Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 25. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 30. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er ministeren enig med forskere i dyrevelfærd og dyreadfærd i, at halekupering af grise er et ud-
tryk for, at man tilpasser dyret til systemet ved amputation af en større del af halen gennem afklip-
ning i stedet for at systemet tilpasses, de dyr, der skal leve i det? Der henvises til indlægget ”For-
skere i husdyr: Grisene mærker halekupering, og det er forkert, når landmænd siger, at det er til
grisens eget bedste”, Politiken, den 16. januar 2018.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der
har oplyst følgende:
”Op gennem 1960’erne og 1970’erne blev den danske griseproduktion intensiveret, og grisebesæt-
ninger begyndte at opleve voldsomme problemer med halebid. Dette var et tegn på, at noget i nær-
miljøet ikke længere var i overensstemmelse med grisenes behov, da stressede grise oftere bider
hinanden i halerne. En intakt hale er således en vigtig dyrebaseret velfærdsindikator. På baggrund
af de store problemer med halebid begyndte man i slutningen af 1970’erne at halekupere grisene,
hvilket således var en form for symptombehandling på de stressende forhold. Siden dengang er der
dog kommet langt mere fokus på, at man skal blive bedre til at imødekomme dyrenes behov.
I 1994 blev rutinemæssig halekupering forbudt i EU. Forbuddet blev indført, fordi man ikke øn-
skede, at stress hos grise blev symptombehandlet med halekupering. Grise må dog stadig haleku-
peres, når en række betingelser er opfyldt netop for at undgå halebid. Senest i 2019 blev reglerne
for halekupering skærpet i Danmark. De nuværende regler stiller i forlængelse heraf krav om, at
der skal foreligge skriftlig dokumentation for halebid. Derudover skal besætningsejerne ved hjælp
af en risikovurdering og handlingsplan – netop fordi halebid er tegn på forringet trivsel – finde og
udbedre de faktorer i deres besætninger, som kan give anledning til, at grisene bider haler. Formå-
let med de danske regler er således, at grisenes forhold så vidt muligt skal forbedres med henblik
på at undgå at symptombehandle med halekupering.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K K