Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 2706
Den 20. april 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 267 (MOF alm. del) stillet 6. marts 2023 efter ønske fra
Marianne Bigum (SF).
Spørgsmål nr. 267
”Hvad agter ministeren at foretage sig for at bringe eksisterende godkendelser til udledning og
udsivning af miljøfarlige stoffer i overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af
23. februar 2023, sagsnr. 22/02461, og bemærkninger, og kan Danmark opfylde
Vandrammedirektivets mål og deadline (december 2027) uden at revidere eksisterende tilladelser?”
Svar
Miljøministeriet er ved at analysere konsekvenserne af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse.
Med Strategien for miljøfarlige stoffer er det bl.a. målet at opnå større kendskab til kilderne til
miljøfarlige stoffer. Dette skal bl.a. ske ved udarbejdelse af nye miljøkvalitetskrav, udarbejdelse af
oversigt over forskellige kilders bidrag til forurening med miljøfarlige stoffer for overfladevand samt en
kildeopsporing i et testopland. På baggrund af denne viden er det en indsats i de kommende
vandområdeplaner, at miljømyndighederne, herunder kommunerne, opsporer kilder til miljøfarlige
stoffer i overfladevand og, når muligt og nødvendigt, reviderer relevante tilladelser på baggrund af den
nye viden med henblik på at nå vandrammedirektivets mål om god tilstand senest i 2027.
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K