Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2682020_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 225 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 225 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er ministeren enig i, at resultaterne af Fødevarestyrelsens velfærdskontroller, som offentliggøres
i den årlige dyrevelfærdsrapport, er et vigtigt redskab for blandt andre Miljø- og Fødevareudvalget
til at følge udviklingen af dyrevelfærden i dansk landbrug, hvorfor kvaliteten og omfanget af data i
disse rapporter bør opprioriteres og udvides for at give et bedre indblik i området?”
Svar
Dyrevelfærdsrapporten er et vigtigt redskab for at få et indblik i dyrevelfærden i husdyrhold, og
kvaliteten af data i rapporten skal have et højt niveau.
Rapportens hovedfokus er på regelefterlevelse på dyrevelfærdsområdet, herunder resultaterne fra
dyrevelfærdskontrollen udført i det forløbne kontrolår. Det indebærer, at rapporten angiver, hvilke
dyrearter og antal besætninger der er blevet kontrolleret, hvilke overtrædelser der er konstateret,
og hvilke sanktioner der er meddelt. Desuden indeholder rapporten opgørelser over dyrevelfærds-
kontrollen på transportområdet og på slagterier med tilsvarende beskrivelse af overtrædelser og
sanktioner. Dette fokus indebærer, at rapporten omvendt ikke indeholder en række andre oplys-
ninger, herunder oversigt over fokusområder, handlingsplaner eller andre igangværende initiativer
på dyrevelfærdsområdet, ligesom rapporten bl.a. heller ikke gengiver statistiske og generelle op-
lysninger om den danske husdyrbestand eller antal slagtede dyr.
Dyrevelfærdsrapporten vurderes aktuelt at have det rette fokus, og det vurderes ikke hensigtsmæs-
sigt at udvide rapportens omfang betydeligt. Regelefterlevelse er helt centralt for at sikre dyrevel-
færden, og det er derfor formålstjenstligt, at rapporten har dette klare og skarpe fokus.
Derfor vurderes det heller ikke hensigtsmæssigt at udvide rapporten med f.eks. generelle oplysnin-
ger om den danske dyrebestand, herunder antallet af dyr fordelt på dyrearter, antallet af besætnin-
ger med de respektive dyrearter eller generelle oplysninger om antallet af slagtede dyr fordelt på
dyrearter. Disse oplysninger har fremgået i nogle tidligere rapporter, men er blevet taget ud, da de
netop ikke vurderes fagligt relevante i forhold til rapportens formål. Det kan i øvrigt bemærkes, at
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om, sikring af, at Fødevarestyrelsens årlige dyrevelfærdsrapport indeholder data for de målsætninger på dyretransportområdet, som blandt andet er indeholdt i den politiske aftale af 25. juni 2020
opdaterede, detaljerede oplysninger om dyrebestandens størrelse, antal besætninger m.v. er of-
fentligt tilgængelige, f.eks. via hjemmesiderne for Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) eller
Danmarks Statistik.
Som det dog fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg, er Fødevarestyrelsen blevet bedt om at overveje, hvordan der fremad-
rettet på en hensigtsmæssig kan måde, kan medtages oplysninger om sanktioner afgivet i forbin-
delse med opfølgende kontrolbesøg i dyrevelfærdsrapporten. Desuden er Fødevarestyrelsen blevet
bedt om at vurdere, hvordan der på en hensigtsmæssig måde kan inkluderes yderligere oplysninger
./.
vedrørende transport af dyr. Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
244 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2