Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2664196_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-1451
Den 20. februar 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 129 (MOF alm. del) stillet 31. januar efter ønske fra Mai
Villadsen (EL).
Spørgsmål nr. 129
”Kan ministeren bekræfte, at de miljøfarlige stoffer, der ifølge artiklen ”Dansk import af norsk
olieaffald: Minister griber ind i sag om RGS Nordic”, Ingeniøren, 9. januar 2023, overskrider de
gældende miljøkvalitetskrav i udledningen fra RGS Nordic, alle medfører behov for fastlæggelse af en
blandingszone (af forskellig udstrækning), såfremt udledningen skal være lovlig?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, som oplyser følgende:
"Ved
fastsættelse af grænseværdier for miljøfarlige forurenende stoffer i udledning af spildevand fra en
virksomhed inddrager miljømyndigheden konkret viden om de faktiske koncentrationer i spildevandet
samt relevante faktorer i det modtagende vandområde. Det gælder bl.a. initialfortyndingen, naturlige
baggrundskoncentrationer, i forvejen forekommende koncentrationer og om miljøkvalitetskravet i
forvejen er overskredet. Derudover skal miljømyndigheden også sikre, at udledning af miljøfarlige
forurenende stoffer begrænses svarende til anvendelse af bedste tilgængelig teknik (BAT).
Hvis et
miljøkvalitetskrav kræver overholdelse af strengere vilkår end dem, som følger af anvendelse af bedste
tilgængelige teknik (BAT), fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere vilkår i tilladelsen (den
kombinerede fremgangsmåde).
Viser det sig, at der trods anvendelse af BAT og den kombinerede
fremgangsmåde sker en udledning af et stof i koncentrationer over miljøkvalitetskravet, kan der være
relevant at udpege en blandingszone."
Magnus Heunicke
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk