Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2657059_0001.png
Cirkulær Økonomi & Affald
J.nr.
Ref. SEPAU
Den 18. august 2022
Foreløbigt udkast
Vejledende udtalelse om Miljøstyrelsens praksisændring ang.
inddragelse af kriterier til brug for vurdering af nyttiggørelse eller
bortskaffelsesoperation
Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete sager og/eller verserende sager, men kan dog
udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.
En vejledende udtalelse er udtryk for Miljøstyrelsens fortolkning af det pågældende regelsæt.
Indholdet er alene vejledende. I tilfælde af uenighed om forståelsen af reglerne, træffes den endelige
afgørelse af domstolene.
Denne vejledende udtalelse har til formål at beskrive, hvilke kriterier Miljøstyrelsen kan inddrage ved
vurderingen af, om en bestemt affaldsoperations hovedresultat skal klassificeres som nyttiggørelse
eller bortskaffelse i medfør af affaldsdirektivet. Klassificeringen har bl.a. særligt betydning ved
overførsel af affald i medfør af transportforordningen
1
. Udtalelsen vil således give virksomheder
mulighed for at forberede sig på, hvilke kriterier styrelsen kan inddrage i vurderingen, samt hvilke
spørgsmål man som virksomhed kan forvente at blive stillet i den forbindelse. Endelig beskrives
muligheden for at gøre indsigelse mod en overførsel til nyttiggørelse.
Inddragelse af kriterierne i Miljøstyrelsens sagsbehandling i sager om anmeldelse af overførsel af
affald er en ændring af styrelsens hidtidige praksis.
1. Baggrund for udtalelsen
I forbindelse med behandlingen af nogle konkrete anmeldelser om overførsel af affald til behandling
på et anlæg i Danmark, har det givet anledning til tvivl, om hvorvidt der var tale om overførsel til
nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Den rette klassificering er af afgørende betydning, da bortskaffelse som udgangspunkt er omfattet af
det danske forbud om import til bortskaffelse
2
, hvorimod en overførsel til nyttiggørelse ikke er
omfattet af dette forbud.
Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen heraf undersøgt, hvilke kriterier der kan lægges vægt på i
medfør af affaldsdirektivet og EU-Domstolens praksis.
1
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 10313/2006 om overførsel af affald med senere
ændringer (transportforordningen).
2
Jf. § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1031 af 27. maj 2021 om overførsel af affald og overførsel af brug elektrisk og
elektronisk udstyr (import-/eksportbekendtgørelsen).
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2657059_0002.png
2. Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation
Det fremgår af definitionen på nyttiggørelse i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 15
3
, at en
nyttiggørelsesoperation er kendetegnet ved, at
hovedresultatet
med operationen er, at affald opfylder
et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til
at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den
bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.
Ved vurderingen af hovedresultatet med operationen er det relevant at inddrage kriterier fra EU-
Domstolens praksis om nyttiggørelsesbegrebet. Kriterierne gennemgås umiddelbart nedenfor i pkt. 3
og 4.
I de tilfælde, hvor affaldet skal gennemgå flere på hinanden følgende affaldsoperationer, er det alene
den første operation, der er afgørende for klassificeringen som enten nyttiggørelse eller bortskaffelse,
dvs. den behandling, som affaldet skal gennemgå, når det er ankommet til bestemmelsesstedet, og ikke
den behandling, som eventuelt senere kan finde anvendelse på det således behandlede affald eller
affaldsresterne
4
.
3. Kriterierne
Ifølge EU-Domstolens praksis kan der ved vurderingen af hovedresultatet bl.a. lægges vægt på
følgende kriterier:
-
-
-
-
-
-
Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af affaldet, er
større end det, der forbruges ved operationen.
Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved affaldsbehandlingen,
faktisk udnyttes.
Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen af den frigjorte
energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes.
Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet til at udfylde det
pågældende formål.
Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller til
nyttiggørelse af affald.
Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet til producenten eller
indehaveren af affaldet.
Det bemærkes, at kriterierne ikke skal anses som udtømmende, og at de enkeltvis ikke er afgørende
for, om der er tale om en nyttiggørelsesoperation eller ej, men at der i stedet er tale om indikationer
på, hvad hovedformålet/hovedresultatet med en given operation er. Klassificeringen som enten
nyttiggørelse eller bortskaffelse skal således foretages på grundlag af en konkret afvejning af samtlige
relevante kriterier i forhold til den konkrete operation og det er derfor ikke nødvendigvis alle kriterier,
der er relevante at inddrage ved vurderingen.
4. Nærmere beskrivelse af kriterierne
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsdirektivet) med senere ændringer.
Implementeret ved § 3, nr. 34, i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen).
4
Jf. C-116/01, præmis 43 og 46.
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2657059_0003.png
3.1. Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af affaldet, er
større end det, der forbruges ved operationen
5
Kriteriet er udtryk for, at man skal få mere ud af operationen, end der forbruges på operationen.
Miljøstyrelsen kan til belysning af dette kriterie bl.a. spørge, hvor meget energi/stof der fremkommer
ved operationen, samt hvor meget energi/stof der medgår til operationen.
3.2. Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved affaldsbehandlingen, faktisk
udnyttes
6
Kriteriet er udtryk for, at der skal være et marked for det frigjorte materiale/stof, og at det faktisk vil
blive benyttet.
Miljøstyrelsen kan til belysning af dette kriterie bl.a. spørge til, hvilke produkttyper og evt. tekniske
standarder det frigjorte materiale/stof lever op til.
