Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2678998_0001.png
Cirkulær Økonomi & Affald
Ref. SEPAU
Den 18. august 2022
Endeligt notat vedr. problemstilling om nyttiggørelsesbegrebet
ved overførsel af olieholdigt spildevand til RGS Nordic
Miljøstyrelsen har på baggrund af nogle konkrete sager om overførsel af
olieholdigt spildevand til behandling hos RGS Nordic i Danmark fundet det
nødvendigt med en nærmere afklaring af nyttiggørelsesbegrebet i relation til
transportforordningen og affaldsdirektivet
1
. Dette skyldes, at en klassificering som
bortskaffelse som udgangspunkt
2
vil føre til, at sådanne overførsler vil være
omfattet af det nationale forbud mod overførsel af affald til bortskaffelse i
Danmark, hvorimod en overførsel til nyttiggørelse ikke vil være omfattet af dette
forbud. Såfremt overførslerne kan klassificeres som nyttiggørelse, kan man dog
under visse omstændigheder i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,
litra g, gøre indsigelse mod overførslerne ud fra økonomiske/miljømæssige
betragtninger.
Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen modificeret samtykke til
anmeldelserne GB0001009695 og NO400491 om overførsel af olieholdigt
spildevand fra hhv. RGS Nordic i Storbritannien og Norge til behandling hos RGS
Nordic i Danmark. De meddelte samtykker blev tids- og mængdebegrænset til en
periode på 7 måneder og tilsvarende reduceret i mængden med den begrundelse,
at styrelsen var i færd med en afklaring af nyttiggørelsesbegrebet samt
indsigelsesmuligheden.
Selvom sagsbehandlingen af anmeldelserne i realiteten er afsluttet ved de
meddelte modificerede samtykker, finder Miljøstyrelsen det forsat relevant at
afklare nyttiggørelsesbegrebet samt muligheden for at gøre indsigelse (hvis
overførslen klassificeres som nyttiggørelse). Det bemærkes, at den anmeldelse (NO
1
Transportforordningens artikel 2, nr. 6, henviser til affaldsdirektivets definition på
nyttiggørelse, jf. dennes artikel 3, nr. 15. Affaldsdirektivets definition på nyttiggørelse er
implementeret ved affaldsbekendtgørelsen.
2
Udgangspunktet modificeres bl.a. af, at forbuddet mod overførsel til bortskaffelse i
Danmark ikke gælder, hvor der i afsendelseslandet ikke findes egnede
bortskaffelsesmuligheder, og affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at oprettelsen af
nye, specialiserede bortskaffelsesanlæg inden for dette land vil være uøkonomisk.
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0002.png
500269) som problemstillingen oprindeligt udsprang af blev trukket tilbage af
anmelderen, men at problemstillingen er identisk for de to andre anmeldelser
(GB001009695 og NO500491).
Nærværende notatet er udarbejdet med henblik på en afklaring af
nyttiggørelsesbegrebet ved modtagelse af fremtidige lignende anmeldelser.
Afklaringen vil desuden have betydning for, om Miljøstyrelsen fremover skal
anlægge en anderledes fortolkning af nyttiggørelsesbegrebet, hvilket i så fald vil
udgøre en praksisændring.
Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet fået
udarbejdet et notat fra Kammeradvokaten
3
om, hvilke kriterier der kan lægges
vægt på ved vurderingen af nyttiggørelsesbegrebet. Efter Kammeradvokatens
vurdering kan der ifølge EU-Domstolenes praksis udledes følgende kriterier:
-
-
-
-
-
Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til
bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald.
Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger betaling for affaldet
til producenten eller indehaveren af affaldet.
Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved
behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen.
Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved
affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes.
Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om
størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk
genindvindes og udnyttes.
Om affaldet er egnet til den pågældende behandling.
-
Miljøstyrelsen har anvendt kriterierne til, at stille RGS Nordic spørgsmål, således
at de udledte kriterier kan sammenholdes med de oplysninger, som er modtaget
fra RGS Nordic. Styrelsen har herefter foretaget en vurdering af hvert kriterie
overfor de modtagne svar fra RGS Nordic mhp. om dette indikerer nyttiggørelse
eller bortskaffelse.
Det er Miljøstyrelsens samlede vurdering, på baggrund af en gennemgang af de
modtagne svar fra RGS Nordic sammenholdt med de opstillede kriterier, at
overførslerne af det olieholdige spildevand til behandling hos RGS Nordic i
Danmark kan klassificeres som nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen har herefter vurderet, om der er grundlag for at gøre indsigelse mod
overførslerne til nyttiggørelse i medfør af transportforordningens artikel 12, stk. 1,
litra g. Styrelsen har til brug for denne vurdering modtaget oplysninger fra RGS
Nordic om de økonomiske, miljø- og klimamæssige forhold forbundet med
overførslerne og sammenholdt disse med artikel 12, stk. 1, litra g.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, på baggrund af de modtagne oplysninger fra RGS
Nordic sammenholdt med artikel 12, stk. 1, litra g, at der ikke er grundlag for at
gøre indsigelse i medfør af denne bestemmelse.
3
Notat af 23 september 2021 om nyttiggørelsesbegrebet i relation til affaldsreguleringen.
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0003.png
Nedenfor følger en nærmere begrundelse for vores vurdering. I pkt. 1 følger en kort
sagsfremstilling, der gengiver de væsentligste skridt i sagerne i relation til
nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden. Pkt. 2 gennemgår vores
begrundelse for klassificeringen som nyttiggørelse, herunder en konkret vurdering
ift. de opstillede kriterier. Pkt. 3 indeholder vores begrundelse for, hvorfor der ikke
er grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne til nyttiggørelse i medfør af
transportforordningens art. 12, stk. 1, litra g.
1. Kortfattet sagsfremstilling
Den 17. december 2020 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500269 fra Equinor
Asa Avd Raffinaderi Mongstad (herefter Equinor) om overførsel af 450.000 tons
olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark med henblik på
behandlingerne R12 og R9.
Den 11. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse GB0001009695 fra RGS
Nordic i Storbritannien om overførsel af 150.000 tons olieholdigt spildevand til
nyttiggørelse hos RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og
R9.
Den 23. juni 2021 modtog Miljøstyrelsen anmeldelse NO500491 fra RGS Nordic i
Norge om overførsel af 500.000 tons olieholdigt spildevand til nyttiggørelse hos
RGS Nordic i Danmark med henblik på behandlingerne R12 og R9.
I e-mail af 19. september 2021 (vedhæftet notat af 17. september 2021) fremsendte
RGS Nordic oplysninger om økonomiske, miljømæssige og CO2-mæssige forhold
ved behandlingen
4
.
Ved e-mail af 23. september 2021 modtog Miljøstyrelsen Kammeradvokatens
notat om nyttiggørelsesbegrebet.
I e-mail af 30. september 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række spørgsmål til
RGS Nordic til belysning af de af Kammeradvokaten udledte kriterier ift.
nyttiggørelsesbegrebet.
I e-mails af hhv. 30. september, 19. oktober, 8. november, 16. november, 18.
november og 23. november har Miljøstyrelsen haft korrespondance med Slagelse
Kommune ift. en vurdering af kriteriet om RGS Nordic’ anlæg primært er indrettet
til nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Ved e-mail af 5. oktober 2021 trak Equinor anmeldelse NO500269 tilbage.
Ved e-mail af 8. oktober 2021 besvarede RGS Nordic de stillede spørgsmål.
4
Oplysningerne blev indsendt på baggrund af et møde afholdt den 8. september 2021
mellem Miljøstyrelsen og RGS Nordic, hvor styrelsen oplyste om, hvilke oplysninger
styrelsen forventede at spørge RGS Nordic ind til for at kunne afslutte sagsbehandlingen.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0004.png
I e-mail af 5. november 2021 fremsendte Miljøstyrelsen en række opfølgende
spørgsmål til svaret fra RGS Nordic.
Ved e-mail af 17. november 2021 besvarede RGS Nordic de opfølgende spørgsmål.
Ved e-mail af 17. november 2021 anmodede Miljøstyrelsen om yderligere
oplysninger til brug for en vurdering af indsigelsesmuligheden.
Den 24. november 2021 meddelte Miljøstyrelsen, på baggrund af den verserende
afklaring af nyttiggørelsesbegrebet og indsigelsesmuligheden, modificeret
samtykke til anmeldelserne GB0001009695 og NO500491. I den forbindelse blev
gyldighedsperioden for samtykket nedsat til 7 måneder og affaldsmængden nedsat
proportionalt hermed.
I e-mail af 8. december 2021 fremsendte RGS Nordic de udbedte yderligere
oplysninger.
Ved notat af 11. februar 2022 fremsendte Miljøstyrelsen i udkast sin vurdering af
problemstilingen til Kammeradvokaten.
I e-mail af 25. februar 2022 vedlagt notat dateret 25. februar 2022 fremsendte
Kammeradvokaten sine overordnede bemærkninger til Miljøstyrelsens udkast af
11. februar 2022.
2. Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation
Det fremgår af definitionen på nyttiggørelse i affaldsbekendtgørelsens
5
§ 3, nr. 34 ,
at en nyttiggørelsesoperation er kendetegnet ved, at hovedresultatet med
operationen er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af
andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt
funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte
funktion i anlægget eller samfundet.
Ved vurderingen af hovedresultatet med operationen har Miljøstyrelsen inddraget
de kriterier, som Kammeradvokaten har uddraget af EU-Domstolens praksis om
nyttiggørelsesbegrebet. Kriterierne gennemgås enkeltvis nærmere nedenfor i pkt.
2.2 - 2.7 sammen med en vurdering af de konkrete forhold i de to anmeldelser.
Det følger af dommen i sag C-116/01, at der ved klassificeringen af operationen
som nyttiggørelse eller bortskaffelse alene skal ses på den første operation, som
det olieholdige spildevand skal gennemgå efter overførslen til Danmark. Første
operation i de to anmeldelser består i adskillelse af spildevand og olie ved
gravitation med opvarmning.
Ved vurderingen skal der derfor tages udgangspunkt i, om operationen (adskillelse
af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at affald opfylder et nyttigt
formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet
5
Bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december 2021 om affald.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0005.png
anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med
henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt.
Det bemærkes, at kriterierne ikke enkeltvis er afgørende for, om der er tale om en
nyttiggørelsesoperation eller ej, men mere skal ses som indikationer på, om
hovedresultatet med en operation udgør nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald.
Inden en gennemgang af kriterierne følger i pkt. 2.1. og underpunkter hertil en
nærmere beskrivelse af nyttiggørelsesbegrebet, herunder betydningen af
ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008 for vurderingen af
affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.
2.1. Nyttiggørelsesbegrebet
Efter transportforordningens artikel 2, nr. 6, henvises der til affaldsdirektivets
definition på nyttiggørelse. Definitionen er implementeret ved
affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 34, og er gengivet i pkt. 2 ovenfor. En vurdering
af, om en overførsel af affald efter transportforordningen skal klassificeres som
nyttiggørelse eller bortskaffelse, skal derfor foretages efter
affaldsbekendtgørelsens/affaldsdirektivets definition på nyttiggørelse.
I forståelsen af den nugældende definition på nyttiggørelse er det efter
Miljøstyrelsens opfattelse væsentligt at inddrage den tidligere gældende definition
på nyttiggørelse i affaldsrammedirektivet fra 1991 (og retspraksis herom), og
sammenholde denne med den nugældende definition i affaldsrammedirektivet fra
2008, herunder baggrunden for ændringen i 2008.
2.1.1. Nyttiggørelsesbegrebet i affaldsrammedirektivet fra 1991 og EU-
Domstolens retspraksis
Af affaldsrammedirektivet fra 1991
6
fremgik følgende definition på nyttiggørelse,
jf. artikel 1, litra f:
””nyttiggørelse”: enhver form og metode, der er anført i bilag II B.”
Som det ses var nyttiggørelsesdefinitionen ganske sparsom formuleret og
indeholdt en reference til bilag II B, som er en oplistning af en række
nyttiggørelsesoperationer (R1-R13), som stort set er enslydende med den
nuværende affaldsdirektivs bilag II B. Oplistningen skulle ikke anses som
udtømmende
7
, men mere som eksempler på, hvornår en operation kunne være
nyttiggørelse.
I fraværet af en klar definition på nyttiggørelse er det særligt relevant at inddrage
EU-Domstolens praksis, hvor bl.a. sagerne C-6/00 (præmis 69),
generaladvokatens forslag til afgørelse i C-458/00 (punkt 42) og C-147/15 (præmis
43), udtaler sig om det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation.
6
7
Direktiv 91/156/EØF om ændring af direktiv 75/442/EØF
Jf. C-6/00, præmis 60.
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0006.png
Det bemærkes, at C-6/00 og C-458/00 er afsagt i hhv. år 2002 og 2003, og
dermed på et tidspunkt hvor affaldsrammedirektivet fra 1991 var gældende med
den ovenfor gengive kortfattede definition på nyttiggørelse. C-147/15 er fra 2016
og er dermed afsagt med udgangspunkt i den nugældende definition.
Uddragene lyder:
C-6/00 (præmis 69):
”[…] det væsentligste kendetegn ved en nyttiggørelsesoperation er, at den
primært har til formål, at affald kan opfylde en effektiv funktion, som
bidrager til at bevare de naturlige ressourcer, ved at erstatte anvendelsen af
andre materialer, som ellers skulle have været anvendt
i dette øjemed
[vores fremhævning].”
Forslag til afgørelse i C-458/00 (pkt. 42):
”[…]
Hvis affaldet ikke kan anvendes i en given operation, vil
denne operation så alligevel blive udført ved at anvende andet
materiale?
[vores fremhævning] Med hensyn til affald, der forbrændes i et
anlæg, hvis primære formål er forbrænding, må ovennævnte spørgsmål klart
besvares med et nej: Hvis der ikke kan skaffes affald, vil der ikke finde
nogen forbrænding sted. Under sådanne omstændigheder ville det ikke være
korrekt at betegne operationen som nyttiggørelse, blot fordi man, når det er
muligt at få affald og forbrænde det, helt eller delvis anvender den varme,
der frembringes ved forbrændingen, som middel til energifremstilling. Det
forhold medfører ikke i sig selv, at det primære formål med forbrændingen
er at anvende affaldet som brændsel eller som et andet middel til
energifremstilling.”
C-147/15 (præmis 42 og 43):
”Det tilkommer den forelæggende ret […], at vurdere, om hovedformålet
med den i hovedsagen omhandlede opfyldning af et stenbrud er en
nyttiggørelse af andet affald end det udvindingsaffald, som er bestemt til at
skulle anvendes i forbindelse med denne opfyldning.
Dette kan dels være tilfældet, såfremt opfyldningen af stenbruddet
ville være blevet gennemført, selv om denne type affald ikke var
tilgængeligt, og det derfor havde været nødvendigt at anvende
andre materialer
(jf. analogt dom af 27.2.2002, ASA, C-6/00,
EU:C:2002:121, præmis 69) [vores fremhævning].”
Det fremgår således af C-6/00 (præmis 69),
8
at det afgørende for, om en operation
kan klassificeres som en nyttiggørelsesoperation er, om affaldet ved operationen
substituerer naturlige ressourcer og at denne substitution skal ske i anlægget, hvor
operationen finder sted, jf. ”i dette øjemed”. Dette bekræftes endvidere af C-
458/00 (præmis 44)
9
, der lyder:
8
9
Hvilket bekræftes af C-228/00 (præmis 45) og C-458/00 (præmis 36).
Denne fortolkning finder også støtte i kommissionsmeddelelse til Rådet fra 2005 samt ved
andenbehandlingen af ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, som gennemgås
nedenfor i pkt. 2.3.
6
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0007.png
”Kommissionen har ikke under sagen fremført nogen omstændigheder til
godtgørelse af, at den pågældende operations hovedformål var at nyttiggøre
affaldet i modsætning til, hvad de kompetente luxembourgske myndigheder
har antaget i de anfægtede beslutninger. Den har ikke fremlagt nogen
indicier til støtte herfor, såsom at det pågældende
affald var bestemt til
et anlæg, som i mangel af forsyning med affald måtte have
fungeret ved anvendelse af en primær energikilde
[vores
fremhævning], eller at affaldet burde have været leveret til
behandlingsanlægget mod et vederlagt fra anlæggets driftsleder til
producenten eller indehaveren af affaldet.”
Det centrale spørgsmål i C-458/00 var, om forbrænding af husholdningsaffald i et
dedikeret affaldsforbrændingsanlæg med energiudnyttelse udgjorde en
nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation. Domstolen fandt, at hovedformålet
var bortskaffelse, idet der manglede indicier for, at affaldet erstattede en primær
energikilde. Det kan således udledes af præmis 44, at såfremt der var ført bevis for,
at affaldet substituerede naturlige ressourcer såsom kul eller olie i anlægget, ville
kriteriet om, at hovedformålet med den pågældende operation var at anvende
affaldet til energifremstilling, have været opfyldt
10
. Ved medforbrændingsanlæg
vil dette bevis kunne føres, hvorimod dedikerede affaldsforbrændingsanlæg, der
kun afbrænder affald, vil have vanskeligt ved at føre bevis for, at der sker en
naturlig substitution af naturlige ressourcer i anlægget.
Det kan herefter, efter Miljøstyrelsens opfattelse, udledes af EU-Domstolens
retspraksis angående 1991- affaldsrammedirektivets definition af nyttiggørelse, at
det afgørende for, om der er tale om en nyttiggørelsesoperation er, om der sker en
substitution af naturlige ressourcer i anlægget.
Dette understøttes også af
forarbejder til ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, som gennemgåes
nedenfor i pkt. 2.1.2.
For så vidt angår C-147/15 bemærkes, at dommen er afsagt i 2016, og dermed efter
den ændrede nyttiggørelsesdefinition i 2008. Det fremgår af dommens præmis 38,
at den nugældende definition på nyttiggørelse i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 15,
svarer til den, der er blevet udviklet i Domstolens praksis i relation til de tidligere
gældende affaldsdirektiver.
Miljøstyrelsen bemærker hertil, at der efter den nugældende definition på
nyttiggørelse fortsat kan være tale om nyttiggørelse, hvor der sker en substitution
af naturlige ressourcer i et anlæg, og at det i den forbindelse bl.a. kan være relevant
at spørge, om operationen ville være blevet gennemført, selvom denne type affald
ikke var tilgængeligt, og det derfor havde været nødvendigt at anvende andre
materialer. Nyttiggørelsesbegrebet er dog ikke længere begrænset hertil, idet
ændring af affaldsdirektivet i 2008 medførte en udvidelse af
nyttiggørelsesdefinition, som bl.a. skyldtes, at lovgiver ønskede at ændre
konsekvensen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig. Denne udvidelse har
10
Se hertil Peter Pagh s. 148, Miljøretten 3, 2006, Ellen Margrethe Basse (red).
7
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0008.png
væsentlig betydning for vurderingen af behandlingen hos RGS Nordic og
gennemgås nedenfor i pkt. 2.1.3.
2.1.2.
Nyttiggørelsesbegrebet i affaldsrammedirektivet fra 2008
I 2008 kom det nugældende affaldsrammedirektiv
11
, der indeholdt en udvidelse af
nyttiggørelsesdefinitionen. Definitionen i artikel 3, nr. 15, lyder:
”enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål
ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet
anvendt til at opfylde en bestemt funktion,
eller som er forberedt
med
henblik på at opfylde den bestemte funktion
i anlægget
eller i
samfundet generelt.
Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over
nyttiggørelsesoperationer.” [vores fremhævelser]
Som det ses fremgår det af definitionen, at det afgørende for, om der er tale om en
nyttiggørelsesoperation, er, at affaldet opfylder et nyttigt formål ved at substituere
naturlige ressourcer i anlægget eller i samfundet generelt. EU-Domstolens praksis
er således blevet kodificeret, men der er også sket en udvidelse, hvorefter
substitutionen af naturlige ressourcer også kan finde sted ”i samfundet generelt”,
og ikke længere er begrænset til kun at skulle finde sted i anlægget. Samtidig er
forberedelse af affald også blevet tilføjet definitionen, jf. ”eller som er forberedt
med henblik på at opfylde den bestemte funktion”.
Udvidelsen af definitionen på nyttiggørelse skal, efter Miljøstyrelsens opfattelse,
bl.a. ses som lovgivers måde at mindske relevansen af C-458/00, hvilket
understøttes af nedenstående:
Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
udtalte i forbindelse med andenbehandlingen af affaldsrammedirektivet 2008 i sin
indstilling om ændring af nyttiggørelsesbegrebet
12
, at det er nødvendigt at
medtage ”i samfundet generelt” i nyttiggørelsesbegrebet, fordi nyttiggørelse ellers
alene vil kunne finde sted, hvor affald anvendes til medforbrænding. Det fremgår
videre, at der er mange anlæg, der producerer varme og el til samfundet generelt,
og at det vil være absurd at nægte sådanne anlæg en klassificering som
nyttiggørelse, hvis de er energieffektive.
Endvidere fremgår det af Meddelelse fra Kommissionen til Rådet m.fl. af 2005 om
Temastrategi for affaldsforebyggelse og genanvendelse, s. 13-14
13
, at EF-
Domstolens praksis, som klassificerer langt størstedelen af de kommunale
forbrændingsanlæg som bortskaffelsesanlæg, kan få negative virkninger, som fører
til miljøforringelse. Kommissionen foreslog derfor en ændring af
affaldsrammedirektivet, således at nyttiggørelsesbegrebet baseres på erstatning af
ressourcer i økonomien som helhed snarere end i et givent anlæg, ligesom der
11
Direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse
direktiver, som senest ændret ved direktiv 2018/851 af 30. maj 2018.
12
S. 22, https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-6-2008-0162_DA.pdf
13
http://publications.europa.eu/resource/cellar/c78263b6-54d9-45d8-bb9c-
35d6d5544ceb.0004.02/DOC_1
8
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
foresloges en energieffektivitetsgrænseværdi, hvorover kommunal forbrænding
anses for nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen bemærker desuden, at det af pkt. 1.4.5 i EU-Kommissionens
”Guidance on the interpretation of key provisions of Directive 2008/98/EC on
waste”, bl.a. fremgår, at det nye affaldsdirektivs nyttiggørelsesdefinition også
omfatter situationer, hvor affald erstatter anvendelsen af andre materialer i
samfundet generelt, og ikke kun hvor affaldet erstatter andre materialer på det
anlæg, hvor affaldsbehandlingen finder sted. Endvidere omtaler vejledningen i
samme pkt., at nyttiggørelsesdefinitionen også omfatter forberedende
behandlinger, hvor affald forberedes til at kunne anvendes som råmaterialer i
andre processer.
Det er herefter Miljøstyrelsens opfattelse, at lovgivers hensigt med udvidelsen af
nyttiggørelsesbegrebet i artikel 3, nr. 15, har været at mindske relevansen af C-
458/00, idet man i stedet har ønsket at lægge vægt på, hvorvidt der substitueres
naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.
Den nye definition i affaldsrammedirektivet fra 2008 betyder således, at der ikke
alene kan foreligge en nyttiggørelsesoperation, hvor der sker en substitution af
naturlige ressourcer i anlægget, men at der tillige kan foreligge en
nyttiggørelsesoperation, hvor der sker en
substitution af naturlige
ressourcer i samfundet generelt.
2.1.3. Betydningen af ændringen af nyttiggørelsesdefinitionen for RGS Nordic
Udvidelsen af nyttiggørelsesdefinitionen ved ændringen i 2008, har, efter
Miljøstyrelsens opfattelse, betydning for vurderingen af affaldsbehandlingen hos
RGS Nordic. Dette skyldes, at affaldsbehandlingen hos RGS Nordic består af en
forberedende behandling af det olieholdige spildevand (adskillelse af olie fra
spildevand), hvorved olien forberedes med henblik på at gøre nytte i samfundet på
et senere tidspunkt, og ikke på RGS Nordics eget anlæg. Det er således først ved
den endelige nyttiggørelse af olien hos RGS Nordics aftagere, at olien erstatter
andre materialer, som ellers skulle have været anvendt for at fremstille det givne
produkt. Det giver derfor ikke mening at se på, om det olieholdige spildevand
udgør en substitution af andre materialer i RGS Nordics eget anlæg, men i stedet
om den genvundne olie erstatter anvendelsen af andre materialer i samfundet,
hvilket ses at være tilfældet jf. notatets pkt. 2.5, hvoraf det fremgår, hvilke
produkter den genvundne olie kan anvendes til.
Efter Miljøstyrelsens vurdering skal der derfor tages udgangspunkt i, om
operationen (adskillelse af olien fra spildevandet) har som hovedresultat, enten at
affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer,
der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion,
eller at
affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den bestemte
funktion i anlægget eller i samfundet
– og dermed ikke kun, om det
olieholdige spildevand erstatter anvendelsen af andre materialer på RGS Nordics
eget anlæg.
9
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
En vurdering af hovedresultatet/hovedformålet med den forberedende behandling
hos RGS Nordic følger ved gennemgangen af de oplistede kriterier som nævnt i
notatets indledende afsnit og følger umiddelbart nedenfor.
2.2. Om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til
bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald
Kriteriet er udledt af C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg, (præmis 39-
43),
og kan anvendes som indicium for, at hovedformålet med udskillelsen er
bortskaffelse af spildevandet.
Miljøstyrelsen har ved vurderingen af dette kriterie i e-mail af 30. september 2021
forespurgt Slagelse Kommune, som tilsynsmyndighed, om udskillelsen af olien hos
RGS Nordic er en betingelse for kommunens miljøgodkendelse til bortskaffelse af
spildevandet og bemærket, at ca. 1 % olie går til en efterfølgende R 9 operation, ca.
1,1 % slam går til R 1 og ca. 97,9 % udledes til havet.
Slagelse Kommune har ved e-mail af 19. oktober 2021 fremsendt et tilrettet svar på
deres mail af 8. oktober 2021, hvoraf fremgår, at kommunen i den gældende
miljøgodkendelse ikke har stillet krav om, at indhold af olie i affald til behandling
skal fjernes inden behandling påbegyndes, og at det er kommunens vurdering, at
spildevandet kan behandles og rummes inden for rammerne af RGS Nordic’
miljøgodkendelse.
I e-mail af 8. november 2021 har Miljøstyrelsen bedt om supplerende oplysninger
og forespurgt, om der i løbet af behandlingsprocessen hos RGS Nordic A/S sker en
reduktion af olieindholdet, herunder også i forbindelse med udledningen til havet.
Slagelse Kommune har ved e-mail af 16. november 2021 svaret bl.a., at der i
henhold til den gældende miljøgodkendelse (af 26. november 2008), samt
tillægsgodkendelse (af 30. april) ikke er stillet krav til reduktion af olieindholdet i
forbindelse med behandlingsprocessen, men at miljøgodkendelsen stiller krav om,
hvor meget virksomheden må støje, lugte og udlede stoffer med spildevandet til
recipient. Endvidere fremgår det af svaret, at det er fremhævet i
tillægsgodkendelsen, at olien frasorteres, som en del af
spildevandsrensningsprocessen til videre disponering og genbrug ved
genraffinering, og at denne aktivitet ikke er en del af miljøgodkendelsen, men en
del af virksomhedens interne proces.
I e-mail af 18. november 2021 har Miljøstyrelsen på ny rettet henvendelse til
Slagelse Kommune, idet kommunen blev bedt om at præcisere, om det vil være
muligt for RGS Nordics anlæg at leve op til alle de grænseværdier, der stilles krav
til, ifm. udledning til recipient uden at udskille eller reducere olieindholdet i det
konkrete spildevand i de omhandlede notifikationer.
Slagelse Kommune har ved e-mail af 23. november 2021 svaret bl.a., at det er
deres vurdering, at det olieholdige spildevand ikke vil udledes til recipient, da olien
vil blive frasorteret i virksomhedens processer. Det fremgår endvidere, at
kommunen har modtaget analyserapporter for PAH-indhold ved udledningen, og
at disse ikke gav anledning til, at det olieholdige spildevand gav problemer ved
10
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0011.png
udledning til recipient, og at dette er analyseret før og efter implementering af olie-
frasorteringen.
Vurdering af kriteriet
Miljøstyrelsen har forstået Slagelse Kommunes svar sådan, at der ikke i
miljøgodkendelsen er stillet direkte krav om, at der skal ske en udskillelse af olien
forud for behandlingen af spildevandet, da frasorteringen af olien er en del af
anlæggets interne processer. Styrelsen har endvidere forstået svaret sådan, at RGS
Nordic naturligvis skal leve op til de udledningskrav, som er nærmere fastsat i
miljøgodkendelsen.
Ved e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic fremsendt oplysninger
14
om
anlæggets udledningskrav efter miljøgodkendelsen samt dokumentation for
anlæggets faktiske udledninger. Det følger af disse krav, at en rensning af
spildevandet er nødvendig før der kan ske udledning til recipienten under
grænseværdierne f.eks. i forhold til de fastsatte krav til udledning af TOC
15
.
Selvom Slagelse Kommune har oplyst, at der ikke er stillet krav om udskillelse af
olien som betingelse for miljøgodkendelsen, må Miljøstyrelsen forstå kravene i
miljøgodkendelsen sådan, at kravene til udledning af stoffer til recipienten
indeholder et indirekte krav om reduktion af olieindholdet af spildevandet forud
for udledning til havet, da grænseværdierne i miljøgodkendelsen ellers ikke kan
overholdes.
Miljøstyrelsen finder derfor, at sagens oplysninger på dette punkt umiddelbart
indikerer, at RGS Nordic primært er indrettet til bortskaffelse af affald, når det
sammenholdes med kriteriet som udledt af dommen.
Miljøstyrelsen finder dog samtidig, at andre forhold ved anlæggets indretning taler
for, at RGS Nordic ligesåvel primært er indrettet til nyttiggørelse. Det fremgår
således af RGS Nordic’ notat af 17. september 2021, at olien oprindeligt blev
adskilt fra spildevandet for at sikre effektiviteten af vandbehandlingen, men at
denne separationsproces er blevet optimeret, så olieemulsioner brydes og oliefasen
adskilles effektivt fra vandfasen, hvorved olien kan nyttiggøres til brændselsolie
Endvidere fremgår, at processen er blevet optimeret yderligere så råolie i
olieholdigt spildevand kan genanvendes som erstatning for råolie til raffinering af
råoliedestillationsprodukter.
Miljøstyrelsen vurderer, at denne behandling og udviklingen heraf indikerer, at
der ved forarbejdningen af spildevandet foretages noget ekstraordinært i forhold
til den procedure, som vil være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation,
16
hvilket
taler for, at anlægget må anses for at være indrettet til nyttiggørelse.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at RGS Nordic modtager olieholdigt spildevand,
hvor det er nødvendigt at adskille olien fra spildevandet for at kunne nyttiggøre
14
Til brug for vurderingen af indsigelsesmuligheden i medfør af transportforordningens
artikel 12, stk. 1, litra g.
15
Totalt organisk carbon.
16
Se hertil Kammeradvokatens notat pkt. 4.3 (afs. 9).
11
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
olien, ligesom det tilsvarende er nødvendigt at fjerne olien for at kunne bortskaffe
det rensede spildevand til havet. Denne nødvendige forudsætning for den videre
behandling sker således samtidig, hvorfor behandlingen hos RGS Nordic
(herunder adskillelse af olie fra spildevand) har flere formål: dels en genvinding af
olien og dels en bortskaffelse af det rensede spildevand. Det er derfor ikke muligt
at fastslå, om RGS Nordic
primært
er indrettet til nyttiggørelse eller bortskaffelse
af affald.
Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at RGS Nordics indretning taler for, at
anlægget kan anses som både primært at være indrettet til nyttiggørelse og
bortskaffelse. Styrelsen vurderer endvidere, at kriteriet udledt af dommen ikke kan
anvendes helt tilsvarende på de to anmeldelser om olieholdigt spildevand, og
dermed ikke bør tillægges afgørende betydning ved vurderingen af hovedresultatet
med operationen. Se dog nærmere om styrelsens vurdering af dommens
præjudikatsværdi umiddelbart nedenfor.
Præjudikatsværdien af C-458/00 i lyset af ændringen af affaldsrammedirektivet
i 2008
Som det fremgår ovenfor følger det af C-458/00, at man til brug for vurderingen af
hovedformålet med en given operation bl.a. kan lægge vægt på, om det
pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er indrettet til bortskaffelse eller
nyttiggørelse.
Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at præjudikatsværdien af C-458/00 er
minsket i lyset af ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008, hvilket er nærmere
gennemgået i pkt. 2.1.1. og 2.1.2. ovenfor om nyttiggørelsesbegrebet.
Af pkt. 2.1.2 og 2.1.3. fremgår således, at ændringen af affaldsrammedirektivet i
2008 med en udvidelse af nyttiggørelsesbegrebet var udtryk for lovgivers måde at
mindske relevansen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig, idet man i stedet
ønskede at lægge vægt på, hvorvidt der substitueres naturlige ressourcer generelt i
samfundet og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for
affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med
henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt.
Udover, at Miljøstyrelsen finder, at præjudikatsværdien af C-458/00 er mindsket
ved ændring af affaldsrammedirektivet, er det styrelsens opfattelse, at
indretningskriteriet, ikke kan anvendes helt tilsvarende i vurderingen af de to
konkrete anmeldelser om overførsel og behandling af olieholdigt spildevand. Dette
skyldes, at affaldsbehandlingen samt forarbejdningsanlæggets indretning hos RGS
Nordic adskiller sig væsentligt fra omstændighederne i sag C-458/00, hvor der var
tale om forbrænding af affald på et forbrændingsanlæg med udnyttelse af den
afledte energi på eget anlæg, ligesom affaldets sammensætning (i modsætning til
olieholdig spildevand) ikke medfører en indledende forberedelse af affaldet, men i
stedet kan anvendes ved direkte indføring i en forbrændingsovn.
Konklusion på kriteriet om det pågældende forarbejdningsanlæg (primært) er
indrettet til bortskaffelse eller til nyttiggørelse af affald
Som det fremgår ovenfor taler det forhold, at miljøgodkendelsen indirekte stiller
krav om, at der skal ske en reduktion af olieindholdet, forinden spildevandet kan
12
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
udledes til havet, for at anse indretningen af RGS Nordics
affaldsbehandlingsanlæg som primært indrettet til bortskaffelse, idet det således er
nødvendigt at fjerne olien for at kunne bortskaffe spildevandet ved udledning til
havet.
Imidlertid finder styrelsen, at den omstændighed, at RGS Nordic har optimeret og
videreudviklet sin separationsproces for at kunne nyttiggøre olien som
råmaterialer af høj værdi indikerer, at der foretages noget ekstraordinært i forhold
til den procedure, som vil være nødvendig ved en bortskaffelsesoperation, hvilket
taler for, at anse anlægget som indrettet til nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at behandlingen hos RGS Nordic
(herunder adskillelse af olie fra spildevand) har flere formål: dels en genvinding af
olien og dels en bortskaffelse af det rensede spildevand, hvorfor det ikke er muligt
at fastslå, om RGS Nordic
primært
er indrettet til nyttiggørelse eller bortskaffelse
af affald.
Samtidig finder Miljøstyrelsen, at ændringen af definitionen på nyttiggørelse ved
revisionen af affaldsdirektivet i 2008 er udtryk for lovgivers måde at mindske
relevansen af C-458/00, som var uhensigtsmæssig, idet man i stedet ønskede at
lægge vægt på, hvorvidt der substitueres naturlige ressourcer generelt i samfundet
og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for
affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med
henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt.
Endelig finder Miljøstyrelsen at affaldsbehandlingen samt
forarbejdningsanlæggets indretning hos RGS Nordic adskiller sig væsentligt fra
omstændighederne i sag C-458/00, hvorfor kriteriet heller ikke af denne grund
kan anvendes helt tilsvarende ved vurderingen af RGS Nordic.
Det er herefter Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der ikke bør lægges
afgørende vægt på kriteriet om forarbejdningsanlæggets primære indretning, ved
klassificeringen af affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.
2.3. Om driftsherren af forarbejdningsanlægget erlægger eller modtager
betaling for affaldet
Kriteriet er udledt af C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 44)
og
C-147/15, Edilizia Mastrodonato
(præmis 44), og kan anvendes som indicium for,
at det primære formål med operationen er nyttiggørelse, såfremt driftsherren
erlægger betaling for modtagelse af affaldet. Såfremt affaldsindehaveren derimod
betaler driftsherren for at modtage affaldet, kan dette omvendt tale for, at affaldet
bortskaffes på anlægget, idet der i så fald kan være en formodning for, at
operationen ikke ville være gennemført uden affaldet.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic til
betalingen for det olieholdige spildevand, samt den økonomiske værdi heraf.
I e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic bl.a. svaret, at der er flere komplekse
forhold, der spiller ind ved prisfastsættelsen, herunder kundens alternativer,
13
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0014.png
logistik- og behandlingsmæssige forhold samt affaldets sammensætning, ligesom
kundens udsigt til produktionsstop eller frigørelse af kritisk lagerkapacitet for
kunden kan være afgørende for prisfastsættelsen. RGS Nordic har endvidere
oplyst, at den typiske situation er, at RGS Nordic modtager betaling for affaldet,
idet de afholder alle omkostninger til både logistik og behandling. Ved RGS
Nordics videre afsætning af genvundne råolier modtager RGS Nordic betaling,
mens afsætning af olier af andre oprindelser sædvanligvis sker uden afregning.
Vurdering af kriteriet
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at betalingskriteriet ikke kan anvendes helt
tilsvarende i vurderingen af de to konkrete anmeldelser om overførsel og
behandling af olieholdigt spildevand. Dette skyldes, at affaldets sammensætning
og behandlingen heraf hos RGS Nordic adskiller sig væsentligt fra
omstændighederne i sagerne C-458/00 og C-147/15. I sag C-458/00 var der tale
om forbrænding af affald, mens der i C-147/15 var tale om opfyldning af et
stenbrud med affald. For begge sagers vedkommende er der tale om, at affaldets
sammensætning og affaldsbehandlingen heraf ikke medfører en indledende
forberedelse af affaldet, men i stedet kan anvendes ved direkte indføring i en
forbrændingsovn eller anvendes direkte som opfyldning i et stenbrud. Hertil
kommer, at behandlingsprocessen hos RGS Nordic, i modsætning til de to EU-
domme, medfører en betydelig værdistigning af affaldet, der som genanvendt olie
opnår en betydelig positiv økonomisk værdi.
Styrelsen bemærker endvidere hertil, at det af generaladvokat Jacobs forslag til
afgørelse i C-6/00 (pkt. 88)
17
fremgår, at betalingskriteriet ikke nødvendigvis er
absolut, og at der i visse sektorer, såsom sektoren for nyttiggørelse af
opløsningsmidler, tilsyneladende er normal praksis for, at affaldsindehaveren
betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen økonomisk rentabel. Det
er styrelsens vurdering, at olieholdigt spildevand i affaldssammensætningen og
behandlingsmæssigt kan sammenlignes med opløsningsmidler, og at der er praksis
for, at affaldsmodtageren modtager betaling for behandlingen heraf.
Miljøstyrelsen bemærker desuden, at affald i mange situationer repræsenterer en
negativ økonomisk værdi, som der erlægges betaling for modtagelsen af, men at
der gennem indledende forbehandlinger ofte sker en betydelig økonomiske
værdiforøgelse, som det er tilfældet med behandlingen hos RGS Nordic. RGS
Nordic har således til sagen oplyst, at de ved den videre afsætning af genvundne
råolier modtager betaling, mens afsætning af olier af andre oprindelser (fx
olieemulsioner) sædvanligvis sker uden afregning. De aftagere, som modtager den
forberedte olie fra RGS Nordic vil ved deres videreforarbejdning igen tilføre
affaldet en endnu større værditilvækst, som kulminerer ved den endelige
nyttiggørelse. Affald, som der modtages betaling for behandlingen af, kan dermed
udgøre en værdifuld ressource, selvom den umiddelbart udgør en negativ
økonomisk værdi for affaldsindehaveren.
Det er herudover Miljøstyrelsens opfattelse - i lighed med det af RGS Nordic
oplyste - at prisfastsættelsen af affaldsbehandlingen af olieholdigt spildevand er
17
Som der henvises til i pkt.58 (fodnote 28) i generaladvokat Jacobs forslag til afgørelse i
sag C-147/15.
14
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0015.png
resultatet af en flerhed af faktorer, herunder bl.a. affaldets sammensætning,
produktions-, logistiske- og behandlingsmæssige forhold, og at der som følge heraf
er en normal praksis for, at indehaveren betaler modtageren for behandlingen
heraf.
Det fremgår herefter af det til sagen oplyste, at udgangspunktet er, at RGS Nordic
modtager betaling for behandlingen af det olieholdige spildevand, hvilket efter
EU-Domstolens betalingskriterie indikerer, at der er tale om bortskaffelse. Som
det fremgår ovenfor er det imidlertid Miljøstyrelsens opfattelse, at
betalingskriteriet ikke bør tillægges afgørende vægt ved den konkrete vurdering af
overførsel af olieholdigt spildevand i de to anmeldelser. '
2.4. Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes ved
behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges ved operationen
Kriteriet er udledt af C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 42)
18
.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, om
den mængde olie, som fremkommer og udvindes ved behandlingen af spildevandet
er større end den energi, der forbruges ved operationen med at adskille olie og
vand.
Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det estimerede
energiforbrug udgør ca. 2 %. Udregningen er baseret på en produktion med
udskillelse af olie fra en affaldsmængde på 1.200m
3
bestående af olieemulsion,
hvorved der blev udskilt 700m
3
olie med et energiindhold på 26.700 GJ, mens
opvarmningsprocessen havde et energiforbrug på 560 GJ.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende
spørgsmål, hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer,
om olien gennemgår anden behandling eller om den er klar til afsætning direkte
efter den er skimmet af, og hvad forskellen er på olietyperne i de to notifikationer.
I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olietypen i
notifikation GB 0001009695 er råolie, hvor der alene sker en gravimetrisk
genvinding, hvorfor energiforbruget udgør <<1 %. Olien kan herefter afsættes
uden yderligere behandling.
I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 bl.a. svaret, at
energiforbruget udgør ca. 2 %, idet olietypen her består af både råolie samt
olieemulsioner. Den del, der udgør råolie, udskilles alene gravimetrisk, mens
olieemulsionen efter den gravimetriske behandling udsættes for en yderligere
behandling bestående af opvarmning.
Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den energi/olie som fremkommer og
udvindes ved behandlingen af det olieholdige spildevand, er klart større end det,
der forbruges ved operationen.
18
Kriteriet er gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 33), C-
116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
15
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0016.png
2.5. Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres ved
affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes
Kriteriet er udledt af C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 42
19
).
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 30. september 2021 forespurgt RGS Nordic, hvad
den olie, som bliver frigjort ved behandlingen af spildevandet konkret udnyttes til,
herunder oplysninger om produkttype og evt. tekniske standarder.
Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at råolie kan adskilles i
destillater, der efterfølgende indgår i fremstilling af produkter såsom benzin,
petroleum, fyringsolie, dieselolie og base-/smøreolier. Det er densiteten af råolien,
der har betydning for, hvilke destillater, der fremkommer og dermed de mulige
markedsførte produkter.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,
hvor der bl.a. blev spurgt til, om svaret gælder for begge notifikationer, da svaret
omhandler råolie.
I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret, at der for GB 0001009695
udelukkende tages affald ind, der har oprindelse i offshore branchen
20
, hvilket
sikrer, at denne olie vil kunne overholde produktspecifikationerne hos aftageren
Crossbridge, og at hele oliefraktionen vil kunne genanvendes som beskrevet i svaret
af 8. oktober 2021.
I samme e-mail har RGS Nordic for notifikation NO 500491 svaret, at der her er tale
om dels en råoliedel, som kan afsættes tilsvarende til Crossbridge, men også en
oliedel med mere ukendt sammensætning
21
, som forventes udelukkende at kunne
nyttiggøres som brændselsolie ved leverance til Avista Oil.
Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at den olie, som bliver frigjort ved
behandlingen af spildevandet faktisk udnyttes.
2.6. Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og om størstedelen
af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer faktisk genindvindes og udnyttes
Kriteriet er udledt af C-228/00,
Kommissionen mod Tyskland
(præmis 43)
22
.
For så vidt angår om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, har
Miljøstyrelsen lagt til grund, at hele mængden af olieholdigt spildevand gennemgår
processen med at udskille olie fra spildevandet, og har på denne baggrund ikke
fundet anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.
19
Kriteriet er gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 33), C-
116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
20
Dvs. olietypen alene er råolie.
21
Dvs. olieemulsioner.
22
Kriteriet er gengivet i C-458/00,
Kommissionen mod Luxembourg
(præmis 34), C-
116/01, SITA (præmis 53) og sag C-113/02,
Kommissionen mod Holland (præmis
31).
16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
Miljøstyrelsen har, for så vidt angår andet led, ved e-mail af 30. september 2021
forespurgt RGS Nordic, hvor stor en andel af olien, som er frigjort ved
affaldsbehandlingen, der faktisk udnyttes, dvs. genvindes og efterfølgende bliver
brugt som produkter.
Ved e-mail af 8. oktober 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at olieholdigt spildevand
med et olieindhold på 0,2 % kan genvindes med en effektivitet på mere end 90 % og
vedhæftede forskellige bilag om den nærmere beregning heraf.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 5. november 2021 fremsendt opfølgende spørgsmål,
hvor der bl.a. blev spurgt til de nærmere udregninger og data.
I e-mail af 17. november 2021 har RGS Nordic svaret bl.a., at det tidligere har været
diskuteret med Miljøstyrelsen, hvor effektivt anlægget er ved et lavt olieindhold
f.eks. 0,1-0,2 %, men at konklusionen her har været, at anlægget kan udskille olie
med 0,1 % olieindhold med en effektivitet på mere end 90 %. I
anmeldelsesprocessen om tilladelse til import, har RGS valgt at lægge en
sikkerhedsmargin for både nedre grænse og effektivitet, som derfor blev hævet til
en nedre grænse for olieindholdet på 0,2 %, hvor effektiviteten med en
sikkerhedsmargin mindst ville være 50 %.
Miljøstyrelsen har forstået RGS Nordics svar sådan, at der særligt er søgt en
beskrivelse af en nedre grænse for, hvornår olieindholdet kan medføre en
tilstrækkelig effektivitet, og at effektiviteten forøges ved et højere olieindhold.
Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at olieholdigt spildevand med et
olieindhold på mindst 0,2 % vil medføre, at størstedelen af den frigjorte olie
genindvindes og udnyttes.
2.7. Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet
til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet til den pågældende
affaldsbehandling
Kriteriet er udledt af C-147/15,
Edilizia Mastrodonato
(præmis 45).
Miljøstyrelsen har lagt til grund, at det olieholdige spildevand ud fra den
foreliggende videnskabelige og tekniske viden er egnet til at gennemgå den
behandling, der foretages hos RGS Nordic, og har på denne baggrund ikke fundet
anledning til at spørge RGS Nordic videre ind hertil.
2.8. Konklusion på nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation
Det fremgår af de ovenfor gennemgåede kriterier sammenholdt med
anmeldelsernes faktuelle oplysninger, at de i pkt. 2.4 – 2.7 oplistede kriterier, kan
lægges til grund som opfyldte, dvs.:
Om den energi eller de stoffer, som fremkommer og udvindes
ved behandlingen af affaldet, er større end det, der forbruges
ved operationen (pkt. 2.4).
17
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
Om den del af det energioverskud eller de stoffer, som frigøres
ved affaldsbehandlingen, faktisk udnyttes (pkt. 2.5).
Om størstedelen af affaldet opbruges under operationen, og
om størstedelen af den frigjorte energi eller de frigjorte stoffer
faktisk genindvindes og udnyttes (pkt. 2.6).
Om affaldet ud fra den foreliggende videnskabelige og tekniske
viden er egnet til at udfylde det pågældende formål, dvs. egnet
til den pågældende affaldsbehandling (pkt. 2.7).
Det er herefter Miljøstyrelsens opfattelse, at disse kriterier indikerer, at der er tale
om en nyttiggørelsesoperation.
Som det fremgår ovenfor i pkt. 2.2 om kriteriet om anlæggets indretning, er det
styrelsens opfattelse, at relevansen af C-458/oo og det heraf udledte kriterie om
anlæggets primære indretning, er mindsket efter ændringen af affaldsdirektivet i
2008, hvorefter nyttiggørelsesdefinitionen nu også omfatter affaldsbehandlinger
der forbereder affald med henblik på at substituere naturlige ressourcer generelt i
samfundet og ikke kun i anlægget. Denne udvidelse har stor betydning for
affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, der forbereder olieholdigt spildevand med
henblik på, at olien skal gøre nytte i samfundet generelt. Endvidere er det
styrelsens vurdering, at der ikke kan fastslås ét hovedformål med indretningen af
RGS Nordics anlæg, ligesom omstændighederne i de konkrete anmeldelser ikke
helt kan sammenlignes med den dom, som kriteriet er udledt af. Miljøstyrelsen
finder derfor ikke, at der kan lægges afgørende vægt på dette kriterie ved
klassificeringen af affaldsbehandlingen (adskillelse af olie og vand) hos RGS
Nordic.
Som gennemgangen i pkt. 2.3. viser, er vurderingen af betalingskriteriet vanskelig,
hvilket efter Miljøstyrelsens opfattelse bl.a. skyldes, at affaldets sammensætning
og affaldsbehandlingen heraf ikke helt kan sammenlignes med de domme, som
kriteriet er udledt af. Selvom sagens oplysninger viser, at der sædvanligvis
modtages betaling for affaldsbehandlingen hos RGS Nordic af olieholdigt
spildevand, finder styrelsen at prisfastsættelsen er et resultatet af en flerhed af
faktorer, herunder bl.a. affaldets sammensætning, produktions-, logistiske- og
behandlingsmæssige forhold, og at der som følge heraf er en normal praksis for, at
indehaveren betaler modtageren for behandlingen heraf. Hertil kommer, at det
fremgår af forslag til afgørelse i C-6/00 (pkt. 88), at betalingskriteriet ikke
nødvendigvis er absolut, og at der i visse sektorer er normal praksis for, at
affaldsindehaveren betaler modtageren for at gøre nyttiggørelsesoperationen
økonomisk rentabel. Styrelsen finder derfor ikke, at der bør lægges afgørende vægt
på dette kriterie ved klassificeringen af affaldsbehandlingen hos RGS Nordic.
Endelig bemærker Miljøstyrelsen vedrørende nyttiggørelsesbegrebet (pkt. 2.1), at
det af EU-Domstolen udviklede nyttiggørelsesbegreb fra før ændringen i 2008
alene lagde vægt på, at der skete en substitution af naturlige ressourcer i anlægget,
men at ændringen af affaldsrammedirektivet i 2008 medførte, at substitutionen af
naturlige ressourcer også kan finde sted i samfundet generelt, ligesom forberedelse
af affald også blev omfattet af nyttiggørelsesbegrebet. Det er herefter styrelsens
opfattelse, at kendetegnet ved en nyttiggørelsesoperation er opfyldt ved
affaldsbehandlingen hos RGS Nordic, når denne vurderes i forhold til den
18
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
nugældende definition på nyttiggørelse, hvorefter nyttiggørelsesdefinitionen nu
også omfatter affaldsbehandlinger der forbereder affald med henblik på at
substituere naturlige ressourcer generelt i samfundet og ikke kun i anlægget.
Det er herefter Miljøstyrelsens samlede vurdering, at der er tale om en
nyttiggørelsesoperation. Styrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at det ud fra
en konkret afvejning af samtlige ovenstående kriterier i forhold til den konkrete
operation i de to anmeldelser, er mest der taler for, at hovedresultatet af
operationen udgør nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen har i den forbindelse også lagt vægt på, at de af EU-Domstolens
praksis udledte kriterier er tale om indikationer, og ikke enkeltvis kan være
afgørende for klassificeringen, som må foretages konkret i forhold til den enkelte
operation.
3. Indsigelsesmulighed efter transportforordningens artikel 12, stk. 1,
litra g.
Det fremgår af transportforordningens artikel 15, litra b, at de kompetente
afsendelses- og bestemmelsesmyndigheder kun kan give deres samtykke til
overførsel af affald bestemt til midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse, hvis der
ikke foreligger grunde ifølge artikel 11 og 12 til at gøre indsigelse mod
affaldsoverførslen til de anlæg, der udfører en efterfølgende midlertidig eller ikke-
midlertidig nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Som det fremgår af notatets pkt. 2 ovenfor, er det Miljøstyrelsens vurdering, at der
er tale om en overførsel til midlertidig nyttiggørelse hos RGS Nordic, og at der her
foretages en forbehandling af affaldet før den endelige nyttiggørelse finder sted
hos deres aftagere. Vurderingen af indsigelsesgrunde skal derfor ske i medfør af
transportforordningens artikel 12.
Det fremgår herefter af transportforordningens artikel 12, stk. 1, litra g, at der
inden 30 dage efter datoen for den kompetente bestemmelsesmyndigheds
afsendelse af bekræftelsen i overensstemmelse med artikel 8 kan gøres indsigelse
mod en overførsel til nyttiggørelse, hvor forholdet mellem det affald, der kan
nyttiggøres, og det affald, der ikke kan nyttiggøres, den skønnede værdi af de
materialer, der nyttiggøres endeligt, eller udgifterne til nyttiggørelsen og
udgifterne bortskaffelse af den del, der ikke kan nyttiggøres, ikke begrunder
nyttiggørelsen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige betragtninger.
Det følger heraf, at Miljøstyrelsen kan gøre indsigelse mod overførsel af olieholdigt
spildevand, såfremt overførslen ud fra økonomiske og/eller miljømæssige
betragtninger ikke findes begrundet. Vurderingen af de økonomiske og/eller
miljømæssige hensyn skal i de konkrete sager foretages i relation til et eller flere af
følgende forhold:
forholdet (f.eks. det procentvise forhold) mellem olien, der kan
nyttiggøres, og det resterende spildevand, der ikke kan
nyttiggøres, men må bortskaffes,
den skønnede værdi af olien, der nyttiggøres endeligt, eller
19
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0020.png
udgifterne til nyttiggørelsen af olien og udgifterne til
bortskaffelse af det resterende spildevand, der ikke kan
nyttiggøres.
Miljøstyrelsen bemærker, at der i vurderingen ikke udelukkende må lægges vægt
på forholdet (f.eks. det procentvise forhold) mellem det materiale/stof, der kan
nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres, men må bortskaffes
23
.
Miljøstyrelsen har til brug for vurderingen af, om der er grundlag for at gøre
indsigelse, bedt RGS Nordic fremsende en række oplysninger. Oplysningerne
omhandler økonomiske-, miljømæssige- og CO2-forhold, der er forbundet med
affaldsbehandlingen af det olieholdige spildevand, og gennemgås nærmere
nedenfor sammen med en konkret vurdering heraf.
3.1. Økonomiske betragtninger
RGS Nordic har ved e-mail af 19. september (vedhæftet notat af 17. september)
oplyst bl.a., at værdien af olien i forhold til slutanvendelsen stiger væsentligt, og at
den endelige værdi afhænger af produktværdien for de fremstillede produkter. Den
højeste værdi opnås gennem oparbejdning af olieholdigt spildevand indeholdende
råolie
24
, hvor slutværdien udgør omkring 10 DKK/l, hvilket svarer til en
værdistigning på 10.000 DKK/tons. Oparbejdning af andre olietyper
25
giver også
en betydelig værdiforøgelse, hvor slutværdien svarer til en værdistigning på
omkring 1.500 DKK/tons. RGS Nordic har endvidere oplyst, at omkostningerne til
bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte del af affaldet er af samme størrelsesorden
som værdiforøgelsen for olieandelen.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 18. november 2021 fremsendt opfølgende
spørgsmål, hvor RGS Nordic blev bedt om at præcisere værdien af den endeligt
genvundne olie for begge anmeldelser samt præcisere udgifterne til bortskaffelsen
og nyttiggørelsen.
I e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic svaret, at for så vidt angår
GB0001009695 forventes et indhold på 1-2 % råolie, hvilket ved en leverance på
150.000 tons giver et udbytte på 1.500-3.000 tons råolie. Den samlede
værdistigning udgør derfor omkring 20 mioDKK (15-30 mio. DKK).
Omkostningerne til bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte vandige del af affaldet på
ca. 145.000 tons anslås at udgøre omkring 10 mio. DKK, mens omkostningerne til
genanvendelse af råoliedelen anslås at udgøre omkring 0,75-1,5 mio. DKK.
I samme e-mail har RGS Nordic svaret, at for så vidt angår NO500491 forventes et
indhold på ca. 0,7 % råolie og ca. 1,7 % olieemulsion, hvilket ved en leverance på
500.000 tons giver et udbytte på ca. 3.500 tons råolie og ca. 8.500 tons
olieemulsion. Den samlede værdistigning anslås derfor til omkring 35 mio. DKK
for råolie og omkring 12—13 mio. DKK for brændselsolie. Omkostningerne til
23
24
C-113/02,
Kommissionen mod Holland
Anmeldelsen GB0001009695 indeholder udelukkende olie af olietypen råolie.
25
Såsom olieemulsioner. Anmeldelsen NO500491 indeholder både råolie og
olieemulsioner.
20
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0021.png
bortskaffelse af den ikke-nyttiggjorte vandige del af affaldet på ca. 480.000 tons
anslås at udgøre omkring 33 mio. DKK. Omkostningerne til genanvendelse af
råoliedelen anslås at udgøre omkring 1,75 mio. DKK, mens omkostningerne til
nyttiggørelse af olieemulsionsandelen anslås at udgøre omkring 850.000 DKK
Vurdering af de økonomiske betragtninger
Ud fra det af RGS Nordic oplyste (se afsnittet ovenfor) om værdistigningen
forbundet med genvindingen af olien samt omkostningerne forbundet hermed, og
tillige indregnet omkostningerne til bortskaffelsen af den resterende del af affaldet,
kan økonomien ved affaldsbehandlingen samt genvindingen af olie opstilles
således for de to anmeldelser:
GB001009695
20 mio. (15-30 mio.) – 10 mio. – 1 mio. = 9 mio. DKK (4-19 mio. DKK)
NO500491
35 mio. + 12 mio. – 33 mio. – 1,75 mio. – 850.000 = 12.25 mio. DKK (13.25 mio
DKK)
Miljøstyrelsen lægger herefter til grund, at affaldsbehandlingen samt genvindingen
af olie for så vidt angår GB0001009695 medfører et overskud på omkring mindst
4 mio. DKK og højst 19 mio. DKK.
For så vidt angår NO500491 lægger Miljøstyrelsen til grund, at
affaldsbehandlingen samt genvindingen af olien medfører et overskud på omkring
mindst 12.25 mio. DKK og højst 13.25 mio. DKK.
Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at overførslerne af det olieholdige
spildevand til behandling hos RGS Nordic ses at være økonomisk velbegrundet,
selvom det procentvise forhold, mellem det der nyttiggøres (ml. 1-2,4% olie) og det
der bortskaffes, er meget stort. Det ses af ovenstående, at den skønnede værdi af
den endeligt nyttiggjorte olie klart overstiger udgifterne til nyttiggørelse og
udgifterne til bortskaffelse af det resterende spildevand. Der er derfor ikke
grundlag for at gøre indsigelse mod overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra
g, ud fra økonomiske betragtninger.
3.2. Miljømæssige betragtninger
Vurderingen af de miljømæssige betragtninger ses umiddelbart at være
vanskeligere end de økonomiske, da det i artikel 12, stk. 1, litra g, ikke ses nærmere
uddybet, hvad der menes med miljømæssige betragtninger i relation til forholdet
mellem det der bliver nyttiggjort, og det der ikke kan nyttiggøres. Det følger
således af C-113/02, at der ikke udelukkende kan lægges vægt på forholdet mellem
det affald, der kan nyttiggøres, og det, der ikke kan nyttiggøres, men at der kan
lægges vægt på dette forhold, når dette ud fra økonomiske og/eller miljømæssige
betragtninger ikke kan begrundes.
21
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0022.png
Miljøstyrelsen finder det i vurderingen relevant at inddrage det forhold, at der
alene nyttiggøres få procent (ca. 1 - 2,4 % olie)
26
, hvorefter det resterende
spildevand udledes til havet i henhold til den gældende miljøgodkendelse for RGS
Nordic. Miljøstyrelsen har herefter vurderet de udledninger til recipienten(havet),
som behandlingen af det olieholdige spildevand medfører og sammenholdt det
med de alternative behandlingsmuligheder i hhv. Storbritannien og Norge.
RGS Nordic har ved e-mail af 19. september 2021 (vedhæftet notat af 17.
september)
27
oplyst bl.a., at de tidligere har fået udarbejdet en rapport af
konsulentfirmaet NIRAS om de miljømæssige forhold for den alternative
affaldsbehandling af det olieholdige spildevand i Storbritannien hos virksomheden
Bran Sands Northumbrian Water (herefter Bran Sands). RGS Nordic har
endvidere oplyst, at NIRAS i deres rapport har redegjort for påvirkningen af
vandmiljøet fra udledning af spildevand fra behandlingen og de klimamæssige
påvirkninger ved udledning af CO2 og at de har anvendt den samme tilgang for det
olieholdige spildevand fra Norge, som den NIRAS anlagde ved analysen for
Storbritannien.
I samme e-mail har RGS Nordic videre oplyst, at det er NIRAS konklusion, at
udledningsvilkårene for RGS Nordics anlæg generelt set er strengere end
udledningsvilkårene for det alternative anlæg i Bran Sands, at der hos RGS Nordic
sker genvinding af olie, hvor det ikke er kendt om tilsvarende genvinding finder
sted ved Bran Sands, og at der er en CO2 besparelse på transporten. NIRAS
konkluderer, at behandlingen af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic er mindst
lige så god miljømæssigt som behandlingen i Storbritannien.
I samme e-mail har RGS Nordic oplyst, at der, for så vidt angår olieholdigt
spildevand fra Norge, kan sammenlignes med den alternative behandling af
olieholdigt spildevand hos virksomheden SAR, Mongstad. RGS Nordic har hertil
oplyst, at de til brug herfor har indhentet den gældende miljøgodkendelse for SAR,
og at udledningskravene for RGS Nordics anlæg generelt er strengere end
udledningsvilkår for SAR. RGS Nordic har udledningskrav på adskillige ekstra
organiske stoffer som PAH-forbindelser, LAS og Bisphenol A. For Metaller har
RGS Nordic lidt mere lempelige vilkår end SAR, men RGS Nordics udledninger
overholder også alle vilkår som miljøgodkendelsen for SAR. Størst forskel i vilkår
er på samlet udledning af organisk stof, hvor RGS Nordic har krav til COD på 175
mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 30-300 mg/l), mens SAR har krav til TOC på
1.000 mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 10-100 mg/l), hvormed SAR har betydeligt
mere lempeligere vilkår. RGS Nordic har herefter konkluderet, at behandlingen af
olieholdigt spildevand hos RGS Nordic er mindst lige så god miljømæssigt, som
behandlingen hos SAR i Norge.
Miljøstyrelsen har ved e-mail af 18. november 2021 fremsendt opfølgende
spørgsmål, hvor der blev anmodet om fremsendelse af dokumentation på, at RGS
26
Derudover er der ca. 1 % slam, der går til forbrænding med energiudnyttelse (R1), hvilket
dog ikke ændrer på vurderingen.
27
Oplysningerne blev indsendt på baggrund af et møde afholdt den 8. september 2021
mellem Miljøstyrelsen og RGS Nordic, hvor styrelsen oplyste om, hvilke oplysninger
styrelsen forventede at spørge RGS Nordic ind til for at kunne afslutte sagsbehandlingen.
22
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0023.png
Nordic overholder udledningskrav tilsvarende dem i SAR’s miljøgodkendelse for
udledning af tungmetaller. Endvidere blev der anmodet om fremsendelse af
analyser af de stoffer, der er sat krav til i hhv. RGS Nordics og SAR’s
miljøgodkendelser ved behandling af olieholdigt spildevand.
Ved e-mail af 8. december 2021 har RGS Nordic i bilag 1 fremsendt en
sammenligning af hhv. RGS Nordics og SAR’s spildevandsudledning indeholdende
en oplistning af udledningskravene for hhv. RGS Nordic og SAR, samt en oversigt
over de faktiske udledninger for hvert metal sammenholdt med anlæggenes
respektive udledningskrav. I bilag 2 og 3 har RGS Nordic fremsendt en beskrivelse
af det forventede olieholdige spildevand fra hhv. Norge og Storbritannien. Bilag 4
indeholder en beskrivelse af renseeffektiviteten for de relevante stofgrupper, mens
bilag 5 indeholder et eksempel på en analyse af olieholdigt spildevand fra en
tidligere tilsvarende overførsel.
Vurdering af de miljømæssige betragtninger
GB0001009695
Det er Miljøstyrelsens vurdering, for så vidt angår GB0001009695, at den af
NIRAS udarbejdede rapport om de miljømæssige forhold for den alternative
affaldsbehandling af det olieholdige spildevand i Storbritannien hos Bran Sands,
giver et retvisende billede af anlæggenes respektive miljøpåvirkninger
28
.
Det fremgår af NIRAS rapporten
29
, at de parametre, som er mest væsentlige for at
vurdere miljøeffekten af behandlingen af olieholdigt spildevand er COD
30
fratrukket BOD
31
, metaller samt PAH-forbindelser. Det fremgår videre, at Bran
Sands ikke har nogen grænseværdi for COD, og at miljøgodkendelsen for RGS
Nordic stiller krav til flere parametre og for flere af parametrene er
grænseværdierne lavere end for Bran Sands. De eneste to parametre, hvor Bran
Sands har lavere grænseværdier er for metallerne kviksølv og cadmium. Det
fremgår dog endvidere, at de faktiske udledninger for kviksølv og cadmium hos
RGS Nordic i olieholdigt spildevand er lavere end grænseværdierne for udledning
for såvel Bran Sands som RGS Nordic, hvorfor det ikke har nogen betydning, at
Bran Sands har lavere grænseværdi for de to metaller.
Det er herefter Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen af olieholdigt
spildevand hos RGS Nordic er mindst lige så god miljømæssigt, som behandlingen
hos Bran Sands i Storbritannien, og at behandlingen hos RGS Nordic udgør en
miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet
28
Det bemærkes, at dokumentationen tilsendt fra RGS Nordic viser grænseværdier som sat
i miljøgodkendelserne for hhv. RGS Nordic, Bran Sands og SAR, men at der alene er
fremsendt dokumentation for faktiske udledninger for RGS Nordic.
29
S. 19, pkt. 5.1.1
30
Chemical Oxygen Demand er en parameter der udtrykker det kemiske iltforbrug, dvs. den
forbrugte mængde ilt ved kemisk oxidation af vandprøven. Parameteren medtager udover
det organiske stof også forskellige uorganiske forbindelser.
31
Biochemical Oxygen Demand, er en parameter der udtrykker det biokemiske iltforbrug,
dvs. mængden af organisk stof udtrykt ved den mængde ilt der skal til for at nedbryde det
organiske stof under iltholdige forhold.
23
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0024.png
NO500491
Det er Miljøstyrelsens vurdering, for så vidt angår NO500491, at den af RGS
Nordic benyttede metode med at sammenholde RGS Nordics udledningskrav med
SAR’s udledningskrav efter deres miljøgodkendelse (og dermed benytte samme
tilgang som i NIRAS analysen), giver et retvisende billede af anlæggenes respektive
miljøpåvirkninger.
Det fremgår af de af RGS Nordic fremsendte oplysninger i e-mails af hhv. 19.
september (med tilhørende notat af 17. september 2021) og 8. december 2021, at
RGS Nordic har udledningskrav på adskillige ekstra organiske stoffer som PAH-
forbindelser, LAS og Bisphenol A. For Metaller har RGS Nordic lidt mere
lempelige vilkår end SAR, dog sådan, at RGS Nordics udledninger også overholder
alle vilkår som miljøgodkendelsen for SAR. En markant forskel i vilkår er på
samlet udledning af organisk stof, hvor RGS Nordic har krav til COD på 175 mg/l
(WT BREF 2018 BAT krav: 30-300 mg/l), mens SAR har krav til TOC på 1.000
mg/l (WT BREF 2018 BAT krav: 10-100 mg/l).
Miljøstyrelsen bemærker hertil, at den af RGS Nordic fremsendte dokumentation i
e-mail af 8. december 2021 viser, at RGS Nordic i deres faktiske målte udledninger
for metaller, som det klare udgangspunkt, ligger et godt stykke under de
udledningskrav, der er sat i miljøgodkendelsen for både SAR og RGS Nordic.
Styrelsen bemærker endvidere, at samme dokumentation viser, at RGS Nordic’
aktive kulfilter sørger for en yderligere reduktion af udledte stoffer, og ses særligt
effektivt overfor PFOS. Dette ekstra filter ses ikke at forefindes på SAR-anlægget.
Det er herefter Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen af olieholdigt
spildevand fra RGS Nordic i Norge hos RGS Nordic i Danmark er mindst lige så
god miljømæssigt, som behandlingen hos SAR i Norge, og at behandlingen hos
RGS Nordic udgør en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet.
3.2.1. Øvrige miljømæssige betragtninger
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at man ved en vurdering af de miljømæssige
betragtninger, og i fraværet af retspraksis herom, kan fortolke artikel 12, stk. 1,
litra g, i lyset af affaldsdirektivets og transportforordningens formål.
Det følger således af præambelbetragtning nr. 1, 2 og 8 i affaldsdirektivet
32
, at der
bør tilsikres en effektiv udnyttelse af naturressourcerne til at fremme den
cirkulære økonomis principper og bevare de naturlige ressourcer ved at fremme
nyttiggørelse. Af transportforordningens præambelbetragtning nr. 1 og 42
fremgår, at formålet overordnet set er at sikre en høj miljøbeskyttelse.
Miljøstyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at behandlingen hos RGS Nordic
sikrer en genvinding af olie af en sådan kvalitet, at den kan anvendes direkte til
raffinering af nye olieprodukter, herunder for råoliens vedkommende til samme
kvalitet som den oprindelige olie. Behandlingen hos RGS Nordic sikrer dermed en
så god materialenyttiggørelse som muligt og i overensstemmelse med
affaldshierakiet i affaldsdirektivets artikel 4. Affaldsbehandlingen vurderes
32
Direktiv 2018/851 af 30. maj 2019 om ændring af affaldsdirektivet.
24
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
2678998_0025.png
endvidere at udgøre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affaldet, jf. bl.a. pkt.
3.2 ovenfor. Det er derfor Miljøstyrelsens vurdering, at behandlingen hos RGS
Nordic lever op til formålet med affaldsdirektivet og transportforordningen,
hvorfor der ikke kan gøres indsigelse i medfør heraf.
3.2.2. Vurdering af CO2 påvirkning
Miljøstyrelsen har overvejet, om der i forbindelse med vurderingen af de
miljømæssige betragtninger også kan lægges vægt på udledningen af CO2
forbundet med behandlingen hos RGS Nordic sammenholdt med den CO2
besparelse som opnås ved behandlingen. Styrelsen har endvidere overvejet, om
der kan lægges vægt på en sammenligning af CO2 udledningen hos de respektive
anlæg, herunder CO2 udledning forbundet med transporten.
Det er dog Miljøstyrelsens opfattelse, at der ikke kan lægges vægt på CO2
udledning som en del af vurderingen af transportforordningens artikel 12, stk. 1,
litra g. Dette skyldes, at hverken transportforordningen eller
miljøbeskyttelsesloven
33
finder anvendelse ved CO2 udledning, hvorfor der ikke er
hjemmel i transportforordningen eller miljøbeskyttelsesloven til at lægge vægt
herpå i vurderingen.
3.3. Konklusion på indsigelsesmulighed
For så vidt angår vurderingen af de to anmeldelsers økonomiske forhold, viser en
gennemgang af sagens oplysninger, at behandlingen hos RGS Nordic giver et solidt
økonomisk overskud på omkring mindst 4 mio. DKK og højst 19 mio. DKK (for så
vidt angår GB0001009695), og et overskud på omkring mindst 12.25 mio. DKK og
højst 13.25 mio. DKK (for så vidt angår NO500491). Der er i den forbindelse lagt
vægt på den værdistigning, som er forbundet med nyttiggørelsen af olien samt
omkostningerne forbundet hermed, ligesom der er lagt vægt på omkostningerne til
bortskaffelsen af den resterende del af affaldet. Miljøstyrelsen vurderer på denne
baggrund, at overførslerne af det olieholdige spildevand til behandling hos RGS
Nordic ses at være økonomisk velbegrundet, selvom det procentvise forhold,
mellem det der nyttiggøres (ml. 1-2,4% olie) og det der bortskaffes, er meget stort.
Det konkluderes herefter, at den skønnede værdi af den endeligt nyttiggjorte olie
klart overstiger udgifterne til nyttiggørelse og udgifterne til bortskaffelse af det
resterende spildevand, hvorfor der ikke er grundlag for at gøre indsigelse mod
overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, ud fra økonomiske betragtninger.
For så vidt angår de to anmeldelsers miljømæssige betragtninger viser en
gennemgang af sagens oplysninger, herunder særligt en sammenligning af kravene
i de respektive miljøgodkendelser hos hhv. Bran Sands, SAR og RGS Nordic,
sammenholdt med de faktiske målte udledninger hos RGS Nordic, at
behandlingen af olieholdigt spildevand hos RGS Nordic i Danmark vurderes at
være mindst lige så god miljømæssigt, som behandlingen hos de øvrige anlæg.
33
Dele af transportforordningen er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1031 af 27. maj
2021 om overførsel af affald og overførsel brugt elektrisk og elektronisk udstyr
(import/eksport-bekendtgørelsen), som også har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.
25
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad værdien af nyttiggørelsen af det olieholdige spildevand dækker over
Affaldsbehandlingen vurderes endvidere at udgøre en miljømæssigt forsvarlig
håndtering af affaldet, og vurderes at leve op til affaldsdirektivets og
transportforordningens formål om ressourcegenanvendelse og en høj
miljøbeskyttelse.
Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at overførslerne af det olieholdige
spildevand til behandling hos RGS Nordic ikke giver grundlag for at gøre
indsigelse mod overførslerne i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, ud fra
miljømæssige betragtninger.
Endelig er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke kan lægges vægt på CO2
udledning forbundet med behandlingen, da der ikke ses at være fornøden hjemmel
hertil i transportforordningen eller miljøbeskyttelsesloven.
Samlet er det derfor Miljøstyrelsens konklusion, at der ikke er grundlag for at gøre
indsigelse mod de to anmeldelser i medfør af økonomiske og/eller miljømæssige
betragtninger i medfør af artikel 12, stk. 1, litra g, når disse vurderes i forhold til:
forholdet mellem olien, der kan nyttiggøres, og det resterende
spildevand, der ikke kan nyttiggøres, men må bortskaffes,
den skønnede værdi af olien, der nyttiggøres endeligt, eller
udgifterne til nyttiggørelsen af olien og udgifterne til
bortskaffelse af det resterende spildevand, der ikke kan
nyttiggøres.
26