MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Vandplanlægning

J.nr. SVANA-400-00013

Ref. SPe

Den 11. september 2017

Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til

udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder

Udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder har været i offentlig høring i perioden 5. januar til 3.

februar 2017. Bekendtgørelsen vil erstatte den gældende bekendtgørelse nr. 921 af 27. juni 2016 om

krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøstyrelsen har i forbindelse

med den offentlige høring modtaget 12 høringssvar, blandt hvilke ni indeholdt bemærkninger.

Hovedsynspunkterne i sidstnævnte er gengivet nedenfor sammen med Miljøstyrelsens bemærkninger

hertil.

Miljøstyrelsens generelle bemærkninger

Formålet med den ny bekendtgørelse er først og fremmest at ændre proceduren for fastsættelsen af

miljøkvalitetskrav, så kravet fremover gælder fra det tidspunkt, hvor det er optaget på bilag 2 til

bekendtgørelse nr. 439 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand. I dag gælder kravet fra det tidspunkt, hvor det er blevet meddelt miljømyndighederne.

Derudover er formålet at gøre bekendtgørelsen lettere tilgængelig, herunder at præcisere og

tydeliggøre reglerne.

Ændringer foretaget efter høringen

Høringssvarene har sammen med Miljøstyrelsens yderligere overvejelser givet anledning til følgende

substantielle ændringer i forhold til det udkast til bekendtgørelse, som var i høring:

Udkastets § 2 udgår. Bestemmelsen angav i oversigtlig form, hvor bekendtgørelsens øvrige

bestemmelser finder anvendelse. Miljøstyrelsen vurderer imidlertid, at det tilstrækkeligt klart

fremgår af de enkelte bestemmelse, hvor og hvornår de finder anvendelse, hvorfor § 2 er

overflødig. Udkastets §§ 3-15 bliver dermed §§ 2-14 i den endelige bekendtgørelse.

Udkastets § 3 om definitioner tilføjes definitioner af henholdsvis ’overfladevandområde’ og

’udledningspunkt’.

Udkastets § 9, stk. 3, udgår. Bestemmelsen angav, at miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier skal

være opfyldt ved kanten af en blandingszone, hvis en sådan udpeges. Bestemmelsen kunne synes

at forudsætte, at der ikke kan udpeges en blandingszone i overfladevandområder, hvor miljø-

kvalitetskrav i forvejen er overskredet, hvilket ikke har været hensigten med bestemmelsen, der

gennemfører EU-regler om blandingszoner, jf. artikel 4 i direktiv 2008/105/EF om

miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken. Udkastets § 9, stk. 4, bliver dermed § 9, stk. 3 (§ 8,

stk. 3, i den endelige bekendtgørelse, jf. ovenfor).

Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Udkastets § 15, stk. 4, udgår. Bestemmelsen var en overgangsbestemmelse fra bekendtgørelse nr.

921, som er overflødig i den nye bekendtgørelse.

Henvisninger i udkastets § 6, stk. 2, § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, til kvalitetskriterier og forslag hertil

udgår, idet det ikke er hensigten med bekendtgørelsen at gøre kvalitetskriterier og forslag hertil

retligt bindende (et kvalitetskriterium er den højeste koncentration af et bestemt forurenende

stof eller gruppe af forurenende stoffer som skønnes ikke at medføre uacceptable negative

effekter på vandøkosystemer). Kvalitetskriterier eller forslag hertil bør imidlertid i visse

situationer kunne indgå i grundlaget for myndighedsafgørelser i forhold til stoffer, for hvilke der

ikke er fastsat miljøkvalitetskrav, hvorfor udkastets § 8 (§ 7 i den endelige bekendtgørelse, jf.

ovenfor) om beregninger tilføjes et nyt stk. 4 med henblik herpå.

Der er i den endelige bekendtgørelse herudover foretaget mindre lovtekniske ændringer i forhold til

det udkast til bekendtgørelse, som var i høring.

Høringssvarene og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker, at der generelt er tale om en forbedring af

bekendtgørelsen; administrationen af bekendtgørelsen bliver på nogle punkter mere håndterbar, og

beskyttelsesområdet udvides til også at omfatte havområder uden for kystvandene. Foreningen

udtrykker bekymring over formuleringen

”Vurderer miljømyndigheden, at stofkoncentrationen kan

have betydning for vandmiljøet…”

i udkastets § 5, stk. 1, der fastsætter, hvornår miljømyndigheden

skal forelægge en sag for Miljøstyrelsen. Foreningen finder, at formuleringen medfører en gråzone for

vurderinger af stofkoncentrationer, der er højere end

”ikke betydende”,

og at der må forventes en

større risiko for, at der i tilfælde, hvor der burde være fastsat et miljøkvalitetskrav, bliver truffet

afgørelser uden at sagen forelægges Miljøstyrelsen. Foreningen ønsker derfor en formulering som i

den gældende bekendtgørelse (”Kan

miljømyndigheden ikke konkludere, at stofkoncentrationen er så

lav, at den er uden betydning for vandmiljøet…”).

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker endvidere til udkastets § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter

miljømyndigheden skal sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav, at det også bør fastsættes, at miljø-

myndigheden skal sikre overholdelse af kvalitetskriterier, der er endeligt udarbejdet eller foreligger

som forslag. I forhold til § 7, stk. 1, nr. 4, som fastsætter, at miljømyndigheden skal sikre, at

udledningen ikke medfører øget forurening, savner foreningen en gennemførelse af artikel 11, stk. 6, i

vandrammedirektivet (2000/60/EF), som bl.a. fastsætter, at medlemsstaterne skal tage alle relevante

skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande, eller en henvisning til anden lovgivning, hvor

bestemmelsen måtte være gennemført. Foreningen henviser til, bestemmelsen tidligere har været

gennemført i miljømålsloven.

Danmarks Naturfredningsforening

bemærker endelig til udkastets § 7, stk. 5, om vilkår for korttids-

udledninger, at der bør indsættes en reference til udkastets § 8 om beregninger, der skal sikre at miljø-

kvalitetskrav og kvalitetskriterier, der er endeligt udarbejdet eller foreligger som forslag, ikke

overskrides i det berørte overfladevandområde.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

skal bemærke til Danmarks Naturfredningsforenings bekymringer om den præcise

formulering i udkastets § 5, stk. 1, at det ikke har været hensigten at ændre retstilstanden.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Bestemmelsens ordlyd er derfor justeret, så den i den endelige bekendtgørelse svarer til formuleringen

i bekendtgørelse nr. 921.

Miljøstyrelsen

skal endvidere bemærke, at formålet med udkastets § 7, stk. 1, nr. 1, er, at

miljømyndigheden gennem fastsættelse af vilkår for udledningen skal sikre overholdelse af anden

lovgivning. Kvalitetskriterier og forslag hertil er ikke retligt bindende og er derfor ikke nævnt i denne

sammenhæng. Henvisningen i bestemmelsen til udkastets § 8, stk. 1, om beregninger i forbindelse

med vilkårsfastsættelsen sikrer imidlertid, jf. også

Miljøstyrelsens

generelle bemærkninger ovenfor, at

kvalitetskrav og forslag hertil kan indgå i grundlaget for myndighedsafgørelser i forhold til stoffer, for

hvilke der ikke er fastsat miljøkvalitetskrav. En henvisning til § 8 i udkastets § 7, stk. 5, er efter

Miljøstyrelsens

opfattelse ikke relevant, idet § 7, stk. 5, alene fastsætter, at miljømyndigheden ved

fastsættelse af vilkår for korttidsudledninger kan se bort fra generelle miljøkvalitetskrav, hvis det ikke

medfører en forringelse af det berørte vandområdes tilstand. De regler der i øvrigt gælder om

fastsættelse af vilkår i medfør af udkastets § 7, finder anvendelse også i denne sammenhæng.

Miljøstyrelsen

skal endelig bemærke, at vandrammedirektivets artikel 11, stk. 6, er gennemført i dansk

lovgivning ved bilag 5 til bekendtgørelse nr. 794 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.

Dansk Akvakulturs høringssvar

Dansk Akvakultur

er positiv over for ændringerne i forhold til den gældende bekendtgørelse og finder

især præciseringen af definitionen af

generelt kvalitetskrav

i udkastets § 3, nr. 6, afgørende.

Spørgsmålet om fastsættelse af vilkår ved periodiske udledninger (hvor miljømyndigheden kan have

behov for at bestemme, at koncentrationer i vandmiljøet som gennemsnit over en nærmere fastsat

periode ikke må overstige de værdier, som er fastsat med de generelle kvalitetskrav) er efter

foreningens vurdering løst på en god måde med udkastets § 7, stk. 4.

Dansk Akvakultur

anmoder Miljøstyrelsen om at revurdere formuleringerne i udkastets § 7, stk. 3, nr.

1 og 2, der fastsætter, at miljømyndigheden skal fastsætte vilkår om den største tilladte koncentration

og den gennemsnitlige tilladte koncentration i udledningen. Organisationen mener, at det styrende bør

være mængden af stof, der udledes i en given periode, og ikke koncentrationen i udledningen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

noterer sig Dansk Akvakulturs ønsker med hensyn til udkastets § 7, stk. 3, som

viderefører § 17 i den gældende bekendtgørelse. Af udkastets § 7, stk. 1, fremgår, at miljømyndigheden

skal sikre, at udledningen ikke medfører overskridelser af miljøkvalitetskrav for miljøfarlige

forurenende stoffer.

Miljøstyrelsen

er af den opfattelse, at det bedst kan ske gennem fastsættelse af

vilkår om den største tilladte koncentration og den gennemsnitlige tilladte koncentration i

udledningen. Efter styrelsens opfattelse vil et vilkår om mængden af stof, der udledes i en given

periode, ikke selvstændigt kunne sikre, at der ikke sker overskridelse i det berørte vandområde af det

generelle kvalitetskrav, maksimumkoncentrationen eller en gennemsnitlig stofkoncentration fastsat

efter bestemmelsen i udkastets § 7, stk. 4.

Miljøstyrelsen

finder derfor ikke, at der her bør ændres ved

retstilstanden.

DONG Energys høringssvar

DONG Energy

bemærker, at de opfatter ændringen af proceduren for fastsættelsen af miljøkvalitets-

krav som en styrkelse, da der dermed hurtigt kan skabes overblik over, hvilke miljøkvalitetskrav der

gælder.

DONG Energy

finder, at selv om der med bekendtgørelsen sker en præcisering af flere regler,

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

er der stadig brug for mere vejledning.

DONG Energy

opfordrer derfor til, at der udarbejdes en

egentlig vejledning til bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

skal henvise til, at vejledningen til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 omhandler kvalitetskrav og krav til udledning af visse farlige

stoffer. Endvidere har

Miljøstyrelsen

udarbejdet en række FAQ (ofte stillede spørgsmål og svar herpå)

om miljøfarlige forurenende stoffer, der ligger på styrelsens hjemmeside. Både vejledningen og FAQ er

løbende under revidering.

Miljøstyrelsen

vurderer løbende behovet for udarbejdelse af vejledning til

lovgivning inden for styrelsens ressort i forhold til lovgivningens kompleksitet og målgruppe.

Greve Kommunes høringssvar

Greve Kommune

ønsker oplyst, om miljøkvalitetskrav fastsat i bilag 6 til vandplaner for planperioden

2009-2015 vil kunne bruges som udgangspunkt i forbindelse med sagsbehandling af udlednings-

tilladelser.

Miljøstyrelsen

skal bemærke, at der ikke gælder andre miljøkvalitetskrav end dem, der er fastsat i

bilag 2 til bekendtgørelse nr. 439 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande,

kystvande og grundvand. Vandplanerne for planperioden 2009-2015 gælder ikke længere og kan

derfor ikke benyttes som administrationsgrundlag.

Herning Kommunes høringssvar

Herning Kommune

bemærker, at udkastets § 5 om procedure for fastsættelse af miljøkvalitetskrav

kunne illustreres med et flowdiagram til gavn for forståelsen. Kommunen er desuden af den opfattelse

i forhold til udkastets § 6 om den kombinerede fremgangsmåde, at der ikke kan fastsættes vilkår, der

er strengere end svarende til bedste tilgængelige teknik (BAT). Kommunen foreslår endelig tilføjet som

nyt nr. 5 i udkastets § 15, stk. 4, at vilkår i eksisterende tilladelser, godkendelser og påbud bringes i

overensstemmelse med endelige kvalitetskriterier eller miljøkvalitetskrav, når der er kommet nye

BAT-konklusioner.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

er ikke enig med Herning Kommune i, at der ikke kan fastsættes vilkår, der er strengere

end svarende til bedste tilgængelige teknik (BAT). Artikel 10 i vandrammedirektivet (2000/60/EF)

fastsætter en kombineret fremgangsmåde, som indebærer, at udledning af forurenende stoffer skal

begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik (BAT), og hvis det ikke er tilstrækkeligt til at sikre

overholdelse af miljøkvalitetskrav, skal udledningen begrænses yderligere. Artiklen er gennemført

tekstnært i dansk lovgivning med § 13 i bekendtgørelse nr. 921. Udkastets § 6 viderefører

bestemmelsen uændret.

Miljøstyrelsen

kan i relation til kommunens forslag til udkastets § 15, stk. 4, henvise til reglerne i

miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 om beskyttelse af overfladevand og kapitel 5 om forurenende

virksomhed, som sikrer det hensyn, som Herning Kommune her ønsker varetaget, og til styrelsens

generelle bemærkninger ovenfor.

Miljøstyrelsen

finder ikke, at der herudover er behov for et

flowdiagram i bekendtgørelsen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Københavns Kommunes høringssvar

Københavns Kommune

bemærker overordnet, at der i bekendtgørelsen indgår nye krav til miljø-

myndighedens vilkårsstilling, hvorfor kommunen efterlyser en vejledning til, hvordan disse opgaver

kan løftes på en resursemæssig overkommelig måde.

I forhold til § 3 om definitioner efterlyser

Københavns Kommune

overordnet stillingtagen til stoffer

som jern og olie, uddybning af forskelle og sammenhæng mellem kvalitetskriterier og miljøkvalitets-

krav, herunder grundlaget for sikkerhedsfaktorer, samt vejledning om, hvor miljøkvalitetskravene

gælder i forhold til udledningspunkter og udledninger.

Københavns Kommune

ønsker vejledning om fastsættelse af vilkår, der skal sikre, at koncentrationer

af visse forurenende stoffer ikke stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota, jf. udkastets § 7,

stk. 1, nr. 5, og at der ikke sker smagsforringende påvirkning af fisk og skaldyr som følge af

udledningen, jf. udkastets § 7, stk. 1, nr. 6.

Københavns Kommune

ønsker desuden vejledning om, hvordan i forvejen forekommende

koncentrationer af forurenende stoffer skal indgå i de beregninger efter udkastets § 8, der skal sikre, at

miljøkvalitetskrav og kvalitetskriterier, der er endeligt udarbejdet eller foreligger som forslag, ikke

overskrides i det berørte overfladevandområde.

Københavns Kommune

ønsker derudover i forbindelse med § 9 om blandingszoner tydeliggørelse og

vejledning om, hvorvidt det både er det generelle kvalitetskrav og maksimumkoncentrationen, som

først skal være opfyldt ved kanten af blandingszonen.

Københavns Kommune

gør endelig opmærksom på, at oplistningen i udkastets § 7, stk. 1, nr. 5, af en

række stoffer er uklart formuleret.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

skal til Københavns Kommunes bemærkninger til udkastets § 3 om definitioner

bemærke, at grundlaget for og anvendelse af de sikkerhedsfaktorer, der indgår ved udarbejdelse af

kvalitetskriterier, fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen

kan derudover oplyse, at

miljøkvalitetskrav for miljøfarlige forurenende stoffer er retligt bindene koncentrationskrav, som

fastsættes på baggrund af kvalitetskriterier udarbejdet for de pågældende stoffer, og at miljøkvalitets-

kravene som udgangspunkt fastsættes til de værdier, der er udtrykt ved kvalitetskriterierne. Miljø-

kvalitetskravene skal være opfyldt overalt i overfladevandområdet, medmindre miljømyndigheden for

konkrete stoffer har fastsat andet gennem udpegning af en blandingszone omkring et udlednings-

punkt, eller medmindre der for pågældende overfladevandområde er fastsat andet i det relevante bilag

til bekendtgørelse nr. 795 om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.

Miljøstyrelsen

skal om udkastets § 9 om blandingszoner indledningsvist henvise til styrelsens

generelle bemærkninger ovenfor om ændringer foretaget efter høringen.

Miljøstyrelsen

skal dernæst

bemærke, at det fremgår af udkastets § 9, stk. 1, at koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer

kan overskride de relevante miljøkvalitetskrav inden for blandingszonen, og at miljømyndigheden

nærmere fastsætter, hvilke miljøkvalitetskrav der kan overskrides og i hvilket omfang. Af udkastets § 3,

stk. 1, nr. 5-7, fremgår, at begrebet miljøkvalitetskrav omfatter både generelle kvalitetskrav og

maksimumkoncentrationer. Det følger heraf, at både generelle kvalitetskrav og maksimum-

koncentrationer vil kunne tillades overskredet inden for blandingszonen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljøstyrelsen

er enig i, at oplistningen i udkastets § 7, stk. 1, nr. 5, af en række stoffer er uklart

formuleret, idet der ikke fuldt ud er taget højde for nummereringen af stoffer i tabel 5 i bilag 2 til

bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og

grundvand, hvortil der er henvist. Formuleringen er derfor præciseret i den endelige bekendtgørelse.

Miljøstyrelsen

noterer sig derudover Københavns Kommunes ønsker om vejledning til

bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen

henviser til, at vejledningen til bekendtgørelse om spildevands-

tilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 omhandler kvalitetskrav og krav til

udledning af visse farlige stoffer. Endvidere har

Miljøstyrelsen

udarbejdet en række FAQ (ofte stillede

spørgsmål og svar herpå) om miljøfarlige forurenende stoffer, der ligger på styrelsens hjemmeside.

Både vejledningen og FAQ er løbende under revidering.

Miljøstyrelsen

vurderer løbende behovet for

udarbejdelse af vejledning til lovgivning inden for styrelsens ressort i forhold til lovgivningens

kompleksitet og målgruppe.

Landbrug & Fødevarers høringssvar

Landbrug & Fødevarer

bemærker i forhold til bekendtgørelsesudkastets bestemmelser om

fastsættelse af vilkår ved periodiske udledninger, at der bør tages højde for, at renseanlæg er baseret på

et biologisk system, og at det derfor ikke kan undgås, at der er periodevise skift i udledningerne fra

disse anlæg.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

er opmærksom på, at der kan forekomme udsving i koncentrationer af miljøfarlige

forurenende stoffer i udledninger fra renseanlæg.

Miljøstyrelsen

er af den opfattelse, at sådanne

udsving vil kunne håndteres af miljømyndigheden efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Mariagerfjord Kommunes høringssvar

Mariagerfjord Kommune

forstår bekendtgørelsen således, at udledning af oppumpet grundvand fra

grundvandssænkninger i forbindelse med anlægsarbejder, som sker efter midlertidige tilladelser, ikke

falder ind under begrebet

periodiske udledninger.

Kommunen savner derfor klarhed om, hvordan

kommunerne skal håndtere midlertidige tilladelser. Kommunen finder det også uklart, hvad der

forstås ved

”i fremtiden”

i udkastets § 9, stk. 4, hvorefter der ved fastsættelse af vilkår i forbindelse

med blandingszoner skal indgå foranstaltninger med henblik på at mindske udstrækningen af

blandingszonen i fremtiden.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Begrebet ”periodisk udledning” er defineret i bekendtgørelsesudkastets § 3, stk. 1, nr. 9, som

”udledning af begrænset varighed, der fastsættes af miljømyndigheden”.

Udledning af oppumpet

grundvand i henhold til en midlertidig tilladelse vil, afhængigt af de konkrete omstændigheder, kunne

falde ind under bestemmelsen.

Formuleringen i udkastets § 9, stk. 4,”foranstaltninger

med henblik på at mindske udstrækningen af

blandingszonen i fremtiden”,

sigter på bl.a. foranstaltninger som omhandlet i tabel 1, litra g og k, i

bilag 5 til bekendtgørelse nr. 794 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter og en revurdering

af godkendelser som omhandlet i direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (IE-direktivet), jf.

også artikel 4, stk. 2, litra b, i direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Aarhus Kommunes høringssvar

Aarhus Kommune

bemærker, at formuleringen

”Miljøstyrelsen fastsætter ved førstkommende

lejlighed miljøkvalitetskrav for stoffet…”

i udkastets § 5 om fastsættelse af miljøkvalitetskrav er

upræcis. Kommunen foreslår i den forbindelse, at kommunerne skal have mulighed for efter aftale

med Miljøstyrelsen at fastsætte foreløbige miljøkvalitetskrav i tilladelser. Det vil efter kommunens

opfattelse kunne blokere for byggerier, hvis Miljøstyrelsen skal fastsætte miljøkvalitetskrav, inden

kommunen kan stille udlederkrav.

Miljøstyrelsens bemærkninger

Miljøstyrelsen

noterer sig Aarhus Kommunes ønske om at kunne fastsætte foreløbige miljøkvalitets-

krav i tilladelser.

Miljøstyrelsen

er imidlertid af den opfattelse, at den ændrede procedure for

fastsættelse af miljøkvalitetskrav i udkastets § 5 sammen med reglerne i udkastets § 10 om, hvordan

miljømyndigheden skal forholde sig ved eventuel fastsættelse af vilkår på baggrund af kvalitetskriterier

eller forslag til kvalitetskriterier, giver den nødvendige fleksibilitet i sådanne situationer, som

kommunen henviser til.