Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
2654506_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 1. februar 2023
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 164, som medlem af Folketinget Kim
Edberg Andersen (NB) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den
26. januar 2023.
Spørgsmål nr. S 164 fra medlem af Folketinget Kim Edberg Andersen (NB)
”Mener ministeren, at systemet er for rigidt når formidlingscenteret NaturBornholm
ikke må få dispensation til at indfange fisk til et akvarie med et klart formidlingsformål?
Hvis ja, er der noget ministeren kan og vil gøre for at løse problemet?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges ind til formidlingscenteret NaturBorn-
holms ønske om at fange et mindre antal torsk til deres akvarie.
Jeg har fuld forståelse for NaturBornholms ønske om at udstille torsk i deres akvarie.
Det formidlingsmæssige arbejde om vores farvande er en vigtig opgave, som vi skal
støtte op om. Som reglerne er i dag, kan der ikke gives dispensation til forsøgsfiskeri
med et formidlingsmæssigt formål.
Østersøen har igennem en årrække oplevet en forværret biologisk tilstand for flere fi-
skebestande, hvilket har haft en betydning for både det erhvervsmæssige og det rekrea-
tive fiskeri, som begge er blevet begrænset.
Med vedtagelse af EU-reglerne om fastsættelse af fiskerimuligheder i 2023 i Østersøen
blev det besluttet at videreføre lukkeperioderne i det erhvervsmæssige fiskeri fra 2022.
I lukkeperioderne er der lukket for fiskeri med alle typer redskaber for at give gydende
torsk ro. Der gælder dog visse undtagelser bl.a. for mindre garnfartøjer og med henblik
på videnskabelige undersøgelser. Ligeledes blev det besluttet at videreføre restriktio-
nerne for det rekreative fiskeri efter torsk i 2023.
På den korte bane har jeg bedt mine embedsfolk tage kontakt til NaturBornholm med
henblik på at vejlede centeret om muligheder for at skaffe de nødvendige fisk fra lokale
erhvervsfiskere inden for gældende regler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 104: Spm. om, hvad ministeren mener om, at Fiskeristyrelsen tilsyneladende har nægtet NaturBornholm en dispensation til at indfange 5-10 torsk til akvariet på stedet
På den lidt længere bane har jeg bedt ministeriet undersøge, om det fremadrettet kan
blive lettere at få tilladelse til at fange et mindre antal fisk til formidlingsmæssige formål.
Jacob Jensen
/
Nicolai Højlund
2