Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2656970_0001.png
Miljøministeriet
Orientering om
import af
olieholdigt
spildevand til
behandling og
udledning af
renset spildevand
fra RGS Nordic
Miljøstyrelsen
31-01-2023
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
Indholdsfortegnelse
Indledning ..................................................................................... 2
Resumé ................................................................................................................. 2
Første del: Import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS
Nordic ............................................................................................ 3
1. Faktuelle oplysninger om RGS Nordic ............................................................ 3
1.1. RGS’ renseanlæg............................................................................................
3
1.2. Fordelingen af udenlandske og danske virksomheders spildevand til RGS
Nordic
................................................................................................................... 3
2. Sagsforløb ......................................................................................................... 3
3. Juridisk grundlag ............................................................................................. 5
3.1. Det juridiske grundlag
................................................................................. 5
3.2. Miljøministeriets departements fortolkningsbidrag
................................. 6
4. Kammeradvokatens vejledning ....................................................................... 7
4.1. Kammeradvokatens notater
........................................................................ 7
4.2. Opfølgende møde mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten
............ 8
5. Miljøstyrelsens vurdering ................................................................................ 8
5.1. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation
.................... 8
5.2. Konklusion på indsigelsesmulighed
............................................................ 9
Anden del: Blandingszoner ........................................................... 11
6. Juridisk grundlag ............................................................................................ 11
7. Baggrund for ændring af vejledningen om udledning af miljøfarlige
forurenende stoffer .............................................................................................12
8. Regler for blandingszoner ..............................................................................13
9. Vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af
miljøkvalitetskrav................................................................................................14
10. Nabotjek i EU ................................................................................................ 15
11. Udvikling af renseteknologi ..........................................................................16
Bilag 1: Kort over marine vandområder med målopfyldelse for
kemisk tilstand samt punktudledninger til kystvand .................... 17
1
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0003.png
Indledning
Dette notat er udarbejdet på baggrund af medieomtale vedrørende importer af olieholdigt spildevand,
samt udledningen af renset spildevand i dansk farvand.
Notatets første del indeholder en gennemgang af import af olieholdigt spildevand til RGS Nordic,
mens anden del gennemgår kravene til udledning af renset spildevand fra RGS Nordic, herunder om
blandingszoner.
Resumé
Første del: Import af olieholdigt spildevand
Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen af konkrete anmeldelser om import af
olieholdigt spildevand med meget lavt olieindhold fundet det nødvendigt med en nærmere afklaring af
nyttiggørelsesbegrebet. Ifølge Miljøministeriets departement og Kammeradvokatens
fortolkningsbidrag kan man ikke lægge vægt på mængden af olie i spildevandet i vurderingen af, om
der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse. Styrelsen skal i stedet vurdere, hvad hovedformålet
med affaldsoperationen er. Miljøstyrelsen bad derfor om Kammeradvokatens vurdering af, hvilke
kriterier styrelsen kan lægge vægt på i sin vurdering af hovedformålet. Kammeradvokaten udledte af
EU-domstolens praksis seks kriterier, som styrelsen kan inddrage i sin vurdering. Der er ikke alene
tale om en juridisk, men også en teknisk faglig vurdering styrelsen, som kompetent myndighed, skal
foretage. Miljøstyrelsen fulgte Kammeradvokatens rådgivning i sagen og inddrog kriterierne i den
konkrete sagsbehandling. Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering på baggrund af gennemgang af
kriterierne ift. de relevante faktuelle oplysninger, at affaldsbehandlingsoperationen skal klassificeres
som nyttiggørelse.
Anden del: Udledning af spildevand
Miljøstyrelsens vejledning om udledning af visse miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet skal
sikre en ensartet praksis ved administration af tilladelser til udledning af miljøfarlige forurenende
stoffer. Vejledningen skal understøtte, at udledninger ikke er til hinder for at nå målet om god tilstand
i vandområder i Danmark. De fleste danske vandområder er i ikke-god tilstand, da
miljøkvalitetskravene for et eller flere stoffer er overskredet i vandområdet som helhed. Selvom der
anvendes den bedste tilgængelige teknologi (BAT) og i nogle tilfælde renses bedre end dette niveau for
at tilgodese overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandmiljøet er det stadig nødvendigt for en lang række
virksomheder at udlede mindre koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer til disse
vandområder. Danmark har rejst spørgsmålet i EU-regi, hvor det kunne konkluderes, at andre EU-
lande har tilsvarende udfordringer og under forskellige betingelser tillader udledning til vandområder,
der ikke har opnået ”god tilstand”. Miljøministeriet har i vejledningen om udledning af visse
miljøfarlige forurenende stoffer og i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen vejledt om, at når
miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen i et vandområde, så er der kun mulighed for at tillade en
mertilførsel fra en udledning, hvis denne mertilførsel er ubetydelig. Det vil sige, at den ikke har
betydning for vandområdets tilstand og mulighed for at opfyldelse af miljømålet. Mulighedsrummet er
således meget snævert. Vejledningen fastsætter objektive kriterier til brug for miljømyndighedernes
konkrete vurdering af, om påvirkningen af et vandområde uden for en blandingszone er ubetydelig og
dermed ikke indebærer en forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for manglende
målopfyldelse.
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
Første del: Import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordic
Nedenfor følger en gennemgang af problemstillingen om import af olieholdigt spildevand til RGS
Nordic. Pkt. 1 indeholder faktuelle oplysninger om RGS Nordic samt virksomhedens behandling af
spildevand. Pkt. 2 følger sagsforløbet, herunder inddragelse af Kammeradvokaten, mens pkt. 3
indeholder en gennemgang af det juridiske grundlag for problemstillingen, herunder Miljøministeriets
Departements fortolkningsbidrag. I pkt. 4 gennemgås Kammeradvokatens vejledning, og i pkt. 5 følger
Miljøstyrelsens vurdering af sagen.
1. Faktuelle oplysninger om RGS Nordic
1.1. RGS’ renseanlæg
RGS Nordic i Stigsnæs er et renseanlæg, der er specialiseret i at rense spildevand fra industrien,
herunder bl.a. olieholdigt spildevand. Denne type af renseanlæg behandler olieholdigt spildevand
gennem biologisk rensning – et såkaldt aktivt biologisk slamanlæg. Ved denne metode benytter man
de bakterier, der lever i vandet til at fjerne forureningerne fra spildevandet, som ellers ville blive
udskilt fra vandet i form af luftarter og partikler.
Den biologiske rensning efterfølges af forskellige andre teknikker, som f.eks. effektive renseteknikker
som efterpolering ved aktiv kulfiltrering. Det er en effektiv metode til at fjerne stoffer i spildevandet,
som ellers er svært nedbrydelige og som ikke fjernes ved den biologiske renseproces. De benyttede
rensningsteknikker ved RGS er blandt de bedste tilgængelige teknologier (BAT).
1.2. Fordelingen af udenlandske og danske virksomheders spildevand til RGS Nordic
Af Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS) fremgår det, at RGS Nordic i perioden 2018-2020 har
importeret spildevand fra 12 forskellige udenlandske virksomheder inden for olieproduktion og
relaterede renseanlæg, mens de har modtaget nationalt industrispildevand fra 40 danske
virksomheder. De danske virksomheder omfatter energiselskaber (kraftvarmeværker, olie/gas),
bryggerier, lufthavne, medicinalindustrien, fødevareindustrien, byggebranchen, rengøringsbranchen,
affaldsbehandlingsvirksomheder og anden industri.
Miljøstyrelsen kan ud fra data fra ADS se, at andelen mellem nationalt og udenlandsk affald varierer
meget fra år til år. Det kan bl.a. skyldes udsving i markedsforhold, priser og typerne af affald anlægget
modtager. Set over en årrække er der i gennemsnit en ligelig fordeling mellem udenlandsk og nationalt
affald.
2. Sagsforløb
I oktober 2020 indsendte den norske virksomhed Equinor en anmeldelse om overførsel af 150.000
tons olieholdigt spildevand til bortskaffelse hos RGS Nordic i Danmark. Det norske Miljødirektorat
tilkendegav i den forbindelse, at der som udgangspunkt var kapacitet til behandling af det olieholdige
spildevand i Norge. Miljøstyrelsen meddelte i april 2021 afslag på anmeldelsen med henvisning til, at
virksomheden ikke kunne dokumentere, at der manglede behandlingsmuligheder i Norge. Dermed var
anmeldelsen omfattet af forbuddet mod overførsel af affald til bortskaffelse i Danmark.
I december 2020, mens ovenstående anmeldelse om bortskaffelse fortsat var under behandling,
indsendte norske Equinor en anden anmeldelse om overførsel af 450.000 tons olieholdigt spildevand
til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark. På grund af lavt olieindhold i spildevandet (0,2-2%)
valgte Miljøstyrelsen at sætte sagen i bero med henblik på afklaring af, hvorvidt det var en overførsel
til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
I april 2021 spurgte Miljøstyrelsen til Miljøministeriets departements principielle fortolkning af
nyttiggørelsesbegrebet og om mulighederne for at gøre indsigelse.
I juni 2021, mens Miljøstyrelsens afklaring stadig var i gang, modtog styrelsen en lignende anmeldelse
fra RGS i Storbritannien om overførsel af 150.000 tons olieholdigt spildevand (med et olieindhold på
1-2 %) til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark.
I juni 2021 modtog Miljøstyrelsen også en anmeldelse fra RGS i Norge om overførsel af 500.000 tons
olieholdigt spildevand (med et olieindhold på 2,4 %) til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark.
Disse to anmeldelser blev ligesom ovenstående begge sat i bero, mens Styrelsen foretog nærmere
afklaring.
I august 2021 fremsendte Miljøministeriets departement deres notat om fortolkning af
nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheder i transportforordningen. Det fremgår bl.a. af notatet,
at man ved vurderingen af hvorvidt der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse skal se på, hvad
hovedformålet er med affaldsoperationen.
I august 2021 bad Miljøstyrelsen om Kammeradvokatens vurdering af, hvilke kriterier styrelsen kunne
lægge vægt på i sin vurdering af hovedformålet med affaldsoperationen.
I september 2021 fremsendte Kammeradvokaten sit notat om nyttiggørelsesbegrebet, hvoraf bl.a.
fremgår, at der efter EU-Domstolens retspraksis kan inddrages særligt seks kriterier i vurderingen af,
hvorvidt der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse.
I perioden september – december 2021 stillede Miljøstyrelsen en lang række spørgsmål til RGS Nordic
samt Slagelse Kommune, der er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for RGS Nordic. Disse blev
stillet for at få belyst sagens faktuelle omstændigheder med henblik på en vurdering ud fra de af
Kammeradvokaten udledte kriterier.
I oktober 2021 blev den første anmeldelse til nyttiggørelse trukket tilbage af norske Equinor.
Miljøstyrelsen havde som beskrevet ovenfor i mellemtiden (i juni 2021) modtaget to nye næsten helt
identiske anmeldelser om import fra andre virksomheder i henholdsvis Norge og Storbritannien om
olieholdigt spildevand til behandling som nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark. Miljøstyrelsen
fortsatte derfor arbejdet med problemstillingen om klassificering som enten nyttiggørelse eller
bortskaffelse, dog nu med udgangspunkt i oplysningerne fra disse to sager.
I november 2021 meddelte Miljøstyrelsen et afkortet samtykke (modificeret samtykke) til de to
anmeldelser til nyttiggørelse, som Miljøstyrelsen havde modtaget i juni 2021. Samtykket blev givet
under henvisning til den fortsatte afklaringsperiode og forvaltningsretlige regler om varsling af en
mulig praksisændring. Idet Miljøstyrelsen ikke tidligere havde brugt kriterierne fra Kammeradvokaten
til at foretage vurdering af henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse, kunne det ifølge Miljøstyrelsens
vurdering betragtes som en praksisændring. Varslingen havde til hensigt at give virksomhederne et
passende varsel, således at de kunne nå at tilpasse sig. Det modificerede samtykke betød, at
gyldighedsperioden for samtykket blev nedsat til 7 måneder (begge med udløb i juni 2022) og
affaldsmængden tilsvarende forholdsmæssigt reduceret.
I februar 2022 fremsendte Miljøstyrelsen sit udkast til notat om afklaring af problemstillingen til
Kammeradvokaten.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0006.png
I februar 2022 fremsendte Kammeradvokaten sine overordnede bemærkninger til notatet.
I marts 2022 blev Miljøstyrelsen i forbindelse med et ordførermøde anmodet af departementet om at
udarbejde en udleveringsnotits omhandlende importen af olieholdigt spildevand til RGS Nordic.
Udleveringsnotitsen blev delt med miljøordførerne på trods af, at mødet blev aflyst. I notitsen fremgik
det, at styrelsens havde foretaget en vurdering af kriterierne og de relevante faktuelle oplysninger om
overførsel af olieholdigt spildevand. Det fremgik også af notitsen, at det var styrelsens samlede
vurdering, at de to sager – som der var meddelt afkortet samtykke til - skulle klassificeres som
nyttiggørelse.
I juni 2022 meddelte Miljøstyrelsen samtykke til import af to nye anmeldelser fra norske SAR og RGS
Nordic i Norge til nyttiggørelse af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic i Danmark. Den ene lød på
500.000 tons med en nyttiggørelsesprocent på 3,5 %, mens den anden lød på 30.000 tons med en
nyttiggørelsesprocent på 12,1 %.
I august 2022 forelå Miljøstyrelsens endelige notat om vurdering af problemstillingen, som styrelsen
senere har offentliggjort på sin hjemmeside.
3. Juridisk grundlag
3.1. Det juridiske grundlag
Miljøstyrelsen er kompetent myndighed vedrørende grænseoverskridende transport af affald. Ved
anmeldepligtigt affald, som spildevandet fra Norge er, skal Miljøstyrelsen behandle og godkende
anmeldelsen, før en transport kan igangsættes. Importen til Danmark behandles i henhold til EU's
transportforordning
1
, samt import-/eksportbekendtgørelsen
2
. Reglerne er forskellige afhængig af, om
affaldet skal nyttiggøres eller bortskaffes. Som udgangspunkt kan der ikke overføres affald til
bortskaffelse, som eksempelvis deponering. Import til bortskaffelse i Danmark kan dog tillades, hvis
der bl.a. ikke er behandlingskapacitet i afsenderlandet.
Kort om affaldsrammedirektivet
Den overordnede regulering af affaldsregler inden for EU findes i affaldsrammedirektivet
3
. Bilag 1 til
direktivet indeholder en liste med eksempler på bortskaffelsesoperationer, mens direktivets bilag 2
indeholder en liste med eksempler på nyttiggørelsesoperationer. Direktivet beskriver »bortskaffelse«
og »nyttiggørelse« som følgende:
»nyttiggørelse«: enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at
erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en
bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget
eller i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over
nyttiggørelsesoperationer.
1
EU-forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald
https://eur-lex.europa.eu/legal-
Bekendtgørelse nr. 1031 af 27/05/2021 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-
Affaldsrammedirektivet: direktiv 2008/98/EF, som ændret senest ved 2018/851/EU.
content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02006R1013-20210111&from=EN
2
/eksportbekendtgørelsen)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1031
3
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0007.png
»bortskaffelse«: enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær
konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag I indeholder en ikke-
udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer.
Kort om forordning om overførsel af affald (transportforordningen)
Transportforordningen regulerer grænseoverskridende overførsel af affald. Forordningen indeholder
således et system for handel med affald på tværs af landegrænser med udgangspunkt i en
anmeldelsesprocedure, hvor både afsender- og modtagerlandets kompetente myndigheder skal
acceptere en overførsel af affald.
Den
omfatter alle typer af affald, farligt og ikke-farligt, og overførsel
inden for og uden for EU. Transportforordningen har til formål at understøtte det europæiske marked
for cirkulær økonomi, hvor affald bruges som ressourcer, samtidig med at man sikrer, at
affaldsbehandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt.
I transportforordningen er der, ud over muligheden for at benytte sig af forbud mod importer til
bortskaffelse, under visse omstændigheder mulighed for at give afslag på overførsler af affald til
nyttiggørelse.
Efter artikel 12, stk. 1, litra g, kan der gøres indsigelse, hvor:
”forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den
skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og
udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra
økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger.”
Det betyder, at Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod importen i tilfælde, hvor værdien af det affald
som kan nyttiggøres er meget lille sammenlignet med omkostningerne ved håndtering af det affald,
som ikke kan nyttiggøres. Der kan også lægges vægt på ”miljømæssige betragtninger”. Dette betyder
efter Miljøstyrelsens vurdering, at styrelsen (eller andre kompetente myndigheder såsom
afsenderlandets eller modtagerlandets kompetente miljømyndigheder) kan gøre indsigelse mod
overførslen, såfremt der ikke anvendes de bedste tilgængelige teknologier (BAT) eller såfremt
affaldsbehandlingen er ringere end den, der ville være blevet foretaget i afsenderlandet. Ved
vurderingen af disse betragtninger, kan der ikke lægges vægt på transporten af affaldet.
Samlet set angiver EU-reglerne ikke klart, hvornår der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse. EU-
reglerne angiver således heller ikke efter hvilke præcise kriterier den kompetente myndighed skal
foretage en både teknisk og juridisk vurdering i de konkrete sager.
3.2. Miljøministeriets departements fortolkningsbidrag
Det fremgår af Miljøministeriets departements notat af 23. august 2021, at styrelsen i sin vurdering af
problemstillingen skulle se på, hvad hovedformålet med behandlingen af det olieholdige spildevand
var i den konkrete sag. Herunder om formålet er at fjerne olie fra spildevandet, eller om det er, at olien
kan bearbejdes og genanvendes og blive til nye produkter.
Departementet vurderede også, at det kunne være relevant at se på anlæggets indretning, og
bemærkede, at retspraksis (antallet og indholdet af EU-domme) på området er sparsomt og at de
anlæg, hvis sag er behandlet i de eksisterende EU-domme, ikke er spildevandsanlæg. Det betyder, at
dommene ikke tager stilling til denne konkrete situation.
I forlængelse heraf bemærkede departementet også, at der ikke findes nogen lovgivning eller domme,
som giver mulighed for at fastsætte en procentvis grænse for, hvor meget affald, der skal nyttiggøres,
før operationen kan karakteriseres som bortskaffelse eller nyttiggørelse. For at afgøre om en
6
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
behandling er bortskaffelse eller nyttiggørelse, skal styrelsen derfor foretage en konkret vurdering i
den enkelte sag.
4. Kammeradvokatens vejledning
4.1. Kammeradvokatens notater
Da problemstillingen om, hvornår en affaldsoperation bør betragtes som en nyttiggørelses- eller
bortskaffelsesoperation, var af særlig svær karakter, valgte Styrelsen at søge rådgivning fra
Kammeradvokaten. Det fremgår af Kammeradvokatens første notat af 23. september 2021, at man ved
vurderingen af, hvorvidt der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse skal se på, hvad hovedformålet
med affaldsoperationen er. Til vurdering af hovedformålet udledte Kammeradvokaten 6 kriterier, som
efter EU-Domstolens retspraksis kan inddrages i vurderingen:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller til
nyttiggørelse af affald.
Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet til producenten eller
indehaveren af affaldet.
Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af affaldet, er
større end det, der forbruges ved operationen.
Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved affaldsbehandlingen,
faktisk udnyttes.
Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen af den frigjorte
energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes.
Om affaldet er egnet til den pågældende behandling.
Kammeradvokaten bemærkede, at kriterierne ikke er udtømmende og ikke enkeltvis kan være
afgørende for, om der er tale om en nyttiggørelsesoperation eller ej, men at der i højere grad er tale om
indikationer på, hvad hovedformålet med en affaldsoperation er. Klassificeringen må foretages på
grundlag af en konkret afvejning af samtlige relevante kriterier i forhold til den konkrete sag.
Det fremgår endvidere af notatet, at Miljøstyrelsen i sin vurdering af hovedformålet ikke kan lægge
vægt på mængden af olie i spildevandet, ligesom der ikke kan lægges vægt på de konsekvenser for
miljøet, som affaldsoperationen måtte have og ej heller på økonomiske betragtninger. Dette er i stedet
forhold, som kan inddrages i vurderingen af indsigelsesmuligheden i artikel 12, stk. 1, litra g, i
transportforordningen.
Det var Kammeradvokatens umiddelbare vurdering, at mest taler for, at der i den konkrete sag er tale
om en bortskaffelsesoperation. Kammeradvokaten understregede dog, at det i sidste ende er op til
Miljøstyrelsen at foretage en juridisk og teknisk vurdering på baggrund af den konkrete sags faktiske
omstændigheder.
I Kammeradvokatens andet notat af 25. februar 2022 fremkom Kammeradvokaten med sine
overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens udkast til notat om problemstillingen. Det fremgår af
notatet, at Kammeradvokaten henviser tilbage til de udledte kriterier i første notat, og at de ikke kan
pege på retspraksis fra EU-Domstolen, der entydigt tager stilling til, om den omhandlede behandling
af olieholdigt spildevand falder under definitionen ”nyttiggørelse”, og at de dermed ikke på det
foreliggende grundlag kan udelukke, at det primære formål med affaldsoperationen kan klassificeres
som nyttiggørelse.
7
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0009.png
Kammeradvokaten havde i andet notat ingen overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens vurdering
af de øvrige kriterier, ud over en bemærkning vedr. indretningskriteriet.
4.2. Opfølgende møde mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten
Miljøstyrelsen har den 18. januar 2023 afholdt et møde med Kammeradvokaten som opfølgning på
den kritik af styrelsens vurdering af nyttiggørelsesbegrebet, der er fremkommet i medierne. Mødet
havde til formål at gennemgå Kammeradvokatens rådgivning af styrelsen i sagen.
Der var enighed på mødet om, at Miljøstyrelsen har fulgt Kammeradvokatens rådgivning i sagen og
har inddraget kriterierne i den konkrete sagsbehandling. Kammeradvokaten har i sin rådgivning af
Miljøstyrelsen forholdt sig til nyttiggørelsesbegrebet og ikke til, om det konkret er lovligt eller ulovligt
at importere olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordic. Rådgivningen fra
Kammeradvokaten indeholder således ikke advarsler i den henseende.
5. Miljøstyrelsens vurdering
Som det fremgår ovenfor, så er problemstillingen kompleks, og vurderingen af, hvorvidt der er tale om
nyttiggørelse eller bortskaffelse kan ikke kun bero på juridiske vurderinger. Denne beror også på en
teknisk miljøfaglig vurdering, som Kammeradvokaten ikke har forudsætninger for at kunne foretage.
Kammeradvokaten har derimod udledt nogle kriterier ud fra EU-Domstolens praksis, som styrelsen
kunne lægge vægt på i sin sagsbehandling, og som var afgørende for styrelsens endelige vurdering.
5.1. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation
Kriterierne er sammenholdt med den lange række af oplysninger som Miljøstyrelsen har indhentet, for
at belyse de konkrete sagers faktiske omstændigheder. I tabellen nedenfor opsummeres
konklusionerne, idet grøn indikerer nyttiggørelse, gul angiver en uklar konklusion og rød, at der er tale
om bortskaffelse.
Kammeradvokatens seks kriterier
1. Indretning
Om det pågældende behandlingsanlæg (primært) er
indrettet til bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.
Vurdering
RGS’ renseanlæg er indrettet til både
nyttiggørelse og bortskaffelse uden det kan
afgøres, om en af disse er den primære
behandling.
2. Betaling
Om driftsherren af behandlingsanlægget betaler for
affaldet til producenten eller indehaveren af affaldet,
idet dette vil indikere nyttiggørelse. Omvendt taler det
for bortskaffelse, hvis producenten eller indehaveren
af affaldet skal betale behandlingsanlægget for at
modtage affaldet.
RGS modtager betaling for at behandle affaldet.
Det er imidlertid praksis inden for visse sektorer,
at indehaveren betaler modtageren for at gøre
nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel.
Det kan fx være forsortering af affald eller i forhold
til opløsningsmidler
4
, som olieholdigt spildevand
kan sammenlignes med.
Bortskaffelse
Konklusion
Uklart
3. Energioverskud
Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og
udvindes ved behandlingen af affaldet, er større end
det, der forbruges ved operationen.
Der kommer klart mere energi ud af operationen,
end der forbruges på operationen.
Energiforbruget forbundet med affaldsoperationen
udgør ca. 2 % ift. den energimængde, som
fremkommer ved operationen.
Nyttiggørelse
4
Jf. generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i C-6/00, som olieholdigt spildevand kan sammenlignes med.
8
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0010.png
4. Energiudnyttelse
Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som
frigøres ved affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes.
Den udskilte olie udnyttes til nye olieprodukter
såsom benzin, petroleum, fyringsolie, dieselolie og
base-/smøreolier.
Dermed er der et marked og en efterspørgsel efter
de produkter, som fremkommer ved
affaldsbehandlingen.
Nyttiggørelse
5. Anvendelsen
Om størstedelen af affaldet opbruges under
operationen, og om størstedelen af den frigjorte energi
eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og
udnyttes.
6. Egnethed
Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og
tekniske viden er egnet til at udfylde det pågældende
formål, dvs. egnet til den pågældende
affaldsbehandling.
Hele mængden af olieholdigt spildevand
gennemgår operationen, og minimum 90 % af den
udskilte olie genvindes og nyttiggøres, dvs.
størstedelen af de frigjorte stoffer udnyttes.
Affaldet er egnet til at gennemgå den
affaldsoperationen, der foretages hos RGS Nordic
ud fra den foreliggende videnskabelige og
tekniske viden.
Nyttiggørelse
Nyttiggørelse
Miljøstyrelsen har fundet, at der ikke kan lægges afgørende vægt på kriterie 1 (indretning) og 2
(betaling) i vurderingen. Dette skyldes, at dommen, som indretningskriteriet er udledt af, har fået
mindre betydning for senere afgørelser af lignende karakter efter ændring af affaldsdirektivet i 2008.
Her blev nyttiggørelsesbegrebet udvidet bl.a. fordi den konkrete dom skabte en uhensigtsmæssig
retsstilling. Ift. betalingskriteriet har styrelsen lagt vægt på, at der inden for visse sektorer er praksis
for, at affaldsindehaveren betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen økonomisk
rentabel, ligesom prisfastsættelsen er resultat af en række faktorer såsom produktions-, logistiske- og
behandlingsmæssige forhold.
Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering på baggrund af gennemgang af kriterierne ift. de relevante
faktuelle oplysninger, at affaldsbehandlingsoperationen skal klassificeres som nyttiggørelse.
Vurderingen af kriterierne stemmer også overens med den gældende definition på nyttiggørelse i
affaldsdirektivet, som efter 2008 også omfatter affaldsbehandlinger, der forbereder affald med henblik
på at erstatte naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.
5.2.
Konklusion på indsigelsesmulighed
Da vurderingen ovenfor faldt ud til nyttiggørelse, foretog Miljøstyrelsen herefter en vurdering af, om
der efter transportforordningen var mulighed for at gøre indsigelse mod nyttiggørelsen, som
gennemgået ovenfor i pkt. 3.1 om det juridiske grundlag.
Gennemgangen af de to sagers oplysninger viste, at behandlingen hos RGS Nordic giver økonomisk
overskud på henholdsvis mellem 4-19 millioner for den ene anmeldelse og på mellem 12,25-13,25
millioner danske kroner for den anden anmeldelse. I beregningen er inddraget den værdi, som den
nyttiggjorte olie udgør fradraget alle de omkostninger, der både er forbundet med nyttiggørelsen samt
bortskaffelsen af den resterende del af spildevandet. Dette også selvom det procentvise forhold,
mellem det der nyttiggøres og det der bortskaffes, er meget stort. På den baggrund havde
Miljøstyrelsen ikke grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne ud fra økonomiske
betragtninger.
Miljøstyrelsen foretog også miljømæssige vurderinger af sagens oplysninger, herunder en
sammenligning af kravene i de respektive miljøgodkendelser hos lignende anlæg i Storbritannien og
9
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
Norge. Sammenligningen viste, at de faktisk målte udledninger hos RGS Nordic i Danmark efter
behandlingen af olieholdigt spildevand, var mindst lige så gode miljømæssigt, som behandlingen hos
de øvrige anlæg. På den baggrund gav de miljømæssige betragtninger heller ikke grundlag for at gøre
indsigelse.
Endelig foretog Miljøstyrelsen en vurdering af, om der kunne lægges vægt på CO2 udledning. CO
2
-
udledningen i den konkrete sag opstår i forbindelse med transporten af spildevandet. Det er
Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke kan lægges vægt på CO2-udledning forbundet med transport, da
der ikke ses at være fornøden hjemmel hertil i Transportforordningen eller Miljøbeskyttelsesloven. Det
betyder, at Miljøstyrelsen ikke kan lægge vægt på klimahensyn i forbindelse med de miljømæssige
betragtninger.
10
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0012.png
Anden del: Blandingszoner
Nedenfor følger en gennemgang af reglerne om udledning af renset spildevand, herunder reglerne om
blandingszoner. Under pkt. 6 gennemgås det juridiske grundlag. Herefter beskrives baggrunden for
ændring af vejledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer under pkt. 7. Under pkt. 8
redegøres for reglerne for blandingszoner og mulighed for udpegning af blandingszoner, hvorefter
vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav gennemgås under
punkt 9. Endelig beskrives et nabotjek af reglerne i EU under pkt. 10, og et teknologispor for nye
miljøteknologiske løsninger, herunder Innovationspartnerskabet under pkt. 11.
6. Juridisk grundlag
Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand er reguleret gennem bekendtgørelse om
krav til udledning af visse forurenende stoffer
5
. Bekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven
og gennemfører dele af vandrammedirektivet og dele af direktiv om miljøkvalitetskrav.
Bekendtgørelsen finder anvendelse ved miljømyndighedernes administration af tilladelser til
udledning af miljøfarlige forurenende stoffer, herunder udledningstilladelser, godkendelser og påbud
til virksomheder og spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg.
Det følger af bekendtgørelsens om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at der skal fastsættes
vilkår for udledningen, der både sikrer, at udledningen af forurenende stoffer begrænses mest muligt
ved hjælp af anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og at udledningen ikke medfører
overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav for overfladevand
6
i det berørte vandområde og ikke
hindrer opfyldelse af de miljømål, som er fastsat for vandområdet i vandplanlægningen. Det fremgår
også af bekendtgørelsen, at der kan udpeges blandingszoner omkring udledningspunkter.
Stofkoncentrationerne kan overskride relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner,
hvis overskridelsen ikke påvirker opfyldelsen af miljøkvalitetskravene i det øvrige
overfladevandområde. Udstrækningen af en blandingszone skal begrænses til udledningspunktets
umiddelbare nærhed, og udstrækningen af zonen skal på sigt reduceres.
Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, der som bindende mål bl.a. fastsætter, at der skal
opnås god tilstand i alle overfladevandområder. Målet skal være opfyldt senest i 2027. Målet om god
tilstand er opfyldt med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, når alle fastsatte
miljøkvalitetskrav for sådanne stoffer er overholdt. Miljøkvalitetskrav er på EU-niveau fastsat for en
række prioriterede stoffer i direktiv om miljøkvalitetskrav, hvor også reglerne om blandingszoner er
fastsat.
Vandrammedirektivet har ud over målet om god tilstand supplerende mål om bl.a. at forebygge
forringelse af vandområdernes tilstand og at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af
prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær
baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske
stoffer.
Målet om at forebygge forringelser er gennemført ved indsatsbekendtgørelsens
7
§ 8, ifølge hvilken der
ikke må meddeles en tilladelse, som kan medføre forringelse af tilstanden eller risiko for manglende
5
6
Bek. nr. 1433 af 21/11/2017
Miljøkvalitetskrav er den koncentration af et bestemt forurenende stof (eller gruppe af forurenende stoffer) i
vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.
11
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0013.png
målopfyldelse (hvor der ikke er målopfyldelse) i vandområdet samlet set. Det er ikke defineret i
vandrammedirektivet, hvornår der er tale om forringelse. EU-domstolen har i indtil videre fire domme
taget stilling til begrebet forringelse, herunder er der i to domme taget stilling til, hvad der udgør
forringelse i forhold til henholdsvis økologisk tilstand i overfladevand og kemisk tilstand i grundvand.
Domstolen har i den sammenhæng fortolket begrebet ”forringelse” restriktivt, men også lagt til grund,
at der kan være påvirkninger, der er helt ubetydelige og derfor ikke udgør forringelser. Domstolen har
endnu ikke særskilt taget stilling til, hvad der vil udgøre en forringelse som følge af en påvirkning af
tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.
Det fremgår ikke af direktiv om miljøkvalitetskrav, hvordan reglerne om blandingszoner skal anvendes
ved udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, der ikke er i god tilstand. Men
direktivet udelukker ikke i sig selv udpegning af blandingszoner i sådanne vandområder.
Miljøministeriet har vurderet, at det ikke vil være i strid med direktiv om miljøkvalitetskrav og
vandrammedirektivet at udpege blandingszoner i overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskrav for
de udledte stoffer er overskredet. Ministeriet har endvidere vurderet, at en sådan udpegning af
blandingszoner og udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor
miljøkvalitetskrav for disse er overskredet, er mulig, forudsat, at påvirkningen fra udledningen vil være
ubetydelig både i forhold til vandområdets tilstand og målopfyldelse. Påvirkning må således ikke
udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand. Da dette er nationale vurderinger og disse
spørgsmål endnu ikke er afklaret i EU-domstolens retspraksis, har Miljøministeriet samtidig vurderet,
at der er en betydelig procesrisiko forbundet med vurderingerne.
Sirius Advokater har, for Slagelse Kommune, udarbejdet en redegørelse om kommunens
handlemuligheder for udstedelse af revurdering af RGS Nordic’s miljøgodkendelse. Sirius
advokaternes notat af 26. januar 2023 til Slagelse Kommune ændrer ikke på Miljøministeriets
vurderinger. Sirius advokaterne refererer blandt andet til en afgørelse fra Miljø- og
Fødevareklagenævnet af 14. december 2021. Miljøministeriet vurderer ikke, at nævnet med denne
afgørelse har taget stilling til muligheden for at udpege blandingszoner i vandområder med
overskridelser af miljøkvalitetskrav.
7. Baggrund for ændring af vejledningen om udledning af miljøfarlige forurenende
stoffer
Arbejdet med opdatering af vejledningen til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende
stoffer blev igangsat i efteråret 2019. Vejledningen blev offentliggjort i december 2021.
Miljøministeriets departement har oplyst, at ordførerne (S, RV, SF, EL og ALT) blev orienteret om den
nye vejledning den 1. juni 2021, inden vejledningen kom i ekstern høring.
Begrundelsen for at igangsætte arbejdet med den nye vejledning var, at det igennem længere tid havde
være svært for Miljøstyrelsen og kommunerne at træffe afgørelser i sager om miljøgodkendelse til en
række virksomheders udledninger af miljøfarlige stoffer, fordi der ikke var et tydeligt
administrationsgrundlag. Det skyldtes blandt andet, at der var usikkerhed om, hvordan
vandrammedirektivets mål om forebyggelse af forringelse af vandområders tilstand skulle fortolkes i
forhold til miljøfarlige forurenende stoffer i henseende til de mange danske vandområder, hvor
miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet for et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. I flere
tilfælde bremsede udfordringerne projekter med samlede positive miljø- og klimaeffekter som fx
omstilling fra kul eller gas til træflis på et energianlæg eller bedre energiudnyttelse ved
12
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
røggaskondensering, fordi disse medfører øget udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.
Etablering af røggaskondensering reducerer udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til luften,
idet stofferne fjernes fra røggassen/luftemissionen, mens en mindre del af de miljøfarlige forurenende
stoffer udledes med spildevandet.
Virksomheder med direkte udledning af spildevand skal rense spildevandet og begrænse forureningen
til et niveau, som svarer til anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), samtidig med, at de skal
tilgodese overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandmiljøet. I flere tilfælde og for nogle stoffer er det
reelt ikke teknisk muligt på nuværende tidspunkt at rense helt ned til miljøkvalitetskravet. Alternativet
til direkte udledning vil oftest være at udlede via offentlige renseanlæg, som er konstrueret til primært
at rense for kvælstof, fosfor og organisk stof og ikke i samme grad for miljøfarlige forurenende stoffer.
Udledning via offentlige renseanlæg vil derfor ikke nødvendigvis medføre en reduktion i mængden af
miljøfarlige forurenende stoffer, som tilføres miljøet, fordi spildevandet i nogle tilfælde kan renses
mere effektivt på virksomhedernes egne renseanlæg målrettet specifikke stoffer.
Der var derfor behov for en opdateret vejledning til sagsbehandlerne både i Miljøstyrelsen og i
kommunerne. Arbejdet førte til tilføjelse af flere FAQer til vejledningsmaterialet, som blev
offentliggjort den 21. december 2021. FAQerne giver en snæver ramme for udledning af miljøfarlige
forurenende stoffer til vandmiljøet i de tilfælde, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen (FAQ
43) og flere betingelser for revurdering af eksisterende tilladelser (FAQ 54). Med afsæt i EU-
vejledningens eksempel på en maksimal acceptabel volumen blev den vejledende maksimale
udstrækning på blandingszoner i åbne kystvande samtidig udvidet fra 100 m til 350 m (FAQ 67), mens
størrelser for blandingszoner i øvrige mere lukkede vandområder blev fastholdt. Med det opdaterede
vejledningsmateriale sikres en ensartet praksis ved administration af reglerne, som kan understøtte, at
nye og eksisterende udledninger ikke er til hinder for målopfyldelse, og at Danmark når målet om god
tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i vanmiljøet.
På tidspunktet for arbejdet med opdatering af vejledningsmaterialet behandlede Miljøstyrelsen 10
ansøgninger fra virksomheder om tilladelse til udledning af spildevand med et indhold af miljøfarlige
forurenende stoffer og 16 revurderinger (som besvaret i MOF spm. 10). Aktuelt behandler
Miljøstyrelsen 16 ansøgninger og 9 revurderinger. I ni af ansøgningerne anvendes principperne om
merudledning, som beskrevet i FAQ 43, mens det for de resterende syv ansøgninger endnu ikke er
afklaret, om der bliver behov for at anvende FAQ 43 for at kunne give udledningstilladelse. Derudover
har Miljøstyrelsen i 2022 anvendt FAQ 43 i 28 ansøgninger om brændselsskifte på grund af
forsyningsusikkerhed på naturgas som følge af krigen i Ukraine, idet langt hovedparten af gassagerne
vil resultere i nedfald af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskravene
er overskredet i forvejen. Flere ansøgninger om brændselsskifte er under behandling. Miljøstyrelsen er
ikke bekendt med, hvor mange ansøgninger og revurderinger kommunerne behandler, der er
afhængige af FAQ 43.
8. Regler for blandingszoner
Miljømyndigheden kan ifølge § 8 i bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer
udpege en blandingszone omkring et udledningspunkt. Inden for blandingszonen må koncentrationen
af et eller flere forurenende stoffer overskride de fastsatte miljøkvalitetskrav i nærmere fastsat omfang.
Udledningen må ikke påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravene i den del af vandområdet, som ligger
uden for blandingszonen. Der er ikke en betingelse for udpegning af en blandingszone, at
miljøkvalitetskrav for det eller de pågældende stoffer er opfyldt i vandområdet, jf. afsnit 6 ovenfor.
13
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0015.png
Udstrækningen af blandingszonen skal begrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed. Ved
udpegning af blandingszoner skal der i tilladelsen fastsættes vilkår, der sikrer, at udstrækningen af
blandingszonen mindskes i fremtiden.
Udledning til overfladevandområder, som er afgrænset og målsat efter regler med hjemmel i lov om
vandplanlægning, hører samtidig under anvendelsesområdet for indsatsbekendtgørelsen, der
fastlægger indsatsprogrammer i forhold til vandområdeplaner 2015-2021. Ifølge denne bekendtgørelse
kan myndigheder kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et
overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af
tilstanden (§ 8, stk. 2). Hvis miljømålet ikke er opfyldt, må afgørelsen ikke medføre en forringelse af
tilstanden og ikke hindre opfyldelse af miljømålet (§ 8, stk. 3). Bilag 1 indeholder et kort over
kystvandsområder, hvor miljømål ikke er opfyldt, da et eller flere miljøkvalitetskrav for miljøfarlige
forurenende stoffer er overskredet.
Som nævnt ovenfor under afsnit 6 har Miljøministeriets departement vurderet, at der, uanset om
miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen i det berørte vandområde, er en meget snæver mulighed
for at tillade udledning, hvis påvirkningen af vandområdet uden for blandingszonen er ubetydelig og
dermed ikke indebærer forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for manglende målopfyldelse.
Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal der altid ske en
konkret vurdering af, om en påvirkning fra en udledning er ubetydelig for tilstanden i vandområdet.
9. Vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav
Der er i EU-regi til brug for medlemslandene udarbejdet tekniske retningslinjer for udpegning af
blandingszoner
8
. Retningslinjerne dækker imidlertid alene scenarier, hvor miljøkvalitetskrav er
opfyldt i det berørte vandområde. Eftersom direktiv om miljøkvalitetskrav ikke i sig selv udelukker
udpegning af blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet for de
stoffer, der påtænkes udledt, jf. afsnit 6 ovenfor, har der været behov for nationalt at fastlægge
retningslinjer for udpegning af blandingszoner i sådanne vandområder.
Sådanne retningslinjer er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning
af visse forurenende stoffer, hvor FAQ 43 anviser, hvordan kravværdier for miljøfarlige forurenende
stoffer i udledningen fastsættes, når miljøkvalitetskrav for stofferne i forvejen er overskredet i
vandområdet. Der indgår heri en øvre grænse for, hvor meget højere koncentrationen må være ved
randen af blandingszonen end den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet, hvis
påvirkningen skal kunne anses for at være ubetydelig, jf. ovenfor.
DHI
9
undersøgte i 2016 for Naturstyrelsen, hvordan en række EU-lande administrerede regler om
udpegning af blandingszoner, med fokus på blandingszoners udstrækning. Resultaterne indgik i
Miljøministeriets arbejde med revision af vejledningen.
I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne opstillede Miljøministeriet en række forskellige
teknisk-faglige metoder til afgrænsning af blandingszoners udstrækning altså hvor mange meter fra
udledningspunktet kunne accepteres. Miljøministeriets vurderede, at der var behov for at fastlægge et
8
Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF (K
(2010) 9369 endelig).
9
Blandingszoner i andre EU- lande, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, England og Irland. Rapport udarbejdet af
DHI for Naturstyrelsen – Vandplaner og Havmiljø, april 2016
14
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0016.png
administrativt acceptkriterie til vurdering af, hvornår udledning er ubetydelig. Ministeriet vurderede
de enkelte metoders praktiske anvendelighed og gennemregnede deres konsekvenser for vandmiljøet i
scenarier baseret på konkrete virksomheders spildevandsudledninger til vandområder, hvor
miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet. Det var afgørende her, at der ikke skulle kunne fastsættes
lempeligere krav ved udledning til vandområder med stor overskridelse af miljøkvalitetskrav end ved
udledning til vandområder med lille (eller for den sags skyld ingen) overskridelse af miljøkvalitetskrav.
To af metoderne blev vurderet effektivt at kunne sikre miljøbeskyttelsen og samtidigt være praktisk
anvendelige. Begge metoder var baseret på fastsættelse af en øvre grænse for merkoncentrationen ved
blandingszonens rand af miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke miljøkvalitetskrav i forvejen var
overskredet i det berørte vandområde. Med den ene metode skulle den øvre grænse fastsættes som en
procentdel af miljøkvalitetskravet. Hvor stor en procentdel, der ville kunne accepteres, skulle bero på
nærmere teknisk-miljøfaglige vurderinger.
Den anden metode fastsatte den øvre grænse som detektionsgrænsen for det pågældende stof.
Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, som er mulig at måle for i forbindelse med en
godkendt analysemetode. Rationalet bag metoden var, at en merkoncentration skulle kunne måles for
at kunne anses for at have betydning for vandområdet. Koncentrationen ved randen af blandingszonen
af de undersøgte stoffer blev med denne metode 6-38 % højere end miljøkvalitetskravet for vand ved
blandingszonens rand.