3.3. Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen af den frigjorte
energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes
7
Kriteriet er udtryk for, at størstedelen af affaldet skal gennemgå operationen, og at størstedelen af de
herved frigjorte materialer/stoffer faktisk vil blive benyttet.
Selvom EU-Domstolen ikke har uddybet, hvordan ”størstedelen” skal forstås, er det Miljøstyrelsens
opfattelse, at det skal forstås som over 50 %.
Det bemærkes, at kriteriet ikke angår, hvor stor en procentdel af affaldet, der rent faktisk nyttiggøres,
men i stedet om størstedelen af det frigjorte materiale/stof nyttiggøres og udnyttes.
Miljøstyrelsen kan til belysning af dette kriterie bl.a. spørge til effektiviteten af operationen samt
udregninger og data herom.
3.4. Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet til at udfylde det
pågældende formål
8
Kriteriet er udtryk for, at affaldet skal være egnet til den pågældende affaldsbehandling ud fra den
foreliggende videnskabelige og tekniske viden.
Miljøstyrelsen kan til belysning af dette kriterie bl.a. anmode den relevante tilsynsmyndighed om en
udtalelse om, hvorvidt affaldet er egnet til den pågældende affaldsbehandling.
5
C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 42). Gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 33), C-116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
6
C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 42). Gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 33), C-116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
7
C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 43). Gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 34), C-116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
8
C-147/15,
Edilizia Mastrodonato
(præmis 45).
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2657059_0004.png
3.5. Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller til
nyttiggørelse af affald
9
Kriteriet er udtryk for, at der ved klassificeringen kan lægges vægt på, om et forarbejdningsanlæg må
anses for primært at være indrettet til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Ved vurderingen af kriteriet kan der endvidere, efter Miljøstyrelsens opfattelse, bl.a. lægges vægt på,
om der ved affaldsbehandlingen foretages noget ekstraordinært i forhold til den procedure, der vil
være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation.
Miljøstyrelsen bemærker dog, at kriteriets udstrækning kan være begrænset som følge af ændring af
nyttiggørelsesdefinitionen ved affaldsrammedirektivet i 2008, og at EU-Domstolen ikke har haft
anledning til at forholde sig til sine tidligere konklusioner om anlæggets indretning i C-458/00 efter
ikrafttrædelsen af den nye definition på nyttiggørelse.
3.6. Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet til producenten eller
indehaveren af affaldet
10
Kriteriet kan anvendes som indicium for, at det primære formål med operationen er nyttiggørelse,
såfremt driftsherren erlægger betaling for modtagelse af affaldet. Såfremt affaldsindehaveren derimod
betaler driftsherren for at modtage affaldet, kan dette omvendt tale for, at affaldet bortskaffes på
anlægget, idet der i så fald kan være en formodning for, at operationen ikke ville være gennemført
uden affaldet.
Miljøstyrelsen kan til belysning at dette kriterie bl.a. spørge nærmere ind til, om modtageren af affaldet
erlægger eller modtager betaling for modtagelsen af affaldet samt den økonomiske værdi heraf.
Miljøstyrelsen bemærker dog, at prisfastsættelsen af affald er kompleks og i visse tilfælde kan være
resultat af en flerhed af faktorer, herunder bl.a. produktions-, logistiske- og behandlingsmæssige
forhold. Hertil kommer, at betalingskriteriet ikke nødvendigvis er absolut, og at der i visse sektorer er
normal praksis for, at indehaveren betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen
økonomisk rentabel
11
.
5. Indsigelsesmuligheden
Det fremgår af transportforordningens artikel 12, stk. 1, litra g, at der kan gøres indsigelse mod en
overførsel til nyttiggørelse ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger. Vurderingen af de
økonomiske og/eller miljømæssige hensyn skal i den konkrete sag foretages i relation til følgende
forhold:
forholdet (f.eks. det procentvise forhold) mellem det materiale/stof, der kan
nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres, men må bortskaffes,
den skønnede værdi af det materiale/stof, der nyttiggøres endeligt, eller
udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til bortskaffelse af det, der ikke kan
nyttiggøres.
9
C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg,
(præmis 39-43).
10
C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 44)
og C-147/15, Edilizia Mastrodonato
(præmis 44).
11
Jf. Generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i C-6/00 (pkt. 88).
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2657059_0005.png
Det fremgår således, at såfremt en given operation klassificeres som nyttiggørelse, kan der herefter
gøres indsigelse mod overførslen såfremt denne ud fra økonomiske og/eller miljømæssige
betragtninger ikke findes begrundet.
Miljøstyrelsen kan til belysning af de økonomiske hensyn bl.a. spørge til den skønnede økonomiske
værdi af det materiale/stof, der nyttiggøres endeligt, samt udgifterne til nyttiggørelsen og udgifterne til
bortskaffelse af det, der ikke kan nyttiggøres.
For så vidt angår vurderingen af de miljømæssige hensyn, kan Miljøstyrelsen bl.a. spørge til den
alternative behandlingsmetode og sammenholde denne med den for overførslen påtænkte
affaldsbehandling.
Miljøstyrelsen bemærker, at der i vurderingen ikke udelukkende må lægges vægt på forholdet (f.eks.
det procentvise forhold) mellem det materiale/stof, der kan nyttiggøres, og det, der ikke kan
nyttiggøres, men må bortskaffes
12
.
12
C-113/02,
Kommissionen mod Holland, (præmis
5