Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 2311
Den 21. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 198 (MOF alm. del) stillet 24. marts 2023 efter ønske fra
Mai Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 198
”Vil ministeren gå i dialog med sin norske kollega og høre om Norge ikke efter 25 års dansk import af
norsk giftvand har opbygget en kapacitet til selv at håndtere det, og derfor vil trækken samtykket til
eksport tilbage, idet det er værd at bemærke, at den danske import i udgangspunktet skulle være
midlertidig?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Miljøministeren har i forbindelse med samråd om import af olieholdigt spildevand fra Norge til RGS
Nordic bedt Miljøstyrelsen om at tage en dialog med det norske Miljødirektorat. Formålet med
dialogen var at drøfte rammerne for fremtidig import af olieholdigt spildevand til bortskaffelse og
nyttiggørelse i Danmark.
Miljødirektoratet og Miljøstyrelsen afholdte et møde den 3. marts 2023. Efter mødet blev der
udarbejdet et mødereferat.
Danmark har et generelt forbud mod import af affald til bortskaffelse. En af undtagelserne til
forbuddet er, hvis der i afsenderlandet ikke er behandlingskapacitet (bortskaffelsesmuligheder), og
affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg
inden for dette land vil være uøkonomisk.
Miljøstyrelsen orienterede Miljødirektoratet om, at styrelsen er i færd med at se nærmere på,
hvorledes spørgsmålet om mængde og det uøkonomiske bør administreres fremadrettet. Det er pt.
styrelsens forventning, at dette vil lede til en stramning af nuværende praksis.
Der er ikke importforbud for affald, som går til nyttiggørelse. Der er dog i nogle tilfælde mulighed for
at gøre indsigelse i henhold til EU’s transportforordning. Miljøstyrelsen oplyste tillige, at Danmark
arbejder i regi af den pågående revision af transportforordningen for, at der bliver bedre muligheder
for at gøre indsigelser til overførsel til nyttiggørelse, når det eksempelvis er spildevand med et meget
lavt olieindhold.
På mødet oplyste Miljødirektoratet, at det er svært i praksis at have et fuldstændigt overblik over
kapacitet, da det kan afhænge af hvilken specifik form for spildevand, der er tale om, og der kan være
store periodemæssige udsving i spildevandsmængderne. De periodemæssige udsving kan resultere i
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K