MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om, i hvor store mængder og til hvilke formål anvendes PFAS ved efterforskning og udvinding af olie og gas i den i den danske del af Nordsøen

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2023-1780

Den 14. marts 2023

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 167 (MOF alm. del) stillet den 8. februar 2023 efter

ønske fra Marianne Bigum (SF).

Spørgsmål nr. 167

”Hvor stor en andel PFAS bidrager offshore anvendelsen af PFAS samlet til f.eks. på den danske

vestkyst? Kan der også være risiko for mere momentane spild som f.eks. ”blowouts” under boringer, og

bliver disse registreret? Anvendes PFAS også ifm. andre typer af boringer f.eks. af tunneller i

Danmark?”

Svar

Spørgsmålets to første led, der relaterer sig til offshore, har været forelagt Miljøstyrelsen, der har

oplyst følgende:

”Det er ikke er muligt baseret på den viden, der er indhentet i forbindelse med REACH

anvendelsesbegrænsningen for PFAS at svare på, ’hvor stor en andel PFAS bidrager offshore

anvendelsen af PFAS samlet til f.eks. på den danske vestkyst’. Generelt er tonnager og emissioner

estimeret samlet for EEA, og det er ikke muligt at trække data for den danske vestkyst ud.

”Blowout” kan give anledning til ukontrolleret udledning af olie og evt. produktionskemikalier til

havet. Hvis der sker et ”blowout”, vil det blive indberettet til Miljøstyrelsen som et spild i henhold til

bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet (bekendtgørelse nr. 874

af 27. juni 2016). Der har ikke i nyere tid været indrapporteret blowouts. Produktionskemikalier, som

udledes ved normal drift, godkendes i henhold til reglerne i offshore-udledningsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 394 af 17. juli 1984).”

./.

Der henvises desuden til besvarelsen af spørgsmål nr. 166 (MOF alm. del).

Spørgsmålets sidste led om, hvorvidt PFAS også anvendes ifm. andre typer af boringer, f.eks. af

tunneller, er forelagt Transportministeriet.

Transportministeriet har oplyst følgende:

”Der er ikke etableret - og er heller ikke aktuelle planer om - borede vejtunneler i Danmark. De

eksisterende vejtunneler er således anlagt som sænketunneler eller ved "cut-and-cover" metoden, lige

som tunnelen under Femern Bælt etableres som en sænketunnel. Jernbanetunnelen under Østrenden i

Storebælt er anlagt som boret tunnel i perioden 1988-1996. Det har ikke umiddelbart været muligt at

finde oplysninger om anvendelsen af PFAS i forbindelse med dette anlæg.

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K

Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 167: Spm. om, i hvor store mængder og til hvilke formål anvendes PFAS ved efterforskning og udvinding af olie og gas i den i den danske del af Nordsøen

For så vidt angår metrotunneler, har Transportministeriet forhørt sig hos Metroselskabet I/S, der har

oplyst følgende:

”I forbindelse med etablering af metrotunneler anvendes en lang række produkter, som skal sikre, at

borearbejdet med tunnelbore-maskinerne kan udføres optimalt sikkerhedsmæssigt og teknisk, og at

den færdige tunnel er af høj kvalitet i forhold til holdbarhed og tæthed af konstruktionerne.

De produkter, der kommer i kontakt med jord og/eller grundvand, kræver myndighedstilladelse i

henhold til §19 i miljøbeskyttelsesloven, før de kan anvendes.

Metroselskabet har i denne proces ikke kendskab til, at PFAS har indgået som indholdsstoffer i de

anvendte produkter til etablering af metrotunneler.””

Magnus Heunicke

Nina Porst