MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Miljøministeriet

Orientering om

import af

olieholdigt

spildevand til

behandling og

udledning af

renset spildevand

fra RGS Nordic

Miljøstyrelsen

31-01-2023

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................... 2

Resumé ................................................................................................................. 2

Første del: Import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS

Nordic ............................................................................................ 3

1. Faktuelle oplysninger om RGS Nordic ............................................................ 3

1.1. RGS’ renseanlæg............................................................................................

1.2. Fordelingen af udenlandske og danske virksomheders spildevand til RGS

Nordic

................................................................................................................... 3

2. Sagsforløb ......................................................................................................... 3

3. Juridisk grundlag ............................................................................................. 5

3.1. Det juridiske grundlag

................................................................................. 5

3.2. Miljøministeriets departements fortolkningsbidrag

................................. 6

4. Kammeradvokatens vejledning ....................................................................... 7

4.1. Kammeradvokatens notater

........................................................................ 7

4.2. Opfølgende møde mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten

............ 8

5. Miljøstyrelsens vurdering ................................................................................ 8

5.1. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

.................... 8

5.2. Konklusion på indsigelsesmulighed

............................................................ 9

Anden del: Blandingszoner ........................................................... 11

6. Juridisk grundlag ............................................................................................ 11

7. Baggrund for ændring af vejledningen om udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer .............................................................................................12

8. Regler for blandingszoner ..............................................................................13

9. Vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af

miljøkvalitetskrav................................................................................................14

10. Nabotjek i EU ................................................................................................ 15

11. Udvikling af renseteknologi ..........................................................................16

Bilag 1: Kort over marine vandområder med målopfyldelse for

kemisk tilstand samt punktudledninger til kystvand .................... 17

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Indledning

Dette notat er udarbejdet på baggrund af medieomtale vedrørende importer af olieholdigt spildevand,

samt udledningen af renset spildevand i dansk farvand.

Notatets første del indeholder en gennemgang af import af olieholdigt spildevand til RGS Nordic,

mens anden del gennemgår kravene til udledning af renset spildevand fra RGS Nordic, herunder om

blandingszoner.

Resumé

Første del: Import af olieholdigt spildevand

Miljøstyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen af konkrete anmeldelser om import af

olieholdigt spildevand med meget lavt olieindhold fundet det nødvendigt med en nærmere afklaring af

nyttiggørelsesbegrebet. Ifølge Miljøministeriets departement og Kammeradvokatens

fortolkningsbidrag kan man ikke lægge vægt på mængden af olie i spildevandet i vurderingen af, om

der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse. Styrelsen skal i stedet vurdere, hvad hovedformålet

med affaldsoperationen er. Miljøstyrelsen bad derfor om Kammeradvokatens vurdering af, hvilke

kriterier styrelsen kan lægge vægt på i sin vurdering af hovedformålet. Kammeradvokaten udledte af

EU-domstolens praksis seks kriterier, som styrelsen kan inddrage i sin vurdering. Der er ikke alene

tale om en juridisk, men også en teknisk faglig vurdering styrelsen, som kompetent myndighed, skal

foretage. Miljøstyrelsen fulgte Kammeradvokatens rådgivning i sagen og inddrog kriterierne i den

konkrete sagsbehandling. Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering på baggrund af gennemgang af

kriterierne ift. de relevante faktuelle oplysninger, at affaldsbehandlingsoperationen skal klassificeres

som nyttiggørelse.

Anden del: Udledning af spildevand

Miljøstyrelsens vejledning om udledning af visse miljøfarlige forurenende stoffer til vandmiljøet skal

sikre en ensartet praksis ved administration af tilladelser til udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer. Vejledningen skal understøtte, at udledninger ikke er til hinder for at nå målet om god tilstand

i vandområder i Danmark. De fleste danske vandområder er i ikke-god tilstand, da

miljøkvalitetskravene for et eller flere stoffer er overskredet i vandområdet som helhed. Selvom der

anvendes den bedste tilgængelige teknologi (BAT) og i nogle tilfælde renses bedre end dette niveau for

at tilgodese overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandmiljøet er det stadig nødvendigt for en lang række

virksomheder at udlede mindre koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer til disse

vandområder. Danmark har rejst spørgsmålet i EU-regi, hvor det kunne konkluderes, at andre EU-

lande har tilsvarende udfordringer og under forskellige betingelser tillader udledning til vandområder,

der ikke har opnået ”god tilstand”. Miljøministeriet har i vejledningen om udledning af visse

miljøfarlige forurenende stoffer og i vejledningen til indsatsbekendtgørelsen vejledt om, at når

miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen i et vandområde, så er der kun mulighed for at tillade en

mertilførsel fra en udledning, hvis denne mertilførsel er ubetydelig. Det vil sige, at den ikke har

betydning for vandområdets tilstand og mulighed for at opfyldelse af miljømålet. Mulighedsrummet er

således meget snævert. Vejledningen fastsætter objektive kriterier til brug for miljømyndighedernes

konkrete vurdering af, om påvirkningen af et vandområde uden for en blandingszone er ubetydelig og

dermed ikke indebærer en forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for manglende

målopfyldelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Første del: Import af olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordic

Nedenfor følger en gennemgang af problemstillingen om import af olieholdigt spildevand til RGS

Nordic. Pkt. 1 indeholder faktuelle oplysninger om RGS Nordic samt virksomhedens behandling af

spildevand. Pkt. 2 følger sagsforløbet, herunder inddragelse af Kammeradvokaten, mens pkt. 3

indeholder en gennemgang af det juridiske grundlag for problemstillingen, herunder Miljøministeriets

Departements fortolkningsbidrag. I pkt. 4 gennemgås Kammeradvokatens vejledning, og i pkt. 5 følger

Miljøstyrelsens vurdering af sagen.

1. Faktuelle oplysninger om RGS Nordic

1.1. RGS’ renseanlæg

RGS Nordic i Stigsnæs er et renseanlæg, der er specialiseret i at rense spildevand fra industrien,

herunder bl.a. olieholdigt spildevand. Denne type af renseanlæg behandler olieholdigt spildevand

gennem biologisk rensning – et såkaldt aktivt biologisk slamanlæg. Ved denne metode benytter man

de bakterier, der lever i vandet til at fjerne forureningerne fra spildevandet, som ellers ville blive

udskilt fra vandet i form af luftarter og partikler.

Den biologiske rensning efterfølges af forskellige andre teknikker, som f.eks. effektive renseteknikker

som efterpolering ved aktiv kulfiltrering. Det er en effektiv metode til at fjerne stoffer i spildevandet,

som ellers er svært nedbrydelige og som ikke fjernes ved den biologiske renseproces. De benyttede

rensningsteknikker ved RGS er blandt de bedste tilgængelige teknologier (BAT).

1.2. Fordelingen af udenlandske og danske virksomheders spildevand til RGS Nordic

Af Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS) fremgår det, at RGS Nordic i perioden 2018-2020 har

importeret spildevand fra 12 forskellige udenlandske virksomheder inden for olieproduktion og

relaterede renseanlæg, mens de har modtaget nationalt industrispildevand fra 40 danske

virksomheder. De danske virksomheder omfatter energiselskaber (kraftvarmeværker, olie/gas),

bryggerier, lufthavne, medicinalindustrien, fødevareindustrien, byggebranchen, rengøringsbranchen,

affaldsbehandlingsvirksomheder og anden industri.

Miljøstyrelsen kan ud fra data fra ADS se, at andelen mellem nationalt og udenlandsk affald varierer

meget fra år til år. Det kan bl.a. skyldes udsving i markedsforhold, priser og typerne af affald anlægget

modtager. Set over en årrække er der i gennemsnit en ligelig fordeling mellem udenlandsk og nationalt

affald.

2. Sagsforløb

I oktober 2020 indsendte den norske virksomhed Equinor en anmeldelse om overførsel af 150.000

tons olieholdigt spildevand til bortskaffelse hos RGS Nordic i Danmark. Det norske Miljødirektorat

tilkendegav i den forbindelse, at der som udgangspunkt var kapacitet til behandling af det olieholdige

spildevand i Norge. Miljøstyrelsen meddelte i april 2021 afslag på anmeldelsen med henvisning til, at

virksomheden ikke kunne dokumentere, at der manglede behandlingsmuligheder i Norge. Dermed var

anmeldelsen omfattet af forbuddet mod overførsel af affald til bortskaffelse i Danmark.

I december 2020, mens ovenstående anmeldelse om bortskaffelse fortsat var under behandling,

indsendte norske Equinor en anden anmeldelse om overførsel af 450.000 tons olieholdigt spildevand

til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark. På grund af lavt olieindhold i spildevandet (0,2-2%)

valgte Miljøstyrelsen at sætte sagen i bero med henblik på afklaring af, hvorvidt det var en overførsel

til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I april 2021 spurgte Miljøstyrelsen til Miljøministeriets departements principielle fortolkning af

nyttiggørelsesbegrebet og om mulighederne for at gøre indsigelse.

I juni 2021, mens Miljøstyrelsens afklaring stadig var i gang, modtog styrelsen en lignende anmeldelse

fra RGS i Storbritannien om overførsel af 150.000 tons olieholdigt spildevand (med et olieindhold på

1-2 %) til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark.

I juni 2021 modtog Miljøstyrelsen også en anmeldelse fra RGS i Norge om overførsel af 500.000 tons

olieholdigt spildevand (med et olieindhold på 2,4 %) til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark.

Disse to anmeldelser blev ligesom ovenstående begge sat i bero, mens Styrelsen foretog nærmere

afklaring.

I august 2021 fremsendte Miljøministeriets departement deres notat om fortolkning af

nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheder i transportforordningen. Det fremgår bl.a. af notatet,

at man ved vurderingen af hvorvidt der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse skal se på, hvad

hovedformålet er med affaldsoperationen.

I august 2021 bad Miljøstyrelsen om Kammeradvokatens vurdering af, hvilke kriterier styrelsen kunne

lægge vægt på i sin vurdering af hovedformålet med affaldsoperationen.

I september 2021 fremsendte Kammeradvokaten sit notat om nyttiggørelsesbegrebet, hvoraf bl.a.

fremgår, at der efter EU-Domstolens retspraksis kan inddrages særligt seks kriterier i vurderingen af,

hvorvidt der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse.

I perioden september – december 2021 stillede Miljøstyrelsen en lang række spørgsmål til RGS Nordic

samt Slagelse Kommune, der er miljøgodkendelses- og tilsynsmyndighed for RGS Nordic. Disse blev

stillet for at få belyst sagens faktuelle omstændigheder med henblik på en vurdering ud fra de af

Kammeradvokaten udledte kriterier.

I oktober 2021 blev den første anmeldelse til nyttiggørelse trukket tilbage af norske Equinor.

Miljøstyrelsen havde som beskrevet ovenfor i mellemtiden (i juni 2021) modtaget to nye næsten helt

identiske anmeldelser om import fra andre virksomheder i henholdsvis Norge og Storbritannien om

olieholdigt spildevand til behandling som nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark. Miljøstyrelsen

fortsatte derfor arbejdet med problemstillingen om klassificering som enten nyttiggørelse eller

bortskaffelse, dog nu med udgangspunkt i oplysningerne fra disse to sager.

I november 2021 meddelte Miljøstyrelsen et afkortet samtykke (modificeret samtykke) til de to

anmeldelser til nyttiggørelse, som Miljøstyrelsen havde modtaget i juni 2021. Samtykket blev givet

under henvisning til den fortsatte afklaringsperiode og forvaltningsretlige regler om varsling af en

mulig praksisændring. Idet Miljøstyrelsen ikke tidligere havde brugt kriterierne fra Kammeradvokaten

til at foretage vurdering af henholdsvis nyttiggørelse og bortskaffelse, kunne det ifølge Miljøstyrelsens

vurdering betragtes som en praksisændring. Varslingen havde til hensigt at give virksomhederne et

passende varsel, således at de kunne nå at tilpasse sig. Det modificerede samtykke betød, at

gyldighedsperioden for samtykket blev nedsat til 7 måneder (begge med udløb i juni 2022) og

affaldsmængden tilsvarende forholdsmæssigt reduceret.

I februar 2022 fremsendte Miljøstyrelsen sit udkast til notat om afklaring af problemstillingen til

Kammeradvokaten.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

I februar 2022 fremsendte Kammeradvokaten sine overordnede bemærkninger til notatet.

I marts 2022 blev Miljøstyrelsen i forbindelse med et ordførermøde anmodet af departementet om at

udarbejde en udleveringsnotits omhandlende importen af olieholdigt spildevand til RGS Nordic.

Udleveringsnotitsen blev delt med miljøordførerne på trods af, at mødet blev aflyst. I notitsen fremgik

det, at styrelsens havde foretaget en vurdering af kriterierne og de relevante faktuelle oplysninger om

overførsel af olieholdigt spildevand. Det fremgik også af notitsen, at det var styrelsens samlede

vurdering, at de to sager – som der var meddelt afkortet samtykke til - skulle klassificeres som

nyttiggørelse.

I juni 2022 meddelte Miljøstyrelsen samtykke til import af to nye anmeldelser fra norske SAR og RGS

Nordic i Norge til nyttiggørelse af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic i Danmark. Den ene lød på

500.000 tons med en nyttiggørelsesprocent på 3,5 %, mens den anden lød på 30.000 tons med en

nyttiggørelsesprocent på 12,1 %.

I august 2022 forelå Miljøstyrelsens endelige notat om vurdering af problemstillingen, som styrelsen

senere har offentliggjort på sin hjemmeside.

3. Juridisk grundlag

3.1. Det juridiske grundlag

Miljøstyrelsen er kompetent myndighed vedrørende grænseoverskridende transport af affald. Ved

anmeldepligtigt affald, som spildevandet fra Norge er, skal Miljøstyrelsen behandle og godkende

anmeldelsen, før en transport kan igangsættes. Importen til Danmark behandles i henhold til EU's

transportforordning

, samt import-/eksportbekendtgørelsen

. Reglerne er forskellige afhængig af, om

affaldet skal nyttiggøres eller bortskaffes. Som udgangspunkt kan der ikke overføres affald til

bortskaffelse, som eksempelvis deponering. Import til bortskaffelse i Danmark kan dog tillades, hvis

der bl.a. ikke er behandlingskapacitet i afsenderlandet.

Kort om affaldsrammedirektivet

Den overordnede regulering af affaldsregler inden for EU findes i affaldsrammedirektivet

. Bilag 1 til

direktivet indeholder en liste med eksempler på bortskaffelsesoperationer, mens direktivets bilag 2

indeholder en liste med eksempler på nyttiggørelsesoperationer. Direktivet beskriver »bortskaffelse«

og »nyttiggørelse« som følgende:

»nyttiggørelse«: enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at

erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en

bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget

eller i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over

nyttiggørelsesoperationer.

EU-forordning nr. 1013/2006 om overførsel af affald

https://eur-lex.europa.eu/legal-

Bekendtgørelse nr. 1031 af 27/05/2021 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr (import-

Affaldsrammedirektivet: direktiv 2008/98/EF, som ændret senest ved 2018/851/EU.

content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:02006R1013-20210111&from=EN

/eksportbekendtgørelsen)

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1031

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

»bortskaffelse«: enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær

konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag I indeholder en ikke-

udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer.

Kort om forordning om overførsel af affald (transportforordningen)

Transportforordningen regulerer grænseoverskridende overførsel af affald. Forordningen indeholder

således et system for handel med affald på tværs af landegrænser med udgangspunkt i en

anmeldelsesprocedure, hvor både afsender- og modtagerlandets kompetente myndigheder skal

acceptere en overførsel af affald.

Den

omfatter alle typer af affald, farligt og ikke-farligt, og overførsel

inden for og uden for EU. Transportforordningen har til formål at understøtte det europæiske marked

for cirkulær økonomi, hvor affald bruges som ressourcer, samtidig med at man sikrer, at

affaldsbehandlingen foregår miljømæssigt forsvarligt.

I transportforordningen er der, ud over muligheden for at benytte sig af forbud mod importer til

bortskaffelse, under visse omstændigheder mulighed for at give afslag på overførsler af affald til

nyttiggørelse.

Efter artikel 12, stk. 1, litra g, kan der gøres indsigelse, hvor:

”forholdet mellem det affald, der kan nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den

skønnede værdi af de materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og

udgifterne til bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, begrunder ikke nyttiggørelsen ud fra

økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger.”

Det betyder, at Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod importen i tilfælde, hvor værdien af det affald

som kan nyttiggøres er meget lille sammenlignet med omkostningerne ved håndtering af det affald,

som ikke kan nyttiggøres. Der kan også lægges vægt på ”miljømæssige betragtninger”. Dette betyder

efter Miljøstyrelsens vurdering, at styrelsen (eller andre kompetente myndigheder såsom

afsenderlandets eller modtagerlandets kompetente miljømyndigheder) kan gøre indsigelse mod

overførslen, såfremt der ikke anvendes de bedste tilgængelige teknologier (BAT) eller såfremt

affaldsbehandlingen er ringere end den, der ville være blevet foretaget i afsenderlandet. Ved

vurderingen af disse betragtninger, kan der ikke lægges vægt på transporten af affaldet.

Samlet set angiver EU-reglerne ikke klart, hvornår der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse. EU-

reglerne angiver således heller ikke efter hvilke præcise kriterier den kompetente myndighed skal

foretage en både teknisk og juridisk vurdering i de konkrete sager.

3.2. Miljøministeriets departements fortolkningsbidrag

Det fremgår af Miljøministeriets departements notat af 23. august 2021, at styrelsen i sin vurdering af

problemstillingen skulle se på, hvad hovedformålet med behandlingen af det olieholdige spildevand

var i den konkrete sag. Herunder om formålet er at fjerne olie fra spildevandet, eller om det er, at olien

kan bearbejdes og genanvendes og blive til nye produkter.

Departementet vurderede også, at det kunne være relevant at se på anlæggets indretning, og

bemærkede, at retspraksis (antallet og indholdet af EU-domme) på området er sparsomt og at de

anlæg, hvis sag er behandlet i de eksisterende EU-domme, ikke er spildevandsanlæg. Det betyder, at

dommene ikke tager stilling til denne konkrete situation.

I forlængelse heraf bemærkede departementet også, at der ikke findes nogen lovgivning eller domme,

som giver mulighed for at fastsætte en procentvis grænse for, hvor meget affald, der skal nyttiggøres,

før operationen kan karakteriseres som bortskaffelse eller nyttiggørelse. For at afgøre om en

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

behandling er bortskaffelse eller nyttiggørelse, skal styrelsen derfor foretage en konkret vurdering i

den enkelte sag.

4. Kammeradvokatens vejledning

4.1. Kammeradvokatens notater

Da problemstillingen om, hvornår en affaldsoperation bør betragtes som en nyttiggørelses- eller

bortskaffelsesoperation, var af særlig svær karakter, valgte Styrelsen at søge rådgivning fra

Kammeradvokaten. Det fremgår af Kammeradvokatens første notat af 23. september 2021, at man ved

vurderingen af, hvorvidt der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse skal se på, hvad hovedformålet

med affaldsoperationen er. Til vurdering af hovedformålet udledte Kammeradvokaten 6 kriterier, som

efter EU-Domstolens retspraksis kan inddrages i vurderingen:

Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller til

nyttiggørelse af affald.

Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet til producenten eller

indehaveren af affaldet.

Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af affaldet, er

større end det, der forbruges ved operationen.

Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved affaldsbehandlingen,

faktisk udnyttes.

Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen af den frigjorte

energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes.

Om affaldet er egnet til den pågældende behandling.

Kammeradvokaten bemærkede, at kriterierne ikke er udtømmende og ikke enkeltvis kan være

afgørende for, om der er tale om en nyttiggørelsesoperation eller ej, men at der i højere grad er tale om

indikationer på, hvad hovedformålet med en affaldsoperation er. Klassificeringen må foretages på

grundlag af en konkret afvejning af samtlige relevante kriterier i forhold til den konkrete sag.

Det fremgår endvidere af notatet, at Miljøstyrelsen i sin vurdering af hovedformålet ikke kan lægge

vægt på mængden af olie i spildevandet, ligesom der ikke kan lægges vægt på de konsekvenser for

miljøet, som affaldsoperationen måtte have og ej heller på økonomiske betragtninger. Dette er i stedet

forhold, som kan inddrages i vurderingen af indsigelsesmuligheden i artikel 12, stk. 1, litra g, i

transportforordningen.

Det var Kammeradvokatens umiddelbare vurdering, at mest taler for, at der i den konkrete sag er tale

om en bortskaffelsesoperation. Kammeradvokaten understregede dog, at det i sidste ende er op til

Miljøstyrelsen at foretage en juridisk og teknisk vurdering på baggrund af den konkrete sags faktiske

omstændigheder.

I Kammeradvokatens andet notat af 25. februar 2022 fremkom Kammeradvokaten med sine

overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens udkast til notat om problemstillingen. Det fremgår af

notatet, at Kammeradvokaten henviser tilbage til de udledte kriterier i første notat, og at de ikke kan

pege på retspraksis fra EU-Domstolen, der entydigt tager stilling til, om den omhandlede behandling

af olieholdigt spildevand falder under definitionen ”nyttiggørelse”, og at de dermed ikke på det

foreliggende grundlag kan udelukke, at det primære formål med affaldsoperationen kan klassificeres

som nyttiggørelse.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Kammeradvokaten havde i andet notat ingen overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens vurdering

af de øvrige kriterier, ud over en bemærkning vedr. indretningskriteriet.

4.2. Opfølgende møde mellem Miljøstyrelsen og Kammeradvokaten

Miljøstyrelsen har den 18. januar 2023 afholdt et møde med Kammeradvokaten som opfølgning på

den kritik af styrelsens vurdering af nyttiggørelsesbegrebet, der er fremkommet i medierne. Mødet

havde til formål at gennemgå Kammeradvokatens rådgivning af styrelsen i sagen.

Der var enighed på mødet om, at Miljøstyrelsen har fulgt Kammeradvokatens rådgivning i sagen og

har inddraget kriterierne i den konkrete sagsbehandling. Kammeradvokaten har i sin rådgivning af

Miljøstyrelsen forholdt sig til nyttiggørelsesbegrebet og ikke til, om det konkret er lovligt eller ulovligt

at importere olieholdigt spildevand til behandling på RGS Nordic. Rådgivningen fra

Kammeradvokaten indeholder således ikke advarsler i den henseende.

5. Miljøstyrelsens vurdering

Som det fremgår ovenfor, så er problemstillingen kompleks, og vurderingen af, hvorvidt der er tale om

nyttiggørelse eller bortskaffelse kan ikke kun bero på juridiske vurderinger. Denne beror også på en

teknisk miljøfaglig vurdering, som Kammeradvokaten ikke har forudsætninger for at kunne foretage.

Kammeradvokaten har derimod udledt nogle kriterier ud fra EU-Domstolens praksis, som styrelsen

kunne lægge vægt på i sin sagsbehandling, og som var afgørende for styrelsens endelige vurdering.

5.1. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation

Kriterierne er sammenholdt med den lange række af oplysninger som Miljøstyrelsen har indhentet, for

at belyse de konkrete sagers faktiske omstændigheder. I tabellen nedenfor opsummeres

konklusionerne, idet grøn indikerer nyttiggørelse, gul angiver en uklar konklusion og rød, at der er tale

om bortskaffelse.

Kammeradvokatens seks kriterier

1. Indretning

Om det pågældende behandlingsanlæg (primært) er

indrettet til bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.

Vurdering

RGS’ renseanlæg er indrettet til både

nyttiggørelse og bortskaffelse uden det kan

afgøres, om en af disse er den primære

behandling.

2. Betaling

Om driftsherren af behandlingsanlægget betaler for

affaldet til producenten eller indehaveren af affaldet,

idet dette vil indikere nyttiggørelse. Omvendt taler det

for bortskaffelse, hvis producenten eller indehaveren

af affaldet skal betale behandlingsanlægget for at

modtage affaldet.

RGS modtager betaling for at behandle affaldet.

Det er imidlertid praksis inden for visse sektorer,

at indehaveren betaler modtageren for at gøre

nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel.

Det kan fx være forsortering af affald eller i forhold

til opløsningsmidler

, som olieholdigt spildevand

kan sammenlignes med.

Bortskaffelse

Konklusion

Uklart

3. Energioverskud

Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og

udvindes ved behandlingen af affaldet, er større end

det, der forbruges ved operationen.

Der kommer klart mere energi ud af operationen,

end der forbruges på operationen.

Energiforbruget forbundet med affaldsoperationen

udgør ca. 2 % ift. den energimængde, som

fremkommer ved operationen.

Nyttiggørelse

Jf. generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i C-6/00, som olieholdigt spildevand kan sammenlignes med.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

4. Energiudnyttelse

Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som

frigøres ved affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes.

Den udskilte olie udnyttes til nye olieprodukter

såsom benzin, petroleum, fyringsolie, dieselolie og

base-/smøreolier.

Dermed er der et marked og en efterspørgsel efter

de produkter, som fremkommer ved

affaldsbehandlingen.

Nyttiggørelse

5. Anvendelsen

Om størstedelen af affaldet opbruges under

operationen, og om størstedelen af den frigjorte energi

eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og

udnyttes.

6. Egnethed

Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og

tekniske viden er egnet til at udfylde det pågældende

formål, dvs. egnet til den pågældende

affaldsbehandling.

Hele mængden af olieholdigt spildevand

gennemgår operationen, og minimum 90 % af den

udskilte olie genvindes og nyttiggøres, dvs.

størstedelen af de frigjorte stoffer udnyttes.

Affaldet er egnet til at gennemgå den

affaldsoperationen, der foretages hos RGS Nordic

ud fra den foreliggende videnskabelige og

tekniske viden.

Nyttiggørelse

Miljøstyrelsen har fundet, at der ikke kan lægges afgørende vægt på kriterie 1 (indretning) og 2

(betaling) i vurderingen. Dette skyldes, at dommen, som indretningskriteriet er udledt af, har fået

mindre betydning for senere afgørelser af lignende karakter efter ændring af affaldsdirektivet i 2008.

Her blev nyttiggørelsesbegrebet udvidet bl.a. fordi den konkrete dom skabte en uhensigtsmæssig

retsstilling. Ift. betalingskriteriet har styrelsen lagt vægt på, at der inden for visse sektorer er praksis

for, at affaldsindehaveren betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen økonomisk

rentabel, ligesom prisfastsættelsen er resultat af en række faktorer såsom produktions-, logistiske- og

behandlingsmæssige forhold.

Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering på baggrund af gennemgang af kriterierne ift. de relevante

faktuelle oplysninger, at affaldsbehandlingsoperationen skal klassificeres som nyttiggørelse.

Vurderingen af kriterierne stemmer også overens med den gældende definition på nyttiggørelse i

affaldsdirektivet, som efter 2008 også omfatter affaldsbehandlinger, der forbereder affald med henblik

på at erstatte naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.

5.2.

Konklusion på indsigelsesmulighed

Da vurderingen ovenfor faldt ud til nyttiggørelse, foretog Miljøstyrelsen herefter en vurdering af, om

der efter transportforordningen var mulighed for at gøre indsigelse mod nyttiggørelsen, som

gennemgået ovenfor i pkt. 3.1 om det juridiske grundlag.

Gennemgangen af de to sagers oplysninger viste, at behandlingen hos RGS Nordic giver økonomisk

overskud på henholdsvis mellem 4-19 millioner for den ene anmeldelse og på mellem 12,25-13,25

millioner danske kroner for den anden anmeldelse. I beregningen er inddraget den værdi, som den

nyttiggjorte olie udgør fradraget alle de omkostninger, der både er forbundet med nyttiggørelsen samt

bortskaffelsen af den resterende del af spildevandet. Dette også selvom det procentvise forhold,

mellem det der nyttiggøres og det der bortskaffes, er meget stort. På den baggrund havde

Miljøstyrelsen ikke grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne ud fra økonomiske

betragtninger.

Miljøstyrelsen foretog også miljømæssige vurderinger af sagens oplysninger, herunder en

sammenligning af kravene i de respektive miljøgodkendelser hos lignende anlæg i Storbritannien og

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Norge. Sammenligningen viste, at de faktisk målte udledninger hos RGS Nordic i Danmark efter

behandlingen af olieholdigt spildevand, var mindst lige så gode miljømæssigt, som behandlingen hos

de øvrige anlæg. På den baggrund gav de miljømæssige betragtninger heller ikke grundlag for at gøre

indsigelse.

Endelig foretog Miljøstyrelsen en vurdering af, om der kunne lægges vægt på CO2 udledning. CO

udledningen i den konkrete sag opstår i forbindelse med transporten af spildevandet. Det er

Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke kan lægges vægt på CO2-udledning forbundet med transport, da

der ikke ses at være fornøden hjemmel hertil i Transportforordningen eller Miljøbeskyttelsesloven. Det

betyder, at Miljøstyrelsen ikke kan lægge vægt på klimahensyn i forbindelse med de miljømæssige

betragtninger.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Anden del: Blandingszoner

Nedenfor følger en gennemgang af reglerne om udledning af renset spildevand, herunder reglerne om

blandingszoner. Under pkt. 6 gennemgås det juridiske grundlag. Herefter beskrives baggrunden for

ændring af vejledning om udledning af miljøfarlige forurenende stoffer under pkt. 7. Under pkt. 8

redegøres for reglerne for blandingszoner og mulighed for udpegning af blandingszoner, hvorefter

vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav gennemgås under

punkt 9. Endelig beskrives et nabotjek af reglerne i EU under pkt. 10, og et teknologispor for nye

miljøteknologiske løsninger, herunder Innovationspartnerskabet under pkt. 11.

6. Juridisk grundlag

Udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevand er reguleret gennem bekendtgørelse om

krav til udledning af visse forurenende stoffer

. Bekendtgørelsen har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven

og gennemfører dele af vandrammedirektivet og dele af direktiv om miljøkvalitetskrav.

Bekendtgørelsen finder anvendelse ved miljømyndighedernes administration af tilladelser til

udledning af miljøfarlige forurenende stoffer, herunder udledningstilladelser, godkendelser og påbud

til virksomheder og spildevandsforsyningsselskabernes renseanlæg.

Det følger af bekendtgørelsens om krav til udledning af visse forurenende stoffer, at der skal fastsættes

vilkår for udledningen, der både sikrer, at udledningen af forurenende stoffer begrænses mest muligt

ved hjælp af anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) og at udledningen ikke medfører

overskridelse af gældende miljøkvalitetskrav for overfladevand

i det berørte vandområde og ikke

hindrer opfyldelse af de miljømål, som er fastsat for vandområdet i vandplanlægningen. Det fremgår

også af bekendtgørelsen, at der kan udpeges blandingszoner omkring udledningspunkter.

Stofkoncentrationerne kan overskride relevante miljøkvalitetskrav inden for sådanne blandingszoner,

hvis overskridelsen ikke påvirker opfyldelsen af miljøkvalitetskravene i det øvrige

overfladevandområde. Udstrækningen af en blandingszone skal begrænses til udledningspunktets

umiddelbare nærhed, og udstrækningen af zonen skal på sigt reduceres.

Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, der som bindende mål bl.a. fastsætter, at der skal

opnås god tilstand i alle overfladevandområder. Målet skal være opfyldt senest i 2027. Målet om god

tilstand er opfyldt med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer, når alle fastsatte

miljøkvalitetskrav for sådanne stoffer er overholdt. Miljøkvalitetskrav er på EU-niveau fastsat for en

række prioriterede stoffer i direktiv om miljøkvalitetskrav, hvor også reglerne om blandingszoner er

fastsat.

Vandrammedirektivet har ud over målet om god tilstand supplerende mål om bl.a. at forebygge

forringelse af vandområdernes tilstand og at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af

prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær

baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske

stoffer.

Målet om at forebygge forringelser er gennemført ved indsatsbekendtgørelsens

§ 8, ifølge hvilken der

ikke må meddeles en tilladelse, som kan medføre forringelse af tilstanden eller risiko for manglende

Bek. nr. 1433 af 21/11/2017

Miljøkvalitetskrav er den koncentration af et bestemt forurenende stof (eller gruppe af forurenende stoffer) i

vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

målopfyldelse (hvor der ikke er målopfyldelse) i vandområdet samlet set. Det er ikke defineret i

vandrammedirektivet, hvornår der er tale om forringelse. EU-domstolen har i indtil videre fire domme

taget stilling til begrebet forringelse, herunder er der i to domme taget stilling til, hvad der udgør

forringelse i forhold til henholdsvis økologisk tilstand i overfladevand og kemisk tilstand i grundvand.

