MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: MFU spm. om ministrene deler den opfattelse, at vi bør gå i gang med at regulere sælbestanden af hensyn til sælormen, der ødelægger danske fødevarer, herunder torsken

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2023 - 1447

Den 27. februar 2023

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 127 (MOF alm. del) stillet den 31. januar 2023 efter ønske

fra Kim Edberg Andersen (NB).

Spørgsmål nr. 127

”Deler ministrene den opfattelse, at vi bør gå i gang med at regulere sælbestanden af hensyn til

sælormen, der ødelægger danske fødevarer, herunder torsken? Eller hvordan mener ministrene, at vi

kan sikre kvaliteten og sikkerheden i vores fødevarer med udbredelsen af sælorm i f.eks. torsk? Der

henvises til artiklerne ”Sælers parasitter volder bekymring: Første dansker er blevet smittet med

sælorm”, Fiskeritidende, den 24. august 2022 og ”Du kan blive syg af torsk med sælorm”, Berlingske,

den 7. oktober 2013.”

Svar

Når det samlede økosystem er i ubalance, eksempelvis pga. iltsvind, stigende havtemperaturer,

forurening, dårlig fødetilgang mv., bliver fisk mindre modstandsdygtige mod angreb af parasitter.

Økosystemet i Østersøen er i ubalance. Derfor er jeg også optaget af, at vi kan få genoprettet det samlede

økosystem.

I Danmark har vi to sælarter, hhv. gråsæl og spættet sæl, som begge er værter for parasitiske arter af

rundorme, der også findes i fisk. Både spættet sæl og gråsæl er omfattet af habitatdirektivet. Udnyttelse

af arterne skal derfor som udgangspunkt være foreneligt med opnåelse eller opretholdelse af gunstig

bevaringsstatus. Hvis man ønsker at fravige dette, kræver en reguleringstilladelse, at tre betingelser er

opfyldt: 1) der findes ikke nogen anden brugbar løsning, 2) foranstaltningen hindrer ikke opretholdelse

af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, og 3) foranstaltningen

er begrundet i en af bestemmelsens oplistede interesser, eksempelvis for at beskytte pressede

fiskebestande og forhindre alvorlig skade på fiskeri. Stillingtagen til ansøgning om regulering af gråsæl

og spættet sæl sker ud fra en konkret vurdering og sagsbehandles af Naturstyrelsens lokale enheder.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser, at selv få sæler, som er inficeret med

sælorm, sandsynligvis vil kunne smitte et stort antal torsk, hvis torsken i forvejen har et svækket

immunforsvar. Dermed vil der fortsat være risici for, at torsk indeholder sælorm, selvom sælbestanden

måtte blive reduceret betydeligt. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke vil være muligt, inden for

rammerne af habitatdirektivet, at regulere sælbestanden i et omfang, som vil betyde, at der ikke

forekommer sælorm i torsk.

For så vidt angår fødevaresikkerhed har jeg indhentet et bidrag fra ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri, der har oplyst følgende:

”Alle fiskevarer skal inspiceres for synlige parasitter af den fødevarevirksomhed, der

håndterer fiskevarerne. Hvis der findes en parasit, skal den fjernes, eller den inficerede del

Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K

Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 127: MFU spm. om ministrene deler den opfattelse, at vi bør gå i gang med at regulere sælbestanden af hensyn til sælormen, der ødelægger danske fødevarer, herunder torsken

af fisken bortskæres. Hvis en forbruger køber fersk fisk, kan det ikke udelukkes, at der kan

findes levedygtige parasitter i kødet. Dette skyldes, at parasitterne kan sidde dybt i kødet,

og dermed ikke er synlige. Parasitterne kan dog slås ihjel via en række

tilberedningsmetoder.

I hygiejneforordningen for animalske fødevarer (EF) 853/2004 er der en række

bestemmelser, der skal sikre, at eventuelle levedygtige parasitter slås ihjel i tilberedte

fiskeprodukter og i fiskeprodukter, der skal serveres rå. Hvis fiskevarer skal serveres rå

eller ikke undergår anden parasitdræbende behandling, skal de undergå en

frysebehandling først for at sikre, at eventuelle parasitter dræbes. Varmebehandlede

fiskevarer skal nå en kernetemperatur på minimum 60 °C i 1 minut. Dette er ligeledes

tilstrækkeligt til at dræbe parasitter som f.eks. sælorm. Tilpas kraftig saltning og

marinering er også tilstrækkeligt til at sikre, at der ikke er levende parasitter i fiskevaren.

Fødevarevirksomhederne skal kunne dokumentere over for Fødevarestyrelsen, at deres

valgte opskrift ikke tillader overlevelse af parasitter. Overholdes disse forholdsregler, vil

der ikke være levende parasitter i fiskevarerne, når de når den endelige forbruger, uanset

om den naturlige population af parasitter stiger.

For så vidt angår fødevarernes kvalitet, så indeholder de særlige mærkningsregler for fisk

ikke regler vedrørende parasitter eller kvalitet vedrørende parasitter. Ministeriet for

fødevarer, landbrug og fiskeri har ikke yderligere information om parasitters påvirkning af

fødevarekvaliteten af fisk.”

Magnus Heunicke

Katrine Nissen