Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1890
Den 9. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 182 (MOF alm. del) stillet 10. februar 2023 efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 182
”
Vil ministeren oplyse, hvordan og i hvilket omfang et nationalt sprøjteforbud i boringsnære
beskyttelsesområder eller lokale servitutter med sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder vil
påvirke de økonomiske forhold for økologer med markarealer i boringsnære beskyttelsesområder?
”
Svar
For økologisk markdrift i boringsnære beskyttelsesområder (herefter BNBO), vil der være et meget
begrænset driftstab i forbindelse med et nationalt sprøjteforbud i BNBO, da der på økologiske arealer
kun kan anvendes sprøjtemidler godkendt til økologisk drift. Der kan være et værditab i jordværdien,
da markerne i fremtiden ikke kan dyrkes ved anvendelse af sprøjtemidler, hvilket kan påvirke
forpagtningsaftaler eller eventuel salgspris.
Ved et nationalt sprøjteforbud i BNBO, hvor berørte lodsejere modtager kompensation, viløkologisk
dyrkede marker inden for BNBO vil efterfølgende ikke kunne modtage økologistøtte for arealerne
beliggende i BNBO, da man ikke kan få to typer støtte til det samme formål.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K