MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Cirkulær Økonomi & Affald

Ref. SEPAU

Den 18. august 2022

Endeligt notat vedr. problemstilling om nyttiggørelsesbegrebet

ved overførsel af olieholdigt spildevand til RGS Nordic

Miljøstyrelsen har på baggrund af nogle konkrete sager om overførsel af

olieholdigt spildevand til behandling hos RGS Nordic i Danmark fundet det

nødvendigt med en nærmere afklaring af nyttiggørelsesbegrebet i relation til

transportforordningen og affaldsdirektivet

. Dette skyldes, at en klassificering som

bortskaffelse som udgangspunkt

vil føre til, at sådanne overførsler vil være

omfattet af det nationale forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse i

Danmark, hvorimod en overførsel til nyttiggørelse ikke vil være omfattet af dette

forbud. Såfremt overførslerne kan klassificeres som nyttiggørelse, kan man dog

under visse omstændigheder i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g, gøre indsigelse mod overførslerne ud fra økonomiske/miljømæssige

betragtninger.

Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen modificeret samtykke til

anmeldelserne GB0001009695 og NO400491 om overførsel af olieholdigt

spildevand fra hhv. RGS Nordic i Storbritannien og Norge til behandling hos RGS

Nordic i Danmark. De meddelte samtykker blev tids- og mængdebegrænset til en

periode på 7 måneder og tilsvarende reduceret i mængden med den begrundelse,

at styrelsen var i færd med en afklaring af nyttiggørelsesbegrebet samt

indsigelsesmuligheden.

Selvom sagsbehandlingen af anmeldelserne i realiteten er afsluttet ved de

meddelte modificerede samtykker, finder Miljøstyrelsen det forsat relevant at

afklare nyttiggørelsesbegrebet samt muligheden for at gøre indsigelse (hvis

overførslen klassificeres som nyttiggørelse). Det bemærkes, at den anmeldelse (NO

Transportforordningens artikel 2, nr. 6, henviser til affaldsdirektivets definition på

nyttiggørelse, jf. dennes artikel 3, nr. 15. Affaldsdirektivets definition på nyttiggørelse er

implementeret ved affaldsbekendtgørelsen.

Udgangspunktet modificeres bl.a. af, at forbuddet mod overførsel til bortskaffelse i

Danmark ikke gælder, hvor der i afsendelseslandet ikke findes egnede

bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af

nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk.

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

500269) som problemstillingen oprindeligt udsprang af blev trukket tilbage af

anmelderen, men at problemstillingen er identisk for de to andre anmeldelser

(GB001009695 og NO500491).

Nærværende notatet er udarbejdet med henblik på en afklaring af

nyttiggørelsesbegrebet ved modtagelse af fremtidige lignende anmeldelser.

Afklaringen vil desuden have betydning for, om Miljøstyrelsen fremover skal

anlægge en anderledes fortolkning af nyttiggørelsesbegrebet, hvilket i så fald vil

udgøre en praksisændring.

Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet fået

udarbejdet et notat fra Kammeradvokaten

om, hvilke kriterier der kan lægges

vægt på ved vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet. Efter Kammeradvokatens

vurdering kan der ifølge EU-Domstolenes praksis udledes følgende kriterier:

Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til

bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.

Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet

til producenten eller indehaveren af affaldet.

Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved

behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen.

Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved

affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes.

Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om

størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk

genindvindes og udnyttes.

Om affaldet er egnet til den pågældende behandling.

Miljøstyrelsen har anvendt kriterierne til, at stille RGS Nordic spørgsmål, således

at de udledte kriterier kan sammenholdes med de oplysninger, som er modtaget

fra RGS Nordic. Styrelsen har herefter foretaget en vurdering af hvert kriterie

overfor de modtagne svar fra RGS Nordic mhp. om dette indikerer nyttiggørelse

eller bortskaffelse.

Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, på baggrund af en gennemgang af de

modtagne svar fra RGS Nordic sammenholdt med de opstillede kriterier, at

overførslerne af det olieholdige spildevand til behandling hos RGS Nordic i

Danmark kan klassificeres som nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen har herefter vurderet, om der er grundlag for at gøre indsigelse mod

overførslerne til nyttiggørelse i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g. Styrelsen har til brug for denne vurdering modtaget oplysninger fra RGS

Nordic om de økonomiske, miljø- og klimamæssige forhold forbundet med

overførslerne og sammenholdt disse med artikel 12, stk. 1, litra g.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, på baggrund af de modtagne oplysninger fra RGS

Nordic sammenholdt med artikel 12, stk. 1, litra g, at der ikke er grundlag for at

gøre indsigelse i medfør af denne bestemmelse.

Notat af 23 september 2021 om nyttiggørelsesbegrebet i relation til affaldsreguleringen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Nedenfor følger en nærmere begrundelse for vores vurdering. I pkt. 1 følger en kort

sagsfremstilling, der gengiver de væsentligste skridt i sagerne i relation til

nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden. Pkt. 2 gennemgår vores

begrundelse for klassificeringen som nyttiggørelse, herunder en konkret vurdering

ift. de opstillede kriterier. Pkt. 3 indeholder vores begrundelse for, hvorfor der ikke

er grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne til nyttiggørelse i medfør af

transportforordningens art. 12, stk. 1, litra g.

1. Kortfattet sagsfremstilling

Den 17. december 2020 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500269 fra Equinor

Asa Avd Raffinaderi Mongstad (herefter Equinor) om overførsel af 450.000 tons

olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark med henblik på

behandlingerne R12 og R9.

Den 11. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse GB0001009695 fra RGS

Nordic i Storbritannien om overførsel af 150.000 tons olieholdigt spildevand til

nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og

R9.

Den 23. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500491 fra RGS Nordic i

Norge om overførsel af 500.000 tons olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos

RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og R9.

I e-mail af 19. september 2021 (vedhæftet notat af 17. september 2021) fremsendte

RGS Nordic oplysninger om økonomiske, miljømæssige og CO2-mæssige forhold

ved behandlingen

Ved e-mail af 23. september 2021 modtog Miljøstyrelsen Kammeradvokatens

notat om nyttiggørelsesbegrebet.

I e-mail af 30. september 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række spørgsmål til

RGS Nordic til belysning af de af Kammeradvokaten udledte kriterier ift.

nyttiggørelsesbegrebet.

I e-mails af hhv. 30. september, 19. oktober, 8. november, 16. november, 18.

november og 23. november har Miljøstyrelsen haft korrespondance med Slagelse

Kommune ift. en vurdering af kriteriet om RGS Nordic’ anlæg primært er indrettet

til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Ved e-mail af 5. oktober 2021 trak Equinor anmeldelse NO500269 tilbage.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 besvarede RGS Nordic de stillede spørgsmål.

Oplysningerne blev indsendt på baggrund af et møde afholdt den 8. september 2021

mellem Miljøstyrelsen og RGS Nordic, hvor styrelsen oplyste om, hvilke oplysninger

styrelsen forventede at spørge RGS Nordic ind til for at kunne afslutte sagsbehandlingen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I e-mail af 5. november 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række opfølgende

spørgsmål til svaret fra RGS Nordic.

Ved e-mail af 17. november 2021 besvarede RGS Nordic de opfølgende spørgsmål.

Ved e-mail af 17. november 2021 anmodede Miljøstyrelsen om yderligere

oplysninger til brug for en vurdering af indsigelsesmuligheden.

Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen, på baggrund af den verserende

afklaring af nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden, modificeret

samtykke til anmeldelserne GB0001009695 og NO500491. I den forbindelse blev

gyldighedsperioden for samtykket nedsat til 7 måneder og affaldsmængden nedsat

proportionalt hermed.

I e-mail af 8. december 2021 fremsendte RGS Nordic de udbedte yderligere

oplysninger.

Ved notat af 11. februar 2022 fremsendte Miljøstyrelsen i udkast sin vurdering af

problemstilingen til Kammeradvokaten.

I e-mail af 25. februar 2022 vedlagt notat dateret 25. februar 2022 fremsendte

Kammeradvokaten sine overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens udkast af

11. februar 2022.

2. Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

Det fremgår af definitionen på nyttiggørelse i affaldsbekendtgørelsens

§ 3, nr. 34 ,

at en nyttiggørelsesoperation er kendetegnet ved, at hovedresultatet med

operationen er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af

andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt

funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte

funktion i anlægget eller samfundet.

Ved vurderingen af hovedresultatet med operationen har Miljøstyrelsen inddraget

de kriterier, som Kammeradvokaten har uddraget af EU-Domstolens praksis om

nyttiggørelsesbegrebet. Kriterierne gennemgås enkeltvis nærmere nedenfor i pkt.

2.2 - 2.7 sammen med en vurdering af de konkrete forhold i de to anmeldelser.

Det følger af dommen i sag C-116/01, at der ved klassificeringen af operationen

som nyttiggørelse eller bortskaffelse alene skal ses på den første operation, som

det olieholdige spildevand skal gennemgå efter overførslen til Danmark. Første

operation i de to anmeldelser består i adskillelse af spildevand og olie ved

gravitation med opvarmning.

Ved vurderingen skal der derfor tages udgangspunkt i, om operationen (adskillelse

af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at affald opfylder et nyttigt

formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet

Bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med

henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.

Det bemærkes, at kriterierne ikke enkeltvis er afgørende for, om der er tale om en

nyttiggørelsesoperation eller ej, men mere skal ses som indikationer på, om

hovedresultatet med en operation udgør nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald.

Inden en gennemgang af kriterierne følger i pkt. 2.1. og underpunkter hertil en

nærmere beskrivelse af nyttiggørelsesbegrebet, herunder betydningen af

ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008 for vurderingen af

affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.

2.1. Nyttiggørelsesbegrebet

Efter transportforordningens artikel 2, nr. 6, henvises der til affaldsdirektivets

definition på nyttiggørelse. Definitionen er implementeret ved

affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 34, og er gengivet i pkt. 2 ovenfor. En vurdering

af, om en overførsel af affald efter transportforordningen skal klassificeres som

nyttiggørelse eller bortskaffelse, skal derfor foretages efter

affaldsbekendtgørelsens/affaldsdirektivets definition på nyttiggørelse.

I forståelsen af den nugældende definition på nyttiggørelse er det efter

Miljøstyrelsens opfattelse væsentligt at inddrage den tidligere gældende definition

på nyttiggørelse i affaldsrammedirektivet fra 1991 (og retspraksis herom), og

sammenholde denne med den nugældende definition i affaldsrammedirektivet fra

2008, herunder baggrunden for ændringen i 2008.

2.1.1. Nyttiggørelsesbegrebet i affaldsrammedirektivet fra 1991 og EU-

Domstolens retspraksis

Af affaldsrammedirektivet fra 1991

fremgik følgende definition på nyttiggørelse,

jf. artikel 1, litra f:

””nyttiggørelse”: enhver form og metode, der er anført i bilag II B.”

Som det ses var nyttiggørelsesdefinitionen ganske sparsom formuleret og

indeholdt en reference til bilag II B, som er en oplistning af en række

nyttiggørelsesoperationer (R1-R13), som stort set er enslydende med den

nuværende affaldsdirektivs bilag II B. Oplistningen skulle ikke anses som

udtømmende

, men mere som eksempler på, hvornår en operation kunne være

nyttiggørelse.

I fraværet af en klar definition på nyttiggørelse er det særligt relevant at inddrage

EU-Domstolens praksis, hvor bl.a. sagerne C-6/00 (præmis 69),

generaladvokatens forslag til afgørelse i C-458/00 (punkt 42) og C-147/15 (præmis

43), udtaler sig om det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation.

Direktiv 91/156/EØF om ændring af direktiv 75/442/EØF

Jf. C-6/00, præmis 60.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Det bemærkes, at C-6/00 og C-458/00 er afsagt i hhv. år 2002 og 2003, og

dermed på et tidspunkt hvor affaldsrammedirektivet fra 1991 var gældende med

den ovenfor gengive kortfattede definition på nyttiggørelse. C-147/15 er fra 2016

og er dermed afsagt med udgangspunkt i den nugældende definition.

Uddragene lyder:

C-6/00 (præmis 69):

”[…] det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den

primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som

bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af

andre materialer, som ellers skulle have været anvendt

i dette øjemed

[vores fremhævning].”

Forslag til afgørelse i C-458/00 (pkt. 42):

”[…]

Hvis affaldet ikke kan anvendes i en given operation, vil

denne operation så alligevel blive udført ved at anvende andet

materiale?

[vores fremhævning] Med hensyn til affald, der forbrændes i et

anlæg, hvis primære formål er forbrænding, må ovennævnte spørgsmål klart

besvares med et nej: Hvis der ikke kan skaffes affald, vil der ikke finde

nogen forbrænding sted. Under sådanne omstændigheder ville det ikke være

korrekt at betegne operationen som nyttiggørelse, blot fordi man, når det er

muligt at få affald og forbrænde det, helt eller delvis anvender den varme,

der frembringes ved forbrændingen, som middel til energifremstilling. Det

forhold medfører ikke i sig selv, at det primære formål med forbrændingen

er at anvende affaldet som brændsel eller som et andet middel til

energifremstilling.”

C-147/15 (præmis 42 og 43):

”Det tilkommer den forelæggende ret […], at vurdere, om hovedformålet

med den i hovedsagen omhandlede opfyldning af et stenbrud er en

nyttiggørelse af andet affald end det udvindingsaffald, som er bestemt til at

skulle anvendes i forbindelse med denne opfyldning.

Dette kan dels være tilfældet, såfremt opfyldningen af stenbruddet

ville være blevet gennemført, selv om denne type affald ikke var

tilgængeligt, og det derfor havde været nødvendigt at anvende

andre materialer

(jf. analogt dom af 27.2.2002, ASA, C-6/00,

EU:C:2002:121, præmis 69) [vores fremhævning].”

Det fremgår således af C-6/00 (præmis 69),

at det afgørende for, om en operation

kan klassificeres som en nyttiggørelsesoperation er, om affaldet ved operationen

substituerer naturlige ressourcer og at denne substitution skal ske i anlægget, hvor

operationen finder sted, jf. ”i dette øjemed”. Dette bekræftes endvidere af C-

458/00 (præmis 44)

, der lyder:

Hvilket bekræftes af C-228/00 (præmis 45) og C-458/00 (præmis 36).

Denne fortolkning finder også støtte i kommissionsmeddelelse til Rådet fra 2005 samt ved

andenbehandlingen af ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, som gennemgås

nedenfor i pkt. 2.3.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

”Kommissionen har ikke under sagen fremført nogen omstændigheder til

godtgørelse af, at den pågældende operations hovedformål var at nyttiggøre

affaldet i modsætning til, hvad de kompetente luxembourgske myndigheder

har antaget i de anfægtede beslutninger. Den har ikke fremlagt nogen

indicier til støtte herfor, såsom at det pågældende

affald var bestemt til

et anlæg, som i mangel af forsyning med affald måtte have

fungeret ved anvendelse af en primær energikilde

[vores

fremhævning], eller at affaldet burde have været leveret til

behandlingsanlægget mod et vederlagt fra anlæggets driftsleder til

producenten eller indehaveren af affaldet.”

Det centrale spørgsmål i C-458/00 var, om forbrænding af husholdningsaffald i et

dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse udgjorde en

nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation. Domstolen fandt, at hovedformålet

var bortskaffelse, idet der manglede indicier for, at affaldet erstattede en primær

energikilde. Det kan således udledes af præmis 44, at såfremt der var ført bevis for,

at affaldet substituerede naturlige ressourcer såsom kul eller olie i anlægget, ville

kriteriet om, at hovedformålet med den pågældende operation var at anvende

affaldet til energifremstilling, have været opfyldt

. Ved medforbrændingsanlæg

vil dette bevis kunne føres, hvorimod dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der

kun afbrænder affald, vil have vanskeligt ved at føre bevis for, at der sker en

naturlig substitution af naturlige ressourcer i anlægget.

Det kan herefter, efter Miljøstyrelsens opfattelse, udledes af EU-Domstolens

retspraksis angående 1991- affaldsrammedirektivets definition af nyttiggørelse, at

det afgørende for, om der er tale om en nyttiggørelsesoperation er, om der sker en

substitution af naturlige ressourcer i anlægget.

Dette understøttes også af

forarbejder til ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, som gennemgåes

nedenfor i pkt. 2.1.2.

For så vidt angår C-147/15 bemærkes, at dommen er afsagt i 2016, og dermed efter

den ændrede nyttiggørelsesdefinition i 2008. Det fremgår af dommens præmis 38,

at den nugældende definition på nyttiggørelse i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 15,

svarer til den, der er blevet udviklet i Domstolens praksis i relation til de tidligere

gældende affaldsdirektiver.

Miljøstyrelsen bemærker hertil, at der efter den nugældende definition på

nyttiggørelse fortsat kan være tale om nyttiggørelse, hvor der sker en substitution

af naturlige ressourcer i et anlæg, og at det i den forbindelse bl.a. kan være relevant

at spørge, om operationen ville være blevet gennemført, selvom denne type affald

ikke var tilgængeligt, og det derfor havde været nødvendigt at anvende andre

materialer. Nyttiggørelsesbegrebet er dog ikke længere begrænset hertil, idet

ændring af affaldsdirektivet i 2008 medførte en udvidelse af

nyttiggørelsesdefinition, som bl.a. skyldtes, at lovgiver ønskede at ændre

konsekvensen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig. Denne udvidelse har

Se hertil Peter Pagh s. 148, Miljøretten 3, 2006, Ellen Margrethe Basse (red).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

væsentlig betydning for vurderingen af behandlingen hos RGS Nordic og

gennemgås nedenfor i pkt. 2.1.3.

2.1.2.

Nyttiggørelsesbegrebet i affaldsrammedirektivet fra 2008

I 2008 kom det nugældende affaldsrammedirektiv

, der indeholdt en udvidelse af

nyttiggørelsesdefinitionen. Definitionen i artikel 3, nr. 15, lyder:

”enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål

ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet

anvendt til at opfylde en bestemt funktion,

eller som er forberedt

med

henblik på at opfylde den bestemte funktion

i anlægget

eller i

samfundet generelt.

Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over

nyttiggørelsesoperationer.” [vores fremhævelser]

Som det ses fremgår det af definitionen, at det afgørende for, om der er tale om en

nyttiggørelsesoperation, er, at affaldet opfylder et nyttigt formål ved at substituere

naturlige ressourcer i anlægget eller i samfundet generelt. EU-Domstolens praksis

er således blevet kodificeret, men der er også sket en udvidelse, hvorefter

substitutionen af naturlige ressourcer også kan finde sted ”i samfundet generelt”,

og ikke længere er begrænset til kun at skulle finde sted i anlægget. Samtidig er

forberedelse af affald også blevet tilføjet definitionen, jf. ”eller som er forberedt

med henblik på at opfylde den bestemte funktion”.

Udvidelsen af definitionen på nyttiggørelse skal, efter Miljøstyrelsens opfattelse,

bl.a. ses som lovgivers måde at mindske relevansen af C-458/00, hvilket

understøttes af nedenstående:

Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

udtalte i forbindelse med andenbehandlingen af affaldsrammedirektivet 2008 i sin

indstilling om ændring af nyttiggørelsesbegrebet

, at det er nødvendigt at

medtage ”i samfundet generelt” i nyttiggørelsesbegrebet, fordi nyttiggørelse ellers

alene vil kunne finde sted, hvor affald anvendes til medforbrænding. Det fremgår

videre, at der er mange anlæg, der producerer varme og el til samfundet generelt,

og at det vil være absurd at nægte sådanne anlæg en klassificering som

nyttiggørelse, hvis de er energieffektive.

Endvidere fremgår det af Meddelelse fra Kommissionen til Rådet m.fl. af 2005 om

Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse, s. 13-14

, at EF-

Domstolens praksis, som klassificerer langt størstedelen af de kommunale

forbrændingsanlæg som bortskaffelsesanlæg, kan få negative virkninger, som fører

til miljøforringelse. Kommissionen foreslog derfor en ændring af

affaldsrammedirektivet, således at nyttiggørelsesbegrebet baseres på erstatning af

ressourcer i økonomien som helhed snarere end i et givent anlæg, ligesom der

Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse

direktiver, som senest ændret ved direktiv 2018/851 af 30. maj 2018.

S. 22, https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-6-2008-0162_DA.pdf

http://publications.europa.eu/resource/cellar/c78263b6-54d9-45d8-bb9c-

35d6d5544ceb.0004.02/DOC_1

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

foresloges en energieffektivitetsgrænseværdi, hvorover kommunal forbrænding

anses for nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen bemærker desuden, at det af pkt. 1.4.5 i EU-Kommissionens

”Guidance on the interpretation of key provisions of Directive 2008/98/EC on

waste”, bl.a. fremgår, at det nye affaldsdirektivs nyttiggørelsesdefinition også

omfatter situationer, hvor affald erstatter anvendelsen af andre materialer i

samfundet generelt, og ikke kun hvor affaldet erstatter andre materialer på det

anlæg, hvor affaldsbehandlingen finder sted. Endvidere omtaler vejledningen i

samme pkt., at nyttiggørelsesdefinitionen også omfatter forberedende

behandlinger, hvor affald forberedes til at kunne anvendes som råmaterialer i

andre processer.

Det er herefter Miljøstyrelsens opfattelse, at lovgivers hensigt med udvidelsen af

nyttiggørelsesbegrebet i artikel 3, nr. 15, har været at mindske relevansen af C-

458/00, idet man i stedet har ønsket at lægge vægt på, hvorvidt der substitueres

naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.

Den nye definition i affaldsrammedirektivet fra 2008 betyder således, at der ikke

alene kan foreligge en nyttiggørelsesoperation, hvor der sker en substitution af

naturlige ressourcer i anlægget, men at der tillige kan foreligge en

nyttiggørelsesoperation, hvor der sker en

substitution af naturlige

ressourcer i samfundet generelt.

2.1.3. Betydningen af ændringen af nyttiggørelsesdefinitionen for RGS Nordic

Udvidelsen af nyttiggørelsesdefinitionen ved ændringen i 2008, har, efter

Miljøstyrelsens opfattelse, betydning for vurderingen af affaldsbehandlingen hos

RGS Nordic. Dette skyldes, at affaldsbehandlingen hos RGS Nordic består af en

forberedende behandling af det olieholdige spildevand (adskillelse af olie fra

spildevand), hvorved olien forberedes med henblik på at gøre nytte i samfundet på

et senere tidspunkt, og ikke på RGS Nordics eget anlæg. Det er således først ved

den endelige nyttiggørelse af olien hos RGS Nordics aftagere, at olien erstatter

andre materialer, som ellers skulle have været anvendt for at fremstille det givne

produkt. Det giver derfor ikke mening at se på, om det olieholdige spildevand

udgør en substitution af andre materialer i RGS Nordics eget anlæg, men i stedet

om den genvundne olie erstatter anvendelsen af andre materialer i samfundet,

hvilket ses at være tilfældet jf. notatets pkt. 2.5, hvoraf det fremgår, hvilke

produkter den genvundne olie kan anvendes til.

Efter Miljøstyrelsens vurdering skal der derfor tages udgangspunkt i, om

operationen (adskillelse af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at

affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,

der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion,

eller at

affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte

funktion i anlægget eller i samfundet

– og dermed ikke kun, om det

olieholdige spildevand erstatter anvendelsen af andre materialer på RGS Nordics

eget anlæg.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

En vurdering af hovedresultatet/hovedformålet med den forberedende behandling

hos RGS Nordic følger ved gennemgangen af de oplistede kriterier som nævnt i

notatets indledende afsnit og følger umiddelbart nedenfor.

2.2. Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til

bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald

Kriteriet er udledt af C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg, (præmis 39-

43),

og kan anvendes som indicium for, at hovedformålet med udskillelsen er

bortskaffelse af spildevandet.

Miljøstyrelsen har ved vurderingen af dette kriterie i e-mail af 30. september 2021

forespurgt Slagelse Kommune, som tilsynsmyndighed, om udskillelsen af olien hos

RGS Nordic er en betingelse for kommunens miljøgodkendelse til bortskaffelse af

spildevandet og bemærket, at ca. 1 % olie går til en efterfølgende R 9 operation, ca.

1,1 % slam går til R 1 og ca. 97,9 % udledes til havet.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 19. oktober 2021 fremsendt et tilrettet svar på

deres mail af 8. oktober 2021, hvoraf fremgår, at kommunen i den gældende

miljøgodkendelse ikke har stillet krav om, at indhold af olie i affald til behandling

skal fjernes inden behandling påbegyndes, og at det er kommunens vurdering, at

spildevandet kan behandles og rummes inden for rammerne af RGS Nordic’

miljøgodkendelse.

I e-mail af 8. november 2021 har Miljøstyrelsen bedt om supplerende oplysninger

og forespurgt, om der i løbet af behandlingsprocessen hos RGS Nordic A/S sker en

reduktion af olieindholdet, herunder også i forbindelse med udledningen til havet.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 16. november 2021 svaret bl.a., at der i

henhold til den gældende miljøgodkendelse (af 26. november 2008), samt

tillægsgodkendelse (af 30. april) ikke er stillet krav til reduktion af olieindholdet i

forbindelse med behandlingsprocessen, men at miljøgodkendelsen stiller krav om,

hvor meget virksomheden må støje, lugte og udlede stoffer med spildevandet til

recipient. Endvidere fremgår det af svaret, at det er fremhævet i

tillægsgodkendelsen, at olien frasorteres, som en del af

spildevandsrensningsprocessen til videre disponering og genbrug ved

genraffinering, og at denne aktivitet ikke er en del af miljøgodkendelsen, men en

del af virksomhedens interne proces.

I e-mail af 18. november 2021 har Miljøstyrelsen på ny rettet henvendelse til

Slagelse Kommune, idet kommunen blev bedt om at præcisere, om det vil være

muligt for RGS Nordics anlæg at leve op til alle de grænseværdier, der stilles krav

til, ifm. udledning til recipient uden at udskille eller reducere olieindholdet i det

konkrete spildevand i de omhandlede notifikationer.

Slagelse Kommune har ved e-mail af 23. november 2021 svaret bl.a., at det er

deres vurdering, at det olieholdige spildevand ikke vil udledes til recipient, da olien

vil blive frasorteret i virksomhedens processer. Det fremgår endvidere, at

kommunen har modtaget analyserapporter for PAH-indhold ved udledningen, og

at disse ikke gav anledning til, at det olieholdige spildevand gav problemer ved

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

udledning til recipient, og at dette er analyseret før og efter implementering af olie-

frasorteringen.

Vurdering af kriteriet

Miljøstyrelsen har forstået Slagelse Kommunes svar sådan, at der ikke i

miljøgodkendelsen er stillet direkte krav om, at der skal ske en udskillelse af olien

forud for behandlingen af spildevandet, da frasorteringen af olien er en del af

anlæggets interne processer. Styrelsen har endvidere forstået svaret sådan, at RGS

Nordic naturligvis skal leve op til de udledningskrav, som er nærmere fastsat i

miljøgodkendelsen.

Ved e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic fremsendt oplysninger

anlæggets udledningskrav efter miljøgodkendelsen samt dokumentation for

anlæggets faktiske udledninger. Det følger af disse krav, at en rensning af

spildevandet er nødvendig før der kan ske udledning til recipienten under

grænseværdierne f.eks. i forhold til de fastsatte krav til udledning af TOC

Selvom Slagelse Kommune har oplyst, at der ikke er stillet krav om udskillelse af

olien som betingelse for miljøgodkendelsen, må Miljøstyrelsen forstå kravene i

miljøgodkendelsen sådan, at kravene til udledning af stoffer til recipienten

indeholder et indirekte krav om reduktion af olieindholdet af spildevandet forud

for udledning til havet, da grænseværdierne i miljøgodkendelsen ellers ikke kan

overholdes.

Miljøstyrelsen finder derfor, at sagens oplysninger på dette punkt umiddelbart

indikerer, at RGS Nordic primært er indrettet til bortskaffelse af affald, når det

sammenholdes med kriteriet som udledt af dommen.

Miljøstyrelsen finder dog samtidig, at andre forhold ved anlæggets indretning taler

for, at RGS Nordic ligesåvel primært er indrettet til nyttiggørelse. Det fremgår

således af RGS Nordic’ notat af 17. september 2021, at olien oprindeligt blev

adskilt fra spildevandet for at sikre effektiviteten af vandbehandlingen, men at

denne separationsproces er blevet optimeret, så olieemulsioner brydes og oliefasen

adskilles effektivt fra vandfasen, hvorved olien kan nyttiggøres til brændselsolie

Endvidere fremgår, at processen er blevet optimeret yderligere så råolie i

olieholdigt spildevand kan genanvendes som erstatning for råolie til raffinering af

råoliedestillationsprodukter.

Miljøstyrelsen vurderer, at denne behandling og udviklingen heraf indikerer, at

der ved forarbejdningen af spildevandet foretages noget ekstraordinært i forhold

til den procedure, som vil være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation,

hvilket

taler for, at anlægget må anses for at være indrettet til nyttiggørelse.

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at RGS Nordic modtager olieholdigt spildevand,

hvor det er nødvendigt at adskille olien fra spildevandet for at kunne nyttiggøre

Til brug for vurderingen af indsigelsesmuligheden i medfør af transportforordningens

artikel 12, stk. 1, litra g.

Totalt organisk carbon.

Se hertil Kammeradvokatens notat pkt. 4.3 (afs. 9).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

olien, ligesom det tilsvarende er nødvendigt at fjerne olien for at kunne bortskaffe

det rensede spildevand til havet. Denne nødvendige forudsætning for den videre

behandling sker således samtidig, hvorfor behandlingen hos RGS Nordic

(herunder adskillelse af olie fra spildevand) har flere formål: dels en genvinding af

olien og dels en bortskaffelse af det rensede spildevand. Det er derfor ikke muligt

at fastslå, om RGS Nordic

primært

er indrettet til nyttiggørelse eller bortskaffelse

af affald.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at RGS Nordics indretning taler for, at

anlægget kan anses som både primært at være indrettet til nyttiggørelse og

bortskaffelse. Styrelsen vurderer endvidere, at kriteriet udledt af dommen ikke kan

anvendes helt tilsvarende på de to anmeldelser om olieholdigt spildevand, og

dermed ikke bør tillægges afgørende betydning ved vurderingen af hovedresultatet

med operationen. Se dog nærmere om styrelsens vurdering af dommens

præjudikatsværdi umiddelbart nedenfor.

Præjudikatsværdien af C-458/00 i lyset af ændringen af affaldsrammedirektivet

i 2008

Som det fremgår ovenfor følger det af C-458/00, at man til brug for vurderingen af

hovedformålet med en given operation bl.a. kan lægge vægt på, om det

pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller

nyttiggørelse.

Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at præjudikatsværdien af C-458/00 er

minsket i lyset af ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, hvilket er nærmere

gennemgået i pkt. 2.1.1. og 2.1.2. ovenfor om nyttiggørelsesbegrebet.

Af pkt. 2.1.2 og 2.1.3. fremgår således, at ændringen af affaldsrammedirektivet i

2008 med en udvidelse af nyttiggørelsesbegrebet var udtryk for lovgivers måde at

mindske relevansen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig, idet man i stedet

ønskede at lægge vægt på, hvorvidt der substitueres naturlige ressourcer generelt i

samfundet og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for

affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med

henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt.

Udover, at Miljøstyrelsen finder, at præjudikatsværdien af C-458/00 er mindsket

ved ændring af affaldsrammedirektivet, er det styrelsens opfattelse, at

indretningskriteriet, ikke kan anvendes helt tilsvarende i vurderingen af de to

konkrete anmeldelser om overførsel og behandling af olieholdigt spildevand. Dette

skyldes, at affaldsbehandlingen samt forarbejdningsanlæggets indretning hos RGS

Nordic adskiller sig væsentligt fra omstændighederne i sag C-458/00, hvor der var

tale om forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg med udnyttelse af den

afledte energi på eget anlæg, ligesom affaldets sammensætning (i modsætning til

olieholdig spildevand) ikke medfører en indledende forberedelse af affaldet, men i

stedet kan anvendes ved direkte indføring i en forbrændingsovn.

Konklusion på kriteriet om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er

indrettet til bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald

Som det fremgår ovenfor taler det forhold, at miljøgodkendelsen indirekte stiller

krav om, at der skal ske en reduktion af olieindholdet, forinden spildevandet kan

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

udledes til havet, for at anse indretningen af RGS Nordics

affaldsbehandlingsanlæg som primært indrettet til bortskaffelse, idet det således er

nødvendigt at fjerne olien for at kunne bortskaffe spildevandet ved udledning til

havet.

Imidlertid finder styrelsen, at den omstændighed, at RGS Nordic har optimeret og

videreudviklet sin separationsproces for at kunne nyttiggøre olien som

råmaterialer af høj værdi indikerer, at der foretages noget ekstraordinært i forhold

til den procedure, som vil være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation, hvilket

taler for, at anse anlægget som indrettet til nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at behandlingen hos RGS Nordic

(herunder adskillelse af olie fra spildevand) har flere formål: dels en genvinding af

olien og dels en bortskaffelse af det rensede spildevand, hvorfor det ikke er muligt

at fastslå, om RGS Nordic

primært

er indrettet til nyttiggørelse eller bortskaffelse

af affald.

Samtidig finder Miljøstyrelsen, at ændringen af definitionen på nyttiggørelse ved

revisionen af affaldsdirektivet i 2008 er udtryk for lovgivers måde at mindske

relevansen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig, idet man i stedet ønskede at

lægge vægt på, hvorvidt der substitueres naturlige ressourcer generelt i samfundet

og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for

affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med

henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt.

Endelig finder Miljøstyrelsen at affaldsbehandlingen samt

forarbejdningsanlæggets indretning hos RGS Nordic adskiller sig væsentligt fra

omstændighederne i sag C-458/00, hvorfor kriteriet heller ikke af denne grund

kan anvendes helt tilsvarende ved vurderingen af RGS Nordic.

Det er herefter Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der ikke bør lægges

afgørende vægt på kriteriet om forarbejdningsanlæggets primære indretning, ved

klassificeringen af affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.

2.3. Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger eller modtager

betaling for affaldet

Kriteriet er udledt af C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 44)

C-147/15, Edilizia Mastrodonato

(præmis 44), og kan anvendes som indicium for,

at det primære formål med operationen er nyttiggørelse, såfremt driftsherren

erlægger betaling for modtagelse af affaldet. Såfremt affaldsindehaveren derimod

betaler driftsherren for at modtage affaldet, kan dette omvendt tale for, at affaldet

bortskaffes på anlægget, idet der i så fald kan være en formodning for, at

operationen ikke ville være gennemført uden affaldet.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic til

betalingen for det olieholdige spildevand, samt den økonomiske værdi heraf.

I e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic bl.a. svaret, at der er flere komplekse

forhold, der spiller ind ved prisfastsættelsen, herunder kundens alternativer,

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

logistik- og behandlingsmæssige forhold samt affaldets sammensætning, ligesom

kundens udsigt til produktionsstop eller frigørelse af kritisk lagerkapacitet for

kunden kan være afgørende for prisfastsættelsen. RGS Nordic har endvidere

oplyst, at den typiske situation er, at RGS Nordic modtager betaling for affaldet,

idet de afholder alle omkostninger til både logistik og behandling. Ved RGS

Nordics videre afsætning af genvundne råolier modtager RGS Nordic betaling,

mens afsætning af olier af andre oprindelser sædvanligvis sker uden afregning.

Vurdering af kriteriet

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at betalingskriteriet ikke kan anvendes helt

tilsvarende i vurderingen af de to konkrete anmeldelser om overførsel og

behandling af olieholdigt spildevand. Dette skyldes, at affaldets sammensætning

og behandlingen heraf hos RGS Nordic adskiller sig væsentligt fra

omstændighederne i sagerne C-458/00 og C-147/15. I sag C-458/00 var der tale

om forbrænding af affald, mens der i C-147/15 var tale om opfyldning af et

stenbrud med affald. For begge sagers vedkommende er der tale om, at affaldets

sammensætning og affaldsbehandlingen heraf ikke medfører en indledende

forberedelse af affaldet, men i stedet kan anvendes ved direkte indføring i en

forbrændingsovn eller anvendes direkte som opfyldning i et stenbrud. Hertil

kommer, at behandlingsprocessen hos RGS Nordic, i modsætning til de to EU-

domme, medfører en betydelig værdistigning af affaldet, der som genanvendt olie

opnår en betydelig positiv økonomisk værdi.

Styrelsen bemærker endvidere hertil, at det af generaladvokat Jacobs forslag til

afgørelse i C-6/00 (pkt. 88)

fremgår, at betalingskriteriet ikke nødvendigvis er

absolut, og at der i visse sektorer, såsom sektoren for nyttiggørelse af

opløsningsmidler, tilsyneladende er normal praksis for, at affaldsindehaveren

betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel. Det

er styrelsens vurdering, at olieholdigt spildevand i affaldssammensætningen og

behandlingsmæssigt kan sammenlignes med opløsningsmidler, og at der er praksis

for, at affaldsmodtageren modtager betaling for behandlingen heraf.

Miljøstyrelsen bemærker desuden, at affald i mange situationer repræsenterer en

negativ økonomisk værdi, som der erlægges betaling for modtagelsen af, men at

der gennem indledende forbehandlinger ofte sker en betydelig økonomiske

værdiforøgelse, som det er tilfældet med behandlingen hos RGS Nordic. RGS

Nordic har således til sagen oplyst, at de ved den videre afsætning af genvundne

råolier modtager betaling, mens afsætning af olier af andre oprindelser (fx

olieemulsioner) sædvanligvis sker uden afregning. De aftagere, som modtager den

forberedte olie fra RGS Nordic vil ved deres videreforarbejdning igen tilføre

affaldet en endnu større værditilvækst, som kulminerer ved den endelige

nyttiggørelse. Affald, som der modtages betaling for behandlingen af, kan dermed

udgøre en værdifuld ressource, selvom den umiddelbart udgør en negativ

økonomisk værdi for affaldsindehaveren.

Det er herudover Miljøstyrelsens opfattelse - i lighed med det af RGS Nordic

oplyste - at prisfastsættelsen af affaldsbehandlingen af olieholdigt spildevand er

Som der henvises til i pkt.58 (fodnote 28) i generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i

sag C-147/15.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

resultatet af en flerhed af faktorer, herunder bl.a. affaldets sammensætning,

produktions-, logistiske- og behandlingsmæssige forhold, og at der som følge heraf

er en normal praksis for, at indehaveren betaler modtageren for behandlingen

heraf.

Det fremgår herefter af det til sagen oplyste, at udgangspunktet er, at RGS Nordic

modtager betaling for behandlingen af det olieholdige spildevand, hvilket efter

EU-Domstolens betalingskriterie indikerer, at der er tale om bortskaffelse. Som

det fremgår ovenfor er det imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at

betalingskriteriet ikke bør tillægges afgørende vægt ved den konkrete vurdering af

overførsel af olieholdigt spildevand i de to anmeldelser. '

2.4. Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved

behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 42)

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, om

den mængde olie, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af spildevandet

er større end den energi, der forbruges ved operationen med at adskille olie og

vand.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det estimerede

energiforbrug udgør ca. 2 %. Udregningen er baseret på en produktion med

udskillelse af olie fra en affaldsmængde på 1.200m

bestående af olieemulsion,

hvorved der blev udskilt 700m

olie med et energiindhold på 26.700 GJ, mens

opvarmningsprocessen havde et energiforbrug på 560 GJ.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende

spørgsmål, hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer,

om olien gennemgår anden behandling eller om den er klar til afsætning direkte

efter den er skimmet af, og hvad forskellen er på olietyperne i de to notifikationer.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olietypen i

notifikation GB 0001009695 er råolie, hvor der alene sker en gravimetrisk

genvinding, hvorfor energiforbruget udgør <<1 %. Olien kan herefter afsættes

uden yderligere behandling.

I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 bl.a. svaret, at

energiforbruget udgør ca. 2 %, idet olietypen her består af både råolie samt

olieemulsioner. Den del, der udgør råolie, udskilles alene gravimetrisk, mens

olieemulsionen efter den gravimetriske behandling udsættes for en yderligere

behandling bestående af opvarmning.

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den energi/olie som fremkommer og

udvindes ved behandlingen af det olieholdige spildevand, er klart større end det,

der forbruges ved operationen.

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 33), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

2.5. Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved

affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 42

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, hvad

den olie, som bliver frigjort ved behandlingen af spildevandet konkret udnyttes til,

herunder oplysninger om produkttype og evt. tekniske standarder.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at råolie kan adskilles i

destillater, der efterfølgende indgår i fremstilling af produkter såsom benzin,

petroleum, fyringsolie, dieselolie og base-/smøreolier. Det er densiteten af råolien,

der har betydning for, hvilke destillater, der fremkommer og dermed de mulige

markedsførte produkter.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,

hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer, da svaret

omhandler råolie.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret, at der for GB 0001009695

udelukkende tages affald ind, der har oprindelse i offshore branchen

, hvilket

sikrer, at denne olie vil kunne overholde produktspecifikationerne hos aftageren

Crossbridge, og at hele oliefraktionen vil kunne genanvendes som beskrevet i svaret

af 8. oktober 2021.

I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 svaret, at der her er tale

om dels en råoliedel, som kan afsættes tilsvarende til Crossbridge, men også en

oliedel med mere ukendt sammensætning

, som forventes udelukkende at kunne

nyttiggøres som brændselsolie ved leverance til Avista Oil.

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den olie, som bliver frigjort ved

behandlingen af spildevandet faktisk udnyttes.

2.6. Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen

af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes

Kriteriet er udledt af C-228/00,

Kommissionen mod Tyskland

(præmis 43)

For så vidt angår om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, har

Miljøstyrelsen lagt til grund, at hele mængden af olieholdigt spildevand gennemgår

processen med at udskille olie fra spildevandet, og har på denne baggrund ikke

fundet anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 33), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

Dvs. olietypen alene er råolie.

Dvs. olieemulsioner.

Kriteriet er gengivet i C-458/00,

Kommissionen mod Luxembourg

(præmis 34), C-

116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,

Kommissionen mod Holland (præmis

31).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljøstyrelsen har, for så vidt angår andet led, ved e-mail af 30. september 2021

forespurgt RGS Nordic, hvor stor en andel af olien, som er frigjort ved

affaldsbehandlingen, der faktisk udnyttes, dvs. genvindes og efterfølgende bliver

brugt som produkter.

Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olieholdigt spildevand

med et olieindhold på 0,2 % kan genvindes med en effektivitet på mere end 90 % og

vedhæftede forskellige bilag om den nærmere beregning heraf.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,

hvor der bl.a. blev spurgt til de nærmere udregninger og data.

I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det tidligere har været

diskuteret med Miljøstyrelsen, hvor effektivt anlægget er ved et lavt olieindhold

f.eks. 0,1-0,2 %, men at konklusionen her har været, at anlægget kan udskille olie

med 0,1 % olieindhold med en effektivitet på mere end 90 %. I

anmeldelsesprocessen om tilladelse til import, har RGS valgt at lægge en

sikkerhedsmargin for både nedre grænse og effektivitet, som derfor blev hævet til

en nedre grænse for olieindholdet på 0,2 %, hvor effektiviteten med en

sikkerhedsmargin mindst ville være 50 %.

Miljøstyrelsen har forstået RGS Nordics svar sådan, at der særligt er søgt en

beskrivelse af en nedre grænse for, hvornår olieindholdet kan medføre en

tilstrækkelig effektivitet, og at effektiviteten forøges ved et højere olieindhold.

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at olieholdigt spildevand med et

olieindhold på mindst 0,2 % vil medføre, at størstedelen af den frigjorte olie

genindvindes og udnyttes.

2.7. Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet

til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet til den pågældende

affaldsbehandling

Kriteriet er udledt af C-147/15,

Edilizia Mastrodonato

(præmis 45).

Miljøstyrelsen har lagt til grund, at det olieholdige spildevand ud fra den

foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet til at gennemgå den

behandling, der foretages hos RGS Nordic, og har på denne baggrund ikke fundet

anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.

2.8. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

Det fremgår af de ovenfor gennemgåede kriterier sammenholdt med

anmeldelsernes faktuelle oplysninger, at de i pkt. 2.4 – 2.7 oplistede kriterier, kan

lægges til grund som opfyldte, dvs.:



Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes

ved behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges

ved operationen (pkt. 2.4).

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs



Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres

ved affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes (pkt. 2.5).

Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og

om størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer

faktisk genindvindes og udnyttes (pkt. 2.6).

Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske

viden er egnet til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet

til den pågældende affaldsbehandling (pkt. 2.7).

Det er herefter Miljøstyrelsens opfattelse, at disse kriterier indikerer, at der er tale

om en nyttiggørelsesoperation.

Som det fremgår ovenfor i pkt. 2.2 om kriteriet om anlæggets indretning, er det

styrelsens opfattelse, at relevansen af C-458/oo og det heraf udledte kriterie om

anlæggets primære indretning, er mindsket efter ændringen af affaldsdirektivet i

2008, hvorefter nyttiggørelsesdefinitionen nu også omfatter affaldsbehandlinger

der forbereder affald med henblik på at substituere naturlige ressourcer generelt i

samfundet og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for

affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med

henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt. Endvidere er det

styrelsens vurdering, at der ikke kan fastslås ét hovedformål med indretningen af

RGS Nordics anlæg, ligesom omstændighederne i de konkrete anmeldelser ikke

helt kan sammenlignes med den dom, som kriteriet er udledt af. Miljøstyrelsen

finder derfor ikke, at der kan lægges afgørende vægt på dette kriterie ved

klassificeringen af affaldsbehandlingen (adskillelse af olie og vand) hos RGS

Nordic.

Som gennemgangen i pkt. 2.3. viser, er vurderingen af betalingskriteriet vanskelig,

hvilket efter Miljøstyrelsens opfattelse bl.a. skyldes, at affaldets sammensætning

og affaldsbehandlingen heraf ikke helt kan sammenlignes med de domme, som

kriteriet er udledt af. Selvom sagens oplysninger viser, at der sædvanligvis

modtages betaling for affaldsbehandlingen hos RGS Nordic af olieholdigt

spildevand, finder styrelsen at prisfastsættelsen er et resultatet af en flerhed af

faktorer, herunder bl.a. affaldets sammensætning, produktions-, logistiske- og

behandlingsmæssige forhold, og at der som følge heraf er en normal praksis for, at

indehaveren betaler modtageren for behandlingen heraf. Hertil kommer, at det

fremgår af forslag til afgørelse i C-6/00 (pkt. 88), at betalingskriteriet ikke

nødvendigvis er absolut, og at der i visse sektorer er normal praksis for, at

affaldsindehaveren betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen

økonomisk rentabel. Styrelsen finder derfor ikke, at der bør lægges afgørende vægt

på dette kriterie ved klassificeringen af affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.

Endelig bemærker Miljøstyrelsen vedrørende nyttiggørelsesbegrebet (pkt. 2.1), at

det af EU-Domstolen udviklede nyttiggørelsesbegreb fra før ændringen i 2008

alene lagde vægt på, at der skete en substitution af naturlige ressourcer i anlægget,

men at ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008 medførte, at substitutionen af

naturlige ressourcer også kan finde sted i samfundet generelt, ligesom forberedelse

af affald også blev omfattet af nyttiggørelsesbegrebet. Det er herefter styrelsens

opfattelse, at kendetegnet ved en nyttiggørelsesoperation er opfyldt ved

affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, når denne vurderes i forhold til den

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

nugældende definition på nyttiggørelse, hvorefter nyttiggørelsesdefinitionen nu

også omfatter affaldsbehandlinger der forbereder affald med henblik på at

substituere naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.

Det er herefter Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der er tale om en

nyttiggørelsesoperation. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det ud fra

en konkret afvejning af samtlige ovenstående kriterier i forhold til den konkrete

operation i de to anmeldelser, er mest der taler for, at hovedresultatet af

operationen udgør nyttiggørelse.

Miljøstyrelsen har i den forbindelse også lagt vægt på, at de af EU-Domstolens

praksis udledte kriterier er tale om indikationer, og ikke enkeltvis kan være

afgørende for klassificeringen, som må foretages konkret i forhold til den enkelte

operation.

3. Indsigelsesmulighed efter transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g.

Det fremgår af transportforordningens artikel 15, litra b, at de kompetente

afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder kun kan give deres samtykke til

overførsel af affald bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvis der

ikke foreligger grunde ifølge artikel 11 og 12 til at gøre indsigelse mod

affaldsoverførslen til de anlæg, der udfører en efterfølgende midlertidig eller ikke-

midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Som det fremgår af notatets pkt. 2 ovenfor, er det Miljøstyrelsens vurdering, at der

er tale om en overførsel til midlertidig nyttiggørelse hos RGS Nordic, og at der her

foretages en forbehandling af affaldet før den endelige nyttiggørelse finder sted

hos deres aftagere. Vurderingen af indsigelsesgrunde skal derfor ske i medfør af

transportforordningens artikel 12.

Det fremgår herefter af transportforordningens artikel 12, stk. 1, litra g, at der

inden 30 dage efter datoen for den kompetente bestemmelsesmyndigheds

afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 8 kan gøres indsigelse

mod en overførsel til nyttiggørelse, hvor forholdet mellem det affald, der kan

nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de

materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og

udgifterne bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder

nyttiggørelsen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger.

Det følger heraf, at Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod overførsel af olieholdigt

spildevand, såfremt overførslen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige

betragtninger ikke findes begrundet. Vurderingen af de økonomiske og/eller

miljømæssige hensyn skal i de konkrete sager foretages i relation til et eller flere af

følgende forhold:



forholdet (f.eks. det procentvise forhold) mellem olien, der kan

nyttiggøres, og det resterende spildevand, der ikke kan

nyttiggøres, men må bortskaffes,

den skønnede værdi af olien, der nyttiggøres endeligt, eller



MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs



udgifterne til nyttiggørelsen af olien og udgifterne til

bortskaffelse af det resterende spildevand, der ikke kan

nyttiggøres.

Miljøstyrelsen bemærker, at der i vurderingen ikke udelukkende må lægges vægt

på forholdet (f.eks. det procentvise forhold) mellem det materiale/stof, der kan

nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres, men må bortskaffes

Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen af, om der er grundlag for at gøre

indsigelse, bedt RGS Nordic fremsende en række oplysninger. Oplysningerne

omhandler økonomiske-, miljømæssige- og CO2-forhold, der er forbundet med

affaldsbehandlingen af det olieholdige spildevand, og gennemgås nærmere

nedenfor sammen med en konkret vurdering heraf.

3.1. Økonomiske betragtninger

RGS Nordic har ved e-mail af 19. september (vedhæftet notat af 17. september)

oplyst bl.a., at værdien af olien i forhold til slutanvendelsen stiger væsentligt, og at

den endelige værdi afhænger af produktværdien for de fremstillede produkter. Den

højeste værdi opnås gennem oparbejdning af olieholdigt spildevand indeholdende

råolie

, hvor slutværdien udgør omkring 10 DKK/l, hvilket svarer til en

værdistigning på 10.000 DKK/tons. Oparbejdning af andre olietyper

giver også

en betydelig værdiforøgelse, hvor slutværdien svarer til en værdistigning på

omkring 1.500 DKK/tons. RGS Nordic har endvidere oplyst, at omkostningerne til

bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte del af affaldet er af samme størrelsesorden

som værdiforøgelsen for olieandelen.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 18. november 2021 fremsendt opfølgende

spørgsmål, hvor RGS Nordic blev bedt om at præcisere værdien af den endeligt

genvundne olie for begge anmeldelser samt præcisere udgifterne til bortskaffelsen

og nyttiggørelsen.

I e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic svaret, at for så vidt angår

GB0001009695 forventes et indhold på 1-2 % råolie, hvilket ved en leverance på

150.000 tons giver et udbytte på 1.500-3.000 tons råolie. Den samlede

værdistigning udgør derfor omkring 20 mioDKK (15-30 mio. DKK).

Omkostningerne til bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte vandige del af affaldet på

ca. 145.000 tons anslås at udgøre omkring 10 mio. DKK, mens omkostningerne til

genanvendelse af råoliedelen anslås at udgøre omkring 0,75-1,5 mio. DKK.

I samme e-mail har RGS Nordic svaret, at for så vidt angår NO500491 forventes et

indhold på ca. 0,7 % råolie og ca. 1,7 % olieemulsion, hvilket ved en leverance på

500.000 tons giver et udbytte på ca. 3.500 tons råolie og ca. 8.500 tons

olieemulsion. Den samlede værdistigning anslås derfor til omkring 35 mio. DKK

for råolie og omkring 12—13 mio. DKK for brændselsolie. Omkostningerne til

C-113/02,

Kommissionen mod Holland

Anmeldelsen GB0001009695 indeholder udelukkende olie af olietypen råolie.

Såsom olieemulsioner. Anmeldelsen NO500491 indeholder både råolie og

olieemulsioner.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte vandige del af affaldet på ca. 480.000 tons

anslås at udgøre omkring 33 mio. DKK. Omkostningerne til genanvendelse af

råoliedelen anslås at udgøre omkring 1,75 mio. DKK, mens omkostningerne til

nyttiggørelse af olieemulsionsandelen anslås at udgøre omkring 850.000 DKK

Vurdering af de økonomiske betragtninger

Ud fra det af RGS Nordic oplyste (se afsnittet ovenfor) om værdistigningen

forbundet med genvindingen af olien samt omkostningerne forbundet hermed, og

tillige indregnet omkostningerne til bortskaffelsen af den resterende del af affaldet,

kan økonomien ved affaldsbehandlingen samt genvindingen af olie opstilles

således for de to anmeldelser:

GB001009695

20 mio. (15-30 mio.) – 10 mio. – 1 mio. = 9 mio. DKK (4-19 mio. DKK)

NO500491

35 mio. + 12 mio. – 33 mio. – 1,75 mio. – 850.000 = 12.25 mio. DKK (13.25 mio

DKK)

Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at affaldsbehandlingen samt genvindingen

af olie for så vidt angår GB0001009695 medfører et overskud på omkring mindst

4 mio. DKK og højst 19 mio. DKK.

For så vidt angår NO500491 lægger Miljøstyrelsen til grund, at

affaldsbehandlingen samt genvindingen af olien medfører et overskud på omkring

mindst 12.25 mio. DKK og højst 13.25 mio. DKK.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at overførslerne af det olieholdige

spildevand til behandling hos RGS Nordic ses at være økonomisk velbegrundet,

selvom det procentvise forhold, mellem det der nyttiggøres (ml. 1-2,4% olie) og det

der bortskaffes, er meget stort. Det ses af ovenstående, at den skønnede værdi af

den endeligt nyttiggjorte olie klart overstiger udgifterne til nyttiggørelse og

udgifterne til bortskaffelse af det resterende spildevand. Der er derfor ikke

grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra

g, ud fra økonomiske betragtninger.

3.2. Miljømæssige betragtninger

Vurderingen af de miljømæssige betragtninger ses umiddelbart at være

vanskeligere end de økonomiske, da det i artikel 12, stk. 1, litra g, ikke ses nærmere

uddybet, hvad der menes med miljømæssige betragtninger i relation til forholdet

mellem det der bliver nyttiggjort, og det der ikke kan nyttiggøres. Det følger

således af C-113/02, at der ikke udelukkende kan lægges vægt på forholdet mellem

det affald, der kan nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres, men at der kan

lægges vægt på dette forhold, når dette ud fra økonomiske og/eller miljømæssige

betragtninger ikke kan begrundes.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljøstyrelsen finder det i vurderingen relevant at inddrage det forhold, at der

alene nyttiggøres få procent (ca. 1 - 2,4 % olie)

, hvorefter det resterende

spildevand udledes til havet i henhold til den gældende miljøgodkendelse for RGS

Nordic. Miljøstyrelsen har herefter vurderet de udledninger til recipienten(havet),

som behandlingen af det olieholdige spildevand medfører og sammenholdt det

med de alternative behandlingsmuligheder i hhv. Storbritannien og Norge.

RGS Nordic har ved e-mail af 19. september 2021 (vedhæftet notat af 17.

september)

oplyst bl.a., at de tidligere har fået udarbejdet en rapport af

konsulentfirmaet NIRAS om de miljømæssige forhold for den alternative

affaldsbehandling af det olieholdige spildevand i Storbritannien hos virksomheden

Bran Sands Northumbrian Water (herefter Bran Sands). RGS Nordic har

endvidere oplyst, at NIRAS i deres rapport har redegjort for påvirkningen af

vandmiljøet fra udledning af spildevand fra behandlingen og de klimamæssige

påvirkninger ved udledning af CO2 og at de har anvendt den samme tilgang for det

olieholdige spildevand fra Norge, som den NIRAS anlagde ved analysen for

Storbritannien.

I samme e-mail har RGS Nordic videre oplyst, at det er NIRAS konklusion, at

udledningsvilkårene for RGS Nordics anlæg generelt set er strengere end

udledningsvilkårene for det alternative anlæg i Bran Sands, at der hos RGS Nordic

sker genvinding af olie, hvor det ikke er kendt om tilsvarende genvinding finder

sted ved Bran Sands, og at der er en CO2 besparelse på transporten. NIRAS

konkluderer, at behandlingen af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic er mindst

lige så god miljømæssigt som behandlingen i Storbritannien.

I samme e-mail har RGS Nordic oplyst, at der, for så vidt angår olieholdigt

spildevand fra Norge, kan sammenlignes med den alternative behandling af

olieholdigt spildevand hos virksomheden SAR, Mongstad. RGS Nordic har hertil

oplyst, at de til brug herfor har indhentet den gældende miljøgodkendelse for SAR,

og at udledningskravene for RGS Nordics anlæg generelt er strengere end

udledningsvilkår for SAR. RGS Nordic har udledningskrav på adskillige ekstra

organiske stoffer som PAH-forbindelser, LAS og Bisphenol A. For Metaller har

RGS Nordic lidt mere lempelige vilkår end SAR, men RGS Nordics udledninger

overholder også alle vilkår som miljøgodkendelsen for SAR. Størst forskel i vilkår

er på samlet udledning af organisk stof, hvor RGS Nordic har krav til COD på 175

mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 30-300 mg/l), mens SAR har krav til TOC på

1.000 mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 10-100 mg/l), hvormed SAR har betydeligt

mere lempeligere vilkår. RGS Nordic har herefter konkluderet, at behandlingen af

olieholdigt spildevand hos RGS Nordic er mindst lige så god miljømæssigt, som

behandlingen hos SAR i Norge.

Miljøstyrelsen har ved e-mail af 18. november 2021 fremsendt opfølgende

spørgsmål, hvor der blev anmodet om fremsendelse af dokumentation på, at RGS

Derudover er der ca. 1 % slam, der går til forbrænding med energiudnyttelse (R1), hvilket

dog ikke ændrer på vurderingen.

Oplysningerne blev indsendt på baggrund af et møde afholdt den 8. september 2021

mellem Miljøstyrelsen og RGS Nordic, hvor styrelsen oplyste om, hvilke oplysninger

styrelsen forventede at spørge RGS Nordic ind til for at kunne afslutte sagsbehandlingen.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Nordic overholder udledningskrav tilsvarende dem i SAR’s miljøgodkendelse for

udledning af tungmetaller. Endvidere blev der anmodet om fremsendelse af

analyser af de stoffer, der er sat krav til i hhv. RGS Nordics og SAR’s

miljøgodkendelser ved behandling af olieholdigt spildevand.

Ved e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic i bilag 1 fremsendt en

sammenligning af hhv. RGS Nordics og SAR’s spildevandsudledning indeholdende

en oplistning af udledningskravene for hhv. RGS Nordic og SAR, samt en oversigt

over de faktiske udledninger for hvert metal sammenholdt med anlæggenes

respektive udledningskrav. I bilag 2 og 3 har RGS Nordic fremsendt en beskrivelse

af det forventede olieholdige spildevand fra hhv. Norge og Storbritannien. Bilag 4

indeholder en beskrivelse af renseeffektiviteten for de relevante stofgrupper, mens

bilag 5 indeholder et eksempel på en analyse af olieholdigt spildevand fra en

tidligere tilsvarende overførsel.

Vurdering af de miljømæssige betragtninger

GB0001009695

Det er Miljøstyrelsens vurdering, for så vidt angår GB0001009695, at den af

NIRAS udarbejdede rapport om de miljømæssige forhold for den alternative

affaldsbehandling af det olieholdige spildevand i Storbritannien hos Bran Sands,

giver et retvisende billede af anlæggenes respektive miljøpåvirkninger

Det fremgår af NIRAS rapporten

, at de parametre, som er mest væsentlige for at

vurdere miljøeffekten af behandlingen af olieholdigt spildevand er COD

fratrukket BOD

, metaller samt PAH-forbindelser. Det fremgår videre, at Bran

Sands ikke har nogen grænseværdi for COD, og at miljøgodkendelsen for RGS

Nordic stiller krav til flere parametre og for flere af parametrene er

grænseværdierne lavere end for Bran Sands. De eneste to parametre, hvor Bran

Sands har lavere grænseværdier er for metallerne kviksølv og cadmium. Det

fremgår dog endvidere, at de faktiske udledninger for kviksølv og cadmium hos

RGS Nordic i olieholdigt spildevand er lavere end grænseværdierne for udledning

for såvel Bran Sands som RGS Nordic, hvorfor det ikke har nogen betydning, at

Bran Sands har lavere grænseværdi for de to metaller.

Det er herefter Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen af olieholdigt

spildevand hos RGS Nordic er mindst lige så god miljømæssigt, som behandlingen

hos Bran Sands i Storbritannien, og at behandlingen hos RGS Nordic udgør en

miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet

Det bemærkes, at dokumentationen tilsendt fra RGS Nordic viser grænseværdier som sat

i miljøgodkendelserne for hhv. RGS Nordic, Bran Sands og SAR, men at der alene er

fremsendt dokumentation for faktiske udledninger for RGS Nordic.

S. 19, pkt. 5.1.1

Chemical Oxygen Demand er en parameter der udtrykker det kemiske iltforbrug, dvs. den

forbrugte mængde ilt ved kemisk oxidation af vandprøven. Parameteren medtager udover

det organiske stof også forskellige uorganiske forbindelser.

Biochemical Oxygen Demand, er en parameter der udtrykker det biokemiske iltforbrug,

dvs. mængden af organisk stof udtrykt ved den mængde ilt der skal til for at nedbryde det

organiske stof under iltholdige forhold.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

NO500491

Det er Miljøstyrelsens vurdering, for så vidt angår NO500491, at den af RGS

Nordic benyttede metode med at sammenholde RGS Nordics udledningskrav med

SAR’s udledningskrav efter deres miljøgodkendelse (og dermed benytte samme

tilgang som i NIRAS analysen), giver et retvisende billede af anlæggenes respektive

miljøpåvirkninger.

Det fremgår af de af RGS Nordic fremsendte oplysninger i e-mails af hhv. 19.

september (med tilhørende notat af 17. september 2021) og 8. december 2021, at

RGS Nordic har udledningskrav på adskillige ekstra organiske stoffer som PAH-

forbindelser, LAS og Bisphenol A. For Metaller har RGS Nordic lidt mere

lempelige vilkår end SAR, dog sådan, at RGS Nordics udledninger også overholder

alle vilkår som miljøgodkendelsen for SAR. En markant forskel i vilkår er på

samlet udledning af organisk stof, hvor RGS Nordic har krav til COD på 175 mg/l

(WT BREF 2018 BAT krav: 30-300 mg/l), mens SAR har krav til TOC på 1.000

mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 10-100 mg/l).

Miljøstyrelsen bemærker hertil, at den af RGS Nordic fremsendte dokumentation i

e-mail af 8. december 2021 viser, at RGS Nordic i deres faktiske målte udledninger

for metaller, som det klare udgangspunkt, ligger et godt stykke under de

udledningskrav, der er sat i miljøgodkendelsen for både SAR og RGS Nordic.

Styrelsen bemærker endvidere, at samme dokumentation viser, at RGS Nordic’

aktive kulfilter sørger for en yderligere reduktion af udledte stoffer, og ses særligt

effektivt overfor PFOS. Dette ekstra filter ses ikke at forefindes på SAR-anlægget.

Det er herefter Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen af olieholdigt

spildevand fra RGS Nordic i Norge hos RGS Nordic i Danmark er mindst lige så

god miljømæssigt, som behandlingen hos SAR i Norge, og at behandlingen hos

RGS Nordic udgør en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet.

3.2.1. Øvrige miljømæssige betragtninger

Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at man ved en vurdering af de miljømæssige

betragtninger, og i fraværet af retspraksis herom, kan fortolke artikel 12, stk. 1,

litra g, i lyset af affaldsdirektivets og transportforordningens formål.

Det følger således af præambelbetragtning nr. 1, 2 og 8 i affaldsdirektivet

, at der

bør tilsikres en effektiv udnyttelse af naturressourcerne til at fremme den

cirkulære økonomis principper og bevare de naturlige ressourcer ved at fremme

nyttiggørelse. Af transportforordningens præambelbetragtning nr. 1 og 42

fremgår, at formålet overordnet set er at sikre en høj miljøbeskyttelse.

Miljøstyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at behandlingen hos RGS Nordic

sikrer en genvinding af olie af en sådan kvalitet, at den kan anvendes direkte til

raffinering af nye olieprodukter, herunder for råoliens vedkommende til samme

kvalitet som den oprindelige olie. Behandlingen hos RGS Nordic sikrer dermed en

så god materialenyttiggørelse som muligt og i overensstemmelse med

affaldshierakiet i affaldsdirektivets artikel 4. Affaldsbehandlingen vurderes

Direktiv 2018/851 af 30. maj 2019 om ændring af affaldsdirektivet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

endvidere at udgøre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet, jf. bl.a. pkt.

3.2 ovenfor. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen hos RGS

Nordic lever op til formålet med affaldsdirektivet og transportforordningen,

hvorfor der ikke kan gøres indsigelse i medfør heraf.

3.2.2. Vurdering af CO2 påvirkning

Miljøstyrelsen har overvejet, om der i forbindelse med vurderingen af de

miljømæssige betragtninger også kan lægges vægt på udledningen af CO2

forbundet med behandlingen hos RGS Nordic sammenholdt med den CO2

besparelse som opnås ved behandlingen. Styrelsen har endvidere overvejet, om

der kan lægges vægt på en sammenligning af CO2 udledningen hos de respektive

anlæg, herunder CO2 udledning forbundet med transporten.

Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på CO2

udledning som en del af vurderingen af transportforordningens artikel 12, stk. 1,

litra g. Dette skyldes, at hverken transportforordningen eller

miljøbeskyttelsesloven

finder anvendelse ved CO2 udledning, hvorfor der ikke er

hjemmel i transportforordningen eller miljøbeskyttelsesloven til at lægge vægt

herpå i vurderingen.

3.3. Konklusion på indsigelsesmulighed

For så vidt angår vurderingen af de to anmeldelsers økonomiske forhold, viser en

gennemgang af sagens oplysninger, at behandlingen hos RGS Nordic giver et solidt

økonomisk overskud på omkring mindst 4 mio. DKK og højst 19 mio. DKK (for så

vidt angår GB0001009695), og et overskud på omkring mindst 12.25 mio. DKK og

højst 13.25 mio. DKK (for så vidt angår NO500491). Der er i den forbindelse lagt

vægt på den værdistigning, som er forbundet med nyttiggørelsen af olien samt

omkostningerne forbundet hermed, ligesom der er lagt vægt på omkostningerne til

bortskaffelsen af den resterende del af affaldet. Miljøstyrelsen vurderer på denne

baggrund, at overførslerne af det olieholdige spildevand til behandling hos RGS

Nordic ses at være økonomisk velbegrundet, selvom det procentvise forhold,

mellem det der nyttiggøres (ml. 1-2,4% olie) og det der bortskaffes, er meget stort.

Det konkluderes herefter, at den skønnede værdi af den endeligt nyttiggjorte olie

klart overstiger udgifterne til nyttiggørelse og udgifterne til bortskaffelse af det

resterende spildevand, hvorfor der ikke er grundlag for at gøre indsigelse mod

overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, ud fra økonomiske betragtninger.

For så vidt angår de to anmeldelsers miljømæssige betragtninger viser en

gennemgang af sagens oplysninger, herunder særligt en sammenligning af kravene

i de respektive miljøgodkendelser hos hhv. Bran Sands, SAR og RGS Nordic,

sammenholdt med de faktiske målte udledninger hos RGS Nordic, at

behandlingen af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic i Danmark vurderes at

være mindst lige så god miljømæssigt, som behandlingen hos de øvrige anlæg.

Dele af transportforordningen er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1031 af 27. maj

2021 om overførsel af affald og overførsel brugt elektrisk og elektronisk udstyr

(import/eksport-bekendtgørelsen), som også har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Affaldsbehandlingen vurderes endvidere at udgøre en miljømæssigt forsvarlig

håndtering af affaldet, og vurderes at leve op til affaldsdirektivets og

transportforordningens formål om ressourcegenanvendelse og en høj

miljøbeskyttelse.

Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at overførslerne af det olieholdige

spildevand til behandling hos RGS Nordic ikke giver grundlag for at gøre

indsigelse mod overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, ud fra

miljømæssige betragtninger.

Endelig er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke kan lægges vægt på CO2

udledning forbundet med behandlingen, da der ikke ses at være fornøden hjemmel

hertil i transportforordningen eller miljøbeskyttelsesloven.

Samlet er det derfor Miljøstyrelsens konklusion, at der ikke er grundlag for at gøre

indsigelse mod de to anmeldelser i medfør af økonomiske og/eller miljømæssige

betragtninger i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, når disse vurderes i forhold til:



forholdet mellem olien, der kan nyttiggøres, og det resterende

spildevand, der ikke kan nyttiggøres, men må bortskaffes,



den skønnede værdi af olien, der nyttiggøres endeligt, eller



udgifterne til nyttiggørelsen af olien og udgifterne til

bortskaffelse af det resterende spildevand, der ikke kan

nyttiggøres.