Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2676512_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1976
Den 16. marts 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 211 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 211 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om man pt. renser fiskemel for dioxin, om man kan rense fiskemel for PFAS,
og om der ligger undersøgelser af indholdet af PFAS fra fisk til direkte konsum fra Nordsøen?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Der er tre fiskemelsfabrikker i Danmark, hvoraf en er godkendt til at afgifte (rense) fiskemel for
dioxin. Det estimeres, at 10-15 pct. af fiskemelsproduktionen afgiftes for dioxin. Branchen har op-
lyst, at den har kendskab til metoder, som kan reducere indholdet af PFAS i fiskemel, og at den
arbejder med at forfine og kommercialisere disse metoder.
En afgiftningsmetode for PFAS i fiskemel skal vurderes af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet) i forhold til effektivitet, inden virksomheder kan godkendes af myndighederne til at
anvende den pågældende afgiftningsmetode. Godkendelsesproceduren har til formål at sikre, at
afgiftningsprocessen har den ønskede effektivitet, og at foderet efter afgiftning overholder grænse-
værdier fastsat i direktivet om uønskede stoffer. Pt. har EFSA ikke vurderet og accepteret nogen
afgiftningsmetoder for PFAS i fiskemel.
Fødevarestyrelsen har siden 2011 analyseret prøver for PFAS i fødevarer, herunder vilde fisk til
konsum. De seneste fem år har styrelsen analyseret 16 forskellige slags fisk fra Nordsøen, fordelt
på i alt 38 prøver. Der er påvist lavt indhold af PFAS, herunder PFOS, i 11 af prøverne, primært i
bundlevende fisk. Alle indhold er under EU-grænseværdierne for fisk til konsum.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk