Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2681933_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvor mange af de såkaldte vejledninger, der er givet i svinebesætninger i
forbindelse med dyrevelfærdskontrollen i 2021 for forhold relateret specifikt til halekupering og
generelt for alle forhold?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”En væsentlig og ofte meget effektiv del af Fødevarestyrelsens kontrol er at vejlede den besæt-
ningsansvarlige om de gældende regler.
Da vejledninger ikke er sanktioner, registreres de ikke på samme måde som f.eks. indskærpelser,
påbud, forbud og politianmeldelser. Fødevarestyrelsen er ikke aktuelt i besiddelse af en samlet
opgørelse over antallet af vejledninger i grisebesætninger, herunder i forhold til halekupering.
Fødevarestyrelsen yder vejledning i flere forskellige situationer. Vejledning anvendes præventivt i
kontrolsituationer, hvor der er fundet forhold, som Fødevarestyrelsen ønsker at gøre opmærksom
på med henblik på at undgå potentielle dyrevelfærdsproblemer fremadrettet. Desuden anvendes
vejledning – efter en konkret og helhedsorienteret vurdering af omstændighederne – i tilfælde af
bagatelagtige overtrædelser. Det kan således betyde, at bagatelagtige overtrædelser ud fra hensyn
til proportionalitet efter en konkret vurdering ikke bliver sanktioneret og dermed ikke vil fremgå
af de årlige rapporter. I de konkrete situationer er det afgørende for vurderingen, at en sådan
vejledning vil være tilstrækkelig til at rette op på forholdet. Det er også i de sager udgangspunk-
tet, at dyrenes minimumsbeskyttelse i dyrevelfærdslovgivningen gælder for hvert enkelt dyr.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk