Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2697547_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1971
Den 27. april 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2023. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Carl Valentin (SF) og Søren Egge Rasmussen (EL).
"Vil ministeren oplyse om, hvor meget EU-landbrugsstøtte produktionen af 1 kg henholdsvis animalske
og vegetabilske fødevarer typisk har fået (gennemsnitligt), hvis både hektarstøtten til foderet, dyrene
har spist (gennemsnitstal), og støtten til slagtepræmie m.v. indregnes? For animalske fødevarer ønskes
oplyst estimerede tal for f.eks. oksekød, svinekød, kylling, (mini)mælk og æg. For vegetabilske fødevarer
ønskes oplyst estimerede tal for f.eks. gulerødder, spidskål, kartofler, ærter, soja og havre."
Svar
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ikke i besiddelse af opgørelser over andelen af EU-
landbrugsstøtte fordelt på produktionen af enkelte fødevarer. Det bemærkes således, at EU's landbrugs-
støtte hovedsageligt er afkoblet fra produktionen og ikke i udgangspunktet har til formål at støtte en
bestemt type af fødevareproduktion. Det betyder, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng
mellem den producerede mængde fødevarer og den udbetalte støtte pr. ha., og at estimaterne i forlæn-
gelse heraf ikke udtrykker fordelingen af landbrugsstøtte mellem forskellige driftsgrene. Det kan i for-
længelse heraf ikke uden videre konkluderes, at eksempelvis en kvægproducent har modtaget hektar-
støtte til den animalske produktion. En undtagelse er de koblede støtteordninger, som ydes for visse
produktionsformer, eksempelvis koblet støtte i form af slagtepræmie pr. dyr eller kopræmie samt koblet
støtte til stivelseskartofler. I 2023 er der afsat ca. 4,8 mia. kr. til hektarstøtte og ca. 350 mio. kr. til
koblede støtteordninger.
For at besvare spørgsmålet har ministeriet udarbejdet en teknisk beregning af indirekte EU-støtte pr.
kg. fødevarer, jf.
tabel 1.
Den tekniske beregning er behæftet med betydelig usikkerhed, idet den er ba-
seret på en række antagelser om for eksempel foderforbrug og udbytter, mv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, hvor meget EU-landbrugsstøtte produktionen af 1 kg henholdsvis animalske og vegetabilske fødevarer typisk har fået
2697547_0002.png
Tabel 1: Teknisk beregning over indirekte EU-støttekroner pr. kg fødevarer, 2023
Fødevarer
kr. pr. kg
Hvede og havre
0,4
Gulerødder, spidskål og kartofler
0,1
Ærter
0,6
Soja (dansk)
0,7
Grisekød
1,1
Oksekød (kødkvæg)
5,6
Kyllingekød og æg
0,8
Minimælk
0,7
Note:
Anvendte EU-støtteordninger: grundbetaling, koblet støtte til stivelseskartofler, slagte- og kopræmie. Den faktiske
søgning på ordninger og udbetalt arealstøtte varierer med ansøgningen det enkelte år. De anvendte støttetal i beregningen er
det budgetterede beløb for de omtalte EU-støtteordninger i 2023, som er aftalt i landbrugsaftalen af d. 4. oktober 2021. Der-
udover anvendes der generelle antagelser om gennemsnitsudbytter, foderforbrug og eksempelvis slagtevægt mv. Der er afrun-
det til én decimal.
Kilde:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på baggrund af Landbrug og Fødevarer, SEGES, Danmarks Naturfred-
ningsforening og landbrugsrådgivninger (DLBR, HortiAdvice, BJ Agro mfl.).
Den tekniske beregning for vegetabilske fødevarer udtrykker, hvor meget EU-landbrugsstøtte der for-
ventes givet indirekte til landbrugsproduktionen af en bestemt type afgrøde i form af hektarstøtte. Ud
over hektarstøtten indeholder beregningen antagelser om mængden af producerede afgrøder pr. ha på
danske arealer.
Den tekniske beregning for animalske fødevarer er baseret på antagelser om hektarstøtte, foderforbrug
og produktivitet. Der er således taget udgangspunkt i det gennemsnitlige foderforbrug udtrykt i foder-
enheder, hvor det antages, at der udelukkende anvendes foder fra danske arealer. I praksis vil der dog
ofte blive anvendt en fodersammensætning, hvor noget af foderet importeres. Med udgangspunkt i ge-
nerelle antagelser om udbytter, foderforbrug og eksempelvis slagtevægt mv. kan der således gives esti-
mater for de animalske fødevarer. De estimerede tal vil variere fra år til år på grund af bl.a. vejrmæssige
forhold. Derudover spiller antagelser om f.eks. husdyrrace en stor rolle for de estimerede tal. Tallene
udtrykker således et groft estimat for indirekte støttekroner pr. kg animalske fødevarer.
Det bemærkes endvidere, at estimaterne i den tekniske beregning er angivet som støtte pr. kg. Hvis den
indirekte støtte blev beregnet ud fra kalorieindhold eller bedriftens afsætningspris i stedet for vægt, ville
tallene se anderledes ud. Dette skyldes, at forskellige fødevarer har varierende kalorieindhold og afsæt-
ningspriser pr. kg. For eksempel er afsætningsprisen for oksekød og hvede henholdsvis ca. 32 kr. pr. kg
og 1,8 kr. pr. kg, hvilket betyder, at de teknisk beregnede indirekte støtte på 5,6 kr. for oksekød og 0,4
kr. for hvede udgør ca. 20 pct. af afsætningsprisen.
Det bemærkes endelig, at ikke alle støttemuligheder under den fælles landbrugsstøtte er indeholdt i
denne tekniske beregning. EU-landbrugsstøtte gives fra 2023 f.eks. også til etårige grønne indsatser
(klima, miljø-, biodiversitet mv.). Det sker under frivillige bioordninger, hvor der modtages ekstra støtte
(ud over grundbetaling) for opfyldelse af specifikke krav over baseline (GLM-krav). Da tilslutningen
indtil videre er ukendt, og støttesatserne varierer mellem bioordninger, er de ikke medregnet i
tabel 1.
Jacob Jensen
/
Mark Olsen
2