Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 237 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 237 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren forklare, hvorfor der ikke i Fødevarestyrelsens dyrevelfærdskontrol i 2021 er en
eneste sanktion for, at der halekuperes rutinemæssigt og kun ganske få sanktioner for andre for-
hold vedrørende halekupering, når over 95 pct. af Danmarks grise bliver halekuperet og rutine-
mæssig halekupering har været forbudt i over 25 år?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Det er tilladt at halekupere grise, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder hvis der er skriftlig
dokumentation for halebid i besætningen, og hvis der er udarbejdet en risikovurdering med tilhø-
rende handlingsplan med fokus på at forhindre halebid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at
besætninger, der alene modtager halekuperede grise, men ikke selv foretager halekupering, ikke
kan sanktioneres for rutinemæssig halekupering. Disse besætninger kan dog efter omstændighe-
derne sanktioneres for overtrædelse af kravet om dokumentation for halebid eller kravene til risi-
kovurdering med tilhørende handlingsplan. Såfremt forholdene i en besætning ikke findes at være
i overensstemmelse med ovenstående krav eller de øvrige krav vedrørende halekupering, vil for-
holdene blive sanktioneret.
Det kan i øvrigt bemærkes, at Fødevarestyrelsen har sat yderligere fokus på reglerne for halekupe-
ring og netop nu gennemfører en kontrolkampagne på området.”
Som minister er det vigtigt for mig, at reglerne overholdes og dyrevelfærden er i orden. Jeg har
derfor også tilkendegivet, at jeg gerne ser en aftale om bedre dyrevelfærd. Heri kan også f.eks. tiltag
vedrørende halekupering indgå.
Der henvises i øvrigt til den tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg. Svaret blev oversendt den 25. februar 2023.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K