Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2722600_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 2626
Den 9. juni 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 264 (MOF alm. del) stillet den 3. marts 2023 efter ønske
fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 264
”Vil ministrene kommentere henvendelsen af 29/1-23 fra Bennet Onsvig om fokus på hjortevildtet og
Schweisshundeførerens vilkår i Danmark, jf. MOF alm. del - bilag 94”
Svar
Miljøministeriet vil forholde sig til den del af henvendelsen fra schweisshundeførerne, der drejer sig
om schweisshundeførernes frivillige arbejde og de relaterede udfordringer. Transportministeriet vil på
et senere tidpunkt ligeledes sende et svar på spørgsmålet for såvidt angår de dele, der berører
Transportministeriets ressort.
Jeg er bevidst om, at schweisshundeførernes frivillige arbejde har stor betydning for vildtet, og jeg er
ligeledes opmærksom på, at især trafikeftersøgningerne kan være vanskelige og ligge på skæve
tidspunkter.
For at mindske byrden ved trafikeftersøgningerne har Miljøstyrelsen og Schweisssekretariatet
igangsat et samarbejde med Vejdirektoratet om forbedring af de sikkerhedsmæssige forhold for hunde,
hundeførere og trafikanter i forbindelse med trafikeftersøgningerne. I foråret 2023 er der udarbejdet
en informationskampagne for at øge trafikanternes opmærksomhed på schweisshundeførerne og den
opgave de udfører, så trafikanterne er bedre klædt på til at handle korrekt i tilfælde af påkørsel af vildt.
Jeg er blevet orienteret om, at Schweisssekretariatet tidligere har modtaget fondsmidler til
finansiering af en større udskiftning af pejleudstyr, hvilket også ventes at lette schweisshundeførernes
arbejde.
Magnus Heunicke
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk