MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren er enig med EU's eksperter i dyrevelfærd, der har udtalt, at en intakt hale er den vigtigste dyrebaserede velfærdsindikator for smågrise og slagtesvin i besætninger

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Den 25. februar 2023

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-

udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. januar 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Er ministeren enig med forskere i dyrevelfærd og dyreadfærd i, at halekupering af grise er et ud-

tryk for, at man tilpasser dyret til systemet ved amputation af en større del af halen gennem afklip-

ning i stedet for at systemet tilpasses, de dyr, der skal leve i det? Der henvises til indlægget ”For-

skere i husdyr: Grisene mærker halekupering, og det er forkert, når landmænd siger, at det er til

grisens eget bedste”, Politiken, den 16. januar 2018.”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der

har oplyst følgende:

”Op gennem 1960’erne og 1970’erne blev den danske griseproduktion intensiveret, og grisebesæt-

ninger begyndte at opleve voldsomme problemer med halebid. Dette var et tegn på, at noget i nær-

miljøet ikke længere var i overensstemmelse med grisenes behov, da stressede grise oftere bider

hinanden i halerne. En intakt hale er således en vigtig dyrebaseret velfærdsindikator. På baggrund

af de store problemer med halebid begyndte man i slutningen af 1970’erne at halekupere grisene,

hvilket således var en form for symptombehandling på de stressende forhold. Siden dengang er der

dog kommet langt mere fokus på, at man skal blive bedre til at imødekomme dyrenes behov.

I 1994 blev rutinemæssig halekupering forbudt i EU. Forbuddet blev indført, fordi man ikke øn-

skede, at stress hos grise blev symptombehandlet med halekupering. Grise må dog stadig haleku-

peres, når en række betingelser er opfyldt netop for at undgå halebid. Senest i 2019 blev reglerne

for halekupering skærpet i Danmark. De nuværende regler stiller i forlængelse heraf krav om, at

der skal foreligge skriftlig dokumentation for halebid. Derudover skal besætningsejerne ved hjælp

af en risikovurdering og handlingsplan – netop fordi halebid er tegn på forringet trivsel – finde og

udbedre de faktorer i deres besætninger, som kan give anledning til, at grisene bider haler. Formå-

let med de danske regler er således, at grisenes forhold så vidt muligt skal forbedres med henblik

på at undgå at symptombehandle med halekupering.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 113: Spm. om ministeren er enig med EU's eksperter i dyrevelfærd, der har udtalt, at en intakt hale er den vigtigste dyrebaserede velfærdsindikator for smågrise og slagtesvin i besætninger

Der er dog ikke nogen tvivl om, at der stadig er store udfordringer med at undgå behovet for hale-

kupering i de danske besætninger. Der foretages ikke en registrering af, om besætninger har hale-

kuperede grise, men det er hovedsageligt stadig grise i specialproduktioner, der ikke halekuperes,

f.eks. grise under Det Statslige Dyrevelfærdsmærke. Fødevarestyrelsen vurderer, at andelen af pro-

ducerede grise med hele haler i de senere år har været under fem pct. På den baggrund har Føde-

varestyrelsen også stort fokus på området.

For det første har Fødevarestyrelsen netop opdateret vejledningen om halekupering, som indehol-

der retningslinjer for, hvordan reglerne på området skal fortolkes og anvendes i praksis. Opdate-

ringen betyder, at slagtegriseproducenterne skal skifte leverandør af smågrise, hvis de forventer at

kunne holde grise med hele haler, mens deres smågriseleverandør kun kan levere halekuperede

grise. Dette anses som et vigtigt skridt, da hensigten med reglerne udvandes, og fremdriften i an-

tallet af grise med hele haler kompromitteres, hvis besætninger, der gradvist eller helt kan holde

grise med hele haler, ikke modtager disse grise.

For det andet gennemfører Fødevarestyrelsen en stor kontrolkampagne med fokus på halekupe-

ringsreglerne i første halvår af 2023, og styrelsen planlægger endnu en kontrolkampagne senere

på året. I den forbindelse bliver de tilsynsførende klædt bedre på til at kontrollere reglerne end de

tidligere har været. Det er Fødevarestyrelsens håb, at disse tiltag kan være med til at styrke, at

halekuperingsreglerne fra 2019 fungerer efter hensigten.”

Jacob Jensen

Paolo Drostby