MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Udkast til vejledning til

bekendtgørelse om

indsatsprogrammer

for

vandområdedistrikter

December 2021

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Udgiver: Miljøministeriet

Redaktion: Anne Marie Carstens

Miljøministeriet - Departementet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Indhold

4.1

4.2

Indledning

Baggrund

Indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde

Gennemførelse af indsatsprogrammerne

Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger

Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstaltninger (konkrete

indsatser)

4.2.1

Konkrete fysiske indsatser for vandløb

4.2.2

Konkrete indsatser for søer

4.2.3

Konkrete indsatser for kystvande

4.2.4

Konkrete indsatser i forhold til spildevand

4.2.4.1 Spildevandsindsatser over for vandløb

4.2.4.1.1 Spildevandsindsatser over for regnbetingede overløb

4.2.4.1.2 Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse

4.2.4.1.3 Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser

4.2.4.2 Spildevandsindsatser over for søer

4.3

Indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer

4.4

Indsatser for grundvand

5.2

5.3

Forpligtelse for myndigheder til at gennemføre indsatser

Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger

Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger

Tilskud til at gennemføre indsatser

Særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltninger ikke skal

gennemføres som planlagt

Rammen for myndigheders administration af lovgivning

Kildesporing af miljøfarlige forurenende stoffer

Midlertidig forringelse af vandforekomsters tilstand

Miljøministeriet - Departementet / Emne / Titel på rapport

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

1. Indledning

Denne vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter under-

støtter den praktiske gennemførelse af indsatsprogrammerne for de fire vandområdedistrikter.

Vejledningen skal således være en støtte til bl.a. kommunerne, når de i deres administration af

sektorlovgivningen skal sikre gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastlagt i bekendt-

gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Vejledningen indledes med en introduktion til vandrammedirektivet og vandplanlægningen,

som den fremgår af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-

rekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer, begge udstedt efter lov om vandplan-

lægning.

Herefter følger en beskrivelse af indsatsprogrammernes formål og anvendelsesområde i kapi-

tel 3.

Vejledningens kapitel 4 indledes med en beskrivelse af de grundlæggende og supplerende

foranstaltninger i indsatsprogrammerne, og herefter gennemgås gennemførelse af indsatspro-

grammernes konkrete supplerende foranstaltninger for vandløb, søer, kystvande, spildevand

og miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand (MFS). For MFS beskrives også statslige

myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres ressort at foretage kildeopspo-

ring stofferne jf. bekendtgørelsens § 9.

Dernæst følger i kapitel 5 en beskrivelse af Miljøstyrelsens samt kommunernes forpligtelse til

at gennemføre de fastlagte konkrete foranstaltninger.

Kapitel 6 rummer en beskrivelse af tilskudsordninger til gennemførelse af fastlagte foranstalt-

ninger.

Herefter følger i kapitel 7 en beskrivelse af særlige aktiviteter, der kan føre til, at foranstaltnin-

ger ikke skal gennemføres som planlagt.

I kapitel 8 følger en gennemgang af rammen for myndigheders administration af lovgivning, og

statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til at forebygge forringelse af tilstanden

i en vandforekomst og til at sikre, at opfyldelse af de fastsatte miljømål ikke forhindres. Herun-

der beskrives, hvordan vand uden et konkret miljømål skal administreres.

Vejledningens kapitel 9 handler om kildesporing af MFS.

Vejledningens kapitel 10 rummer en beskrivelse af Miljøstyrelsens og kommunernes forplig-

telse i tilfælde af midlertidig forringelse af tilstanden i en vandforekomst.

De afgørelser, som henholdsvis miljøministeren og Miljøstyrelsen træffer efter bekendtgørelse

om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, er endelige og kan dermed ikke påklages til

anden administrativ myndighed, jf. bekendtgørelsens § 11. Det bemærkes i den forbindelse, at

bekendtgørelsens regler kun forpligter myndigheder, ikke borgere, virksomheder mv.

Ved afgørelser efter sektorlovgivningen om gennemførelse af konkrete indsatser er der klage-

adgang efter reglerne i den pågældende lov. Det gælder fx klage over en kommunes afgørelse

om gennemførelse af en vandløbsrestaurering efter lov om vandløb, der kan påklages af den

kreds af klageberettigede, som er nævnt i loven.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

2. Baggrund

Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelse af overfladevand og grundvand. Et

af direktivets centrale formål er at forebygge forringelser af og forbedre overfladevandets og

grundvandets tilstand. EU’s medlemsstater skal fastlægge miljømål for afgrænsede overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og indsatsprogrammer, der skal muliggøre opnåelse

og fastholdelse af disse miljømål for vandforekomsterne. Medlemsstaterne skal udarbejde

vandområdeplaner for hvert vandområdedistrikt.

Vandrammedirektivets bestemmelser er i Danmark gennemført ved lov om vandplanlægning

samt en række tilhørende bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse om miljømål for overfla-

devandområder og grundvandsforekomster og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for

vandområdedistrikter.

Vandplanlægning for planperioden 2021-2027 er baseret på en opdatering og videreførelse af

vandplanerne for planperioden 2009-2015 og vandplanlægningen for 2015-2021.

Overordnet set består vandplanlægning og vandområdeplanen af

Vandområdeplan med beskrivelse af hvert af Danmarks 4 vandområdedistrikter

(Jylland/Fyn, Sjælland, Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt), tilstanden

i distrikternes vandforekomster, kendte belastninger, oplysninger om fx baseline-

belastninger, målbelastninger eller forventninger til effekt af indsatser, kort beskri-

velse af fastsatte miljømål for forekomsterne og fastlagte konkrete foranstaltninger

MiljøGIS for vandplanlægningen og vandområdeplanen samt Vandplandata med

baggrundsoplysninger

Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-

ster, der fastlægger miljømålene for vandforekomsterne

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, der fastlægger

og henviser til de foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå miljømålene

Det samlede materiale kan ses på www.MST.dk

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

3. Indsatsprogrammernes for-

mål og anvendelsesområde

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 1 og 2:

§ 1.

Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert vandområdedistrikt, jf. be-

kendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande.

Stk. 2.

Indsatsprogrammerne er, jf. lovens § 19, stk. 1, baseret bl.a. på vurdering af re-

sultatet af basisanalysen, jf. lovens § 6, og på resultatet af overvågningsprogrammet, jf.

lovens § 31, herunder i forhold til miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfore-

komster.

§ 2.

Indsatsprogrammerne gælder for de overfladevandområder og grundvandsforekom-

ster, der er omfattet af vandplanlægningen, og som fremgår af bilag 1-4.

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger i overensstem-

melse med lov om vandplanlægning foranstaltninger (indsatser) med henblik på opfyldelse af

de miljømål, der er fastlagt i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster. Bekendtgørelsen fastlægger et indsatsprogram for hvert af de fire vandom-

rådedistrikter, Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Vandområdedistrikt Sjælland, Vandområde-

distrikt Bornholm og Internationalt Vandområdedistrikt.

Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer gengiver i bilag 5 og 6 de grundlæggende foranstalt-

ninger og generelle supplerende foranstaltninger (indsatser) som programmerne inddrager. I

denne vejlednings afsnit 4.1 redegøres der nærmere for indholdet af disse grundlæggende og

generelle supplerende foranstaltninger.

De konkrete supplerende indsatser, der er fastlagt for overfladevandområder og grundvands-

forekomster i indsatsprogrammerne for hvert af de fire vandområdedistrikter fremgår af bilag

1-4 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, det fremgår også

hvilke myndigheder, der er ansvarlige for at gennemføre de enkelte indsatser. Disse indsatser

er også vist i MiljøGIS. Adgang til MiljøGIS findes på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk

under vandområdeplaner 2021-2027.

Det bemærkes, at bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter alene fast-

lægger indsatsprogrammerne. Bekendtgørelsen indeholder således ikke oplysninger om for-

ventninger til effekt af de fastlagte indsatser. Sådanne oplysninger fremgår som udgangspunkt

af vandområdeplanerne.

Indsatsprogrammerne er rettet mod de overfladevandområder og grundvandsforekomster, der

er omfattet af vandplanlægningen og for hvilke, der er fastsat miljømål i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevand og grundvandsforekomster.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

4. Gennemførelse af indsats-

programmerne

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 3:

§ 3.

Indsatsprogrammets konkrete supplerende foranstaltninger er

for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn fastlagt i bilag 1,

for Vandområdedistrikt Sjælland fastlagt i bilag 2, 3) for Vandområdedi-

strikt Bornholm fastlagt i bilag 3, og 4) for Internationalt Vandområdedi-

strikt fastlagt i bilag 4.

Stk. 2. Bilag 5 fastlægger indsatsprogrammernes grundlæggende foran-

staltninger, og bilag 6 fastlægger indsatsprogrammernes generelle supple-

rende foranstaltninger. De i bilag 5 og 6 nævnte foranstaltninger, som er

fastsat i anden lovgivning, gælder for alle 4 vandområdedistrikter nævnt i

stk. 1.

Efter § 20 i lov om vandplanlægning skal indsatsprogrammerne bestå af grundlæggende og

supplerende foranstaltninger.

Nedenfor beskrives i afsnit 4.1, hvad der skal forstås ved grundlæggende og supplerende for-

anstaltninger. Herefter gennemgås i afsnittene 4.2.1 til 4.2.4 gennemførelse af indsatspro-

grammernes konkrete foranstaltninger (indsatser) vedrørende henholdsvis vandløb, søer,

kystvande og spildevand. I afsnit 4.3 gennemgås indsatser over for miljøfarlige forurenende

stoffer, herunder statslige myndigheders, regioners og kommuners pligt til inden for deres res-

sort at foretage kildeopsporing af sådanne, og i afsnit 4.4 gennemgås indsatser vedrørende

grundvand.

4.1

Om grundlæggende og supplerende foranstaltninger

Indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger er først og fremmest foranstaltninger i

form af EU lovgivning eller dansk lovgivning, der gennemfører EU-lovgivning, og som allerede

er fastsat i sektorlovgivningen, samt eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af

EU-lovgivningen. Herudover er grundlæggende foranstaltninger nødvendige foranstaltninger til

beskyttelse af vand, herunder kontrol og forbud.

Den eksisterende miljølovgivning indeholder i vidt omfang grundlæggende foranstaltninger,

der har til formål at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandmiljøet. Det gælder fx love og

bekendtgørelser, der gennemfører habitatdirektivet, nitratdirektivet, badevandsdirektivet, drik-

kevandsdirektivet og byspildevandsdirektivet. De grundlæggende foranstaltninger er mini-

mumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand. Bilag 5 til bekendt-

gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter oplister anden lovgivning, der udgør

indsatsprogrammernes grundlæggende foranstaltninger.

Supplerende foranstaltninger er generelle eller konkrete indsatser ud over de grundlæggende

foranstaltninger, der har til formål at beskytte og forbedre vandforekomster (de afgrænsede

vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster) og vurderes nødvendige for at opfylde

de konkret fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelsen om miljømål for overfladevandområder og

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

grundvandsforekomster. Supplerende foranstaltninger kan være generelle og dermed møntet

på at beskytte vandforekomsterne generelt eller konkrete foranstaltninger, der er møntet på

nærmere bestemte vandforekomster.

Generelle supplerende foranstaltninger er som udgangspunkt generelle regler fastsat i sektor-

lovgivningen. Bilag 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter opli-

stes overordnet, hvilken sektorlovgivning der her er tale om. Herudover udgør bekendtgørel-

sens § 9 om kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer en generel supplerende foran-

staltning, se nærmere herom i afsnit 4.3.

De konkrete supplerende foranstaltninger kan fx være krav om genskabelse af fri kontinuitet i

nærmere bestemte vandområder. De konkrete supplerende foranstaltninger er fastlagt i bilag

1-4 i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Nedenfor i afsnit 4.2

gennemgås disse nærmere.

4.2

4.2.1

Indsatsprogrammernes konkrete supplerende foranstalt-

ninger (konkrete indsatser)

Konkrete fysiske indsatser for vandløb

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

De væsentligste årsager til, at vandløb ikke har en god miljømæssig tilstand, er dårlige fysiske

forhold, manglende kontinuitet og spildevandpåvirkning.

Dårlige fysiske forhold har en negativ indvirkning på fisk, planter og smådyr, som er tre af de

fire biologiske kvalitetselementer, der måles på i forhold til vurdering af den økologiske tilstand

i vandløb, jf. bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyt-

tede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder

(overvågningsbekendtgørelsen). Det fjerde biologiske kvalitetselement alger vurderes ikke at

være negativt påvirket af dårlige fysiske forhold.

Særligt regulering af vandløb og etablering af rørlægninger og fysiske spærringer vurderes at

udgøre den primære årsag til dårlige fysiske forhold eller manglende kontinuitet i vandløbene.

Ved manglende kontinuitet forstås, at vandet ikke har et frit og som udgangspunkt ubrudt for-

løb, så vandløbets organismer frit kan bevæge sig i op- og nedstrøms retning i vandløbet.

For at forbedre de fysiske forhold eller sikre kontinuitet i vandløb er der i indsatsatsprogram-

met fastlagt en række fysiske indsatser benævnt som foranstaltninger i indsatsbekendtgørel-

sen. Indsatserne omfatter følgende syv indsatstyper:

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer

2. Genslyngning

3. Restaurering af ådale

4. Åbning af rørlagte strækninger

5. Fjernelse af fysiske spærringer

6. Etablering af sandfang

7. Etablering af okkeranlæg

De konkrete fastlagte fysiske indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen. I for-

hold til spildevandsindsatsen se afsnit 4.2.4.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Indsatsprogrammerne er for så vidt angår konkrete fysiske vandløbsindsatser primært baseret

på de forslag til indsatser, som kommuner med bistand fra vandråd indmeldte i forbindelse

med udkast til vandområdeplaner 2021-2027, samt visse videreførte indsatser fra anden plan-

periode, herunder indsatser der er under realisering, men endnu ikke gennemført.

Kommunerne er forpligtet til at gennemføre alle de fysiske vandløbsindsatser, som fremgår af

de nævnte tabeller i bekendtgørelsen. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forplig-

telse, jf. §§ 5-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i

denne vejlednings kapitel 5-7.

I forbindelse med den konkrete planlægning og projektering af gennemførelsen af de fastlagte

fysiske vandløbsindsatser i de enkelte vandområder, skal det sikres, at indsatserne samlet sik-

rer, at det ikke er de fysiske forhold, der hindrer god økologisk tilstand eller godt økologisk po-

tentiale i det konkrete vandområde, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendtgørelse om mil-

jømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på en omkost-

ningseffektiv måde. Dvs. at det er det enkelte vandområde som et hele, der skal planlægges

for.

De enkelte indsatser skal altid gennemføres i overensstemmelse med vandløbslovens be-

stemmelser. Det er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a.

vandløbslovens bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vand-

løbslovens bestemmelser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgiv-

ning iagttages.

For at opnå den størst mulige effekt af indsatserne vil det særligt i forhold til sikring af kontinui-

tet være hensigtsmæssigt at tilrettelægge indsatserne, så de nederste spærringer og rør fjer-

nes først. Det vil ligeledes være hensigtsmæssigt at arbejde i samlede vandløbssystemer.

Det bør, ved tilrettelæggelsen og projekteringen af indsatser, så vidt muligt tilstræbes at gen-

skabe de naturlige forhold således, at indsatserne understøtter den naturlige udvikling frem

mod mere varierede fysiske forhold. Dette vil også kunne medvirke til at afbøde virkningerne

fra mere nedbør og tørke.

Det anbefales i øvrigt, at kommunerne – hvor det er muligt og så tidligt som muligt – inddrager

alle relevante parter i processen med gennemførelsen af indsatserne. Fx kan lodsejeren selv

have forslag til løsning af projektet, som via tidlig inddragelse vil kunne gavne projektet.

Konkrete tiltag

De fastlagte indsatser fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedi-

strikter. Der kan i nogle vandområder være fastlagt anvendelse af flere forskellige typer af ind-

satser, alt efter hvad det er vurderet, der skal til for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,

der er til hinder for målopfyldelse eller manglende kontinuitet.

De syv indsatstyper dækker over en række forskellige virkemidler, som Aarhus Universitet

med inddragelse af DTU Aqua, NIRAS og EnviDan har vurderet vil kunne medvirke til at opnå

god økologisk tilstand i vandløb under forudsætning af, at de anvendes korrekt, hvilket bl.a.

afhænger af de lokale forhold i det enkelte vandløb, herunder vandløbets bredde, dybde og

faldforhold mv. En nærmere miljømæssig vurdering og klimaeffekt af de enkelte virkemidler

kan ses i rapporten ”Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb” version 2 af okto-

ber 2019 - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 341. Rap-

porten kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Ved kommunernes valg af virkemidler i forbindelse med den konkrete udmøntning af de fast-

lagte indsatstyper bør der tages udgangspunkt i de bearbejdede forslag til indsatser, som er

indgivet i forbindelse med vandrådsarbejdet 2019-20, og som kan ses i støttelaget på MiljøGIS

for vandområdeplanerne 2021-2027. I sidste ende er det dog op til kommunerne at beslutte,

hvilke af de godkendte virkemidler inden for de enkelte fastlagte indsatstyper, som ud fra de

konkrete lokale forhold skal tages i anvendelse for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold,

der er til hinder for målopfyldelse.

Nedenfor er beskrevet de enkelte virkemidler under de syv indsatstyper.

1. Mindre strækningsbaserede restaureringer

Mindre strækningsbaserede restaureringer kan omfatte en eller flere af nedenstående virke-

midler:

Udlægning af groft materiale

Ved udlægning af groft materiale forstås udlægning af groft materiale (naturligt bundsubstrat

som grus, gydegrus, større sten og dødt ved) alene uden andre fysiske indgreb. Det udlagte

materiale er/kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet gennem tidligere opgrav-

ning og vedligeholdelse.

Hvor faldforholdene gør det muligt, og hvor der forekommer fiskebestande, bør der anlægges

gydepladser (typisk ved fald på 2-5 ‰) tilpasset vandløbets størrelse. I umiddelbar forbindelse

med restaurering af vandløb, f.eks. anlæggelse af gydepladser kan det være nødvendigt at

bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for tilsan-

ding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Hvor faldforholdene ikke gør det muligt at anlægge strygsekvenser med gydepladser, og/eller

hvor det naturlige substrat er domineret af sand, kan dødt ved fx indgå som centralt element i

restaureringen.

Udskiftning af bundmateriale

Ved udskiftning af bundmateriale forstås, at vandløbet uddybes under hensyntagen til at opnå

den mest naturlige profil. Herefter udlægges nyt bundmateriale, typisk bestående af groft ma-

teriale. Uddybningen sker oftest for at sikre, at vandstanden ikke stiger i forbindelse med re-

staureringstiltag, men kan i nogle tilfælde også være nødvendig, fordi der er behov for først at

fjerne ustabil vandløbsbund, inden der udlægges groft materiale. Virkemidlet skal således ses

som et alternativ til ”Udlægning af groft materiale”, men hvor det grove materiale ikke lægges

oven på den eksisterende vandløbsbund, idet bunden først graves væk, og det grove materi-

ale erstatter det bortgravede. Virkemidlet bør derfor som hovedregel ikke anvendes i vandløb,

hvor den aktuelle bund ligger dybere end den regulativmæssige bund.

Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med f.eks. gydepladserne være

nødvendigt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risi-

koen for tilsanding af gydepladserne, samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Af omtalte virkemiddelkatalog fra 2019 fremgår, at udlægning af træstykker vil være vanskeligt

med denne metode, da træstykker ikke fuldstændigt vil fylde det bortgravede område ud, og

dette område vil derfor hurtigt blive fyldt ud med fint materiale, der transporteres med vandlø-

bet (se afsnit om sandfang).

Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning

Ved hævning af vandløbsbunden forstås udlægning af groft materiale, således at vandløbets

bund kommer til at ligge tættere på terræn. Der skal ved hævning af bunden tages hensyn til

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

forhold mellem det naturlige vandløbs bredde og dybde (bl.a. bestemt af det geologiske ud-

gangsmateriale), således at hævningen ikke resulterer i overbredde vandløb med lav vand-

dybde.

Ved anlæg af gydepladser kan det i umiddelbar forbindelse med gydepladserne være nødven-

digt at bearbejde brinken for at undgå nedskridende brinker og dermed mindske risikoen for

tilsanding af gydepladserne samt sikre et mere lysåbent vandløbsprofil.

Af omtalte virkmiddelkatalog fra 2019 fremgår, at det forudsættes, at der ved hævning af bun-

den anvendes groft materiale (sten og grus), og at der ved implementeringen tages udgangs-

punkt i den naturlige substratsammensætning.

Plantning af træer langs vandløb

Ved plantning af træer forstås beplantning med hjemmehørende løvfældende træarter under

kronekanten på brinken. Træerne kan med fordel plantes i grupper. Beplantningen kan enten

foretages på den ene eller på begge sider af vandløbet, og der kan med fordel efterlades om-

råder uden tæt beplantning til gavn for lysmængden og dermed vandplanterne i vandløbet.

Derfor anbefales det, at maksimalt 70 % af en strækning tilplantes, hvor allerede eksisterende

beplantning inkluderes i de 70 %.

Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bør så vidt muligt bevares. Be-

voksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uøn-

sket stor bredde.

Hvor der plantes træer og buske langs vandløb, bør dette udføres så ’naturlignende’ som mu-

ligt, hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Trærødder kan skabe gode skju-

lesteder for fisk når de står langs med vandkanten. Det bør samtidig sikres, at beskygningen

fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandlø-

bet formindskes.

Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb fra træer og buske langs vandløbet, vil det

fremme mængden af substrat for smådyr og skjul for fisk, hvis dette bliver liggende. Herved

sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene.

Af omtalte virkemiddelkatalog fra2019 fremgår, at træbeplantning har en stor effekt på regule-

ring af udsvingene i temperatur som følge af beskygningen.

Udlægning af groft materiale og træplantning

Plantning af træer langs vandløb kan kombineres med andre virkemidler, fx udlægning af groft

materiale. Se beskrivelse under disse.

2. Genslyngning

Genslyngning

Ved genslyngning forstås en tilbagelægning af et kanaliseret vandløb til dets forløb og profil

før udretningen eller et tilsvarende naturligt forløb samt at skabe muligheder for, at vandløbets

naturlige morfologiske processer kan udfoldes.

Hvor der i forbindelse med restaurering graves nyt forløb, bør selve tværprofilet søges etable-

ret så ’naturlignende’ som muligt. Vandløbet bør så vidt muligt genslynges med naturlig mean-

drering, dvs. med en meanderlængde på 10-14 gange vandløbsbredden. Faldet på det

genslyngede vandløb anbefales at være mellem 1-10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så

vidt muligt genskabes. Det anbefales desuden, at vandløbet placeres naturligt i terrænet.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så na-

turlig som muligt, ligesom en unaturligt høj transport af sand og finere materiale modvirkes (se

afsnit om sandfang).

For at undgå fiksering af vandløbet, og dermed udvikling af unaturlig morfologi bør tæt place-

ring af store sten langs vandløbskanten ske med varsomhed.

Genslyngning kan om nødvendigt kombineres med udlæg af materiale, da det nygravede slyn-

gede forløb ikke altid vil indeholde en naturlig substratsammensætning.

3. Restaurering af ådale

Restaurering af ådale

Ved restaurering af ådale forstås restaureringstiltag, der indebærer en genskabelse af sam-

menhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem en restaurering af vandlø-

bet og dets ådal. Indsatsen kan indeholde flere tiltag, herunder sikring af naturlig dynamik i

vandløbet ved naturlig udvikling eller gravning samt en ekstensivering af landbrugsdriften og

dræning i ådalen. Målet er at genskabe naturlige hydrologiske processer, der ikke er påvirket

af menneskelig aktivitet.

Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet

genslyngning.

4. Åbning af rørlagte strækninger

Åbning af rørlagte strækninger omfatter en eller begge af følgende virkemidler, alt efter omfan-

get af rørlægninger i vandområdet:

•

Åbning af rørlagte strækninger med hævning af bund og udlægning af groft materiale/med

hævning af bund og genslyngning

•

Åbning af rørlagte strækninger uden hverken genslyngning eller hævning af bund, men med

udlægning af groft materiale

Det gælder for begge virkemidler, at faldet på strækningen bør søges udnyttet bedst muligt, så

faldet generelt er større end 1 ‰, dog maksimalt 10 ‰. De oprindelige faldforhold bør dog så

vidt muligt genskabes. Hvor det er muligt, bør der desuden anlægges partier med større fald

på 2-5 ‰.

Brinkanlæg bør ikke være stejlere end 1:1,5.

Evt. genslyngning bør ske som anvist under virkemidlet

genslyngning,

ligeledes bør en evt.

hævning af bund ske som anvist under virkemidlet

hævning af vandløbsbunden uden

genslyngning.

Smårestaureringer bør ske som anvist under virkemidlerne i afsnittet

mindre strækningsbase-

rede restaureringer.

5. Fjernelse af fysiske spærringer (opstemninger og styrt m.v.)

Fjernelse af fysiske spærringerVed

fjernelse af fysiske spærringer forstås, at opstemninger,

styrt m.v. fjernes, således at vandløbsbunden som udgangspunkt er ubrudt uden menneske-

skabte niveauspring og at der så vidt muligt ikke forekommer en stuvezone med væsentlige

morfologiske ændringer (strøm-, dybde-, substartforhold) på længere strækninger af vandløbet

opstrøms.

De oprindelige faldforhold bør så vidt muligt genskabes. Der bør tages udgangspunkt i, at

store vandløb har et mindre naturligt fald end små vandløb, og at faldet på nye forløb bør være

så tæt på det oprindelige som muligt. Faldet bør tilstræbes at være max. 5 ‰ i store vandløb.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Såfremt det ud fra tekniske, særlige kulturhistoriske, naturmæssige eller socioøkonomiske

overvejelser vurderes, at det ikke kan lade sig gøre at fjerne opstemningen, der giver anled-

ning til spærringen, kan der opstilles følgende alternative funktionsmål, der til en vis grad opfyl-

der kravet til kontinuitet – angivet i prioriteret rækkefølge:

1. Anlæg af faunapassager som ”naturlignende” stryg i selve vandløbet, og hvor stemmehøj-

den er lavest mulig. Passagen dimensioneres, så den kan føre den til enhver tid forekom-

mende vandmængde i vandløbet og bør være helårligt vandførende med det vand, som ikke

udnyttes til formålet med opstemningen. Den samlede reduktion af vandføringen i passagen i

forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen bør som udgangspunkt ikke overstige

50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Q

). Samtidig bør der i passagen altid op-

retholdes en minimumsvandføring på 50 % af Q

. Faldet bør som udgangspunkt ikke over-

stige 10 ‰, med mindre de naturlige faldforhold i vandløbet er højere end 10 ‰.

2. Anlæg af et ”naturlignende” omløbsstryg med lavest mulig stemmehøjde forbi stemmevær-

ket. Omløbsstrygets ind- og udløb placeres tættest muligt på stemmeværket. Den samlede re-

duktion af vandføringen i passagen i forhold til vandføringen i vandløbet opstrøms passagen

bør som udgangspunkt ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring (Q

Samtidig bør der i vandløbet altid opretholdes en minimumsvandføring pa 50 % af Q

. Faldet

gennem omløbsstryget bør som udgangspunkt ikke overstige 10 ‰, med mindre de naturlige

faldforhold i vandløbet er højere end 10.

Traditionelle fisketrapper sikrer som udgangspunkt ikke kontinuitet i vandløbene.

6. Etablering af sandfang

Etablering af sandfang

Unaturlig høj tilførsel af fint sediment (sand, mv.) til vandløb har generelt en negativ effekt på

den fysiske variation i vandløbet og dermed på vandløbenes smådyr, fisk, planter og bentiske

alger.

Hvor der findes en unaturligt høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved

’kilden’, så sandet tilbageholdes, før det når vandløbet. Sandfang bør så vidt muligt ikke etab-

leres i selve vandløbet.

Et sandfang kan anlægges ved at udvide grøftens bredde og dybde på en kort strækning. Der-

ved nedsættes vandets hastighed og sandet falder til bunds. I forbindelse med sandførende

dræn, kan der etableres sandfangsbrønde.

Sandfangets størrelse bør tilpasses den karakteristiske maksimalvandføring. Sandfang skal

oprenses med jævne mellemrum for at vedblive at have den ønskede effekt. Sandfang i selve

vandløbet er vurderet uegnet i type 3-vandløb.

I forhold til erfaringer med små og større sandfang henvises til før omtalte rapport ”Virkemidler

til forbedring af de fysiske forhold” (Aarhus Universitet, 2019).

7. Etablering af okkeranlæg

Etablering af okkeranlæg

Virkemidlet anvendes i vandområder, hvor koncentrationen af opløste jernforbindelser og ok-

ker påvirker vandområdets mulighed for at opnå målopfyldelse. Virkemidlet sigter mod at ned-

bringe koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet.

Ved etablering af okkeranlæg ledes vandløbet gennem udgravede bassiner, hvor en kombina-

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

tion af lang opholdstid, gode iltforhold, evt. kontakt med plejet bundvegetation samt sedimen-

tationsbassiner sikrer en iltning af de opløste jernforbindelser under dannelse af okker samt en

opsamling af det udfældede okker, før vandet fortsætter nedstrøms til det naturlige vandløb.

Ved etablering af okkerbassiner henvises til rapporten ”Status for okkerrensning” (DHI 2014).

Heraf fremgår, at renseeffekten ved etablering af okkerbassiner er størst, hvis anlæggene har

tilstrækkelig opholdstid. Ifølge rapporten viser erfaringer, at en opholdstid på ca. 8 timer ved

middelvandføring har vist sig at være for lidt. Endvidere viser erfaringer, at de mest effektive

anlæg er grødefyldte og har en pH over 6. Hastigheden for omsætningen af de skadelige, op-

løste jernforbindelser er endvidere afhængig af temperaturen og iltindholdet i vandet. Anlæg-

gene skal løbende tilses og oprenses for sediment.

Med henblik på at sikre den største effekt af okkerrensningsanlæg bør anlæg etableres ved

kilden til okkerforureningen, hvor jernkoncentrationen er høj og vandføringen er lav.

Videreførte indsatser fra første planperiode 2015-2021

I anden planperiode fremgik hvilke indsatser, der var videreført fra første planperiode. Videre-

førte indsatser blev således fremhævet med et løftet 1-tal. I tredje planperiode skelnes der

ikke mellem videreførte indsatser og nye indsatser.

I anden planperiode var hvert enkelt virkemiddel, som en given indsats bestod af, angivet i ind-

satsbekendtgørelsen. I tredje planperiode er flere virkemidler samlet under en indsatstype for

at sikre så stor fleksibilitet som mulig i forbindelse med gennemførelsen af indsatserne. Det

gælder for de mindre restaureringstiltag (beskrevet i punkt 1 "Mindre strækningsbaserede re-

staureringer" herover) og åbning af rørlagte strækninger (beskrevet i punkt 4 "Åbning af rør-

lagte strækninger" herover).

Mindre restaureringstiltag, der i anden planperiode var betegnet som enten

Restaurering, Ud-

læg af groft materiale, Udlæg af groft materiale og plantning af træer, Plantning af træer, Ud-

skiftning af bundmateriale

Hævning af vandløbsbund,

er i tredjeplanperiode angivet som

”Mindre strækningsbaserede restaureringer”.

Rørlægningsindsatser, der i anden planperiode var betegnet som enten

Åbning af rørlagte

vandløbsstrækninger, Åbning af rørlagte vandløbsstrækninger med smårestaurering,

eller

Åb-

ning af rørlagte vandløbsstrækninger med efterfølgende hævning af bund og/eller genslyng-

ning,

er i tredje planperiode angivet som

Åbning af rørlagte strækninger.

I anden planperiode indgik virkemidlet

genslyngning med afværgeforanstaltninger.

Denne kon-

verteres i tredje planperiode til indsatstypen

genslyngning.

Øvrige forhold

Ingen krav om samtidighed

I nogle vandområder kan årsagen til manglende målopfyldelse skyldes flere forhold – fx dår-

lige fysiske forhold og spildevandspåvirkning.

Kun vandløb med Dansk Fysisk Indeks (DFI) værdier på 0,5 eller højere indgår i den pulje af

vandløb, hvortil der fastlægges spildevandsindsatser i vandområdeplanerne 2021-2027. Dette

skyldes, at det ved DFI værdier på mindre end 0,5 ikke kan udelukkes, at de fysiske forhold i

vandløbet alene kan være årsag til, at miljømålet for smådyrsfaunaen ikke er opfyldt. Dvs. at

en evt. spildevandsindsats afventer den fysiske indsats i vandløbene, som gennemføres først.

Ligeledes er der mellem vandområderne ikke krav om samtidighed. At en nedstrøm indsats

endnu ikke er gennemført betyder dermed ikke, at en opstrøms indsats ikke kan realiseres.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Udskiftning af virkemidler, indsatstyper eller intet behov for indsats

I forbindelse med udarbejdelse af en forundersøgelse eller et detailprojekt kan det vise sig, at

det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at udskifte et virkemiddel med et andet eller en

indsatstype med en anden indsatstype for at sikre, at det ikke er de fysiske forhold, der er til

hinder for, at miljømålet kan nås for den pågældende vandløbsforekomst.

I de tilfælde hvor virkemidlet ligger inden for samme indsatstype, vil kommunerne frit kunne

vælge et andet virkemiddel, som beskrevet ovenfor, uden at skulle søge om udskiftning af vir-

kemiddel efter § 5 stk. 3 Det er derfor forventningen, at § 5 stk. 3 kun helt undtagelsesvist vil

skulle bringes i anvendelse.

I de tilfælde hvor det viser sig, at der er behov for et virkemiddel, der ligger i en anden indsats-

type, vil det være nødvendigt at søge om udskiftning af indsatstypen efter § 5 stk. 4.