Domstolen har i den sammenhæng fortolket begrebet ”forringelse” restriktivt, men også lagt til grund,

at der kan være påvirkninger, der er helt ubetydelige og derfor ikke udgør forringelser. Domstolen har

endnu ikke særskilt taget stilling til, hvad der vil udgøre en forringelse som følge af en påvirkning af

tilstanden for miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.

Det fremgår ikke af direktiv om miljøkvalitetskrav, hvordan reglerne om blandingszoner skal anvendes

ved udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, der ikke er i god tilstand. Men

direktivet udelukker ikke i sig selv udpegning af blandingszoner i sådanne vandområder.

Miljøministeriet har vurderet, at det ikke vil være i strid med direktiv om miljøkvalitetskrav og

vandrammedirektivet at udpege blandingszoner i overfladevandområder, hvor miljøkvalitetskrav for

de udledte stoffer er overskredet. Ministeriet har endvidere vurderet, at en sådan udpegning af

blandingszoner og udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til overfladevandområder, hvor

miljøkvalitetskrav for disse er overskredet, er mulig, forudsat, at påvirkningen fra udledningen vil være

ubetydelig både i forhold til vandområdets tilstand og målopfyldelse. Påvirkning må således ikke

udgøre en forringelse i vandrammedirektivets forstand. Da dette er nationale vurderinger og disse

spørgsmål endnu ikke er afklaret i EU-domstolens retspraksis, har Miljøministeriet samtidig vurderet,

at der er en betydelig procesrisiko forbundet med vurderingerne.

Sirius Advokater har, for Slagelse Kommune, udarbejdet en redegørelse om kommunens

handlemuligheder for udstedelse af revurdering af RGS Nordic’s miljøgodkendelse. Sirius

advokaternes notat af 26. januar 2023 til Slagelse Kommune ændrer ikke på Miljøministeriets

vurderinger. Sirius advokaterne refererer blandt andet til en afgørelse fra Miljø- og

Fødevareklagenævnet af 14. december 2021. Miljøministeriet vurderer ikke, at nævnet med denne

afgørelse har taget stilling til muligheden for at udpege blandingszoner i vandområder med

overskridelser af miljøkvalitetskrav.

7. Baggrund for ændring af vejledningen om udledning af miljøfarlige forurenende

stoffer

Arbejdet med opdatering af vejledningen til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende

stoffer blev igangsat i efteråret 2019. Vejledningen blev offentliggjort i december 2021.

Miljøministeriets departement har oplyst, at ordførerne (S, RV, SF, EL og ALT) blev orienteret om den

nye vejledning den 1. juni 2021, inden vejledningen kom i ekstern høring.

Begrundelsen for at igangsætte arbejdet med den nye vejledning var, at det igennem længere tid havde

være svært for Miljøstyrelsen og kommunerne at træffe afgørelser i sager om miljøgodkendelse til en

række virksomheders udledninger af miljøfarlige stoffer, fordi der ikke var et tydeligt

administrationsgrundlag. Det skyldtes blandt andet, at der var usikkerhed om, hvordan

vandrammedirektivets mål om forebyggelse af forringelse af vandområders tilstand skulle fortolkes i

forhold til miljøfarlige forurenende stoffer i henseende til de mange danske vandområder, hvor

miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet for et eller flere miljøfarlige forurenende stoffer. I flere

tilfælde bremsede udfordringerne projekter med samlede positive miljø- og klimaeffekter som fx

omstilling fra kul eller gas til træflis på et energianlæg eller bedre energiudnyttelse ved

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

røggaskondensering, fordi disse medfører øget udledning af miljøfarlige forurenende stoffer.

Etablering af røggaskondensering reducerer udledning af miljøfarlige forurenende stoffer til luften,

idet stofferne fjernes fra røggassen/luftemissionen, mens en mindre del af de miljøfarlige forurenende

stoffer udledes med spildevandet.

Virksomheder med direkte udledning af spildevand skal rense spildevandet og begrænse forureningen

til et niveau, som svarer til anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), samtidig med, at de skal

tilgodese overholdelse af miljøkvalitetskrav i vandmiljøet. I flere tilfælde og for nogle stoffer er det

reelt ikke teknisk muligt på nuværende tidspunkt at rense helt ned til miljøkvalitetskravet. Alternativet

til direkte udledning vil oftest være at udlede via offentlige renseanlæg, som er konstrueret til primært

at rense for kvælstof, fosfor og organisk stof og ikke i samme grad for miljøfarlige forurenende stoffer.

Udledning via offentlige renseanlæg vil derfor ikke nødvendigvis medføre en reduktion i mængden af

miljøfarlige forurenende stoffer, som tilføres miljøet, fordi spildevandet i nogle tilfælde kan renses

mere effektivt på virksomhedernes egne renseanlæg målrettet specifikke stoffer.

Der var derfor behov for en opdateret vejledning til sagsbehandlerne både i Miljøstyrelsen og i

kommunerne. Arbejdet førte til tilføjelse af flere FAQer til vejledningsmaterialet, som blev

offentliggjort den 21. december 2021. FAQerne giver en snæver ramme for udledning af miljøfarlige

forurenende stoffer til vandmiljøet i de tilfælde, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen (FAQ

43) og flere betingelser for revurdering af eksisterende tilladelser (FAQ 54). Med afsæt i EU-

vejledningens eksempel på en maksimal acceptabel volumen blev den vejledende maksimale

udstrækning på blandingszoner i åbne kystvande samtidig udvidet fra 100 m til 350 m (FAQ 67), mens

størrelser for blandingszoner i øvrige mere lukkede vandområder blev fastholdt. Med det opdaterede

vejledningsmateriale sikres en ensartet praksis ved administration af reglerne, som kan understøtte, at

nye og eksisterende udledninger ikke er til hinder for målopfyldelse, og at Danmark når målet om god

tilstand med hensyn til forekomst af miljøfarlige forurenende stoffer i vanmiljøet.

På tidspunktet for arbejdet med opdatering af vejledningsmaterialet behandlede Miljøstyrelsen 10

ansøgninger fra virksomheder om tilladelse til udledning af spildevand med et indhold af miljøfarlige

forurenende stoffer og 16 revurderinger (som besvaret i MOF spm. 10). Aktuelt behandler

Miljøstyrelsen 16 ansøgninger og 9 revurderinger. I ni af ansøgningerne anvendes principperne om

merudledning, som beskrevet i FAQ 43, mens det for de resterende syv ansøgninger endnu ikke er

afklaret, om der bliver behov for at anvende FAQ 43 for at kunne give udledningstilladelse. Derudover

har Miljøstyrelsen i 2022 anvendt FAQ 43 i 28 ansøgninger om brændselsskifte på grund af

forsyningsusikkerhed på naturgas som følge af krigen i Ukraine, idet langt hovedparten af gassagerne

vil resultere i nedfald af miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskravene

er overskredet i forvejen. Flere ansøgninger om brændselsskifte er under behandling. Miljøstyrelsen er

ikke bekendt med, hvor mange ansøgninger og revurderinger kommunerne behandler, der er

afhængige af FAQ 43.

8. Regler for blandingszoner

Miljømyndigheden kan ifølge § 8 i bekendtgørelsen om krav til udledning af visse forurenende stoffer

udpege en blandingszone omkring et udledningspunkt. Inden for blandingszonen må koncentrationen

af et eller flere forurenende stoffer overskride de fastsatte miljøkvalitetskrav i nærmere fastsat omfang.

Udledningen må ikke påvirke opfyldelse af miljøkvalitetskravene i den del af vandområdet, som ligger

uden for blandingszonen. Der er ikke en betingelse for udpegning af en blandingszone, at

miljøkvalitetskrav for det eller de pågældende stoffer er opfyldt i vandområdet, jf. afsnit 6 ovenfor.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Udstrækningen af blandingszonen skal begrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed. Ved

udpegning af blandingszoner skal der i tilladelsen fastsættes vilkår, der sikrer, at udstrækningen af

blandingszonen mindskes i fremtiden.

Udledning til overfladevandområder, som er afgrænset og målsat efter regler med hjemmel i lov om

vandplanlægning, hører samtidig under anvendelsesområdet for indsatsbekendtgørelsen, der

fastlægger indsatsprogrammer i forhold til vandområdeplaner 2015-2021. Ifølge denne bekendtgørelse

kan myndigheder kun træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et

overfladevandområde, hvor miljømålet er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af

tilstanden (§ 8, stk. 2). Hvis miljømålet ikke er opfyldt, må afgørelsen ikke medføre en forringelse af

tilstanden og ikke hindre opfyldelse af miljømålet (§ 8, stk. 3). Bilag 1 indeholder et kort over

kystvandsområder, hvor miljømål ikke er opfyldt, da et eller flere miljøkvalitetskrav for miljøfarlige

forurenende stoffer er overskredet.

Som nævnt ovenfor under afsnit 6 har Miljøministeriets departement vurderet, at der, uanset om

miljøkvalitetskrav er overskredet i forvejen i det berørte vandområde, er en meget snæver mulighed

for at tillade udledning, hvis påvirkningen af vandområdet uden for blandingszonen er ubetydelig og

dermed ikke indebærer forringelse af vandområdets tilstand eller risiko for manglende målopfyldelse.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer skal der altid ske en

konkret vurdering af, om en påvirkning fra en udledning er ubetydelig for tilstanden i vandområdet.

9. Vejledning om udledning til vandområder med overskridelser af miljøkvalitetskrav

Der er i EU-regi til brug for medlemslandene udarbejdet tekniske retningslinjer for udpegning af

blandingszoner

. Retningslinjerne dækker imidlertid alene scenarier, hvor miljøkvalitetskrav er

opfyldt i det berørte vandområde. Eftersom direktiv om miljøkvalitetskrav ikke i sig selv udelukker

udpegning af blandingszoner i vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet for de

stoffer, der påtænkes udledt, jf. afsnit 6 ovenfor, har der været behov for nationalt at fastlægge

retningslinjer for udpegning af blandingszoner i sådanne vandområder.

Sådanne retningslinjer er fastlagt i Miljøstyrelsens vejledning til bekendtgørelse om krav til udledning

af visse forurenende stoffer, hvor FAQ 43 anviser, hvordan kravværdier for miljøfarlige forurenende

stoffer i udledningen fastsættes, når miljøkvalitetskrav for stofferne i forvejen er overskredet i

vandområdet. Der indgår heri en øvre grænse for, hvor meget højere koncentrationen må være ved

randen af blandingszonen end den i forvejen forekommende koncentration i vandområdet, hvis

påvirkningen skal kunne anses for at være ubetydelig, jf. ovenfor.

DHI

undersøgte i 2016 for Naturstyrelsen, hvordan en række EU-lande administrerede regler om

udpegning af blandingszoner, med fokus på blandingszoners udstrækning. Resultaterne indgik i

Miljøministeriets arbejde med revision af vejledningen.

I forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjerne opstillede Miljøministeriet en række forskellige

teknisk-faglige metoder til afgrænsning af blandingszoners udstrækning altså hvor mange meter fra

udledningspunktet kunne accepteres. Miljøministeriets vurderede, at der var behov for at fastlægge et

Tekniske retningslinjer for udpegning af blandingszoner i henhold til art. 4, stk. 4, i direktiv 2008/105/EF (K

(2010) 9369 endelig).

Blandingszoner i andre EU- lande, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, England og Irland. Rapport udarbejdet af

DHI for Naturstyrelsen – Vandplaner og Havmiljø, april 2016

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

administrativt acceptkriterie til vurdering af, hvornår udledning er ubetydelig. Ministeriet vurderede

de enkelte metoders praktiske anvendelighed og gennemregnede deres konsekvenser for vandmiljøet i

scenarier baseret på konkrete virksomheders spildevandsudledninger til vandområder, hvor

miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet. Det var afgørende her, at der ikke skulle kunne fastsættes

lempeligere krav ved udledning til vandområder med stor overskridelse af miljøkvalitetskrav end ved

udledning til vandområder med lille (eller for den sags skyld ingen) overskridelse af miljøkvalitetskrav.

To af metoderne blev vurderet effektivt at kunne sikre miljøbeskyttelsen og samtidigt være praktisk

anvendelige. Begge metoder var baseret på fastsættelse af en øvre grænse for merkoncentrationen ved

blandingszonens rand af miljøfarlige forurenende stoffer, for hvilke miljøkvalitetskrav i forvejen var

overskredet i det berørte vandområde. Med den ene metode skulle den øvre grænse fastsættes som en

procentdel af miljøkvalitetskravet. Hvor stor en procentdel, der ville kunne accepteres, skulle bero på

nærmere teknisk-miljøfaglige vurderinger.

Den anden metode fastsatte den øvre grænse som detektionsgrænsen for det pågældende stof.

Detektionsgrænsen er den laveste koncentration, som er mulig at måle for i forbindelse med en

godkendt analysemetode. Rationalet bag metoden var, at en merkoncentration skulle kunne måles for

at kunne anses for at have betydning for vandområdet. Koncentrationen ved randen af blandingszonen

af de undersøgte stoffer blev med denne metode 6-38 % højere end miljøkvalitetskravet for vand ved

blandingszonens rand.

Den første metode relaterer sig til stoffets giftighed i form af miljøkvalitetskravet, mens metoden med

detektionsgrænsen relaterer sig til laboratoriers aktuelle målemetoder. Miljøministeriet besluttede på

den baggrund, at den første af de to metoder skulle indgå i Miljøstyrelsens vejledning, og at den

acceptable merkoncentration ved blandingszonens rand skulle sættes til 5 % af miljøkvalitetskravet.

En sådan forøgelse vil for de stoffer, vi oftest finder i spildevand, være mindre end den gældende

detektionsgrænse for overvågning af marint vand, altså ikke målbar. Ministeriet vurderede, at

påvirkningen af vandområdet ved blandingszonens rand med en så lille forøgelse af koncentrationen

som hovedregel ikke ville medføre en forringelse af tilstanden og ikke ville være til hinder for

opfyldelse af miljømålet, og at påvirkningen dermed ville kunne anses for at være ubetydelig. Det vil

stadig i hvert enkelt tilfælde være miljømyndigheden, der vurderer, i hvilket omfang mulighederne i

Miljøstyrelsens vejledning kan finde anvendelse uden skade på miljøet.

Der er med vurderingen lagt et snit, der sikrer, at tilladelse kun kan gives til virksomheder, som

anvender bedste tilgængelige teknologi til reduktion af indholdet af miljøfarlige forurenende stoffer i

spildevandet. De almindelige krav ved udpegning af blandingszoner gælder fortsat. Det betyder også,

at der skal arbejdes for at reducere udstrækningen af blandingszonen, og at vilkår vil blive skærpet,

hvis nye tekniske muligheder gør det muligt.

10. Nabotjek i EU

DHI undersøgte som nævnt ovenfor i 2016 for Naturstyrelsen

, hvordan en række andre EU-lande

administrerer reglerne om udpegning af blandingszoner. De danske retningslinjer for udpegning af

blandingszoner er senest i 2020 sammenholdt med EU-retningslinjerne med inddragelse af

resultaterne fra DHI-undersøgelsen. Danmark er i EU-retningslinjerne fremhævet for at anvende

restriktiv tilgang til blandingszones udstrækning. Det førte til en revision af de danske retningslinjer

for den maksimale størrelse af blandingszoner. Danmarks tilgang tager efter ændring af vejledningen

Blandingszoner i andre EU- lande, Sverige, Polen, Tyskland, Holland, England og Irland. Rapport udarbejdet af

DHI for Naturstyrelsen – Vandplaner og Havmiljø, april 2016

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

højde for størrelsen af det berørte vandområde og lovkrav om beregning, der skal sikre, at udledningen

ikke påvirker overholdelse af miljøkvalitetskrav uden for blandingszonen. Tilgangen er i

overensstemmelse med EU-vejledningen.

Derudover har Danmark rejst spørgsmål i EU-regi om fortolkning af reglerne ved udledning af

miljøfarlige forurenende stoffer til vandområder, hvor miljøkvalitetskrav i forvejen er overskredet. Det

kunne konkluderes, at andre EU-medlemslande har tilsvarende udfordringer og under forskellige

betingelser tillader udledning til vandområder, der ikke har opnået ”god tilstand”.

11. Udvikling af renseteknologi

Miljøministeriet har siden 2007 administreret Miljøteknologisk Udviklings- og

demonstrationsprogram (MUDP), der er en miljøteknologisk tilskudsordning. MUDP’s formål er at

støtte udvikling, test og demonstration af nye miljøteknologiske løsninger for bl.a. at opnå renere

drikkevand og luft, spildevand, øget indsats i forhold til klimatilpasning, bedre udnyttelse af

ressourcerne m.v. MUDP initierer også partnerskaber inden for prioriterede miljøudfordringer.

Formålet er samlet set også at udbrede de grønne teknologiløsninger og samtidig støtte op om dansk

eksport af grøn teknologi. Der er siden programmets start udmøntet 1,2 mia. kr. i tilskud til 701

projekter og mere end 40 partnerskaber.

MUDP’s Innovationspartnerskab skal understøtte Miljøministeriets ”Strategi for miljøfarlige stoffer”

fra december 2021 og medvirke til at sikre et rent dansk vandmiljø. Innovationspartnerskabet

understøtter samtidigt ”Arbejdsgruppen for virksomheders direkte udledninger af MFS” med et

juridisk og teknologisk løsningsspor med udvikling af løsninger for endnu bedre rensning for

miljøfarlige stoffer.

Formålet med Innovationspartnerskabet er yderligere at stimulere kendskabet til og interessen for

udvikling af teknologiske løsninger f.eks. inden for rensning af spildevandsstrømme med indhold af

miljøfarlige forurenende stoffer. MUDP har også tidligere støttet udviklingsprojekter, der medfører

færre miljøfarlige stoffer i omgivelserne – f.eks. også PFAS.

I løbet af Innovationspartnerskabet, der forløber i to år frem til medio 2024, afholdes en række

workshops. Her er målet at bidrage til videndeling om miljøteknologiske løsninger og fremme dialog

og samarbejde mellem forsyninger og teknologileverandører, men også ’problemejerne’ – altså de

virksomheder og industrier, der udleder miljøfarlige stoffer.

I Innovationspartnerskabet for miljøfarlige stoffer er der fokus på blandt andet perfluorerede

forbindelser (PFAS), farmaceutiske stoffer og østrogener, tungmetaller, aromatiske kulbrinter

(herunder PAH), fenoler, blødgørere og pesticider.

Stofferne forekommer i forskellig udstrækning i spildevandsslam og alle vandmiljøtyper , herunder i

renset og urenset spildevand, regnvand, overfladevand (kystvande, søer og vandløb), industri-

spildevand, drikkevand, afværgevand og i havet.

Innovationspartnerskabet har en styregruppe med repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk

Miljøteknologi, DANVA, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Miljøministeriet og

Miljøstyrelsen. Første møde i styregruppen afholdes start februar 2023.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om redegørelse for sagen om udledning af miljøfarlige stoffer fra RGS Nordics renseanlæg i Stignæs

Bilag 1: Kort over marine vandområder med målopfyldelse for kemisk tilstand

samt punktudledninger til kystvand

Rødt:

Grønt:

Orange:

Marine vandområder, hvor miljømål ikke er opfyldt, da et eller flere miljøkvalitetskrav

for EU-prioriterede miljøfarlige forurenende stoffer er overskredet.

Marine vandområder, hvor miljømål for EU-prioriterede miljøfarlige forurenende

stoffer er opfyldt.

Marine vandområder med ukendt kemisk tilstand

Virksomheder (f.eks. produktion, deponi, varmecentral) og renseanlæg

Overløb.

Punktkilder lilla:

Punktkilder rød: