Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2673820_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1876
Den 9. marts 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 178 (MOF alm. del) stillet 10. februar efter ønske fra
Mette Abildgaard (K).
Spørgsmål nr. 178
”Kan ministeren fremvise en aftale mellem stat og kommune om, at kommuner pålægges at handle på
risikovurderinger af boringsnære beskyttelsesområder?”
Svar
Bekendtgørelse nr. 1476 af 17 december 2019 om vurdering af boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO) og indberetning fastsætter regler for kommunalbestyrelsernes pligt til at vurdere BNBO og
foretage indberetning herom. Derudover forpligter bekendtgørelsen kommunalbestyrelsen til at
underrette Miljøstyrelsen om årsagerne til, at der ikke iværksættes nye indsatser til beskyttelse,
såfremt kommunen har besluttet ikke at iværksætte indsatser. Det er kommunalbestyrelserne, der skal
tage stilling til beskyttelsen af BNBO. Der er ikke en forpligtigelse i miljøbeskyttelsesloven til at
kommunerne skal beskytte BNBO.
Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening indgik i 2019 en økonomisk aftale om BNBO-
indsatserne, hvori der blev afsat penge til kommunernes facilitering af frivillige aftaler, herunder yde
rådgivning, deltage i møder og bidrage til udarbejdelse af fælles aftalegrundlag.
Boringsnære beskyttelses områder kan beskyttes igennem frivillige aftaler mellem lodsejere og
vandværker eller ved kommunale påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 og 26 a.
Magnus Heunicke
/
Lea Frimann Hansen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk