Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2681960_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 23. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 218 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 218 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for det meget lille antal svinebesætninger, der er kontrolleret i 2021 i for-
hold til, at den daværende minister bebudede øget kontroltryk i 2021 efter den ringe regelefterle-
velse fundet i velfærdskontrollen i 2020?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”I 2020 blev det besluttet at øge velfærdskontrollen i grise- og kvægbesætninger fra august 2021 til
og med 2024 fra ca. 5 pct. til ca. 10 pct. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke blev plan-
lagt og gennemført kontrol i fulde 10 pct. af besætningerne i 2021, da det øgede kontroltryk først
fik effekt pr. 1. august 2021. Derudover blev der i 2021 gennemført færre kontroller end planlagt
pga. nedlukning som følge af COVID-19 samt større beredskabsopgaver hos Fødevarestyrelsen. Til
gengæld blev der indført to opfølgende kontrolbesøg i stedet for ét for alle dyrearter fra 1. januar
2022.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk