Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2668670_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023 - 1603
Den 28. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 146 (MOF alm. del) stillet 2. februar 2023 efter ønske fra
Carsten Bach (LA).
Spørgsmål nr. 146
”Når der i Miljøstyrelsens vejledningen står at ”udledning af spildevand uden tilladelse må således
behandles på samme måde, som ulovlig udledning af ajle og gylle”, vil ministeren bekræfte, at de
beviselige mange ulovlige udledninger af kommunalt spildevand, der har stået på i årevis, kunne have
været nedbragt med politianmeldelser og bødeforlæg på samme måde som i andre virksomheder, der
overtræder miljøregler ud fra devisen at ”ikke mindst fordi konsekvent reaktion er den eneste vej til at
nedbringe antallet af disse overtrædelser” jf. Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af
Miljøbeskyttelsesloven?”
Svar
Nej, det kan ministeren ikke bekræfte.
Miljøstyrelsen har hidtil fokuseret deres kræfter på at få sikret, at kommunerne indberetter så valide
data om overløbene som muligt, da dataene er med til at danne grundlag for den førte miljøpolitik på
vandområdet.
Miljøstyrelsen har samtidig de seneste år opprioriteret sit tilsyn med spildevandsforsynings-
selskabernes regnbetingede udledninger, herunder overløb, og i forbindelse hermed, at der foreligger
de fornødne udledningstilladelser.
I de tilfælde hvor Miljøstyrelsen har fået konkret kendskab til, at et spildevandsforsyningsselskabs
udledningstilladelser for overløb eller separatkloakerede udledninger er bortkommet eller ikke er i
selskabets besiddelse, har Miljøstyrelsen i henhold til gældende regler indskærpet over for det
pågældende spildevandsforsyningsselskab, at situationen skal lovliggøres.
Magnus Heunicke
/
Cecilie Spanner Rydeng
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk