Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2681932_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 231 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 231 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om indførelse af såkaldt helhedskontrolleret kontrol med vejledning som
mulig myndighedsreaktion ved overtrædelse af regler om dyrevelfærd har medført, at der er over-
trædelser, der ikke fremgår af de årlige rapporter fra Fødevarestyrelsen, selvom de ville have gjort
det tidligere?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Det skal understreges, at de dyrevelfærdsmæssige bestemmelser, som følger af dyrevelfærdsloven
og af de regler, der er fastsat i medfør heraf, gælder for ethvert dyr i en besætning uanset besæt-
ningens størrelse. Den såkaldte helhedsorienterede kontrol har ikke ændret på dette. Konceptet
indebærer, at et bagatelagtigt forhold kan håndteres med vejledning, og det kan derfor ikke ude-
lukkes, at sådanne bagatelagtige forhold tidligere ville være blevet sanktioneret og dermed tidligere
ville fremgå af dyrevelfærdsrapporten. Det skal dog bemærkes, at det også før konceptets indførelse
har været muligt at vejlede i forbindelse med bagatelagtige forhold, og at dette således blot er blevet
præciseret i forbindelse med konceptet.
Det kan i øvrigt bemærkes, at den helhedsorienterede kontrol indebærer, at der skal foretages en
konkret og helhedsorienteret vurdering af omstændighederne, når der ved kontrollen på veteri-
nærområdet konstateres overtrædelser. Fødevarestyrelsen tilsynsførende skal herefter anvende de
virkemidler, som ud fra en samlet vurdering skønnes nødvendige for at sikre, at reglerne overhol-
des fremadrettet.”
./.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 229 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg.
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk