Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2667127_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvor mange svinebesætninger, der siden forbuddet mod rutinemæssig ha-
lekupering trådte i kraft i Danmark, har fået en sanktion fra de danske myndigheder for, at hale-
kuperingen er foregået rutinemæssigt, og hvor stor en andel dette udgør af de kontrollerede besæt-
ninger?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”I 1994 trådte svinedirektivet
1
i kraft med kravet om, at halekupering ikke må foretages rutine-
mæssigt. Kravet trådte i kraft samtidigt i Danmark. Siden da er reglerne blevet skærpet af flere
omgange, senest i grisebekendtgørelsen
2
i 2019. Der blev for det første indført krav om, at der ved
halekupering skal foreligge skriftlig dokumentation for halebid, hvor der tidligere blot havde været
krav om en mundtlig erklæring fra besætningsejeren om behovet for halekupering. Det bemærkes
i den forbindelse, at dokumentationskravet omfatter hele produktionskæden. Det vil sige, at doku-
menterede halebid i en besætning, som modtager halekuperede grise, medfører, at en afsenderbe-
sætning må halekupere deres grise, hvis disse videresendes til den pågældende modtagerbesæt-
ning. Derudover blev der i 2019 også indført krav om, at besætningsejerne ved hjælp af en risiko-
vurdering med tilhørende handlingsplan skal finde og udbedre de faktorer i deres besætninger,
som kan give anledning til halebid.
Foreligger der ikke skriftlig dokumentation for halebid, eller hvis der ikke er foretaget foranstalt-
ninger til at forhindre halebid i forbindelse med risikovurdering med tilhørende handlingsplan,
kan der efter omstændighederne sanktioneres for rutinemæssig halekupering. Sanktionering for
rutinemæssig halekupering kan dog kun ske i forhold til besætninger, hvor halekupering faktisk
1
Rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse
af svin
2
Bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold grise
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om, hvor mange svinebesætninger, der siden forbuddet mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft i Danmark, har fået en sanktion fra de danske myndigheder for, at halekuperingen er foregået rutinemæssigt
foretages. Besætninger, der alene modtager halekuperede grise, men ikke selv foretager halekupe-
ring, kan ikke sanktioneres for rutinemæssig halekupering. Disse besætninger kan dog efter om-
stændighederne sanktioneres for overtrædelse af kravet om dokumentation for halebid eller kra-
vene til risikovurdering med tilhørende handlingsplan.
Fødevarestyrelsen har trukket data fra 2017 - 2022 samt gennemset dyrevelfærdsrapporterne fra
2004 og frem til 2016. Tidligere kontrolresultater ligger i Rigsarkivet, hvor det vil kræve en manuel
gennemgang af alle kontrolrapporter for at opgøre sanktioner for rutinemæssig halekupering. Fra
2004 og frem til februar 2023 er der givet i størrelsesordenen af 90 sanktioner for rutinemæssig
halekupering. Det er ikke retvisende at angive antal sanktioner i forhold til antal kontrollerede be-
sætninger, da der udelukkende kan sanktioneres for rutinemæssig halekupering i sobesætninger,
jf. ovenfor. Kontrolresultaterne er desuden ikke opdelt efter besætningstype.”
Jacob Jensen
/
Paolo Drostby
2