Den første metode relaterer sig til stoffets giftighed i form af miljøkvalitetskravet, mens metoden med
detektionsgrænsen relaterer sig til laboratoriers aktuelle målemetoder. Miljøministeriet besluttede på
den baggrund, at den første af de to metoder skulle indgå i Miljøstyrelsens vejledning, og at den
acceptable merkoncentration ved blandingszonens rand skulle sættes til 5 % af miljøkvalitetskravet.
En sådan forøgelse vil for de stoffer, vi oftest finder i spildevand, være mindre end den gældende
detektionsgrænse for overvågning af marint vand, altså ikke målbar. Ministeriet vurderede, at
påvirkningen af vandområdet ved blandingszonens rand med en så lille forøgelse af koncentrationen
som hovedregel ikke ville medføre en forringelse af tilstanden og ikke ville være til hinder for
opfyldelse af miljømålet, og at påvirkningen dermed ville kunne anses for at være ubetydelig. Det vil
stadig i hvert enkelt tilfælde være miljømyndigheden, der vurderer, i hvilket omfang mulighederne i
Miljøstyrelsens vejledning kan finde anvendelse uden skade på miljøet.
Der er med vurderingen lagt et snit, der sikrer, at tilladelse kun kan gives til virksomheder, som
anvender bedste tilgængelige teknologi til reduktion af indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i
spildevandet. De almindelige krav ved udpegning af blandingszoner gælder fortsat. Det betyder også,
at der skal arbejdes for at reducere udstrækningen af blandingszonen, og at vilkår vil blive skærpet,
hvis nye tekniske muligheder gør det muligt.
10. Nabotjek i EU
DHI undersøgte som nævnt ovenfor i 2016 for Naturstyrelsen
10
, hvordan en række andre EU-lande
administrerer reglerne om udpegning af blandingszoner. De danske retningslinjer for udpegning af
blandingszoner er senest i 2020 sammenholdt med EU-retningslinjerne med inddragelse af
resultaterne fra DHI-undersøgelsen. Danmark er i EU-retningslinjerne fremhævet for at anvende
restriktiv tilgang til blandingszones udstrækning. Det førte til en revision af de danske retningslinjer
for den maksimale størrelse af blandingszoner. Danmarks tilgang tager efter ændring af vejledningen
10
Blandingszoner i andre EU- lande, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, England og Irland. Rapport udarbejdet af
DHI for Naturstyrelsen – Vandplaner og Havmiljø, april 2016
15
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
højde for størrelsen af det berørte vandområde og lovkrav om beregning, der skal sikre, at udledningen
ikke påvirker overholdelse af miljøkvalitetskrav uden for blandingszonen. Tilgangen er i
overensstemmelse med EU-vejledningen.
Derudover har Danmark rejst spørgsmål i EU-regi om fortolkning af reglerne ved udledning af
miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet. Det
kunne konkluderes, at andre EU-medlemslande har tilsvarende udfordringer og under forskellige
betingelser tillader udledning til vandområder, der ikke har opnået ”god tilstand”.
11. Udvikling af renseteknologi
Miljøministeriet har siden 2007 administreret Miljøteknologisk Udviklings- og
demonstrationsprogram (MUDP), der er en miljøteknologisk tilskudsordning. MUDP’s formål er at
støtte udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologiske løsninger for bl.a. at opnå renere
drikkevand og luft, spildevand, øget indsats i forhold til klimatilpasning, bedre udnyttelse af
ressourcerne m.v. MUDP initierer også partnerskaber inden for prioriterede miljøudfordringer.
Formålet er samlet set også at udbrede de grønne teknologiløsninger og samtidig støtte op om dansk
eksport af grøn teknologi. Der er siden programmets start udmøntet 1,2 mia. kr. i tilskud til 701
projekter og mere end 40 partnerskaber.
MUDP’s Innovationspartnerskab skal understøtte Miljøministeriets ”Strategi for miljøfarlige stoffer”
fra december 2021 og medvirke til at sikre et rent dansk vandmiljø. Innovationspartnerskabet
understøtter samtidigt ”Arbejdsgruppen for virksomheders direkte udledninger af MFS” med et
juridisk og teknologisk løsningsspor med udvikling af løsninger for endnu bedre rensning for
miljøfarlige stoffer.
Formålet med Innovationspartnerskabet er yderligere at stimulere kendskabet til og interessen for
udvikling af teknologiske løsninger f.eks. inden for rensning af spildevandsstrømme med indhold af
miljøfarlige forurenende stoffer. MUDP har også tidligere støttet udviklingsprojekter, der medfører
færre miljøfarlige stoffer i omgivelserne – f.eks. også PFAS.
I løbet af Innovationspartnerskabet, der forløber i to år frem til medio 2024, afholdes en række
workshops. Her er målet at bidrage til videndeling om miljøteknologiske løsninger og fremme dialog
og samarbejde mellem forsyninger og teknologileverandører, men også ’problemejerne’ – altså de
virksomheder og industrier, der udleder miljøfarlige stoffer.
I Innovationspartnerskabet for miljøfarlige stoffer er der fokus på blandt andet perfluorerede
forbindelser (PFAS), farmaceutiske stoffer og østrogener, tungmetaller, aromatiske kulbrinter
(herunder PAH), fenoler, blødgørere og pesticider.
Stofferne forekommer i forskellig udstrækning i spildevandsslam og alle vandmiljøtyper , herunder i
renset og urenset spildevand, regnvand, overfladevand (kystvande, søer og vandløb), industri-
spildevand, drikkevand, afværgevand og i havet.
Innovationspartnerskabet har en styregruppe med repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk
Miljøteknologi, DANVA, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Miljøministeriet og
Miljøstyrelsen. Første møde i styregruppen afholdes start februar 2023.
16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs
2656970_0018.png
Bilag 1: Kort over marine vandområder med målopfyldelse for kemisk tilstand
samt punktudledninger til kystvand
Rødt:
Grønt:
Orange:
Marine vandområder, hvor miljømål ikke er opfyldt, da et eller flere miljøkvalitetskrav
for EU-prioriterede miljøfarlige forurenende stoffer er overskredet.
Marine vandområder, hvor miljømål for EU-prioriterede miljøfarlige forurenende
stoffer er opfyldt.
Marine vandområder med ukendt kemisk tilstand
Virksomheder (f.eks. produktion, deponi, varmecentral) og renseanlæg
Overløb.
Punktkilder lilla:
Punktkilder rød:
17