Både under stk. 3 og 4 vurderes den nye indsats i forhold til den miljømæssige effekt den har

og i forhold til hvor omkostningseffektivt den er. For vandløb vurderes den miljømæssige effekt

i forhold til sikring af, at det ikke er de fysiske forhold der hindrer målopfyldelse, mens omkost-

ningseffektiviteten som udgangspunkt vurderes ud fra en sammenligning af referenceprisen

for den oprindelige indsats sammenlignet med referenceprisen af den ønskede indsats for

vandområdet. Referencepriserne er angivet i bekendtgørelse om kriterier for tilskud til kommu-

nale projekter vedrørende vandløbsrestaurering i bilag 1 eller senere ændringer heraf og i be-

kendtgørelse om nationalt tilskud til kommunal projekter vedrørende vandløbsrestaurering el-

ler senere ændringer.

Gennemførelse af andre foranstaltninger end de fastlagte (§ 5, stk. 4)

Jf. ovenfor fremgår det af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter §

5, stk. 4, at kommunerne har mulighed for at søge om gennemførelse af andre foranstaltnin-

ger, end de fastlagte i indsatsbekendtgørelsen eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte

foranstaltninger, jf. også kapitel 5, hvis Miljøstyrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger

er anderledes end forudsat, eller hvis det viser sig, at der ikke er behov for at gennemføre hele

eller en del af en indsats.

Det kan f.eks. både være tilfældet, hvis Miljøstyrelsen har opdateret tilstandsvurderingen,

hvormed et givent vandområde har målopfyldelse og derfor ikke længere har behov for ind-

sats, eller hvis en kommune i løbet af en forundersøgelse opdager, at den fastlagte indsats al-

ligevel ikke vil medføre, at de fysiske forhold ikke vil hindre målopfyldelse. Det kunne også

være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at et andet dokumenterbart virkemiddel til fx be-

grænsning af koncentrationen af opløste jernforbindelser og okker i vandområdet vil være

mere hensigtsmæssigt at anvende end det fastlagte. Det kunne f.eks. være en kombination af

virkemidlerne

hævning af vandløbsbunden

genslyngning.

I tilfælde hvor det er nødvendigt med udskiftning af en indsatstype, der har samme miljøeffek-

tivitet, men med højere referenceværdi end den indsatstype, som er fastlagt i indsatsprogram-

met, anvendes § 5. stk. 4. Det kunne fx være en udskiftning fra en mindre strækningsbaseret

indsats til en genslyngning. Dette kan dog kun ske på vilkår om, at kommunen dækker en

eventuel økonomisk difference mellem den nye indsats og den fastlagte indsats set i forhold til

referenceværdien for den oprindeligt fastlagte indsats. Det er i den forbindelse vigtig at holde

sig for øje hvordan reglerne for egenfinansiering er i den tilskudsordning, der forventes at an-

søges om tilskud i.

Hvis en kommune ønsker at udskifte en indsatstype med en anden, skal udskiftningsanmod-

ningen herom som udgangspunkt være behandlet og afgjort af Miljøstyrelsen, inden kommu-

nen indsender en ansøgning om tilskud til vandløbsrestaurering. Det gælder dog, at der ikke

kan gives tilsagn om tilskud før end afgørelsen om udskiftning er behandlet og afgjort.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Kommunernes anmodning om udskiftning skal altid fremsendes skriftligt. Der kan på Miljøsty-

relsens hjemmeside findes et ansøgningsskema, der bedes udfyldt i de tilfælde, der ønskes at

ansøge om udskiftning efter § 5 stk. 4.

Kommunen skal som minimum beskrive følgende:

En redegørelse om, hvorfor det ønskes at udskifte en restaureringsindsats med en

anden.

Redegørelse for projektprisen og miljøeffektiviteten for det alternative virkemiddel.

Hvis ansøgningen omfatter en dyrere indsatstype er det vigtigt, at det fremgår af ansøgningen,

hvorvidt det økonomisk kan lade sig gøre at blive inden for de referenceværdier, der svarer til

den oprindelige indsatstype.

Miljøstyrelsen godkender eller afslår kommunens ændringsanmodning og sender afgørelsen til

kommunen. Miljøstyrelsen kan fastsætte nærmere vilkår for en godkendelse, jf. ovenfor.

Godkendelse af en udskiftning af en indsatstype med en anden er ikke ensbetydende med, at

der kan opnås tilskud til indsatsen. Dette vil bero på de konkrete betingelser for tilskud.

For så vidt angår fritagelse af indsatser se da hhv. afsnit 5.2 og kapitel 6.

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om

tilskudsordningen, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-

meside

www.vandprojekter.dk.Se

også kapitel 6.

I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-

relse af indsatserne, ret til erstatning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.2

Konkrete indsatser for søer

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Indholdet af næringsstofferne kvælstof og fosfor har stor betydning for de biologiske kvalitets-

elementer, der finder anvendelse ved vurdering af den økologiske tilstand/potentiale i søer, jf.

bekendtgørelse om overvågning om af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områ-

ders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder (overvåg-

ningsbekendtgørelsen). Især tilførslen af fosfor anses for hyppigst at være den begrænsende

faktor for primærproduktionen af bl.a. alger, og dermed det næringsstof med størst indflydelse

på søernes tilstand. Kvælstof kan dog i mange tilfælde også spille en rolle, og i flere danske

søer skifter betydningen af fosfor og kvælstof igennem sæsonen.

De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i søer omfatter i bekendtgørel-

sen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, indsatser over for den eksterne tilførsel

af fosfor i form af fosforvådområder og dambrugsopkøb samt indsatser over for den interne

fosforbelastning af søerne og over for biologisk ubalance i form af sørestaurering. De fastlagte

konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgørelsen.

Hertil kommer sideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

De konkrete indsatser til søer består af nye indsatser besluttet i forbindelse med vandplanlæg-

ningen for tredje planperiode samt sørestaureringsindsatser, som endnu ikke er gennemført

fra første og anden planperiode. Det er med noter til tabellerne over fastlagte indsatser for

søer i bilag 1-4 til bekendtgørelsen angivet, hvilke restaureringsindsatser, der er videreført.

Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –

er forpligtet til at gennemføre hele den fosforvådområdeindsats, som fremgår af bekendtgørel-

sen. Forpligtelsen forudsætter dog, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde kan

opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket bl.a. indebærer, at visse

krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Kommunerne er forpligtet til at gennemføre

alle de sørestaureringsindsatser, som fremgår af tabellerne i bekendtgørelsens bilag 1-4. Der

kan dog i særlige tilfælde fraviges fra statens og kommunernes forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-

kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-

tel 5 til 7.

I forbindelse med den konkrete planlægning af gennemførelse af de fastlagte sørestaurerings-

indsatser i de enkelte søer, skal det sikres, at indsatsen samlet sikrer god økologisk tilstand

eller godt økologisk potentiale i den konkrete sø, jf. de konkrete fastlagte miljømål i bekendt-

gørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, og at det sker på

en omkostningseffektiv måde.

De enkelte restaureringsindsatser skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. Det

er således en forudsætning for gennemførelse af en konkret indsats, at bl.a. vandløbslovens

bestemmelser om partshøring, klageadgang m.v. iagttages, ligesom vandløbslovens bestem-

melser om erstatning for tab gælder. Desuden skal anden relevant lovgivning iagttages.

Miljøministeriet skal sikre etableringen af fosforvådområder efter gældende regler herom. Mini-

steriet kan indgå aftale om, at andre myndigheder etablerer vådområder helt eller delvist.

Fosforvådområdeindsatsen er fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hoved-

vandoplande fremgår af bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og

kan i øvrigt også ses på et kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne. Den eksakte place-

ring af fosforvådområder inden for hovedvandoplandene er ikke lagt fast. Lokaliseringen af

vådområdeprojekterne foretages på baggrund af en forundersøgelse foretaget af myndighe-

den. Myndigheden kan således selv prioritere indsatsen inden for de fastlagte frister. Det er op

til myndigheden eventuelt at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering af fosforvåd-

områder skal ske efter gældende regler herom. Der henvises i øvrigt til Landbrugsstyrelsens

vejledning ”Kvælstof- og fosforvådområder – forundersøgelse og etablering.

For at undgå, at fosforindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de enkelte

søer, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af fosforvådområder, at der ikke gives til-

skud til gennemførelse af en større indsats, end der er behov for. Grundlaget for sådanne vur-

deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplaner-

nes bilag 2.

Konkrete tiltag

Sørestaurering

Restaureringsindgrebet kan omfatte flere metoder, herunder bl.a. kemisk fosforfældning og

biomanipulation. Der er med fastlæggelsen af de konkrete sørestaureringsindsatser ikke taget

konkret stilling til, hvilken form for restaurering, der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres i

Kvælstof- og fosforvådområder - forundersøgelses- og etableringsprojekter - Landbrugsstyrelsen

(lbst.dk)

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

de enkelte søer. Det er op til kommunerne i forbindelse med den konkrete planlægning, jf. vej-

ledning om tilskud til sørestaurering

og vejledning for gennemførelse af sørestaurering

at be-

slutte den præcise indsats.

Restaureringsindsats er som udgangspunkt fastlagt for søer, hvor fosforpåvirkningen af en sø

vurderes at være reduceret tilstrækkeligt til, at der ikke længere eksisterer et indsatsbehov

over for den eksterne tilførsel af fosfor. Her kan påvirkningen skyldes f.eks. fortsat intern frigi-

velse af fosfor fra sedimentet (kemisk træghed), eller hvor en fiskebestand domineret af skaller

og brasen (biologisk træghed) forudsætter en aktiv indsats for at opnå god økologisk tilstand. I

visse tilfælde er der fastlagt en sørestaureringsindsats, selv om der vurderes stadig at eksi-

stere et indsatsbehov over for den eksterne tilførsel af fosfor. I disse tilfælde er det samtidig

vurderet, at søen har så lav en belastning, at den på trods af det beregnede indsatsbehov vil

kunne nå målopfyldelse efter en restaurering.

Inden en restaurering iværksættes, skal kommunen gennemføre en forundersøgelse, hvor det

nærmere vurderes, om ovenstående kriterier anvendt ved fastlæggelsen af sørestaurerings-

indsatser er opfyldt, dvs.:

1. Indsatsen over for den eksterne belastning for at opnå fuld målopfyldelse er gennemført, in-

den en sørestaurering iværksættes.

2. Restaureringsmetoden vurderes sammen med en eventuel indsats over for den eksterne

tilførsel at ville medføre målopfyldelse både på kort og lang sigt.

3. Ved kemisk P-fældning med aluminium- og Phoslock-behandling vurderes det, at søens

dårlige tilstand skyldes den interne belastning med P.

4. Ved biomanipulation vurderes det, at tilstanden er forringet pga. for mange fredfisk.

5. Ud fra vandets opholdstid og graden af vandgennemstrømning i sommerperioden vurderes

det, at den naturlige aflastning fra søen vil vare mere end 1-2 planperioder (gælder ved på-

tænkt kemisk P-fældning).

Der henvises i øvrigt til ”Vejledning

for gennemførelse af sørestaurering”

(DCE, 2020), som in-

deholder yderligere kriterier, som bør være opfyldt ved en given sørestaureringsindsats, lige-

som vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de forskellige faser af en sørestaure-

ring, herunder en overordnet beskrivelse af myndighedsbehandlingen, de forskellige restaure-

ringsmetoder samt det moniteringsprogram, der skal gennemføres.

Det anbefales, at kommunen eller dennes konsulent er i dialog med Miljøstyrelsen, når en for-

undersøgelse udarbejdes. Herved kan den viden, som Miljøstyrelsen besidder vedrørende

søen, anvendes bedst muligt. Som en del af denne dialog drøftes resultatet af forundersøgel-

sen med Miljøstyrelsen.

Fosforvådområder

Et fosforvådområde har til formål at reducere udledningen af fosfor til søer, hvor fosfortilførslen

er til hinder for opnåelse af god økologisk tilstand. Et fosforvådområde skal tilbageholde den

partikelbundne fosfor, der føres med vandløb, så det ikke udledes til søer. Fosforvådområdet

etableres ved at genoprette og omlægge vandløb, så der igen kommer et mere naturligt sam-

spil mellem vandløbet og ådalen. Herved sikres oversvømmelse af arealerne langs vandløb

ved store vandføringer, så det partikelbundne fosfor kan bundfældes og tilbageholdes på de

https://mst.dk/media/219239/vejledning-om-tilskud-til-soerestaurering-maj-2021.pdf

Vejledning for gennemførelse af sørestaurering, AU, rapport nr. 392, 2020

https://dce2.au.dk/pub/SR382.pdf

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

vandløbsnære arealer. Etableringen af vådområderne vil desuden reducere fosforudledningen

i kraft af, at hidtil dyrkede arealer ekstensiveres.

Opkøb af dambrug opstrøms søer og kystvande

Med tilskudsordningen kan kommunerne søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af

vandløb og indvinding af vand i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift.

Formålet med ordningen er at nedbringe tilførslen af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) til søer

og kystvande og fjernelse af fysiske spærringer i vandløb. Ved indgåelse af en frivillig aftale

bortfalder endvidere dambrugets fodertildeling og retten til indvinding af vand fra vandlø-

bet/grundvand, ligesom udledning af næringsstoffer fra dambrugets produktion bringes til op-

hør.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en selvstændig vejledning til opkøbsordningen for dambrug, hvor

der kan søges oplysninger om ordningen. Se

vejledning om tilskud til kommunerne til opkøb af

retten til drift af dambrug i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse de fastlagte indsatser. Der kan læses mere om til-

skudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Miljøstyrelsens hjem-

meside

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/.

I henhold til vandløbslovens bestemmelser har enhver, der lider tab som følge af gennemfø-

relse af en sørestaureringsindsats, ret til erstatning.

Med hensyn til etablering af fosforvådområder sker dette som udgangspunkt efter aftale med

lodsejer, herunder aftale om salg eller tilskud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ek-

spropriation gælder de almindelige ekspropriationsretlige regler, herunder regler om erstat-

ning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.3

Konkrete indsatser for kystvande

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Tilstanden i kystvande kan påvirkes af flere presfaktorer, herunder tilførsler af næringsstoffer

(kvælstof og fosfor), fiskeri med bundskrabende redskaber, klapning, råstofindvinding, sluse-

drift mv. Analyser viser, at der samlet set er behov for yderligere reduktion af kvælstoftilførslen

til en række kystvande, såfremt der skal opnås god økologisk tilstand i disse. Den altoverve-

jende kilde til kvælstoftilførslen til kystvandene er tabet af kvælstof fra de dyrkede arealer.

Dertil kommer at der er behov for særlig fokus på at sikre, at fiskeriforvaltning i forhold til fiskeri

med bundslæbende redskaber understøtter opnåelsen af miljømålene, samt at slusedriften i

de stærkt modificerede kystvande Ringkøbing og Nissum Fjorde understøtter opfyldelsen af

miljømålet om et godt økologisk potentiale.

De konkrete indsatser til forbedring af den økologiske tilstand i kystvande omfatter i bekendt-

gørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter etablering af kvælstofvådområder og

https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/tilskud-til-vand-og-klimaprojekter/opkoeb-af-dambrug/

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

lavbundsprojekter. De fastlagte konkrete indsatser fremgår af tabeller i bilag 1-4 i bekendtgø-

relsen.

Herudover har særligt virkemidlerne minivådområder, udtagning af lavbundsjord, ekstensive-

ring, skovrejsning og nye tiltag i EU’s landbrugspolitik, som udgør generelle supplerende for-

anstaltninger, jf. bekendtgørelsens bilag 6, også en kvælstofeffekt i forhold til forbedring af den

økologiske tilstand i kystvande, hvilket også vil være tilfældet med den målrettede regulering,

og efter 2025 en ny reguleringsmodel til reduktion af landbrugets udledninger af kvælstof.

Hertil kommer kvælstofsideeffekter af spildevandsindsatsen, jf. afsnit 4.2.4 og den planlagte

opkøbsordning for dambrug.

De konkrete kvælstofvådområdeindsatser er besluttet i forbindelse med Aftale om grøn omstil-

ling af dansk landbrug.

Staten – eller anden myndighed afhængig af eventuel aftale, jf. bilag 1-4 i bekendtgørelsen –

er forpligtet til at gennemføre hele indsatsen vedr. etablering af kvælstofvådområder og gen-

nemførelse af lavbundsprojekter, som fremgår af bekendtgørelsen, idet forpligtelsen dog for-

udsætter, at den konkrete etablering af det enkelte vådområde og gennemførelse af det en-

kelte lavbundsprojekt kan opnå medfinansiering fra det danske landdistriktsprogram, hvilket

bl.a. indebærer, at visse krav til frivillighed hos berørte lodsejere er opfyldt. Der kan dog i sær-

lige tilfælde fraviges fra statens forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og

omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.

Med hensyn til kvælstofvådområdeindsatsen er statens forpligtelse til at etablere kvælstofvåd-

områder fordelt på hovedvandoplandsniveau. Afgrænsningen af hovedvandoplande fremgår af

bekendtgørelse om vandområdedistrikter og hovedvandoplande og kan i øvrigt også ses på et

kort i MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne, hvortil der er adgang fra Miljøstyrelsens hjem-

meside. Den eksakte placering af kvælstofvådområder er ikke lagt fast. Lokaliseringen af våd-

områdeprojekterne foretages af myndigheden og er derfor mere fleksibel end tidligere. Det er

op til myndigheden i fornødent omfang at inddrage interessenter i planlægningen. Etablering

af kvælstofvådområder skal ske efter gældende regler herom. Tilsvarende gælder for statens

forpligtelse til at gennemføre lavbundsprojekter.

For at undgå, at kvælstofindsatsen i praksis vil overstige det opgjorte indsatsbehov for de en-

kelte kystvande, sikres det i regler om tilskud til gennemførelse af vådområder, lavbundspro-

jekter, privat skovrejsning og minivådområder, at der ikke gives tilskud til gennemførelse af en

større indsats, end der er behov for i det enkelte delvandopland. Grundlaget for sådanne vur-

deringer kan tage udgangspunkt i det opgjorte indsatsbehov beskrevet i vandområdeplaner-

nes bilag 1.

Konkrete tiltag

Vådområder

Et kvælstofvådområde har til formål at fjerne kvælstof fra det vand, som løber ud i åer og søer,

og som ender ude i de danske kystvande, hvor kvælstof er et problem.

Et kvælstofvådområde kan laves på flere forskellige måder, enten ved at lukke dræn i projekt-

området, overrisle projektområdet med drænvand fra de omkringliggende arealer, etablere en

sø eller ved at hæve vandløbsbunden og oversvømme de vandløbsnære arealer. Uanset

hvordan et vådområde etableres, medvirker vådområdet til at mindske kvælstofudledningen,

ved at dyrkning af landbrugsjorden ophører, samt ved at bakterier i de våde jorde nedbryder

organisk materiale og herved frigør luftformigt kvælstof.

Lavbundsprojekter

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Formålet med lavbundsprojekter er at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser og

genskabe eller forbedre natur. Udtagningen målrettes landbrugsjorde på kulstofrige lavbunds-

jorde, de såkaldte organogene jorde, med mindst 6 % organisk kulstof. Lavbundsprojekterne

skal reducere drivhusgasudledningen. Klimaeffekten opstår ved, at jorden tilføres mindre ilt,

ved at vandstanden hæves, og dyrkningen ophører. Nedbrydningen af jordens kulstofindhold

sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser. Når

driften af landbrugsjorderne ekstensiveres, fremmes også naturens kvalitet, sammenhæng og

robusthed, ligesom udledningen af næringsstoffer til søer og kystnære farvande reduceres.

Økonomi

Der kan søges om tilskud til gennemførelse af de konkrete indsatser. Der kan læses mere om

tilskudsordningerne, herunder procedurer, krav og kriterier for tilskud på Landbrugsstyrelsens

tilskudsguide xx eller på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.vandprojekter.dk.

Se også kapitel 6.

Med hensyn til etablering af kvælstofvådområder og gennemførelse af lavbundsprojekter sker

dette som det klare udgangspunkt efter aftale med lodsejer, herunder aftale om salg eller til-

skud til fastholdelse af vådområde. I tilfælde af ekspropriation gælder de almindelige ekspro-

priationsretlige regler, herunder regler om erstatning.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Der henvises til kapitel 5 om de generelle principper for, hvornår en indsats skal være operati-

onel.

4.2.4

Konkrete indsatser for spildevand

4.2.4.1 Spildevandsindsatser til vandløb

4.2.4.1.1 Regnbetingede overløb

Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-

kers overløb.

Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse

De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-

lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi udledningerne er årsag eller medvirkende årsag til

manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen består derfor i at reducere

spildevandsbelastningen fra regnbetingede overløb i et omfang, der sikrer, at udledningerne

ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljø-

mål i miljømålsbekendtgørelsen.

I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de vandløbsforekomster, som indsatsen over

for regnbetingede overløb skal føre til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområ-

deplanerne kan desuden ses en vejledende udpegning af regnbetingede overløb knyttet til de

pågældende vandløb. Der skal ikke nødvendigvis gennemføres en indsats på alle de regnbe-

tingede udledninger, der er vist i MiljøGIS. Kommunerne skal ud fra deres detailviden om over-

løbene foretage en vurdering af, hvilke overløb der skal gennemføres en indsats over for, samt

hvilke konkrete løsninger der skal gennemføres for at sikre opfyldelse af miljømål i de i be-

kendtgørelsen angivne nedstrømsliggende vandløbsstrækninger.

Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-

ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen

er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-

relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder

spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er

fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Alle fastlagte indsatser overfor regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal

gennemføres. Denne forpligtelse kan dog i særlige tilfælde fraviges, jf. §§ 4-7 i bekendtgørel-

sen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.

Konkrete tiltag

Indsatsen overfor regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres

f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-

paratkloakere.

Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-

gangspunkt i virkemiddelkataloget

til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en be-

skrivelse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I ka-

talogets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af

spildevandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer

end dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre vir-

kemidler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget,

der blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.MST.dk.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-

lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne

skal sikre, at de fastlagte miljømål nås. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal

være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar

til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættelsen af-

hænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for opfyl-

delse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det afgø-

rende er overordnet, at målene nås som planlagt, og at indsatsprogrammernes foranstaltnin-

ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-

get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-

domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til den separate hovedkloak. Når kommunen

har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-

dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen

som gennemført, når tiltaget er realiseret.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Økonomi

Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-

forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-

vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-

menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-

dende regler på området.

4.2.4.1.2 Ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

De konkrete indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse fremgår af ind-

satsbekendtgørelsen, bilag 1-4. I bilagene er på kort angivet de renseklasseoplande i spredt

bebyggelse, hvor der skal gennemføres forbedret spildevandsrensning på ukloakerede ejen-

domme. Indsatsen gennemføres, hvor udledninger fra enkeltejendomme er årsag eller medvir-

kende årsag til manglende opfyldelse af miljømål i nedstrømsliggende vandløb. Indsatsen skal

https://mst.dk/media/181851/virkemidler-over-for-punktkilder.pdf

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

dermed sikre, at spildevandsbelastningen fra ejendomme i oplande til disse vandløb reduceres

i et omfang, der sikrer, at udledningerne ikke er årsag til, at vandområdernes miljømål ikke kan

opfyldes, jf. de fastlagte konkrete miljømål i miljømålsbekendtgørelsen.

Indsatsbekendtgørelsens indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse er på

oplandsniveau - renseklasseoplandsniveau. Indsatsen kommer på ejendomsniveau ved kom-

munernes inddragelse af indsatsbekendtgørelsens renseklasseoplande i spildevandsplanen.

Det er kommunerne, der på baggrund af bestemmelserne i kapitel 13 i spildevandsbekendtgø-

relsen, som afgør, hvilke ejendomme der skal forbedre spildevandsrensningen. Miljøstyrelsens

oplysninger om antal ejendomme, der skal forbedre spildevandsrensningen, bygger på oplys-

ninger fra BBR og kommuner, og er styrelsens bedste bud på, hvor mange ejendomme der

skal forbedre rensningen.

Indsatser over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse består i tredje planperiode ho-

vedsagelig af udestående indsatser fra de daværende amters regionplaner, der er videreført

fra anden planperiode. Regionplanernes indsats omfattede ca. 102.000 ejendomme, og ved

offentliggørelse af de første vandplaner i 2011 udestod indsatser over for i alt ca. 39.210 ejen-

domme. Der er i vandområdeplanerne fastlagt indsatser over for yderligere ca. 3.000 ejen-

domme, hvoraf indsatser over for ca. 600 af disse ejendomme er fastlagt i tredje planperiode.

På MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne er der information om, hvilken plan renseklasseop-

landet første gang blev fastlagt i.

Foranstaltninger over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse skal realiseres via kom-

munernes spildevandsplaner og efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende be-

kendtgørelser.

De afgrænsninger af renseklasseoplande, der fremgår af bekendtgørelsen, er vejledende, og

det er kommunerne, der efter en konkret vurdering af den enkelte udledning afgør, om en

ejendom skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. miljøbeskyttelseslovens §

30 og spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1.

Alle fastlagte indsatser – renseklasseoplande over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyg-

gelse, som fremgår af bekendtgørelsen – skal gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fra-

viges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i bekendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændighe-

der er beskrevet i denne vejlednings kapitel 5-7.

Renseklasser

I de angivne renseklasseoplande skal spildevandsudledninger fra ukloakerede ejendomme op-

fylde de rensekrav, der fremgår af bekendtgørelsen. Rensekravene tager udgangspunkt i Mil-

jøstyrelsens vejledning nr. 5, 1999 vedrørende spildevandstilladelser m.v., hvor følgende 4

renseklasser, er angivet: O: Reduktion af organisk stof, OP: Reduktion af organisk stof og re-

duktion af total fosfor, SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof og nitrifikation, SOP:

Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifikation og reduktion af total fosfor. Reduk-

tionskravene til de enkelte renseklasser fremgår af spildevandsbekendtgørelsens bilag 3.

De renseklasseoplande, der blev fastlagt i regionplanerne, er som udgangspunkt fastholdt.

Den supplerende indsats er fastsat af hensyn til vandløb, og der er som udgangspunkt an-

vendt renseklasse SO.

Antal ejendomme

For indsatser videreført fra anden planperiode er der i indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4 på

kommuneniveau angivet, hvor mange ejendomme der som minimum skal meddeles påbud om

forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til spildevandsselskabets kloak per år. Opgørel-

sen tager udgangspunkt i, at disse kommuner som minimum skal meddele mindst 5 påbud om

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak per 1.000 indbyggere i kommunen per

år.

Forudsætning for meddelelse af påbud

Det er en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at udledningen bidrager til for-

urening af et nedstrømsliggende målsat vandområde, der er forurenet af spildevand i et om-

fang, der gør, at det fastlagte konkrete miljømål for vandområdet ikke er opfyldt. Derudover er

det en generel forudsætning for, at der kan meddeles påbud, at den eksisterende udledning

ikke opfylder kravene til områdets renseklasse.

Ved meddelelse af påbud om forbedret spildevandsrensning til en ukloakeret ejendom skal

kommunen således have fastlagt, at ejendommen udleder til det pågældende vandområdesy-

stem, samt at udledningen bidrager til forurening af et nedstrømsliggende vandområde, hvor

miljømålet ikke er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsen § 35, stk. 1. Det vil sige, at der kan

være ukloakerede ejendomme beliggende udenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der

skal meddeles påbud om forbedret spildevandsrensning. Omvendt kan der være ukloakerede

ejendomme beliggende indenfor renseklasseoplandenes afgrænsning, der ikke skal meddeles

et påbud om forbedret spildevandsrensning.

Af vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen fremgår det, hvordan kommunen skal hånd-

tere spildevandsindsatsen overfor ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse. Bl.a. neden-

stående forhold kan uddrages af vejledningen om meddelelse af påbud.

Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af et nedstrømsliggende vandområde. Det

er underordnet, om det er det vandområde, der umiddelbart er modtager af spildevandet, eller

et nedstrøms beliggende vandområde, der i sidste ende bliver modtager af spildevandet. Der

kan eksempelvis være tale om umiddelbar udledning til et vandløb, der opfylder målsætnin-

gen, men hvor en længere nedstrømsliggende vandløbsstrækning er forureningspåvirket, og

hvor målsætningen ikke er opfyldt.

Det er ikke afgørende for meddelelse af påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forurenin-

gen af det omhandlende vandområde er stort eller lille.

Modtageren af påbuddet kan ikke stille krav om, at ejendommens bidrag til forurening er doku-

menteret gennem konkrete målinger eller analyser.

Konkrete tiltag

Kommunerne kan vælge, at indsatserne skal gennemføres via decentrale renseløsninger på

de enkelte ejendomme eller ved kloakering og afskæring af spildevand fra området. I virkemid-

delkataloget til brug for indsatsprogrammer findes en beskrivelse af forudsætninger, effekter

samt et omkostningsestimat for decentrale renseløsninger.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, at ind-

satsprogrammernes foranstaltninger skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fast-

lagt. Foranstaltningerne skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødven-

digvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foran-

staltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tids-

punkt for igangsættelsen bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den

konkret fastlagte frist for opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foran-

staltningen vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene opfyldes som planlagt, og ind-

satsprogrammets foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

En konkret indsats over for ukloakerede ejendomme i spredt bebyggelse betragtes gennem-

ført, når alle berørte grundejere inden for det pågældende renseklasseopland er meddelt på-

bud om forbedret spildevandsrensning eller tilslutning til kloak. Når kommunen har meddelt

påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødvendige retlige

skridt til gennemførelsen af indsatsen. Kommunerne kan dog give en rimelig frist for at opfylde

påbud.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Økonomi

Indsatser, der gennemføres via forbedret spildevandsrensning på decentrale anlæg, betales af

grundejeren. Påbud om forbedret spildevandsrensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30 skal

følges af et tilbud om kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningsselskabet, jf. betalings-

lovens § 7a. For medlemmer af spildevandsforsyningsselskabet anlægger og driver spilde-

vandsforsyningsselskabet et decentralt renseanlæg, der opfylder kommunens påbud, mod at

grundejeren betaler tilslutningsbidrag. Indsatser, der gennemføres via kloakering, betales af

spildevandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler tilslutningsbidrag og for tilslutning

af ejendommens afløb.

Øvrige forhold

Opfyldelse af vandområdets miljømål

Regionplanernes renseklasseoplande er fastholdt i bekendtgørelsen, også i de tilfælde, hvor

miljømålet er opfyldt i det tilhørende vandområde. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er hjem-

mel til at meddele nye påbud om forbedret spildevandsrensning, når vandområdets miljømål

er opfyldt, jf. spildevandsbekendtgørelsens § 35, stk. 1, nr. 3. Det er dog Miljøstyrelsens ge-

nerelle vurdering, at kommunerne kan håndhæve påbud, hvor vandområdets miljømål er op-

fyldt, hvis påbuddet blev meddelt, da vandområdets miljømål ikke var opfyldt.

Ukendt tilstand i vandområdet

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke er hjemmel til at meddele påbud om forbedret spil-

devandsrensning til ejendomme, hvis udledningen alene påvirker et vandløbsvandområde

med ukendt tilstand, jf. § 35, stk. 1, nr. 3 i spildevandsbekendtgørelsen. Det bemærkes i den

forbindelse, at der kan være hjemmel til at meddele påbud om forbedret spildevandsrensning

til ejendomme med udledning til et vandløbsvandområde med ukendt tilstand, hvis udlednin-

gen påvirker et nedstrømsliggende vandområde, der er spildevandspåvirket, og hvor miljømå-

let ikke er opfyldt.

4.2.4.1.3 Øvrige forhold vedrørende konkrete spildevandsindsatser

Blødbundsvandløb

Spildevandsindsatserne er fastlagt for at opnå god tilstand i en række vandløb, hvor miljømålet

ikke er opfyldt. Tidligere har amterne og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen) lagt til grund, at der

var opnået god tilstand i blødbundsvandløb, når tilstanden svarer til faunaklasse 4 i Dansk

Vandløbsfauna Indeks (DVFI). I overensstemmelse hermed var miljøtilstanden og miljømålet

for de pågældende vandløb angivet med faunaklasse.

Forud for udarbejdelsen af basisanalysen for vandområdeplan 2015-2021 blev det på bag-

grund af en fornyet faglig vurdering besluttet, at tilstanden i blødbundsvandløb ikke kunne vur-

deres med udgangspunkt i det eksisterende DVFI. Som en konsekvens heraf er det detalje-

rede mål for blødbundsvandløb i form af faunaklasse bortfaldet. Det samlede miljømål for

blødbundsvandløb er fortsat ”god økologisk tilstand”.

Kommunen skal være opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke er hjemmel til at

meddele påbud om forbedret spildevandsrensning i de tilfælde, hvor indsatsen alene begrun-

des i forbedring af tilstanden i et blødbundsvandløb.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

4.2.4.2 Spildevandsindsatser til søer

4.2.4.2.1

Regnbetingede overløb

Regnbetingede overløb er en kort benævnelse for regnbetingede udledninger fra fælleskloak-

kers overløb.

Formål med indsatsen og generelle forhold vedrørende gennemførelse

De konkrete indsatser over for regnbetingede overløb fremgår af indsatsbekendtgørelsen, bi-

lag 1-4. Indsatsen skal gennemføres, fordi fosfor i udledningerne er årsag eller medvirkende

årsag til manglende målopfyldelse i nedstrømsliggende søer. Indsatsen består derfor i at redu-

cere udledningen af fosfor fra regnbetingede overløb mest muligt, så udledningerne ikke er år-

sag til, at vandområdernes miljømål ikke kan opfyldes, jf.de fastlagte konkrete miljømål i miljø-

målsbekendtgørelsen.

I indsatsbekendtgørelsen, bilag 1-4, er angivet de søer, som indsatsen overfor regnbetingede

overløb skal bidrage til opfyldelse af miljømål i. I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan

regnbetingede overløb knyttet til de pågældende søer ses.

Foranstaltninger over for regnbetingede overløb realiseres via kommunernes spildevandspla-

ner og regler fastsat i miljøbeskyttelsesloven med tilhørende bekendtgørelser. Miljøstyrelsen

er tilsynsmyndighed over for spildevandsselskabernes regnbetingede overløb. Det er Miljøsty-

relsens forventning, at kommunerne og spildevandsselskaberne i fælles forståelse udarbejder

spildevandsplanens projekter over for regnbetingede overløb, hvor der i bekendtgørelsen er

fastlagt indsatser, og at spildevandsselskaberne gennemfører spildevandsplanens projekter.

Alle fastlagte indsatser over for regnbetingede overløb, som fremgår af bekendtgørelsen, skal

gennemføres. Der kan dog i særlige tilfælde fraviges fra denne forpligtelse, jf. §§ 4-7 i be-

kendtgørelsen. De nærmere vilkår og omstændigheder er beskrevet i denne vejlednings kapi-

tel 5-7.

Konkrete tiltag

Indsatsen over for regnbetingede overløb fra fælleskloakerede områder kan gennemføres

f.eks. ved at etablere bassin, udbygge eksisterende bassin, afkoble regnvand eller ved at se-

paratkloakere.

Ved gennemførelsen af en indsats over for regnbetingede overløb kan der generelt tages ud-

gangspunkt i virkemiddelkataloget til brug for indsatsprogrammerne, hvor der findes en beskri-

velse af forudsætninger, effekter samt et omkostningsestimat for etablering af bassin. I katalo-

gets tabel 5 er angivet vejledende retningslinjer for etablering af bassiner til reduktion af spil-

devandsoverløb. Der kan være lokale forhold, der nødvendiggør andre dimensioneringer end

dem, der er angivet i virkemiddelkataloget. Der kan, som nævnt, også anvendes andre virke-

midler, der opnår samme reduktion, fx separering af fælleskloakker. Virkemiddelkataloget, der

blev udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i 2019, ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Tidsfrister for gennemførelse af indsatsen

Det fremgår af § 4 i indsatsbekendtgørelsen, at indsatsprogrammernes foranstaltninger fast-

lagt i bilag 1-4 skal være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt. Foranstaltningerne

skal sikre, at de fastlagte miljømål opfyldes. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle indsatser

skal være igangsat eller gennemført 3 år efter, de er fastlagt. Foranstaltningerne skal dog

være klar til at kunne igangsættes. I den forbindelse vil det præcise tidspunkt for igangsættel-

sen afhænge af bl.a. karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret fastlagte frist for

opfyldelse af miljømål for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrører. Det af-

gørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammernes foranstaltnin-

ger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Hvis kommunen vælger at anvende separatkloakering som virkemiddel over for et regnbetin-

get overløb, betragter Miljøstyrelsen indsatsen som gennemført, når alle oplandets ejen-

domme er blevet meddelt påbud om tilslutning til de separate hovedkloakker. Når kommunen

har meddelt påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, er der umiddelbart truffet de nødven-

dige retlige skridt til gennemførelsen af indsatsen. For øvrige løsninger betragtes indsatsen

som gennemført, når tiltaget er realiseret.

Der henvises i øvrigt til denne vejlednings kapitel 5.

Økonomi

Indsatser, der gennemføres ved installation eller udvidelse af bassin, betales af spildevands-

forsyningsselskabet. Indsatser, der gennemføres via separatkloakering, betales af spilde-

vandsforsyningsselskabet, mens grundejerne betaler for separering og tilslutning af ejendom-

menes afløb. De økonomiske udgifter afholdes således i overensstemmelse med de gæl-

dende regler på området.

4.3

Indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer

Formål med indsatsen og generelle forhold omkring gennemførelse

Formålet med indsatsprogrammerne er for så vidt angår miljøfarlige forurenende stoffer at

sikre, at miljøkvalitetskrav for stofferne overholdes i overfladevandområderne, og at stofferne

dermed ikke hindrer, at overfladevandområdernes miljømål opfyldes.

Bilag 5 og 6 til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastlægger

grundlæggende og supplerende foranstaltninger i form af regulering, som bidrager til at sikre

opfyldelse og fastholdelse af målene.

Bekendtgørelsen om indsatsprogrammer fastlægger ikke konkrete indsatser over for forekom-

sten af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, men fastlægger i § 9 en gene-

rel supplerende foranstaltning, der består i pligt til kildeopsporing og eventuel revision af tilla-

delser og godkendelser. Bestemmelsen, som har hjemmel i § 20, stk. 7, i lov om vandplanlæg-

ning, pålægger statslige myndigheder, regioner og kommuner inden for deres ressort at gen-

nemføre en indsats i forhold til overfladevandområder, der ikke har god tilstand på grund af fo-

rekomsten af et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. Som en del af Miljøstyrelsens over-

vågningsprogram, som ligger til grund for vandområdeplanernes tilstandsvurderinger, bliver

koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer målt i visse målsatte vandløb, søer og kyst-

vande.

Et overfladevandområdes kemiske tilstand vurderes på baggrund af forekomsten af koncentra-

tioner af de såkaldte prioriterede stoffer, som er udpeget i EU-regi. Prioriterede stoffer er stof-

fer, der på EU-niveau udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Et vand-

områdes økologiske tilstand er afhængig af koncentrationer af såkaldte nationalt specifikke

stoffer, der indgår i overvågningen, fordi de nationalt er vurderet at blive udledt i betydende

mængder.

I vurderingen af den kemiske og økologiske tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer bliver

de målte koncentrationer sammenholdt med miljøkvalitetskrav. Et miljøkvalitetskrav er den

koncentration af et bestemt stof i vand, sediment eller biota (muslinger og fisk), som ikke bør

overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. Miljøkvalitetskrav er

fastsat i tabel 3 (nationalt fastsatte miljøkvalitetskrav for vand), tabel 4 (nationalt fastsatte mil-

jøkvalitetskrav for sediment og biota) og tabel 5 (EU-fastsatte miljøkvalitetskrav) i bilag 2 til be-

kendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekom-

ster for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I de vandområder, hvor et eller flere stoffer overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav, er den

økologiske og/eller kemiske tilstand vurderet som værende ikke-god. Det er i disse vandområ-

der, der skal gennemføres en indsats.

På baggrund af seneste tilstandsvurderinger foretaget i forbindelse med vandplanlægningen

skal der på landsplan gennemføres indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer i:

•

810 km vandløb med ikke-god kemisk tilstand

827 km vandløb med ikke-god økologisk tilstand

202 søer med ikke-god kemisk tilstand

164 søer med ikke-god økologisk tilstand

105 kystvande og territorialfarvande (12 sømil-kystvandområder) med ikke-god kemisk

tilstand

16 kystvande med ikke-god økologisk tilstand

I MiljøGIS tilknyttet vandområdeplanerne kan ses, hvilke vandområder der har henholdsvis

god, ikke-god og ukendt tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer,

og dermed hvilke vandområder der skal gennemføres en indsats over for. På

www.mst.dk

lig-

ger desuden en liste over de konkrete vandområder og tilknyttede stoffer, for hvilke der skal

foretages en kildeopsporing. At et vandområde har ukendt tilstand betyder, at der enten ikke

foreligger overvågningsdata for området, eller at de eksisterende data ikke har kunnet vurde-

res. I vandområder med ukendt tilstand skal der ikke gennemføres en indsats.

I tabellen nedenfor ses for hvilke stoffer, der i ét eller flere tilfælde er sket overskridelser af de

fastsatte miljøkvalitetskrav i vandløb, søer eller kystvande og territorialfarvande. I MiljøGIS og

på vandplandata.dk er der mulighed for at tilgå information for pågældende vandområder om

for hvilket stof, miljøkvalitetskravet i givet fald er overskredet, og hvilket stof indsatsen derfor

skal rettes mod. Indsatsen skal alene gennemføres i de vandområder og for de konkrete stof-

fer, der fremgår af kortene og oplysningerne i MiljøGIS og vandplandata.dk, og kildeopsporing-

sindsatsen omfatter alene de konkrete stoffer, der fremgår af tabellen nedenfor.

Kemisk tilstand

Vandløb

Antracen, cadmium, kviksølv,

nonylphenoler, PFOS

Økologisk tilstand

Alkylbenzensulfonat, barium,

kobber, sum af methylnaph-

thalener, zink

Sum af methylnaphthalener,

vanadium

Sum af methylnaphthalener

Søer

Antracen, bly, cadmium, kviksølv,

naphthalen, nonylphenoler, PFOS

Antracen, sum af BDE, bly, cadmium,

kviksølv, naphthalen, nonylphenoler,

octylphenoler

Kystvande

I forbindelse med indsatsen over for miljøfarlige forurenende stoffer skal regionerne ifølge jord-

forureningsloven fastlægge de jordforureninger, der kan true vandløb, søer, kystvande og in-

ternationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Derfor har regionerne i perio-

den 2014-2018 gennemført en risikoscreening blandt ca. 36.000 kortlagte jordforureninger

med henblik på at identificere den potentielle risiko, som disse forureninger kan udgøre for

målsat overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder. Den videre indsats i vand-

områdeplanerne igangsættes i tredje planperiode (2021-2027), og regionernes screeningsun-

dersøgelser mv. rettes mod opfyldelse af miljømålene i denne periode. Hertil kommer, at der i

2021 blev afsat en særlig finansiering til undersøgelse og oprensning af identificerede genera-

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

tionsforureninger. Oprensningen af generationsforureninger bidrager til, at Danmark kan op-

fylde sine forpligtelser efter vandrammedirektivet for de generationsforureninger, der udgør en

risiko for overfladevand.

Konkrete tiltag

I de overfladevandområder, der har ikke-god kemisk eller ikke-god økologisk tilstand på grund

af forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, skal der ifølge § 9 i bekendtgørelse om ind-

satsprogrammer for vandområdedistrikter gennemføres en indsats i to trin:

De berørte miljømyndigheder skal inden for deres ressort foretage opsporing af kilder til

forurenende stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandom-

råder.

De berørte miljømyndigheder skal om nødvendigt, hvis der er hjemmel hertil i den på-

gældende sektorlov, revidere meddelte godkendelser og tilladelser.

Den nærmere gennemførsel af miljømyndighedernes kildeopsporing og eventuelle revision af

godkendelser og tilladelser som følge heraf vil blive beskrevet i en vejledning.

Der vil forinden blive gennemført kildeopsporing i et testopland. Derudover vil Miljøstyrelsen

igangsætte projekter med henblik på at indhente yderligere viden om miljøfarlige forurenende

stoffer i vandmiljøet, herunder tilvejebringe det faglige grundlag for at fastsætte nye miljøkvali-

tetskrav.

Frister for gennemførelse af indsatsen

Af bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster fremgår,

hvornår de enkelte vandområder skal opnå henholdsvis god kemisk tilstand og god økologisk

tilstand. I vandområder med manglende målopfyldelse grundet overskridelse af miljøkvalitets-

krav for miljøfarlige forurenede stoffer skal der være målopfyldelse senest i 2027. Det forud-

sættes i overensstemmelse hermed, at kildeopsporing og eventuel revision af godkendelser

og tilladelser i henhold til § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrik-

ter tilrettelægges og gennemføres således, at miljøfarlige forurenende stoffer senest i 2027

ikke vil være til hinder for målopfyldelse.

4.4 Indsatser for grundvandsforekomster

Formål med indsatsen

Formålet med indsatsprogrammerne for så vidt angår grundvand er at opnå god tilstand i

grundvandsforekomsterne. En grundvandsforekomsts tilstand skal vurderes dels ud fra fore-

komstens kvantitative og kemiske forhold og dels ud fra forekomstens påvirkning – kvantitativt

og kemisk – af tilknyttet overfladevand og terrestriske økosystemer.

I bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter er der ikke fastlagt konkrete

supplerende indsatser for grundvandsforekomster (hverken for så vidt angår kvantitativ tilstand

eller kemisk tilstand). Foranstaltninger til opfyldelse af miljømål for grundvandsforekomster ud-

gøres således af de dele af de grundlæggede og generelle supplerende foranstaltninger, jf.

bekendtgørelsens bilag 5 og 6, der bidrager til beskyttelse af grundvandet.

Hertil kommer, at myndighederne i deres administration af sektorlovgivningen skal sikre, at en

aktivitet ikke indebærer en forringelse af grundvandsforekomsters tilstand (hverken kemisk el-

ler kvantitativ) eller forhindrer grundvandsforekomsterne i at opnå og fastholde de fastlagte

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

konkrete miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsfo-

rekomster. Der henvises i den forbindelse til kapitel 8 om myndighedernes administration af

sektorlovgivningen.

For øvrige tiltag der har til formål at forbedre den kemiske og kvantitative tilstand i grund-

vandsforekomsterne i vandområdeplanerne 2021-2027 henvises til indsatsprogrammet, som

fremgår af kapitel 6 i Vandområdeplan 2021-2027.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

5 Forpligtelse for myndighe-

der til at gennemføre indsat-

ser

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens §§ 4 og 5:

§ 4.

Miljøstyrelsen skal gennemføre de foranstaltninger, der inden for styrelsens ressort

er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3 og 4 og §§ 6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens §

19, stk. 3, være operationelle senest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være

gennemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015, skal gennemføres senest

den 30. oktober 2016.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendt-

gørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, gennemføre an-

dre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er

dokumenterbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er fastlagt i

bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltninger, hvis styrelsen

vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end forudsat ved fast-

læggelsen af foranstaltningerne.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de fornødne korrektioner af

indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen skal inden for kommunens geografiske område gennemføre

de foranstaltninger, der inden for kommunernes ressort er fastlagt i bilag 1-4, jf. dog stk. 3

og 4 og §§ 6 og 7. Foranstaltningerne skal efter lovens § 19, stk. 3, være operationelle se-

nest 3 år efter, at de er fastlagt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være

gennemført i henhold til vandplanen for planperioden 2009-2015, skal være gennemført se-

nest den 30. oktober 2016.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan med henblik på opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendt-

gørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, på anmodning

fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finan-

siering, træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end

dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så

miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret

vurdering træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end

dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-

ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes end forudsat ved

fastlæggelsen af foranstaltningerne.

Stk. 5. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de fornødne korrektioner af

indsatsprogrammet, som afgørelser efter stk. 3 og 4 måtte give anledning til.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

5.2

Miljøstyrelsens forpligtelse til at gennemføre foranstaltnin-

ger

Bekendtgørelsens § 4 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen

skal gennemføre inden for styrelsens ressort.

Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, at de er

fastlagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt

for igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den kon-

kret fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen

vedrører. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets

foranstaltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på

en konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-

gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.

Konkrete foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-

nemført i henhold til de statslige vandplaner for planperioden 2009-2015, skal dog gennemfø-

res senest den 30. oktober 2016, da foranstaltningernes forudsatte forbedrende effekt er ind-

draget som en forudsætning for planlægningen for perioden 2015-2021.

For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-

ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foran-

staltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumen-

terbart lige så miljø- og omkostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-

ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 4, stk. 3.

Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-

anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-

deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde

som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-

kostningseffektiv.

Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen kan gennemføre andre foranstaltninger end

dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fastlagte foranstaltnin-

ger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger viser sig at være anderledes end

forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 4, stk. 4, er grundlag for at fravige de fast-

lagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af den nødvendige fravigelse. Det afgø-

rende er, at en eventuel fravigelse er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes

karakteristika, belastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte

vise sig ikke at være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan

være, at det viser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatspro-

grammer er fastlagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov

for at gennemføre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige for-

pligtelsen til at gennemføre denne.

Det følger endelig af bestemmelsen, at miljø- og fødevareministeren ved lejlighed foretager de

fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an-

ledning til.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

5.3

Kommunernes forpligtelse til at gennemføre foranstaltnin-

ger

Bekendtgørelsens § 5 fastlægger overordnet, hvilke konkrete foranstaltninger kommunerne

skal gennemføre inden for deres ressort. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4, der

overordnet fastlægger, hvilke konkrete foranstaltninger Miljøstyrelsen skal gennemføre inden

for deres ressort.

Foranstaltningerne skal være ”operationelle” senest tre år efter, at de er fastlagt. Det betyder

ikke nødvendigvis, at alle indsatser skal være igangsat eller gennemført tre år efter, de er fast-

lagt. Foranstaltningerne skal dog være klar til at kunne igangsættes. Det præcise tidspunkt for

igangsættelsen vil bl.a. afhænge af karakteren af den konkrete foranstaltning og den konkret

fastlagte frist for målopfyldelse for det/de aktuelle vandområder, som foranstaltningen vedrø-

rer. Det afgørende er overordnet, at målene nås som planlagt, og indsatsprogrammets foran-

staltninger skal igangsættes og gennemføres, så dette kan ske. Det vil i praksis bero på en

konkret vurdering, hvornår og hvordan foranstaltninger gennemføres, herunder ved inddra-

gelse af eventuelle særlige lokale forhold eller særlige konkrete omstændigheder.

Konkrete foranstaltninger til begrænsning af forurening fra punktkilder, som skulle være gen-

nemført i henhold til de statslige vandplaner for planperioden 2009-2015, skal dog gennemfø-

res senest den 30. oktober 2016, da foranstaltningernes forudsatte forbedrende effekt er ind-

draget som en forudsætning for planlægningen for perioden 2015-2021.

For at sikre et fagligt retvisende og omkostningseffektivt administrationsgrundlag for planlæg-

ningen fastsættes det i bestemmelsens stk. 3, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommu-

nalbestyrelse og efter en konkret vurdering, herunder af muligheden for finansiering, kan

træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre foranstaltninger end dem, der er

fastlagt i bilag 1-4, hvis disse andre foranstaltninger er dokumenterbart lige så miljø- og om-

kostningseffektive som de fastlagte foranstaltninger.

Såfremt kommunen ønsker at udskifte et virkemiddel, skal kommunen således rette henven-

delse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at udskifte en fastlagt foranstalt-

ning med et bestemt virkemiddel til en foranstaltning med et andet virkemiddel, jf. § 5, stk. 3.

Det forudsættes, at der foreligger dokumentation for miljøeffekt og omkostninger ved den for-

anstaltning, som ønskes gennemført i stedet for den i bekendtgørelsen fastlagte, og at det vur-

deres, at den pågældende foranstaltning har samme miljøeffekt for det konkrete vandområde

som den i bekendtgørelsen fastlagte, ligesom foranstaltningen vurderes at være lige så om-

kostningseffektiv.

Det fremgår yderligere i stk. 4, at Miljøstyrelsen på anmodning fra en kommunalbestyrelse og

efter en konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunen kan gennemføre andre for-

anstaltninger end dem, der er fastlagt i bilag 1-4, eller undlade at gennemføre sådanne fast-

lagte foranstaltninger, hvis styrelsen vurderer, at behovet for foranstaltninger er anderledes

end forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne.

Såfremt kommunen ønsker at fravige indsatsprogrammet efter § 5, stk. 4, skal kommunen så-

ledes rette henvendelse til Miljøstyrelsen, der efter konkret vurdering træffer afgørelse herom.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der efter § 5, stk. 4, er grundlag for at fravige fra de

fastlagte foranstaltninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen. Det afgørende er, at en

eventuel ændring er begrundet ud fra oplysninger om vandforekomsternes karakteristika, be-

lastninger og indsatsbehov eller andre omstændigheder, som eventuelt måtte vise sig ikke at

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

være som forudsat ved fastlæggelsen af foranstaltningerne. Et eksempel kan være, at det vi-

ser sig, at en vandforekomst, for hvilken der i bekendtgørelsen om indsatsprogrammer er fast-

lagt en konkret foranstaltning, har god tilstand, og at der således ikke er behov for at gennem-

føre den pågældende foranstaltning, hvorfor der er grundlag for at fravige forpligtelsen til at

gennemføre denne.

Ved henvendelse til Miljøstyrelsen er det nødvendigt, at grundlaget for en anmodning efter stk.

3 eller 4 så vidt muligt er udtømmende dokumenteret. Henvendelser angående vandløbsind-

satser bedes stilet til

[email protected].

Det følger endelig af bestemmelsen, at miljø- og fødevareministeren ved lejlighed foretager de

fornødne korrektioner af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 3 og 4 måtte give an-

ledning til.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

6 Tilskud til at gennemføre

indsatser

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 6:

§ 6.

Myndigheder kan til gennemførelse af omkostningseffektive foranstaltninger fastlagt

i bilag 1-4 ansøge om tilskud fra staten efter gældende regler herom.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan opnå tilsagn om tilskud til at gennemføre en

restaurering af en vandløbsforekomst eller en sø med henblik på målopfyldelse for det på-

gældende overfladevandområde, fordi restaureringen vurderes ikke at have den nødven-

dige forbedrende effekt for det pågældende overfladevandområde, eller fordi de økonomi-

ske omkostninger forbundet med restaureringen vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til

dens effekt, og restaureringen vurderes ikke at kunne gennemføres på en mere omkost-

ningseffektiv måde, kan kommunalbestyrelsen undlade at gennemføre restaureringen. Det

samme gælder, hvis indsatsen er videreført fra planperioden 2009-2015 til planperioden

20152021, og kommunalbestyrelsen af de nævnte grunde ikke i planperioden 2009-2015

har kunnet opnå tilsagn om tilskud.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med stk. 2 undlader at gennem-

føre en restaurering, kan Miljøstyrelsen efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at

kommunalbestyrelsen i det konkrete tilfælde skal gennemføre andre foranstaltninger i plan-

perioden 2015-2021 med henblik på at opfylde miljømålet for det berørte overfladevandom-

råde.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren foretager ved lejlighed de fornødne korrektioner af

indsatsprogrammet, som en beslutning efter stk. 2 og en afgørelse efter stk. 3 måtte give

anledning til.

Myndigheder kan søge om tilskud fra staten til at gennemføre omkostningseffektive foranstalt-

ninger, som er fastlagt i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, efter

de til enhver tid gældende regler herom.

Reglerne er fastsat i nedenstående bekendtgørelser:

• For vandløbsrestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til kommunale projekter vedrørende

vandløbsrestaurering, bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter

vedrørende vandløbsrestaurering og bekendtgørelse om nationalt tilskud til kommunale pro-

jekter vedrørende vandløbsrestaurering. Der er til alle tre bekendtgørelser udarbejdet vejled-

ninger, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

• For kvælstof- og fosforvådområder og lavbundsprojekter: Bekendtgørelse om tilskud til våd-

områdeprojekter og lavbundsprojekter.

• For sørestaurering: Bekendtgørelse om tilskud til restaurering af søer (retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2016/1287)

• For privat skovrejsning: Bekendtgørelse om tilskud til privat skovrejsning.

For minivådområder er bekendtgørelse for tilskudsordningen under udarbejdelse, og for op-

købsordning er nye vejledninger ligeledes under udarbejdelse. Disse vil være tilgængelige på

Retsinformation Miljøstyrelsens hjemmeside.

Der henvises til Landbrugsstyrelsens Tilskudsguide eller Miljøstyrelsens hjemmeside om

vandprojekter for yderligere oplysninger om tilskudsordninger og ansøgningsrunder, samt til

denne vejlednings afsnit 4.2.1 og 4.2.2 om konkrete indsatser for vandløb og søer.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Hvis en kommune ikke kan opnå tilsagn om tilskud til gennemførelse af en indsats om restau-

rering af en sø eller et vandløb, fordi indsatsen vurderes ikke at have den nødvendige forbed-

rende effekt, eller fordi de økonomiske omkostninger forbundet med indsatsen i vandområdet

vurderes ikke at stå i rimeligt forhold til effekten, og indsatsen vurderes ikke at kunne gennem-

føres på en mere omkostningseffektiv måde, følger det af § 6 stk. 2, at kommunen ikke er for-

pligtet til at gennemføre indsatsen. Såfremt kommunen på denne baggrund ønsker at undlade

at gennemføre indsatsen, skal dette som noget nyt meddeles Miljøstyrelsen. Dette sker til kon-

toret 'Hav- & Vandmiljø' i Miljøstyrelsen på følgende mail:

[email protected]

Hvis kommunen i så fald undlader at gennemføre indsatsen, følger det af § 6, stk. 3, at Miljø-

styrelsen efter konkret vurdering kan træffe afgørelse om, at der i det konkrete tilfælde skal

gennemføres andre indsatser i planperioden 2021-2027 med henblik på at opfylde miljømålet

for det berørte vandområde. Det samme gælder for indsatser, som er videreført fra planperio-

den 2015-2021.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

7 Særlige aktiviteter, der kan

føre til, at foranstaltninger

ikke skal gennemføres som

planlagt

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 7:

§ 7.

Miljø- og fødevareministeren kan tillade, at Miljøstyrelsen undlader at gennemføre

foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende opnåelse af god grundvandstil-

stand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale eller

manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsfo-

rekomsts tilstand skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller

forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyggelse af et overfla-

devandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig menneske-

lig udviklingsaktivitet.

Stk. 2. Følgende betingelser skal tillige være opfyldt, for at ministeren kan meddele tilla-

delse til at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger:

Ministeren tager alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skade-

lige indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand.

Undladelsen er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirk-

ningerne for miljøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, er mindre end de nyttevirk-

ninger for befolkningens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredyg-

tig udvikling, der følger af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger.

De nyttige mål, der tilgodeses ved at undlade at gennemføre fastlagte foran-

staltninger, kan på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkost-

ninger ikke tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.

Stk. 3. Ministeren kan på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en konkret vur-

dering træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre de foran-

staltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og be-

tingelser er til stede.

Stk. 4. Ministeren foretager ved lejlighed de fornødne korrektioner af indsatsprogram-

met, som en afgørelse efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.

§ 7 fastlægger betingelserne for, hvornår udgangspunktet om ikke at forhindre vandforekom-

ster i at nå god tilstand og om at beskytte og forbedre vandforekomsternes tilstand kan fravi-

ges i tilfælde, hvor der er tale om, at nye aktiviteter påvirker vandforekomsten, jf. lov om vand-

planlægning § 13. Bestemmelsen har sammenhæng til § 4 i bekendtgørelse om miljømål for

overfladevandområder og grundvandsforekomster, som fastlægger betingelserne for, hvornår

fastlagte konkrete miljømål kan fraviges i tilfælde af nye aktiviteter, der påvirker vandforekom-

ster.

Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan tillade, at Mil-

jøstyrelsen undlader at gennemføre foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis manglende

opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt

økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

eller en grundvandsforekomsts tilstand, skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske

karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomstens niveau, eller manglende forebyg-

gelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj tilstand til god tilstand skyldes ny bære-

dygtig menneskelig udviklingsaktivitet.

Bestemmelsen finder derved primært anvendelse ved ændringer af overfladevandområders

fysiske karakteristika eller ændringer i grundandsforekomsters niveau, der vil forhindre målop-

fyldelse eller forringe aktuel tilstand. Dvs. at fravigelsen fra forpligtelsen skal skyldes fysiske

ændringer af vandforekomsterne (ændringer af overfladevandområders hydromorfologi eller

ændringer i grundvandforekomsters niveau).

Ved manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj til god tilstand

som følge af nye bæredygtige udviklingsaktiviteter, vil der efter omstændighederne kunne fra-

viges fra forpligtelsen ved fx. fysisk påvirkning (hydromorfologiske påvirkninger) og/eller fysisk-

kemisk påvirkning af et overfladevandområde.

Nye bæredygtige udviklingsaktiviteter er ikke et klart defineret begreb i vandrammedirektivet,

og det vil navnlig bero på en konkret vurdering af politisk karakter om aktiviteter, som ønskes

realiseret, er "bæredygtige udviklingsaktiviteter" i vandrammedirektivets forstand.

I bestemmelsens stk. 2 er angivet de betingelser, der skal iagttages ved anvendelse af mulig-

heden for at fravige forpligtelsen til at sikre god tilstand og forebygge forringelse. Det følger

heraf, at ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige

indvirkning på overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand. Undladelsen

skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller nyttevirkningerne for miljøet og

samfundet ved at nå de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevand-

områder og grundvandsforekomster, skal være mindre end de nyttevirkninger for befolknin-

gens sundhed, opretholdelse af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der følger

af at undlade at gennemføre de fastlagte foranstaltninger. De nyttige mål, der tilgodeses ved

at undlade at gennemføre fastlagte foranstaltninger, skal på grund af tekniske vanskeligheder

eller uforholdsmæssigt store omkostninger ikke kunne tilgodeses på anden måde, som miljø-

mæssigt er en væsentligt bedre løsning.

Det følger af stk. 3, at ministeren på anmodning fra en kommunalbestyrelse og efter en kon-

kret vurdering kan træffe afgørelse om, at kommunalbestyrelsen kan undlade at gennemføre

de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 1-4, hvis de i stk. 1 og 2 nævnte omstændigheder og

betingelser er til stede.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at fravige de fastlagte foranstalt-

ninger i bilag 1-4, herunder omfanget af fravigelsen.

Ved anmodning efter stk. 3 er det nødvendigt, at grundlaget for anmodningen, jf. stk. 1 og 2,

så vidt muligt er udtømmende dokumenteret.

Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet

i CIS-vejledning nr. 20 og 37 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.

En fravigelse efter § 7, herunder efter § 4 i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandom-

råder og grundvandsforekomster, vil skulle være i overensstemmelse med beskyttelse, der føl-

ger af anden EU-lovgivning, herunder bl.a. habitatdirektivet som beskrevet i habitatvejlednin-

gen. Den indledende vurdering af miljøvirkninger er skitseret i vejledning til lov om miljøvurde-

ring af planer og programmer og af konkrete projekter.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Det følger endelig af stk. 4, at miljøministeren ved lejlighed foretager de fornødne korrektioner

af indsatsprogrammet, som beslutninger efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til.

8 Rammen for myndigheders

administration af lovgiv-

ning

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 8:

§ 8.

Statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal ved administra-

tion af lovgivningen i øvrigt forebygge forringelse af tilstanden for overfladevandområder og

grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i bekendtgø-

relse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke forhindres.

Stk. 2. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet er op-

fyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller grund-

vandsforekomstens tilstand.

Stk. 3. Myndigheden kan kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte

påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor miljømålet ikke

er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets eller

grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål, her-

under gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger. Ved vurdering af, om af-

gørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i betragtning, om på-

virkningen neutraliseres senere i planperioden.

Stk. 4. Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af

kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for miljø- og fø-

devareministeren. Ministeren kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at

myndigheden meddeler tilladelse til den pågældende udledning.

Stk. 5. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal omfanget af på-

virkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i forhold til den

samlede påvirkning, tages i betragtning.

Stk. 6. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for overfla-

devandområder de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og

økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf. bilag 2, del B, til

samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågnings-

resultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområder, jf. bi-

lag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede

områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 7. I vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages for grund-

vandsforekomster definitionerne for god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand, jf. bilag 3

til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kyst-

vande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af overvågningsresul-

tater, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og

beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelses-

områder, og tærskelværdier for grundvandsforekomster, jf. bilag 4 til samme bekendtgø-

relse.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

8.1 Generelt om bestemmelsen

§ 8 fastsætter rammen for, at myndigheder ved administration af lovgivningen inden for deres

respektive ressort ikke forringer vandforekomsters tilstand eller forhindrer opfyldelse af de kon-

kret fastlagte miljømål.

Det fremgår overordnet af stk. 1, at statslige myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrel-

sen ved administration af lovgivningen skal forebygge forringelse af tilstanden for overflade-

vandområder og grundvandsforekomster og sikre, at opfyldelse af de miljømål, der er fastlagt i

bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, ikke for-

hindres. Der følger ikke af bestemmelsen en egentlig handlepligt for myndighederne.

Forpligtelsen til som led i administrationen af lovgivningen at forebygge forringelse samt ikke

at hindre opnåelse af målet om god tilstand gælder for

vandforekomster,

dvs. afgrænsede og

karakteriserede overfladevandområder eller grundvandsforekomster med et konkret fastlagt

miljømål, jf. lov om vandplanlægning, § 2, stk. 1, nr. 10-12. Ved påvirkninger af andet overfla-

devand eller grundvand vil forpligtelsen derfor bestå i, at påvirkninger af dette vand ikke må

medføre forringelser af tilstanden for de afgrænsede og karakteriserede vandforekomster med

et konkret fastlagt miljømål eller forhindre, at de fastlagte mål nås. Identifikation og beskyttelse

af vand, der er vurderet ikke at udgøre vandforekomster, er omhandlet i CIS-vejledning nr. 2 til

vandrammedirektivet om identifikation af vandforekomster.

§ 8 omfatter alle former for påvirkning, der kan have indvirkning på vandforekomster biologiske

kvalitetselementer, fysisk kemiske forhold og hydromorfologiske forhold. Det vil sige påvirkning

af vandforekomsters kemiske og fysisk-kemiske forhold, herunder bl.a. næringsstoffer (kvæl-

stof og fosfor), miljøfarlige stoffer, termisk påvirkning (kølevand) mv., samt påvirkning af vand-

forekomsters hydromorfologiske forhold. Herunder påvirkning af de biologiske kvalitetselemen-

ter knyttet til bund og bredforhold, kontinuitet, vandstrømning, vandskifte og dybdeforhold.

Ved

”afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning”

i § 8, stk. 2 og 3, skal for-

stås tilladelser og miljøgodkendelser, der direkte eller indirekte kan medføre en påvirkning af

et overfladeområde eller en grundvandsforekomst. Ved indirekte påvirkninger forstås påvirk-

ninger, der ikke sker direkte til en vandforekomst, men f.eks. via påvirkning af sammenhæn-

gende eller tilstødende vandforekomster eller i kumulation med andre påvirkninger. En indi-

rekte påvirkning kan også ske ved atmosfærisk deposition, f.eks., af kvælstof eller tungmetal-

ler.

8.1.1 Forringelse af tilstanden

Spørgsmålet om, hvornår der foreligger en ”forringelse” af den økologiske tilstand for et over-

fladevandområde, jf. § 8, stk. 1, har været forelagt EU-Domstolen i sag C-461/13 (Bund für

Umwelt und Naturschutz Deutschland eV mod Bundesrepublik Deutschland). I afgørelsen

(præjudiciel forelæggelse) fastslår EU-Domstolen bl.a., at der foreligger en forringelse af til-

standen for et overfladevandområde, når mindst et af kvalitetselementerne som omhandlet i

vandrammedirektivets bilag V falder et niveau, selv om denne forringelse ikke fører til, at hele

overfladevandområdet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement som om-

handlet i bilag 5 til vandrammedirektivet allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør en-

hver for forringelse af dette element en "forringelse af tilstanden" for overfladevandområdet.

Vandrammedirektivets bilag V er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse

af miljømål for vandløb, søer, kystvande og overgangsvande og grundvand og bekendtgørelse

om overvågning.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I afgørelsen (præjudiciel forelæggelse) i sag C-535/18 (Land Nordrhein-Westfalen) fastslår

EU-Domstolen, at der foreligger en forringelse af den kemiske tilstand af en grundvandsfore-

komst som følge af et projekt i tilfælde af dels en overskridelse af mindst ét af kvalitetskravene

eller tærskelværdierne som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2006/118/EØF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvand mod forurening og

forringelse, dels en forventet stigning i koncentrationen af et forurenende stof, når den fast-

satte tærskel for dette stof allerede er overskredet. De værdier, der er målt på hvert overvåg-

ningspunkt, skal tages i betragtning individuelt.

Kvalitetskrav og tærskelværdier som omhandlet i grundvandsdirektivet er gennemført i dansk

ret ved bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande og over-

gangsvande og grundvand og bekendtgørelse om overvågning.

8.1.2 Hindringer for opfyldelse af miljømålet

Der foreligger en hindring af opfyldelse af miljømålene, jf. § 8, stk. 1, hvis myndigheder ved

deres administration af lovgivningen, herunder ved meddelelser af tilladelser, der medfører en

yderligere belastning af vandområdet, medvirker til at de fastlagte miljømål, som er forudsat

opnået i tredje planperiode (2021-2027) ikke nås inden for fristen, jf. herved bekendtgørelse

om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Dette omfatter for eksem-

pel, at indsatsprogrammets foranstaltninger forhindres i at få de planlagte forbedrende effekter

for vandforekomster, således at forekomsterne ved en planperiodes udløb har en ringere til-

stand eller et højere belastningsniveau end forudsat ved planperiodens start.

8.1.3 Vandområdets tilstand

I de vurderinger, der skal foretages efter § 8, må inddrages tilstanden henholdsvis belastnin-

gen af de berørte vandområder.

Vandområdeplanenernes tilstandsvurderinger baserer sig typisk på data for en årrække. For

vandområdeplanerne 2015-2021 gælder, at data for alle overfladevandområder som udgangs-

punkt vedrører perioden 2007/2008-2012 eventuelt suppleret med data for 2013. Tilstanden er

i vandområdeplanerne som udgangspunkt beregnet som et flerårigt gennemsnit med henblik

på at sikre størst mulig robusthed i tid og rum. Der sker som udgangspunkt ingen løbende

opdatering. Tilstandsvurderingerne forventes opdateret i forbindelse med vandplanlægningen

for 2027-2033 (fjerde planperiode). Ligeledes er belastningsopgørelserne for fosfor og kvælstof

for henholdsvis søer og kystvande baseret på et flerårigt gennemsnit med henblik på at sikre

størst mulig robusthed i tid og rum. Det er belastningsopgørelserne og opgørelserne vedr. mål-

belastning, som anvendes til at fastlægge indsatsbehov for fosfor og kvælstof i hhv. søer og

kystvande. Data anvendt til tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser er tilvejebragt i hen-

hold til

Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021. Intern arbejdsinstruks

(2016),

der indeholder henvisninger til relevante bekendtgørelser om overvågning, analyseme-

toder mv.

Ved vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, jf. § 8, kan der tages udgangspunkt i de

tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser, der foreligger i vandområdeplanerne. Endvi-

dere kan nyere data fra blandt andet det nationale overvågningsprogram (NOVANA) – sam-

men med tilstandsvurderinger og belastningsopgørelser i vandområdeplanerne – indgå i en

samlet vurdering af vandforekomstens aktuelle tilstand, dette bør særligt overvejes, hvis der er

forløbet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.

Særligt med hensyn til vurdering af aktuel kemisk tilstand for overfladevand, se nedenfor un-

der afsnit 8.3.2.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Om (data)grundlaget for tilstandsvurderinger af overfladevandområder og grundvandsfore-

komster kan der i øvrigt henvises til Vandområdeplanerne for 2021-2027.

8.2 Miljømålet er opfyldt

Det bestemmes i § 8, stk. 2, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en di-

rekte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor

miljømålet er opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand.

§ 8, stk. 2, regulerer det eventuelle råderum for påvirkning, der eksisterer, når vandforekom-

ster har en tilstand, som svarer til det fastlagte miljømål. Der er således ikke nødvendigvis no-

get til hinder for, at en myndighed for eksempel meddeler en tilladelse, som indebærer en vis

påvirkning af en vandforekomst. I vurderingen af et eventuelt råderum for påvirkning skal

indgå at vand og stof der udledes til et vandområde også udveksles med tilgrænsende og ned-

strøms vandområder hvor miljømålet ikke er opfyldt. Dertil kommer at der skal være en sikker

afstand til grænsen for tilstandsforringelse både for vandområdet selv og tilgrænsende og ned-

strøms beliggende vandområder. Det afgørende er, at tilladelsen ikke indebærer, at et eller

flere relevante kvalitetselementer/parametre herved falder en tilstandsklasse,

Blandingszoner kan efter omstændighederne udpeges omkring udledningspunkter, jf. nær-

mere bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og havområder. Inden for blandingszonen tillades det, at koncentratio-

nen af et eller flere stoffer overskrider miljøkvalitetskravene i nærmere fastsat omfang.

8.3 Miljømålet er ikke opfyldt

8.3.1 Generelt om grundlaget for vurderingen

I § 8, stk. 3, fastsættes, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte el-

ler indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor

miljø-

målet ikke er opfyldt,

hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af overfladevandområdets

eller grundvandsforekomstens tilstand, og ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål,

herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte foranstaltninger.

Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte miljømål, skal det tages i

betragtning, om påvirkningen neutraliseres (udlignes) senere i planperioden, og således ikke

vil forhindre, at de fastlagte mål nås. Dette kan ske som en integreret del af et projekt f.eks. i

form af specifikke kompenserende foranstaltninger eller af andre mere generelle forhold, som

medvirker til nedbringelse af påvirkningen samlet set (fx generel regulering).

Ligesom det er tilfældet for vandforekomster, hvor miljømålet er opfyldt, jf. § 8, stk. 2, kan der

således også være mulighed for øget påvirkning af vandforekomster uden målopfyldelse.

8.3.2 Miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder

Administration af godkendelser og tilladelser mv. i forhold til udledning af miljøfarlige forure-

nende stoffer sker i henhold til den relevante lovgivning, jf. blandt andet bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

havområder. Det følger også heraf bl.a.,

at udledningen af forurenende stoffer skal begrænses ved

hjælp af bedste tilgængelige teknik.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I tilknytning til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb,

søer, overgangsvande, kystvande og havområder gælder § 8 i bekendtgørelse om indsatspro-

grammer for vandområdedistrikter.

Der er endnu ikke i forbindelse med vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger

af konkrete indsatsbehov for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevandområder, ligesom

der ikke er fastlagt konkrete indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer. Der følger – ved

siden af den øvrige gennerelle regulering på området – af § 9 dog en generel forpligtelse til at

gennemføre kildeopsporing m.v., jf. afsnit 4.3.

Hvorvidt der kan træffes afgørelse, der medfører en tilførsel af miljøfarlige forurenende stoffer,

beror på en helt konkret vurdering af påvirkningens betydelighed (signifikans) for overflade-

vandområdets tilstand. Vurderes påvirkningen at være betydelig, kan der ikke gives tilladelse

til påvirkningen. Vurderes påvirkningen at være ubetydelig, kan der som udgangspunkt gives

tilladelse til påvirkningen. Vurderinger af betydelighed foretages i henhold til vejledningen til

bekendtgørelsen om udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og havområder ”Spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til

vandmiljøet”, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Der gøres desuden opmærksom på,

at vurderingen af målopfyldelse for miljøfarlige forurenende stoffer sker på enkeltstoffer med

miljøkvalitetskrav, hvorfor det er på stofniveau, den konkrete vurdering af påvirkningen gen-

nemføres.

Med hensyn til vurdering af påvirkningen af overfladevandområder, der er i ukendt tilstand

(grundet manglende overvågning), skal tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer belyses

ved inddragelse af øvrige oplysninger, jf. nedenstående.

Vurdering af kemisk tilstand og økologisk tilstand for miljøfarlige forurenende stoffer

Overfladevandområdernes kemiske tilstand vurderet ud fra forekomst af prioriterede stoffer og

økologiske tilstand vurderet ud fra forekomst af nationalt specifikke stoffer er vist i vandområ-

deplanernes MiljøGIS og vandplandata.dk. Det fremgår her konkret for hvilke stoffer, de fast-

satte miljøkvalitetskrav er overskredet. Der inddrages eventuelle nyere overvågningsdata, og

det vurderes, om disse overskrider relevante miljøkvalitetskrav. Selv om der ikke som sådan

er tale om en opdatering af tilstandsklassifikationen i vandområdeplanerne, kan

Retningslinjer

for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021, Intern arbejdsinstruks (2016),

benyttes i en

specifik opdateret vurdering for det/de konkrete stoffer til brug for administration efter § 8. Er

tilstanden ukendt grundet manglende overvågningsdata for området eller manglende miljøkva-

litetskrav, må myndigheden foretage en yderligere konkret vurdering under inddragelse af me-

toder og alternative vurderingskriterier, som den finder anvendelig. Det kan fx være oplysnin-

ger fra nationale overvågningsrapporter. Dette svarer til den eksisterende praksis for håndte-

ring af afgørelser om tilladelser og godkendelser.

Der kan i øvrigt henvises til tabel 1 (side 51), der indeholder en skematisk oversigt over de for-

hold, som myndigheden bør iagttage i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om tilla-

delse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.

Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, er for så vidt angår udledning af miljøfarlige forure-

nende stoffer sammenlignelige med bestemmelserne herfor i bekendtgørelse om krav til ud-

ledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområ-

der, da det er de samme vurderinger for overholdelse af miljøkvalitetskrav, der skal ligge til

grund for henholdsvis tilladelse til merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer og revision

af eksisterende tilladelse til udledning af sådanne stoffer. Der kan derfor i [Bilag

1 Udkast til

spørgsmål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet (FAQ) opdelt jf

BEK1433.pdf (windows.net)]

findes vejledning til, under hvilke forudsætninger der kan gives

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

tilladelse til udledning af miljøfarlige forurenende stoffer, når § 8, stk. 2 eller 3, skal være op-

fyldt.

8.3.3 Kvælstof og fosfor

I forbindelse med kvælstofindsatsen og fosforindsatsen af hensyn til henholdsvis kystvande og

søer er der i regi af vandplanlægningen gennemført kvantitative beregninger af konkrete ind

satsbehov baseret på modellering af belastningsforhold og målbelastninger for de enkelte

vandområder. Disse to områder adskiller sig derfor fra andre indsatsområder i vandplanlæg-

ningen, hvorfor der også gælder særlige forhold for så vidt angår administration efter § 8 på

disse to områder, jf. nedenfor.

Kvælstof og fosforpåvirkning af kystvande

Både kvælstof- og fosforpåvirkningen har indflydelse på miljøtilstanden af kystvandene. Hvis

der i forbindelse med fastlæggelsen af kvælstofindsatsen til et kystvandområde er opgjort et

negativt indsatsbehov - dvs. baselinebelastning (2021) er lavere end den beregnede målbe-

lastning - kan dette ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt råderum.

Med hensyn til potentielt råderum skal der dog tages højde for, at vand og næringsstoffer i

mange tilfælde udveksles mellem vandområder med forskellige indsatsbehov. Hvis belastnin-

gen i ét vandområde øges, kan det med andre ord have indflydelse på de tilstødende og ned-

strøms vandområder. Et potentielt råderum i et vandområde opstår således normalt først, når

der opnås de forudsatte kvælstofreduktioner i oplandene til nærliggende vandområder og fos-

forbelastningen ikke overstiger fosformålbelastningen for vandområderne, idet fosforudled-

ningsniveauet er styrende for størrelsen af kvælstofmålbelastningen og det deraf afledte kvæl-

stofindsatsbehov.

Råderummet vil alene kunne anvendes, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelast-

ningen ikke overskrides (også i andre vandområder), at det vurderes, at der ikke vil ske en til-

standsforringelse for et eller flere kvalitetselementer i de berørte vandområder, herunder til-

grænsende og nedstrøms vandområder, samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte

miljømål ved udgangen af planperioden. I den forbindelse kan det være relevant at inddrage

nyeste overvågningsdata med henblik på at understøtte vurderingen, særligt hvis der er forlø-

bet flere år efter vandområdeplanernes offentliggørelse.

Vurdering af risiko for ændring af tilstandsklasse beror på en konkret vurdering i forhold til det

kystvand, der påvirkes. Der kan være stor forskel på, hvordan vandområderne responderer

afhængigt af vandområdernes karakter (størrelse, vandskifte mm), hvilken tilstandsklasse

vandområderne ligger i, og hvor tæt de i dag er på et skift i tilstandsklasse mm.

Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge kvælstofpåvirkningen og/eller fosforpåvirk-

ningen af et kystvandområde omfattet af en indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt

ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger, da indsatsprogrammet er sammensat

således, at det netop skal sikre i tredje planperiode. Dertil kommer at en merudledning af

kvælstof og/eller fosfor til et kystvand som ikke er omfattet af indsats, potentielt vil kunne ud-

løse en tilstandsforringelse og/eller et indsatsbehov.

§ 8, stk. 3, indebærer således, at der ikke kan meddeles tilladelse til merudledning af kvælstof

og fosfor til kystvandområder i forhold til den faktiske udledning på tidspunktet for afgørelsen,

når der ikke er målopfyldelse i området på grund af kvælstofstofbelastning, og der er opgjort et

kvælstofreduktionsbehov, da vandområderne ved planperiodens udløb herved ville have en

ringere tilstand eller et højere belastningsniveau (kvælstof og fosfor) end forudsat med fast-

læggelsen af indsatsprogrammerne.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I særlige tilfælde, hvor udledningen vurderes uden betydning for tilstand og opfyldelse af mil-

jømål, har myndigheden dog mulighed for at indbringe sagen for miljø- og fødevareministeren,

der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk.

4, jf. nedenfor om denne bestemmelse.

Med hensyn til mertilførsel af fosfor til kystvande bemærkes, at der ikke er fastsat et redukti-

onsbehov for fosfor til kystvande. Merudledning af fosfor til kystvande kan imidlertid indebære

en negativ påvirkning, som kan reducere effekten af kvælstof- og fosforindsatsen og dermed

eventuelt forringe miljøtilstanden og/eller vanskeliggøre opfyldelsen af miljømålet. Det vil bero

på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der kan tillades en forøget fosforudledning til

kystvande.

Fosfor og søer

Hvis der i forbindelse med fastlæggelsen af fosforindsatsen til en sø er opgjort et negativt ind-

satsbehov – dvs. baselinebelastning (2021) er lavere end den beregnede målbelastning – kan

dette ses som en mulighed for en øget belastning/potentielt råderum. Råderummet vil alene

kunne anvendes, såfremt det sker under hensyntagen til, at målbelastningen ikke overskrides,

at det vurderes, at der ikke vil ske en tilstandsforringelse for et eller flere kvalitetselementer,

samt at det ikke hindrer opfyldelse af det fastlagte miljømål ved udgangen af planperioden. I

den forbindelse kan det være relevant at inddrage nyeste overvågningsdata med henblik på at

understøtte vurderingen, særligt hvis der er forløbet flere år efter vandområdeplanernes offent-

liggørelse. For søer med ukendt tilstand eller for søer, hvor det ikke har været muligt at opgøre

et indsatsbehov, bør der foreligge dokumentation for, at der er et råderum for den pågældende

sø, og at det er muligt at opfylde de ovenfor nævnte kriterier for søer med kendt indsatsbehov.

Ud over disse tilfælde vil mulighederne for at øge fosforpåvirkningen af en sø omfattet af en

indsats i indsatsprogrammet som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foran-

staltninger, da indsatsprogrammet er sammensat således, at det netop skal sikre målopfyl-

delse i anden planperiode eller bidrage til at sikre målopfyldelse i tredje planperiode.

Myndigheden har dog mulighed for at indbringe sagen for miljø- og fødevareministeren, der

efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden meddeler tilladelse, jf. § 8, stk. 4,

jf. nedenfor om denne bestemmelse.

Særligt om dambrug

Særligt med hensyn til dambrug bemærkes, at hvor en ansøgning om godkendelse af etable-

ring af et nyt dambrug eller udvidelse af et eksisterende dambrug er knyttet til et opkøb af et

andet, allerede etableret dambrug, der nedlægges, vil det opkøbte dambrugs udledning kunne

indgå i vurderingen af, om der samlet set vil ske en påvirkning af vandområder i strid med be-

kendtgørelsens § 8. Det er en forudsætning for at lade opkøbet indgå i vurderingen, at de to

dambrug udleder til samme vandområde. Tilsvarende vil sammenlægning af eksisterende

dambrug inden for samme vandopland således i udgangspunktet kunne ske, såfremt tilførslen

af næringsstoffer samlet set ikke øges, og der dermed ikke vil ske en forringelse af vandområ-

det.

Lukning af dambrug i forbindelse med statens opkøb udgør en selvstændig indsats i vandom-

rådeplanerne, og den herved opnåede reduktion er indregnet i vurderingen af forventet målop-

fyldelse. Statens opkøb af dambrug vil således ikke kunne begrunde en merbelastning fra et

andet dambrug gennem en videreførelse af fodertilladelsen.

8.3.4 Forelæggelse for miljø- og fødevareministeren (kvælstof og

fosfor)

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Hvis myndigheden vurderer, at der ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller

fosfor i henhold til § 8, stk. stk. 3, kan myndigheden indbringe sagen for miljø- og fødevaremi-

nisteren. Ministeren kan § 8, stk. 4, i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering tillade, at

myndigheden meddeler tilladelse til den pågældende udledning.

§ 8, stk. 4 omhandler tilladelser til øget påvirkning alene i form af merudledning af kvælstof og

fosfor til vandområder, der ikke har målopfyldelse på grund af næringsstofbelastning, og hvor

der er opgjort et næringsstofreduktionsbehov. Dette er overvejende relevant for merudledning

af kvælstof og fosfor til kystvande eller fosfor til søer.

Bestemmelsen giver mulighed for, at myndigheden undtagelsesvist kan meddele tilladelse til

mindre merudledninger efter indhentelse af en tilladelse hertil fra miljø- og fødevareministeren.

Ved vurderingen af, om ministeren skal tillade, at afgørelsen (tilladelsen/godkendelsen) kan

meddeles af den pågældende myndighed, kan bl.a. inddrages de konkrete lokale forhold i det

eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, omfanget af den øgede påvirkning, den

samlede påvirkning af det eller de vandområder, der påvirkes af udledningen, udviklingen i

den samlede påvirkning, omkostninger ved reduktion og proportionalitet, dvs. forholdet mellem

projektets merbelastning og samfundets overordnede interesser i projektets gennemførelse

mv.

Der kan i øvrigt henvises til oversigten i tabel 1 (side 51).

8.3.5 Øvrige hensyn

Det fastsættes i § 8, stk. 5, at i vurderingen af, om der kan træffes afgørelse efter stk. 2-4, skal

omfanget af påvirkning af overfladevandområdet eller grundvandforekomsten, herunder i for-

hold til den samlede påvirkning, tages i betragtning. Bestemmelsen beskriver forpligtelsen til at

sikre mod kumulative effekter af belastninger, herunder belastninger, der ikke isoleret set vil

forringe aktuel tilstand eller forhindre målopfyldelse. Myndigheden kan om nødvendigt søge

oplysning hos Miljøstyrelsen om, hvorvidt der i planperioden er givet tilladelse efter § 8, stk. 4,

til udledning af kvælstof eller fosfor til et givet vandområde.

§ 8, stk. 6, angiver i relation til overfladevandområder, at der i vurderingen af, om der kan træf-

fes afgørelse efter stk. 2-4, skal inddrages de normgivende definitioner af kvalitetsklasser for

økologisk tilstand og økologisk potentiale, jf. bilag 1 til bekendtgørelse om fastlæggelse af mil-

jømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, og miljøkvalitetskrav, jf.

bilag 2, del B, til samme bekendtgørelse. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af

overvågningsresultater og værdier for grænser mellem kvalitetsklasser for overfladevandområ-

der, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-

skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområ-

der.

§ 8, stk. 7, angiver i relation til grundvandsforekomster, at der i vurderingen af, om der kan

træffes afgørelse efter stk. 2-4, inddrages definitionerne for god kvantitativ tilstand og god ke-

misk tilstand, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-

gangsvande, kystvande og grundvand. Desuden inddrages anvisningerne for vurdering af

overvågningsresultater, jf. bilag 3 til bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,

grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-

beskyttelsesområder, og tærskelværdier for grundvandsforekomster, jf. bilag 4 til samme be-

kendtgørelse.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

8.4 Særligt om administration af visse aktiviteter

Vandindvindingstilladelser

Når kommunerne skal træffe afgørelse om vandindvindingstilladelser, skal kommunerne som

hidtil sikre, at nye eller reviderede tilladelser til vandindvinding ikke vil indebære en forringelse

af grundvandsforekomsters tilstand, eller at fastsatte miljømål ikke kan nås, jf. § 8 i bekendtgø-

relsen. Det skal derfor vurderes, om den ansøgte vandindvinding vil påvirke den/de berørte

grundvandsforekomst(er)s vandbalance, målsatte overfladevandområder og/eller grundvands-

afhængige terrestriske økosystemer (GATØ), der er omfattet af en skærpet beskyttelse

. Hvis

påvirkningerne som følge af den ansøgte vandindvinding medfører, at grundvandsforekom-

stens tilstand forringes eller at opnåelse og/eller fastholdelse af forekomstens miljømål hin-

dres, kan der ikke meddeles tilladelse til vandindvindingen,

Det er kommunen, der skal sikre, at ansøger har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag

for, at kommunen kan vurdere, om det er muligt at meddele en (fornyet) tilladelse til vandind-

vinding i overensstemmelse med indsatsbekendtgørelsens § 8.

Med hensyn til kommunernes tilladelser til indvinding af overfladevand til dambrug gælder spe-

cifikt, jf. vandforsyningslovens § 24, stk. 4, at der altid skal ”opretholdes en vandføring på

mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i vandløbet”.

Kommunernes vurdering af påvirkningen på målsatte vandløb kan, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, foretages med udgangspunkt i den nyeste tilgængelige viden om vandindvindings betyd-

ning for den økologiske tilstand i vandløb, jf. ”Vurdering af effekten af vandindvinding på vand-

løbs økologiske tilstand”, Aarhus Universitet, 11. november 2014. Det bemærkes, at denne vi-

den navnlig er relevant for de større vandløb, hvor artsindekset for fisk anvendes, som kvali-

tetselement. Rapporten kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside,

www.MST.dk.

Det afgø-

rende er, at kommunerne foretager den bedst mulige faglige vurdering af, om ”omgivelsernes

kvalitet” bevares, jf. vandforsyningslovens § 2, og hvorvidt en given vandindvinding vil betyde,

at tilknyttede vandløb tilstandsforringes eller ikke kan opnå fastsatte miljømål, jf. § 8 i bekendt-

gørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Administrationen af vandindvindingstilladelser er baseret på mange års erfaring og viden op-

bygget i kommunerne og de tidligere amter, som i flere årtier – ved behandling af ansøgninger

om indvindingstilladelser – har skullet forholde sig til indvindingens følgevirkninger på grund-

vandsstand og vandløb. Og undersøgelser har vist, at mange kommuner gør brug af egne

værktøjer i administrationen af området. Kommunerne vurderes således at være godt rustet til

at behandle ansøgninger om vandindvindingstilladelser.

Faglige projekter gennemført med henblik på vidensopbygning og metodeudvikling i forbin-

delse med tredje vandplansperiode kan findes på miljøstyrelses hjemmeside.

Fiskeri med bundslæbende redskaber

Fiskeri med bundslæbende redskaber, har vist sig potentielt at have en negativ effekt på opfyl-

delse af god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i kystvandene, herunder vurderet ud

fra grænseværdierne for dybdeudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter.

Myndigheders regulering af fiskeri med bundslæbende redskaber skal administreres i overens-

stemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration.

For kystvandene i Danmark gælder efter bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområ-

der og grundvandsforekomster, at de skal opfylde miljømålet om ”god økologisk tilstand” og

herunder GATØ, der er på udpegningsgrundlaget for habitatområder eller har betydning for

strengt beskyttede arter.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

”god kemisk tilstand”, bortset fra Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord hvor målet er ”godt økolo-

gisk Potentiale”. Grænseværdier til brug for vurdering af kystvandenes tilstand fremgår af be-

kendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områders til-

stand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder.

I forhold til at understøtte opfyldelsen af miljømålet, vurderet ud fra grænseværdierne for dyb-

deudbredelsen af ålegræs og andre blomsterplanter, bør fiskeri med bundslæbende redskaber

som hovedregel kun foregå på dybder større end hvor udbredelsen af ålegræs og andre blom-

sterplanter er relevant. Fravigelse bør kun undtagelsesvis accepteres, og forudsætter at det

konkret i det enkelte kystvandområde kan sandsynliggøres at friskeriet ikke vil være hindrende

for ålegræssets uhindrede udbredelse i overensstemmelse med miljømålet og under hensyn-

tagen til, at der ikke må ske en forringelse af den aktuelle udbredelse.

Slusedrift

Sluser i kystvandssystemerne, som reguleres aktivt, kan potentielt bidrage til et ustabilt marint

økosystem med en deraf følgende forringet miljøtilstand, medmindre der er fastlagt en sluse-

drift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile fysiske forhold (vandskifte og salt-

holdighed).

Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er begge slusefjorde, som er udpeget som stærkt modifice-

rede kystvande med et mål om godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand, begrundet i at

den fysiske modifikation i form af sluser, som styres aktivt, forhindrer opnåelse af god økolo-

gisk tilstand. For at nå målet om godt økologisk potentiale er det nødvendigt, at der er fastlagt

en slusedrift/slusepraksis, som kan bidrage til at sikre mere stabile forhold.

Slusedrift kan således have afgørende betydning for miljøtilstand og mål og skal derfor admini-

streres i overensstemmelse med den overordnede ramme for myndigheders administration i §

8, som skal forebygge forringelse og sikre opfyldelse af de fastlagte mål i bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Der er for Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord fastlagt retningslinjer for slusedrift (”sluseprak-

sis”) med henblik på at understøtte såvel erhvervs- og samfundsinteresser som miljø- og na-

turinteresser. Slusepraksis skal bidrage til at sikre stabile saltforhold med henblik på at under-

støtte opfyldelse af miljømålet om et godt økologisk potentiale.

Vandløbsvedligeholdelse

[Tekst fra udkast til kapitel om indsatsprogrammer i vandområdeplaner].

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Tabel 1

Kvælstof og fosfor

Belastning: Nuværende be-

lastning af vandområdet er

mindre end målbelastning

Er miljømålet nået?

Ja, målet er nået, § 8, stk. 2

Kan merudledning tillades?

Ja, efter konkret vurdering. Til-

ladelsen må ikke medføre for-

ringelse af vandområdet/over-

skridelse af målbelastningen.

Bemærkninger i øvrigt

Eventuel kumulativ effekt skal

tages i betragtning, jf. § 8, stk.

Nej, målet er ikke nået, jf. § 8,

stk. 3

Ja, efter en konkret vurdering.

Tilladelsen må ikke medføre

yderligere forringelse eller risiko

for manglende målopfyldelse.

Er der fastsat kvælstofredukti-

onsbehov i vandområdeplanen,

kræver overskridelse af målbe-

lastningen ministerens godken-

delse (§ 8, stk. 4.)

Udviklingen i vandområdet vur-

deres. Nyere data – sammen

med tilstandsvurderinger og be-

lastningsopgørelser i vandom-

rådeplanerne – kan indgå i

samlet vurdering af vandområ-

dets aktuelle tilstand. Eventuel

kumulation og kompenserende

foranstaltninger tages i betragt-

ning.

Belastning: Nuværende belast-

ning af vandområdet er større

end målbelastning, der dog for-

ventes nået i 2021

Nej, mål ikke nået, jf. § 8, stk. 3

Tilladelse kan undtagelsesvist

gives med ministerens godken-

delse, jf. § 8, stk. 4.

Beror på konkret vurdering i

hver enkelt sag

Belastning: Nuværende belast-

ning af vandområdet er større

end målbelastning, og der er

”udskudte” indsatser

(2021-2027)

Nej, mål ikke nået (§ 8, stk. 3)

Tilladelse kan undtagelsesvist

gives med ministerens godken-

delse, jf. § 8, stk. 4.

Beror på konkret vurdering i

hver enkelt sag

Miljøfarlige forurenede stof-

fer

Status for miljøkvalitetskrav

(MKK)

Miljømål er nået?

Kan merudledning tillades?

Bemærkninger i øvrigt

MKK er ikke overskredet, og

miljømålet er nået

Ja, hvis MKK ikke overskrides

Det er dog muligt efter lovgiv-

ningen at fastsætte en blan-

dingszone, hvor MKK er over-

skredet.

MKK er overskredet, og miljø-

målet ikke nået

Ja, hvis der er tale om en ube-

tydelig påvirkning /Nej, hvis der

er tale om en betydelig påvirk-

ning. Beror på en konkret vur-

dering.

Merudledning kan under visse

forudsætninger ske i overens-

stemmelse med § 8, selvom

MMK er overskredet. Se nær-

mere i vejledningen [”Spørgs-

mål og svar om udledning af

visse forurenende stoffer til

vandmiljøet”] på Miljøstyrelsens

hjemmeside.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

9 Kildesporing af miljøfarlige

forurenende stoffer

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsen § 9:

§ 9.

Statslige myndigheder, regioner og kommuner skal inden for deres ressort foretage

opsporing af kilder til forurenende stoffer omfattet af bilag 2, del B, til bekendtgørelse om

fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand,

som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder eller grund-

vandsforekomster, jf. bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grund-

vandsforekomster. Om nødvendigt skal myndigheden, hvis der er hjemmel hertil i den

pågældende sektorlov, revidere gældende godkendelser og tilladelser.

I § 9 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter behandles berørte

myndigheders pligt til at foretage kildeopsporing af miljøfarlige forurenende stoffer i overflade-

vandområder, der ikke opfylder miljømålene, og som kan være årsag til, at andre overflade-

vandområder og grundvandsforekomster heller ikke opfylder de fastlagte miljømål.

Der henvises til denne vejlednings kapitel 4 om gennemførelse af indsatsprogrammerne, afsnit

4.3 om indsatser over for miljøfarlige forurenende stoffer, hvor der redegøres for, hvordan be-

rørte miljømyndigheder inden for deres ressort skal foretage opsporing af kilder til forurenende

stoffer, som hindrer opfyldelse af de fastlagte miljømål i overfladevandområder.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

10 Midlertidig forringelse af

vandforekomsters tilstand

Kapitlet retter sig mod bekendtgørelsens § 10:

§ 10.

I tilfælde af midlertidig forringelse af overfladevandområders og grundvandfore-

komsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, omstændigheder, som er

ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstæn-

digheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbestyrelsen inden for deres

ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt genetablere den op-

rindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gennemførlige skridt

til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om miljømål for over-

fladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder og grund-

vandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder. Stk. 2. Miljø- og fødevaremi-

nisteren skal sikre,

at de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære om-

stændigheder, indgår i indsatsprogrammet og ikke vil bringe genoprettelse af overflade-

vandområdets eller grundvandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke

længere foreligger,

at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med

rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og

at der under hensyn til de årsager, der er fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes

alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at

genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvandforekomsten havde, in-

den virkningerne af disse omstændigheder viste sig.

Bestemmelsen fastsætter i overensstemmelse med lov om vandplanlægning § 20, stk. 6, reg-

ler om, at myndigheder skal hindre og forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt

muligt genetablere den oprindelige tilstand ved enhver midlertidig forringelse af en vandfore-

komsts tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig art, force majeure, som er ekstraordi-

nære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, eller omstændigheder som følge af

ulykke, herunder at gennemføre alle praktisk gennemførlige skridt og særlige foranstaltninger.

Det følger således af bestemmelsens stk. 1, at i tilfælde af midlertidig forringelse af overflade-

vandområders og grundvandforekomsters tilstand, som skyldes omstændigheder af naturlig

art, omstændigheder, som er ekstraordinære, eller som ikke med rimelighed kunne have væ-

ret forudset, eller omstændigheder som følge af ulykke, skal Miljøstyrelsen og kommunalbe-

styrelsen inden for deres ressort forebygge yderligere forringelse af tilstanden og så vidt muligt

genetablere den oprindelige tilstand. Myndighederne skal sikre, at der tages alle praktisk gen-

nemførlige skridt til ikke at hindre opfyldelse af de fastlagte miljømål, jf. bekendtgørelse om

miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster, i andre overfladevandområder

og grundvandforekomster, der ikke er berørt af disse omstændigheder.

I bestemmelsens stk. 2 er angivet, hvad der skal sikres af miljøministeren ved midlertidige for-

ringelser af vandforekomsters tilstand. Det følger heraf, at ministeren skal sikre, at de foran-

staltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsats-

programmet og ikke vil bringe genoprettelse af overfladevandområdets eller grundvandfore-

komstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger. Det skal yderligere

sikres, at virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed

kunne have været forudset, gennemgås årligt, og at der under hensyn til de årsager, der er

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

fastsat i lovens § 10, stk. 2, træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt,

som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, overfladevandområdet eller grundvand-

forekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig.

Det nærmere omfang af omstændighederne og betingelserne nævnt i stk. 1 og 2 er omhandlet

i CIS-vejledning nr. 20 til vandrammedirektivet om undtagelser til miljømålene.

Miljøministeriet / Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

[Bagside Overskrift]

[Bagside Tekst]

Miljøministeriet - Departementet

Slotsholmsgade 12

1216 København K