MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 313: Rigsrevisionens beretning nr. 15 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 313
Offentligt

April 2023

— 15/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Miljøministeriets og

Forsvarsministeriets

indsats mod PFAS

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 313: Rigsrevisionens beretning nr. 15 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS

15/2022

Beretning om

Miljøministeriets og

Forsvarsministeriets

indsats mod PFAS

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2023

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Miljøministeren og forsvarsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i august 2023.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-804-7

ISBN online 978-87-7434-805-4

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Miljøministeriets og Forsvarsmini-

steriets indsats mod PFAS

PFAS er en gruppe af mindst 12.000 kemikalier med en vand- og fedtafvi-

sende eller brandhæmmende effekt. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige

og skader miljø og drikkevand og udgør en sundhedsrisiko. Brandskum,

affald og industrispildevand er kendte kilder til udledning af PFAS. Ind-

satsen for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS følger af EU-lov-

givning og national lovgivning. PFOS er et særligt PFAS-stof, som har væ-

ret forbudt siden 2007.

Miljøministeriet har det overordnede ansvar for overholdelse af lovgiv-

ningen og skal føre tilsyn med regulerede PFAS-stoffer og import af affald

med farlige stoffer samt overvåge forekomster af PFAS i miljøet og fastsæt-

te grænseværdier.

Forsvarsministeriet har gennem en årrække anvendt brandskum på sine

82 brandøvelsespladser. I løbet af 11 år har Forsvarsministeriet ikke kort-

lagt alle sine 82 brandøvelsespladser. Der er konstateret PFAS-forurening

på 29 ud af 46 undersøgte pladser, heraf ligger 20 pladser i områder med

særlige drikkevandsinteresser, og 18 ligger inden for 250 meter fra et land-

brug.

Statsrevisorerne kritiserer Miljøministeriets og Forsvarsministeriets

indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Indsatsen har været så util-

strækkelig og langsommelig, at miljøet og danskernes sundhed har

været udsat for en unødig risiko.

Statsrevisorerne kritiserer, at Miljøministeriet først har ført tilsyn

med PFOS 7 år efter, at PFOS generelt blev forbudt, og først har ført

tilsyn med anvendelse af brandskum 10 år efter, at det blev forbudt.

24. april 2023

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Lars Christian Lilleholt

Monika Rubin

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets indsats for at kontrollere

og overvåge samt Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anven-

delse og udledning af PFAS og ministeriets håndtering af forureninger

har været helt utilstrækkelig.

Statsrevisorerne påtaler, at Forsvarsministeriet ikke straks har under-

rettet kommunale myndigheder om forurening med PFAS. I gennem-

snit er de kommunale myndigheder først blevet orienteret 11 måneder

efter, at forureningen blev konstateret. Ministeriet har heller ikke i ti-

de orienteret forpagtere af ministeriets arealer om risikoen for PFAS-

forurening. Dette er i gennemsnit først sket 4 år efter, at en undersø-

gelsesrapport er udarbejdet.

Statsrevisorerne har særligt hæftet sig ved disse undersøgelsesresultater:

•

Der er PFAS-forurening på 524 lokaliteter med særlig interesse for den

fremtidige drikkevandsforsyning.

•

772 ud af 3.038 vandværker har ikke testet for PFAS i perioden 2015-

2021. I 2022 overskred 7 vandværker grænseværdien for PFAS. Miljø-

ministeriet har først i 2022 stillet krav om, at vandværker skulle teste

deres drikkevand for 4 PFAS-stoffer senest den 1. marts 2023.

•

Miljøministeriet har ikke gjort brug af de muligheder for overvågning

af PFAS i drikkevand, overfladevand og spildevand, som lovgivningen

giver. Fx har Miljøstyrelsen ikke fastsat krav om, at affaldsdepoter skal

analyseres for PFAS.

•

Den kemiske tilstand for 99 % af de danske vandløb er ukendt.

•

Der er indikationer på, at Forsvarsministeriet har lagret brandskum

med PFOS 11 år efter, at det blev forbudt.

•

Forsvarsministeriet kan ikke dokumentere, at ministeriet har lovplig-

tige tilladelser til spildevandsudledning på 42 ud af 47 brandøvelses-

områder.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

........................................................................

2. Anvendelse og udledning af PFAS

......................................................................................

2.1. Miljøministeriets indsats for at kontrollere anvendelse og udledning af

PFAS

.....................................................................................................................................................

2.2. Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af

PFAS

.....................................................................................................................................................

3. Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

....................................................

3.1. Miljøministeriets overvågning af forureninger

...................................................................

3.2. Forsvarsministeriets håndtering af forureninger

.............................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

...........................................................................

Bilag 3. Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser i områder med

særlige drikkevandsinteresser

....................................................................................................................

Bilag 4. Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser nær landbrug

.....................

Bilag 5. Ordliste

...................................................................................................................................................

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og

afgiver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17,

stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger

af § 2, stk. 1, nr. 1, jf.§ 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 12. Forsvarsministeriet og

§ 23. Miljøministeriet.

I undersøgelsesperioden 2007-2021 har der været følgende

ministre:

Forsvarsministeriet:

Søren Gade: april 2004 - februar 2010

Gitte Lillelund Bech: februar 2010 - oktober 2011

Nick Hækkerup: oktober 2011 - august 2013

Nicolai Wammen: august 2013 - juni 2015

Carl Holst: juni 2015 - september 2015

Peter Christensen: september 2015 - november 2016

Claus Hjort Frederiksen: november 2016 - juni 2019

Trine Bramsen: juni 2019 - februar 2022

Miljøministeriet:

Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007

Troels Lund Poulsen: november 2007 - februar 2010

Karen Ellemann: februar 2010 - oktober 2011

Ida Auken: oktober 2011 - februar 2014

Kirsten Brosbøl: februar 2014 - juni 2015

Eva Kjer Hansen: juni 2015 - februar 2016

Esben Lunde Larsen: februar 2016 - maj 2018

Jakob Ellemann-Jensen: maj 2018 - juni 2019

Lea Wermelin: juni 2019 - december 2022

Beretningen har i udkast været forelagt Forsvarsministeriet og

Miljøministeriet, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er af-

spejlet i beretningen.

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod

PFAS. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i juni 2022. Siden vi

igangsatte undersøgelsen, er debatten om PFAS, herunder særligt i forbindelse med

afdækningen af områder med PFAS-forurening, øget.

2. Gruppen af PFAS-stoffer omfatter mindst 12.000 kemikalier, hvoraf mange er ble-

vet brugt i sammenhænge, hvor der ønskes en vand- og fedtafvisende eller brand-

hæmmende effekt, fx i brandskum. PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og bliver der-

for kaldt evighedskemikalier.

PFAS påvirker miljøet og derigennem vores drikkevand og fødevarer. Mennesker ek-

sponeres derfor særligt for PFAS ved indtag af drikkevand og fødevarer. Når menne-

sker eksponeres for PFAS, kan der opstå sundhedsrisici.

Der er 22 PFAS-stoffer, der er regulerede. Heraf er 2 grupper af PFAS-stoffer forbudt.

PFOS har med få undtagelser været forbudt i EU siden 2007, og PFOA har været for-

budt i EU siden 2020. PFOS er dermed det PFAS-stof, der har været reguleret længst,

og beretningen fokuserer derfor i enkelte afsnit særskilt på PFOS.

3. Indsatsen mod PFAS følger af lovgivning, som omhandler begrænsning af anvendel-

se og udledning samt overvågning og håndtering af forureninger. Området er regule-

ret af både EU-lovgivning og af national lovgivning.

Miljøministeriet har det overordnede ansvar for at både EU-lovgivning og national lov-

givning overholdes i forhold til markedsføring, anvendelse, udledning, overvågning og

håndtering af regulerede PFAS-stoffer. Miljøministeriet skal føre tilsyn med regulere-

de PFAS-stoffer i produkter, overvåge forekomster af PFAS i miljøet og fastsætte

grænseværdier. Miljøministeriet har desuden ansvaret for, at reglerne for import af af-

fald med farlige stoffer, herunder PFOS, til Danmark overholdes.

Udledning af PFAS fra brandskum, affald og industrispildevand er kendte kilder til for-

urening med PFAS, men forureningen kan også stamme fra andre kilder. Da vi igang-

satte undersøgelsen, havde miljømyndighederne et særligt fokus på udledning af

PFOS fra brandøvelsespladser. Forsvarsministeriet har i forbindelse med sine aktivi-

teter på fx flyvestationer igennem en årrække anvendt store mængder brandskum på

sine brandøvelsespladser. På den baggrund besluttede vi, at undersøgelsen skulle om-

fatte Forsvarsministeriet indsats for at begrænse udledning af PFAS fra brandøvelses-

pladser.

| Introduktion og konklusion

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og Forsvarsmini-

steriet har haft en tilfredsstillende indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Vi be-

svarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvarsministeriets indsats for

at begrænse anvendelse og udledning af PFAS været tilfredsstillende?

•

Har Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsministeriets indsats for at

håndtere forureninger med PFAS været tilfredsstillende?

•

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS har været me-

get utilfredsstillende i perioden 2007-2021. Ministeriernes indsats har på

flere områder været både utilstrækkelig og langsommelig. Konsekvensen

er, at miljøet og menneskers sundhed kan have været udsat for en unødig

risiko.

Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvarsministeriets indsats for at

begrænse anvendelse og udledning af PFAS har været meget utilfredsstillende

Miljøministeriet har først ført tilsyn med PFOS 7 år efter, at et generelt forbud trådte i

kraft, og har først ført tilsyn med PFOS i brandskum 10 år efter, at et forbud mod an-

vendelse trådte i kraft. Ministeriet har ikke baseret sit tilsyn med PFOS på en dokumen-

teret risikovurdering. Miljøstyrelsen har desuden ikke fastsat krav til overvågning af ud-

ledning af PFAS fra affaldsdepoter, som hører til gruppen af særligt forurenende virk -

somheder i Danmark.

Der er klare indikationer på, at Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS 11

år efter, at dette blev forbudt, og at Forsvarsministeriet har anvendt brandskum med

PFOS 3 år efter, at dette blev forbudt. Forsvarsministeriet har den påkrævede tilladel-

se til at udlede spildevand fra brandøvelsespladser på 5 ud af 47 områder, men kan ik-

ke dokumentere tilladelser til udledning af spildevand fra brandøvelsespladser på de

resterende 42 områder.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har igangsat en systematisk inspektion af

alle lagre med brandskum på alle ministeriets områder for at undersøge, om der fort-

sat kan være brandskum på lager, der indeholder PFOS og PFOA, og i givet fald destru-

ere dette. Forsvarsministeriet oplyser videre, at ministeriet er i gang med at sikre, at

det har alle lovpligtige spildevandstilladelser.

Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsministeriets indsats for at

håndtere forureninger med PFAS har været meget utilfredsstillende

Miljøministeriet har ikke anvendt de muligheder, som loven giver, til at sikre en tilstræk-

kelig overvågning af PFAS i drikkevand, overfladevand og spildevand.

Rigsrevisionens analyse af data viser, at 7 ud af 3.038 vandværker på et tidspunkt over-

skred grænseværdien for PFAS i 2022, og at 772 vandværker ikke havde testet for PFAS

i perioden 2015-2021. Desuden viser analysen, at der i 2022 er PFAS-forurening på 524

lokaliteter i områder med særlige drikkevandsinteresser for fremtidens vandforsyning

i Danmark over de nuværende grænseværdier. Grænseværdierne er løbende blevet

skærpet i undersøgelsesperioden. Det betyder, at flere af de nuværende forureninger

ikke tidligere blev anset for at være forureninger.

| Introduktion og konklusion

Forsvarsministeriet har ikke orienteret kommunale miljømyndigheder om forurening

med PFAS på ministeriets arealer, straks forureningerne blev konstateret. I gennem-

snit er der gået ca. 11 måneder, fra en undersøgelsesrapport om en konstateret forure-

ning blev udarbejdet, til den blev sendt til den relevante kommune. Forsvarsministeri-

et har orienteret forpagtere af ministeriets arealer om risikoen for forurening med PFAS

op til flere år efter, at PFAS-forurening kunne konstateres i nærheden af de forpagtede

områder. I gennemsnit er der gået ca. 4 år, fra en undersøgelsesrapport om en konsta-

teret forurening blev udarbejdet, til forpagterne blev orienteret. Forsvarsministeriet

har siden 2012 kortlagt 28 ud af 82 brandøvelsespladser, hvor der er risiko for PFAS-for-

urening.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har prioriteret at foretage frivillige foru-

reningsundersøgelser på de brandøvelsespladser, hvor ministeriet har vurderet, at der

var størst risiko for forurening med PFAS. Det drejer sig indtil videre om 46 af de 82

brandøvelsespladser.

Rigsrevisionens analyse af data viser, at 20 af Forsvarsministeriets 29 brandøvelses-

pladser med konstateret PFAS-forurening ligger i områder med særlige drikkevandsin-

teresser, og 18 ligger inden for 250 meter fra et landbrug.

Overvågning og håndtering af forurening med PFAS.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

5. PFAS (per- og polyfluoroalkylstoffer) er en gruppe menneskeskabte fluorerede ke-

mikalier, hvoraf det første har været brugt siden 1949. Stofferne er svært nedbrydelige.

PFAS er udbredt i miljøet, og mange PFAS-stoffer ophobes i dyr og mennesker. Figur

1 viser, hvordan brugen af PFAS kan påvirke miljø og mennesker.

Figur 1

Mulige påvirkningsveje af PFAS til miljø og mennesker

BRANDSLUKNINGS-

SKUM

MILJØ

INDUSTRI

AFFALDS- OG

SPILDEVANDS-

HÅNDTERING

DRIKKEVAND OG

FØDEVARER

FORBRUGER-

PRODUKTER

Vandtætte

tekstiler

Møbler og

tæpper

Non-stick-

pander

MENNESKELIG

EKSPONERING

HELBREDSEFFEKTER

•

forhøjet kolesterol

•

nedsat antistof-

•

nedsat fødselsvægt

•

leverpåvirkning.

Personlig

pleje

respons ved vacciner

Emballage fra føde-

varer uden for

Danmark

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af The European Environment Agency og Maine Department of Agri-

culture, Conservation & Forestry.

Figur 1 illustrerer, at PFAS anvendes af virksomheder i industrien, i brandskum og i en

lang række forbrugerprodukter. PFAS udledes til miljøet fra en række kilder, fx fra

brandskum, forbrugerprodukter, affald og spildevand fra industri. PFAS ophobes i mil-

jøet og i sidste ende i drikkevand og fødevarer. Mennesker eksponeres for PFAS både

gennem forbrugerprodukter og i miljøet.

| Introduktion og konklusion

6. Brandskum er ifølge Miljøministeriet årsag til flere af de forureninger med PFAS,

der er konstateret i Danmark. Figur 2 giver et overblik over de vigtigste nedslags-

punkter i forhold til Miljøministeriets og Forsvarsministeriets viden om og regulerin-

gen af PFAS.

Figur 2

Miljøministeriets og Forsvarsministeriets viden om og regulering af PFAS

1949

2000

2004

Det første PFAS sættes i produktion.

Miljøministeriet får viden fra OECD om, at PFOS er svært nedbrydeligt i miljøet, at PFOS ophobes i dyr og mennesker, og at

PFOS potentielt kan udgøre en risiko for menneskers sundhed og miljøet.

Forsvarsministeriet står på listen over relevante modtagere af Miljøstyrelsens rapport om PFOS. Af rapporten fremgår det, at

brandslukningsskum repræsenterer området med den største risiko for store udslip direkte til miljøet.

Det svenske miljøministerium skriver i et notat til Miljøstyrelsen, at PFOS er svært nedbrydeligt, ophobes i dyr og mennesker ,

og at det er giftigt. I notatet står der, at PFOS findes i miljøet såvel som i blodprøver fra mennesker. Der er også en sammen-

hæng mellem blærekræft hos mennesker og reproduktionstoksicitet hos forsøgsdyr. Endvidere er PFOS fundet i USA i drikke-

vand og i miljøet i 2002.

EU offentliggør et direktiv den 27. december 2006, som forbyder PFOS på baggrund af en risikovurdering for mennesker og

miljø.

Det fremgår af Miljøstyrelsens statusrapport (NOVANA) i 2006, at PFAS og især PFOS er svært nedbrydeligt og ophobes

gennem fødekæden.

Det fremgår af et referat fra et koordinationsmøde mellem Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets Bygnings - og Etablisse-

mentstjeneste i september 2010, at mange skumvæsker indeholder PFOS eller PFOS-relaterede stoffer, som er svært ned-

brydelige, som ophobes i dyr og mennesker, og som er giftige. Det fremgår, at der findes skumvæsker uden fluorforbindelser.

Forsvarsministeriet påtænker en udskiftning i de kommende år, dog under hensyntagen til økonomien, da det er bekosteligt.

EU fastsætter et forslag til en grænseværdi for PFOS i overfladevand på baggrund af en risikovurdering for miljø og menne-

skers sundhed.

Forsvarsministeriet undersøger for første gang brandøvelsespladser for PFAS og finder forureninger.

EU fastsætter en grænseværdi for PFOS i overfladevand. PFOS bliver et prioriteret farligt stof i vandrammedirektivet. Med-

lemslandene skal implementere grænseværdien i 2018.

Miljøministeriet gennemfører en screeningsundersøgelse, der viser PFAS-forurening ved fx Forsvarsministeriets brandøvel-

sespladser, affaldsdepoter mv.

Miljøministeriet indfører de første grænseværdier for 12 PFAS-stoffer i drikkevand.

EU’s fødevaresikkerhedsautoritet EFSA udsender skærpede risikovurderinger for PFOS og PFOA. Risikovurderingen er mid-

lertidig.

Miljøministeriet skærper grænseværdierne for PFOS og PFOA i drikkevand samt de vejledende grænseværdier for jord og

grundvand på baggrund af EFSAs midlertidige vurdering. Grænseværdierne er midlertidige.

EU’s fødevaresikkerhedsautoritet EFSA udsender endelig risikovurdering for 4 PFAS-stoffer.

EU vedtager nyt drikkevandsdirektiv (2020/2184) af 16. december 2020 med krav om at måle for 20 PFAS-stoffer senest

12. januar 2026.

Miljøministeriet skærper grænseværdierne for 4 PFAS-stoffer i drikkevand samt de vejledende grænseværdier for jord og

grundvand på baggrund af EFSAs vurdering.

På baggrund af sager om forurening med PFAS beder Miljøministeriet kommuner, regioner, Forsvarsministeriet og listevirk-

somheder identificere brandøvelsespladser med henblik på at undersøge for forurening med PFAS.

Miljøministeriet stiller krav til større vandværker om at teste drikkevandet for 4 PFAS-stoffer senest den 21. november 2022

og for mindre vandværker senest den 1. marts 2023.

Miljøministeriet

Forsvarsministeriet

2006

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2019

2020

2021

2022

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljøministeriet og Forsvarsministeriet.

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 2, at Miljøministeriet i 2000 og i 2004 fik viden om, at PFOS (per-

fluoroctansulfonsyre) er svært nedbrydeligt, ophobes i mennesker, dyr og miljø, er gif-

tigt og er mistænkt for at være kræftfremkaldende. I 2006 fik Miljøministeriet viden

fra EU om PFOS’ risiko for menneskers sundhed. EU

offentliggjorde den 27. decem-

ber 2006 et direktiv, der forbød PFOS i en række produkter. Det fremgår også af Mil-

jøstyrelsens rapport om overvågning af miljøet (NOVANA) fra 2006, at en række

PFAS-stoffer er svært nedbrydelige og ophobes i miljø og mennesker.

Det fremgår af materiale fra Miljøstyrelsen i 2004, at Forsvarsministeriet stod på Mil-

jøstyrelsens liste over modtagere af en rapport, hvoraf det fremgik, at anvendelsen af

PFOS i brandskum udgør den største risiko for direkte udslip til miljøet. Herudover

fremgår det af et referat fra et koordinationsmøde mellem Forsvarets Materieltjene-

ste og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i 2010, at Forsvarsministeriet

var vidende om, at PFOS og andre PFAS-stoffer i brandskum var svært nedbrydelige,

ophobes i miljøet og er giftige. Forsvarsministeriet undersøgte i 2012 første gang nog-

le af sine brandøvelsespladser for PFAS og fandt PFAS-forurening flere steder.

Miljøministeriet lavede i 2014 en screeningsundersøgelse for 9 PFAS-stoffer, der viste,

at der var PFAS i miljøet i Danmark, fx ved brandøvelsespladser. Det fremgår af den

danske implementering af direktivet fra december 2006 i bekendtgørelse 1433/2007,

at brandslukningsskum, der var solgt før den 27. december 2006, kunne anvendes

indtil den 27. juni 2011. Det generelle forbud mod import, salg og anvendelse af PFOS

som stof eller bestanddel af et kemisk produkt trådte i kraft den 27. juni 2008.

7. Miljøministeriet fastsætter løbende grænseværdier for PFAS i miljøet. Grænsevær-

dierne fastsættes bl.a. på baggrund af stoffernes farlighed for miljø og menneskers

sundhed. Vi har indhentet data om målinger af PFAS-forureninger i Danmark i perio-

den 2015-2022. Figur 3 viser den aktuelle status for PFAS-forureninger opgjort i no-

vember 2022.

Grænseværdier

Der findes forskellige beteg-

nelser for de tilladte niveauer

af PFAS i miljøet. Miljøbeskyt-

telsesloven anvender i § 14

kvalitetskrav.

I EU-lovgivning

anvendes betegnelse miljø-

kvalitetskriterier,

som er fast-

sat på baggrund af en risiko-

vurdering. I denne undersø-

gelse benævnes disse som

grænseværdier.

| Introduktion og konklusion

Figur 3

Status for PFAS-forureninger over de

nuværende grænseværdier

opgjort den 1. november 2022

Note: Nogle brandøvelsespladser og mange lokaliteter ligger så tæt placeret, at de ikke kan identificeres individuelt på kortet. Kortet gengiver PFAS-

forureninger, uanset om de er konstateret i grundvand, overfladevand, jord eller drikkevandsboringer. For 2 af Forsvarsministeriets brandøvel-

sespladser er der leveret opdaterede data den 12. januar 2023. Der gælder flere forskellige grænseværdier for jord, overfladevand og drikke-

vand. Grænseværdierne er løbende blevet skærpet i undersøgelsesperioden. Det betyder, at flere af de aktuelle forureninger ikke tidligere blev

anset for at være forureninger, fordi forekomsterne af PFAS lå under de daværende grænseværdier.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra regionerne, GEUS, Forsvarsministeriet og Bornholms Regionskommune.

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 3, at der er 1.244 lokaliteter markeret med sort, hvor der den 1. no-

vember 2022 var konstateret et indhold af PFAS over de

nuværende grænseværdier.

På kortet fremgår herudover med rød de 29 af Forsvarsministeriets brandøvelsesplad-

ser, hvor der ligeledes er konstateret PFAS-forurening over de

nuværende grænse-

værdier.

Regulering og ansvarsfordeling mellem myndigheder

8. EU har fastsat regler for PFAS, herunder for anvendelse, udledning, overvågning og

håndtering, i en række forordninger og direktiver. Herudover er der en række natio-

nale love og bekendtgørelser, der regulerer PFAS, hvoraf nogle følger af direktiver. En

oversigt over reguleringen af området findes i bilag 1, boks A.

9. Figur 4 viser Miljøministeriets og Forsvarsministeriets opgaver og ansvar.

Figur 4

Miljøministeriets og Forsvarsministeriets opgaver og ansvar for området

Kilde:

Rigsrevisionen.

| Introduktion og konklusion

Det fremgår af figur 4, at Miljøministeriet har det overordnede ansvar for at både EU-

lovgivning og national lovgivning overholdes i forhold til anvendelse, udledning, over-

vågning og håndtering af regulerede PFAS-stoffer. Miljøministeriet skal føre tilsyn med

regulerede PFAS-stoffer i produkter, overvåge forekomst af PFAS i miljøet og fastsæt-

te grænseværdier. Forsvarsministeriet skal som lodsejer med brandøvelsespladser ef-

terleve miljølovgivningen.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

10. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og Forsvarsmini-

steriet har haft en tilfredsstillende indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Vi be-

svarer følgende spørgsmål:

Har Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvarsministeriets indsats for

at begrænse anvendelse og udledning af PFAS været tilfredsstillende?

•

Har Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsministeriets indsats for at

håndtere forureninger med PFAS været tilfredsstillende?

•

11. Undersøgelsen er baseret på dokumenter og data fra Miljøministeriet og Forsvars-

ministeriet samt underliggende styrelser. I undersøgelsen indgår GIS-kort med data

om PFAS-forureninger. De data, der indgår i undersøgelsen, stammer fra regionerne,

GEUS og Forsvarsministeriet samt fra offentligt tilgængeligt kilder.

Revisionskriterierne er hovedsageligt baseret på EU-lovgivning og national lovgivning,

herunder bekendtgørelser. Undersøgelsesmetoden og retskilder uddybes i bilag 1.

12. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

13. Undersøgelsen omfatter materiale om Miljøministeriets og Forsvarsministeriets

indsats mod PFAS for perioden 2007-2021. Afgrænsningen til 2007 skyldes, at PFOS

i brandskum blev forbudt den 27. december 2006. Herudover indgår data fra 2022 i

opgørelsen af omfanget af identificerede PFAS-forureninger i Danmark samt enkelte

korrespondancer, hvori ministerierne har udtalt sig om begivenheder, der er omfattet

af undersøgelsesperioden. Ligeledes er status for kortlægning af Forsvarsministeriets

brandøvelsespladser fra januar 2023.

14. Undersøgelsen er afgrænset til Miljøministeriet, hvis kerneopgave er at regulere og

føre tilsyn med miljøområdet, og til Forsvarsministeriet, som er en stor statslig aktør,

der har anvendt brandskum med PFAS. Miljøministeriet skal både føre tilsyn med

PFOS og PFOA, efter stofferne blev forbudt henholdsvis ultimo 2006 og 2020. Vi har

i undersøgelsen fokus på PFOS, fordi det er dét stof, som blev forbudt først og har væ-

ret det i en længere årrække.

Andre myndigheder har ansvaret for dele af indsatsen mod PFAS, fx Fødevarestyrel-

sen, Sundhedsministeriet og Arbejdstilsynet. Disse myndigheder indgår ikke i under-

søgelsen.

Introduktion og konklusion |

15. Det er kommunerne, der er ansvarlige for at føre tilsyn med affald, herunder affald

med PFAS, og for at stille krav til grænser for udledning af PFAS for langt de fleste virk-

somheder. Kommunerne har også ansvaret for at føre tilsyn med kvaliteten af drikke-

vandet og er derudover miljømyndighed for langt størstedelen af Forsvarsministeriets

arealer. Kommunerne indgår ikke i undersøgelsen, da Rigsrevisionen ikke har mandat

til at revidere kommunernes opgaveløsning.

Regionerne indgår heller ikke i undersøgelsen. Det skyldes, at Forsvarsministeriet selv

har ansvaret for at kortlægge mulige forureninger på sine områder på vidensniveau 1,

mens regionerne har ansvaret for at kortlægge til vidensniveau 2. Vi undersøger ikke

denne del af kortlægningen.

I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 viser et kort over For-

svarsministeriets brandøvelsespladser. Bilag 3 viser et kort over Forsvarsministeriets

forurenede brandøvelsespladser i områder med særlige drikkevandsinteresser. Bilag

4 viser et kort over Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser nær land-

brug. Bilag 5 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Forsvarsministeriet skal ved

kortlægning til niveau 1 kort-

lægge Forsvarsministeriets

arealer med mulige forurenin-

ger med PFAS. Dette omfatter

en miljøhistorisk redegørelse

for historiske aktiviteter, tilla-

delser, udledning af kemiske

stoffer mv.

Regionerne foretager kortlæg-

ning til niveau 2 på Forsvars-

ministeriets arealer. Kortlæg-

ning til niveau 2 omfatter kon-

krete målinger i miljøet og for-

ureningens udbredelse og om-

fang.

| Anvendelse og udledning af PFAS

2. Anvendelse og

udledning af PFAS

Delkonklusion

Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvarsministeriets indsats

for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS har været meget utilfreds-

stillende.

Miljøministeriet har først ført tilsyn med PFOS 7 år efter, at et generelt forbud trådte i

kraft, og har først ført tilsyn med PFOS i brandskum 10 år efter, at et forbud mod an-

vendelse trådte i kraft. Endvidere har Miljøministeriet ikke dokumenteret, at tilsynet

med PFOS var baseret på en risikovurdering. Miljøstyrelsens sagsbehandling af import

af affald med PFOS til bortskaffelse til en virksomhed er herudover ikke sket på et sik-

kert grundlag. Miljøstyrelsen har desuden ikke fastsat krav til overvågning af udledning

af PFAS fra affaldsdepoter, som hører til gruppen af særligt forurenende virksomheder

i Danmark.

Der er klare indikationer på, at Forsvarsministeriet har lagret brandskum med PFOS 11

år efter, at dette blev forbudt, og at ministeriet har anvendt brandskum med PFOS 3 år

efter, at dette blev forbudt. Forsvarsministeriet har endvidere ikke fulgt producentens

forskrifter i de såkaldte sikkerhedsdatablade for forsvarlig brug af brandskum med

PFAS, men har flere steder udledt slukningsvand direkte til miljøet. Forsvarsministeri-

et har den påkrævede tilladelse til at udlede spildevand fra brandøvelsespladser på 5 ud

af 47 områder, men Forsvarsministeriet kan ikke dokumentere tilladelser til udledning

af spildevand fra brandøvelsespladser på de resterende 42 områder.

Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriet har igangsat en systematisk in-

spektion af alle lagre med brandskum på alle ministeriets områder for at undersøge, om

der fortsat kan være brandskum på lager, der indeholder PFOS og PFOA, og i givet fald

destruere dette. Forsvarsministeriet oplyser videre, at ministeriet er i gang med at si-

kre, at det har alle lovpligtige spildevandstilladelser.

16. Dette kapitel handler om Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvars-

ministeriets indsats for at begrænse anvendelse og udledning af PFAS i perioden

2007-2021.

Anvendelse og udledning af PFAS |

2.1. Miljøministeriets indsats for at kontrollere anven-

delse og udledning af PFAS

17. Vi har undersøgt, om Miljøministeriets indsats for at kontrollere anvendelse og ud-

ledning af PFAS har været tilfredsstillende. Miljøministeriet har i henhold til lovgivnin-

gen en række opgaver i forhold til at kontrollere anvendelse og udledning af regulere-

de PFAS-stoffer. Vi har derfor undersøgt, om:

Miljøstyrelsen har ført tilsyn med import, salg og anvendelse af PFOS-holdige pro-

dukter, herunder brandskum

•

Miljøstyrelsen har sagsbehandlet import af affald med PFOS til bortskaffelse på

et sikkert grundlag

•

Miljøstyrelsen har sikret, at affaldsdepoter overvåger deres udledning af PFAS.

•

Beretningen omhandler 22

PFAS-stoffer, som er regule-

rede. PFOS er det PFAS-stof,

der har været reguleret længst,

og beretningen fokuserer der-

for i enkelte afsnit særskilt på

PFOS.

Vores undersøgelse viser, at Miljøministeriets indsats for at kontrollere anvendelse

og udledning af PFAS har været meget utilfredsstillende.

Miljøstyrelsens tilsyn med PFOS i produkter og brandskum

18. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen har ført tilsyn med import, salg og anvendelse

af PFOS-holdige produkter, herunder brandskum.

Undersøgelsen viser, at Miljøstyrelsen først har ført tilsyn med produkter med indhold

af PFOS 7 år efter, at et generelt forbud trådte i kraft, og først har ført tilsyn med PFOS

i brandskum 10 år efter, at et forbud mod anvendelse trådte i kraft.

19. Det fremgik af bekendtgørelse 1433/2007 og senere af REACH-forordningen fra

2009, at import, salg og anvendelse af PFOS som stof eller bestanddel af et kemisk

produkt blev forbudt den 27. juni 2008. Herudover fremgik det af bekendtgørelsens

§ 7, stk. 2, at brandskum, der er solgt før den 27. december 2006, kunne anvendes

indtil den 27. juni 2011, hvorefter det blev ulovligt at anvende. Det fremgik af § 4 i be-

kendtgørelsen, at Miljøstyrelsen førte tilsyn og kontrol med reglernes overholdelse.

Miljøstyrelsens forpligtelse til at føre kontrol med reglerne om PFOS blev videreført

gennem REACH-forordningen fra 2009. Miljøstyrelsen har en generel tilsynsforplig-

telse med kemikalier i Danmark, jf. kemikalieloven (lovbek. 244 af 17. februar 2022).

20. Vi har gennemgået Miljøstyrelsens tilsynsrapporter fra perioden 2007-2021. Gen-

nemgangen viser, at Miljøstyrelsens første tilsyn med efterlevelse af forbuddet mod

PFOS blev gennemført i 2015. Der blev ikke fundet indhold af PFOS under tilsynet.

Miljøstyrelsen har desuden i 2021 gennemført tilsyn med anvendelse og lagre af PFOS

i brandskum og i en række andre produkter.

Miljøstyrelsen har oplyst, at tilsynet ikke har konstateret brandslukningsskum med ind-

hold af PFOS.

Miljøministeriet har oplyst, at Miljøstyrelsen ikke er forpligtet til at føre et systematisk

tilsyn med potentielle PFOS-holdige produkter, herunder brandskum, og at kontrol-

len af produkter med potentielt indhold af PFOS generelt ikke har vist overtrædelser,

hvorfor det ikke ud fra en risikovurdering har været et fokusområde for styrelsen.

Bekendtgørelse 1433/2007

blev ophævet i 2009, da di-

rektivets regler blev optaget i

REACH-forordningen, hvilket

overflødiggjorde implemente-

ring i bekendtgørelsen.

| Anvendelse og udledning af PFAS

Miljøstyrelsen har videre oplyst, at kontrolindsatsen på kemikalieområdet normeres

inden for rammerne af bevillingerne til Miljøstyrelsen på finansloven og de politiske af-

taler på kemikalieområdet. På grund af den store kontrolmængde inden for kemika-

lieområdet bliver kontrolindsatserne prioriteret mod de områder, hvor der forventes

overtrædelser. Miljøstyrelsen har ansvaret for at kontrollere estimeret 100.000 kon-

trolobjekter inden for hovedkategorierne pesticider, biocider, forbrugerprodukter, ke-

miske blandinger og e-handel af samme.

21. Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke findes dokumentation for, at Miljøstyrelsen

har udarbejdet en risikovurdering for tilsynet med PFOS-holdige produkter.

Miljøstyrelsens sagsbehandling af import af affald med PFOS til bort-

skaffelse

22. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen har sagsbehandlet import af affald med PFOS

til bortskaffelse på et sikkert grundlag.

Det fremgår af EU-forordning 1013/2006 om overførsel af affald, at målsætningen med

bestemmelserne i forordningen er at sikre miljøbeskyttelse. Det fremgår videre, at mil-

jømyndighederne skal sikre, at import af affald til et EU-land håndteres uden at bringe

folkesundheden i fare og uden at anvende processer og metoder, der kan skade mil-

jøet.

Det fremgår endvidere af forordningen, at medlemslandene har mulighed for at ind-

føre et forbud mod import af affald til bortskaffelse. Danmark har siden 2000 benyt-

tet sig af denne mulighed, jf. seneste bekendtgørelse, nr. 1031/2021. Bortskaffelse be-

tyder, at affaldet fx deponeres og ikke genanvendes. Det er dog muligt at gøre undta-

gelser fra forbuddet mod import af affald til bortskaffelse, hvis der ikke er bortskaf-

felsesmuligheder i det land, hvor affaldet eksporteres fra, og hvis affaldet fremstilles i

så begrænsede mængder, at det vil være uøkonomisk at oprette nye, specialiserede

bortskaffelsesanlæg i oprindelseslandet. Begge kriterier skal være opfyldt, før Miljø-

styrelsen kan tillade import af affald til bortskaffelse, jf. bekendtgørelse 1031/2021,

§ 10, stk. 1, nr. 1.

Konkret har vi derfor undersøgt, om Miljøministeriet har importeret affald med PFOS

til bortskaffelse på et sikkert grundlag ved at undersøge, om:

Miljøstyrelsen har forholdt sig til, om affaldet blev fremstillet i så begrænsede

mængder, at det ville være uøkonomisk at bortskaffe i oprindelseslandet

•

Miljøstyrelsen har forholdt sig til, om der var bortskaffelsesmuligheder i oprindel-

seslandet.

•

23. Vi har analyseret 617 sager om import af affald i perioden 2020-2021 for at identi-

ficere sager, hvor Miljøstyrelsen har tilladt virksomheder i Danmark at importere affald

med høje niveauer af PFOS til bortskaffelse.

Anvendelse og udledning af PFAS |

Vi har identificeret 2 virksomheder, som har fået tilladelse til at importere affald med

høje niveauer af PFOS til bortskaffelse i Danmark. Virksomheden, som indgår i denne

undersøgelse, er den eneste af de 2 virksomheder, som er sagsbehandlet af Miljøsty-

relsen ud fra en viden om, at virksomheden importerer affald med høje niveauer af

PFOS, og hvor der efter endt behandling udledes PFOS over grænseværdien. For den

anden virksomhed fremgår der ikke oplysninger på sagen om, at virksomheden udle-

der PFOS til miljøet efter endt behandling.

Virksomheden i Danmark har over en periode på 10 år importeret store mængder af

en affaldstype, som kan indeholde PFOS. Det fremgår af en rapport fra Aarhus Uni-

versitet fra 2021, at der ligeledes er konstateret høje niveauer af PFOS ved udlednin-

ger fra virksomheden.

Miljøstyrelsen fik i 2015 viden om, at der var PFOS i det affald, virksomheden impor-

terede. Vi har derfor undersøgt Miljøstyrelsens sagsbehandling i forhold til virksom-

hedens import af affald til bortskaffelse. Vi har gennemgået alle sager, der vedrører

import af affald med PFOS til bortskaffelse fra Norge til virksomheden i perioden

2015-2021.

Vores undersøgelse viser, at Miljøstyrelsen ikke har sikret, at sagsbehandlingen af im-

port af affald med PFOS til bortskaffelse i virksomheden er sket på et sikkert grund-

lag.

Miljøstyrelsens vurdering af affaldets mængder

24. Gennemgangen viser, at Miljøstyrelsen ikke skriftligt har forholdt sig til kriteriet om,

at import af affald til bortskaffelse kun må tillades, hvis affaldet fremstilles i så begræn-

sede mængder, at det vil være uøkonomisk at oprette nye, specialiserede bortskaffel-

sesanlæg i oprindelseslandet.

Miljøstyrelsens vurdering af bortskaffelsesmuligheder i oprindelseslandet

25. Gennemgangen viser, at Miljøstyrelsen har forholdt sig til det andet kriterie om,

hvorvidt der er bortskaffelsesmuligheder i oprindelseslandet.

Gennemgangen viser, at de norske myndigheder flere gange i perioden 2015-2021

oplyste Miljøstyrelsen om, at der var behandlingsmuligheder i Norge til affaldet, men

at der ikke var sikkerhed for tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet, og at de norske myn-

digheder ikke havde et overblik over kapaciteten.

Miljøstyrelsen vurderede, at de norske myndigheders oplysning om, at der ikke var sik-

kerhed for tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet, var ensbetydende med, at der ikke var

tilstrækkelig bortskaffelsesmulighed i Norge, og at importen derfor kunne tillades ef-

ter danske regler.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at oplysningerne om, at der ikke var sikkerhed for

tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet og et manglende overblik over kapacitet, ikke nød-

vendigvis er tilstrækkeligt til at anse kriteriet om manglende bortskaffelsesmulighe-

der i oprindelseslandet for at være opfyldt.

| Anvendelse og udledning af PFAS

Gennemgangen viser herudover, at Miljøstyrelsen i 2016 modtog en henvendelse fra

en norsk affaldsvirksomhed, der forsikrede både danske og norske myndigheder om,

at virksomheden kunne bortskaffe affaldet i Norge. Miljøstyrelsen, som lægger de nor-

ske myndigheders vurdering til grund, når styrelsen afgør sagerne, godkendte imidler-

tid importen af affaldet til Danmark, inden de norske myndigheder havde endeligt af-

klaret, om virksomheden i Norge kunne behandle affaldet. Rigsrevisionen har ikke un-

dersøgt, om den pågældende virksomhed rent faktisk var i stand til at bortskaffe af-

faldet.

Miljøstyrelsen har oplyst, at den pågældende sag havde et usædvanligt og atypisk langt

sagsforløb vedrørende dokumentation for behandlingsmulighed.

Nyttiggørelse

Nyttiggørelse er

”enhver

ope-

ration, hvis hovedresultat er,

at affald opfylder et nyttigt

formål ved at erstatte anven-

delsen af andre materialer,

der ellers ville være blevet an-

vendt til at opfylde en bestemt

funktion, eller som er forbe-

redt med henblik på at opfyl-

de den bestemte funktion i

anlægget eller i samfundet ge-

nerelt”, jf. affaldsdirektivet

2008/98/EF, artikel 3.

De norske myndigheder oplyste i 2020 til Miljøstyrelsen, at der nu var tilstrækkelig be-

handlingskapacitet i Norge. Miljøstyrelsen gav på den baggrund afslag i en konkret

sag om import af affald med PFOS fra Norge til bortskaffelse i Danmark. Efterfølgen-

de har Miljøstyrelsen tilladt import af samme affaldstype til nyttiggørelse. Affald til nyt-

tiggørelse er ikke omfattet af forbud.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Miljøministeriet i den konkrete sag har været viden-

de om, at kommunen ikke havde fastsat krav til udledning af PFOS i virksomhedens

miljøgodkendelse, og at Miljøstyrelsen primo 2015 fik oplysninger om, at der blev ud-

ledt høje niveauer af PFOS efter behandlingen af affaldet. Miljøministeriet vurderede i

2015, at virksomhedens udledning ikke så ud til at ville kunne holde sig under de græn-

seværdier for udledning af PFOS til havet, som blev gældende i 2018.

26. Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen i 2015 bad kommunen om en redegørelse

for miljøforholdene på virksomheden og gjorde kommunen opmærksom på problema-

tikken om udledningen og koncentrationer af PFOS samt det nye miljøkvalitetskrav.

Miljøstyrelsens krav til affaldsdepoters overvågning af PFAS

27. Vi har undersøgt, om Miljøstyrelsen har sikret, at affaldsdepoter overvåger deres

udledning af PFAS. Miljøstyrelsen skal sikre dette, når styrelsen udsteder miljøgodken-

delser. Vi har udvalgt affaldsdepoter, fordi de hører til gruppen af særligt forurenende

virksomheder i Danmark, og fordi Miljøstyrelsen i 2014 identificerede affaldsdepoter

som en mulig kilde til forurening med PFAS.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for at udstede miljøgodkendelser til en række virksomhe-

der, der fremgår af godkendelsesbekendtgørelsen 2080/2021. I miljøgodkendelsen

skal Miljøstyrelsen bl.a. sætte krav til og vilkår for egenkontrol, fx kontrol for relevante

farlige stoffer, jf. § 6 i bekendtgørelse 1433/2017 om udledning af visse farlige stoffer.

28. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøstyrelsen i perioden 2007-2021 ikke har fast-

sat krav om, at affaldsdepoter skal analysere for PFAS.

29. Miljøstyrelsen har oplyst, at 78 affaldsdepoter udførte frivillige analyser for PFAS i

2022, og at resultatet af alle 78 analyser viste indhold af PFAS. Miljøstyrelsen påbød

herefter de resterende 11 affaldsdepoter at analysere for PFAS-udledning.

Anvendelse og udledning af PFAS |

2.2. Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anven-

delse og udledning af PFAS

30. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendelse og

udledning af PFAS har været tilfredsstillende. Vi har derfor undersøgt, om:

Forsvarsministeriet har overholdt forbuddet fra 2011 mod at lagre og anvende

brandskum med PFOS

•

Forsvarsministeriet har håndteret brandskum efter forskrifterne med henblik på

at minimere forurening

•

Forsvarsministeriet har haft de fornødne tilladelser til at udlede spildevand fra si-

ne brandøvelsespladser.

•

Vores undersøgelse viser, at Forsvarsministeriets indsats for at begrænse anvendel-

se og udledning af PFAS har været meget utilfredsstillende.

Lagring og anvendelse af PFOS-holdigt brandskum

31. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har overholdt forbuddet fra 2011 mod at

lagre og anvende brandskum med PFOS.

Vores undersøgelse viser, at der er klare indikationer på, at Forsvarsministeriet har

lagret og anvendt brandskum med PFOS, efter forbuddet trådte i kraft i 2011.

Lagre med PFOS-holdigt brandskum

32. Vi har gennemgået Forsvarsministeriets lagerdata for brandskum fra 2011 til 2021.

Gennemgangen viser, at der er 2 forhold, der indikerer, at Forsvarsministeriet har lag-

ret brandskum med PFOS efter 2011.

Gennemgangen viser

for det første,

at Forsvarsministeriet i marts 2020 besluttede at

kassere brandskum fra Forsvarsministeriets lager, fordi ministeriet vurderede, at

brandskummet indeholdt PFOS. Desuden fremgår det af en rapport fra ministeriet fra

2021, at der blev lagret brandskum på ministeriets arealer, hvor det var vanskeligt at

identificere indholdet.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2021 spurgte producenten af ovennævn-

te brandskum, om det indeholdt PFOS. Producenten oplyste, at der ikke bevidst var

tilsat PFOS til denne type brandskum efter 2010. Producenten oplyste videre, at der

formodentligt ikke var tilsat PFOS før 2010.

Gennemgangen viser

for det andet,

at Forsvarsministeriet i 2022 fandt en anden ty-

pe brandskum på et lager på Flyvestation Aalborg, som kan indeholde PFOS. Rigsre-

visionen har modtaget dokumentation for den pågældende brandskum. Det fremgår

af etiketten på brandskummet, at brandskummet er produceret den 8. september

1999. Producenten ophørte med at producere den pågældende type brandskum i

2001. Indtil 2001 var den pågældende brandskum baseret på PFOS. Rigsrevisionen

finder det derfor sandsynliggjort, at den pågældende brandskum indeholder PFOS.

Forsvarsministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriet er enige i, at den pågældende

brandskum med PFOS ikke burde være på lager på Flyvestation Aalborg.

Brandskum identificeret

på Flyvestation Aalborg

I 2022 fandt Forsvarets Ejen-

domsstyrelse den type brand-

skum, som blev anvendt indtil

2014 på Flyvestation Aalborgs

brandbiler. Brandskummet var

FC-783F. Producenten ophør-

te med at producere den på-

gældende type af brandskum i

2001, fordi den var baseret på

PFOS.

| Anvendelse og udledning af PFAS

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har igangsat en systematisk inspektion

af alle lagre på koncernens over 600 etablissementer med henblik på at undersøge,

om der kan stå dunke e.l., hvor der er tvivl om oprindelse og indhold. Konstateres det,

eller er der risiko for, at der er produkter, som kan indeholde PFOS eller PFOA, vil de

blive destrueret straks muligt.

Anvendelse af brandskum med PFOS

33. Gennemgangen viser, at der er klare indikationer på, at Forsvarsministeriet har

anvendt PFOS-holdigt brandskum på ministeriets brandbiler indtil 2014, hvilket er 3

år efter, at forbuddet mod at anvende brandskummet trådte i kraft.

Gennemgangen viser, at Forsvarsministeriet i perioden 2013-2014 ombyggede sine

brandbiler, så de kunne anvende brandskum uden PFOS. Det fremgår af en intern

korrespondance fra marts 2013, at brandbilerne ved ombygningen udskiftede PFOS-

holdig skumvæske med en anden skumvæske.

Rigsrevisionen har anmodet Forsvarsministeriet om materiale, der yderligere kunne

belyse årsagen til, at brandbilerne på flyvestationerne skulle ombygges i 2013-2014.

Forsvarsministeriet har ikke sendt materiale, der kunne belyse dette.

Forsvarsministeriets håndtering af brandskum med PFAS

34. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har håndteret brandskum efter forskrif-

terne med henblik på at minimere forurening.

Det fremgår af

EU’s

REACH-forordning, at enhver professionel bruger skal identifice-

re, gennemføre og, hvis det er relevant, anbefale passende foranstaltninger for en til-

fredsstillende håndtering af de risici, der er identificeret i det eller de sikkerhedsdata-

blade, som brugeren har modtaget.

Vi har gennemgået sikkerhedsdatablade for en række brandskum, som Forsvarsmi-

nisteriet har anvendt.

Gennemgangen viser, at Forsvarsministeriet ikke har håndteret brandskum efter for-

skrifterne i sikkerhedsdatabladene.

Det fremgår af Forsvarsministeriets forureningsundersøgelser, at der flere steder er

udledt brandslukningsvand direkte til miljøet, selv om det fremgår af sikkerhedsdata-

bladet, at produktet ikke bør udledes til vandløb, kloak eller jord, fordi det indeholder

stoffer, der ikke nedbrydes i miljøet.

Gennemgangen viser videre, at Forsvarsministeriet i flere tilfælde har opsamlet og ud-

spredt slukningsvand på ministeriets arealer. For at mindske forureningen foreslog

Forsvarets Ejendomsstyrelse i 2019, at brandslukningsvand skulle opsamles og i ste-

det bortskaffes hos en godkendt modtager. Rigsrevisionen kan ikke ud fra den til-

sendte dokumentation se, om og i givet fald hvornår Forsvarsministeriet er stoppet

med at udsprede opsamlet slukningsvand på ministeriets arealer.

Anvendelse og udledning af PFAS |

Forsvarsministeriets tilladelser til udledning fra brandøvelsespladser

35. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har de fornødne tilladelser til at udlede

spildevand fra sine brandøvelsespladser.

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at Forsvarsministeriet skal have tilladelse til

at udlede spildevand. Når ministeriet anvender brandskum på brandøvelsespladser

kræver det derfor tilladelse fra miljømyndighederne, før spildevandet kan udledes til

kloak eller miljø.

Vi har gennemgået Forsvarsministeriets tilladelser til at udlede spildevand fra mini-

steriets 47 områder med brandøvelsespladser.

Undersøgelsen viser, at Forsvarsministeriet har tilladelse til at udlede spildevand fra

brandøvelsespladser på 5 ud af 47 områder, men ministeriet kan ikke dokumentere

tilladelser til at udlede spildevand fra brandøvelsespladser på de resterende 42 om-

råder.

36. Forsvarsministeriet anerkender, at der i en række tilfælde er spildevandstilladel-

ser, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse enten ikke har eller kan dokumente-

re. Ministeriet har oplyst, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for ca. 2 år siden

har igangsat et arbejde med at sikre, at styrelsen har alle lovpligtige spildevandstilla-

delser vedrørende brandøvelsespladser. Det skal ske i samarbejde med berørte kom-

muner, og det er hensigten, at dette arbejde færdiggøres i indeværende år.

| Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

3. Overvågning og hånd-

tering af forurening med

PFAS

Delkonklusion

Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsministeriets indsats

for at håndtere forureninger med PFAS har været meget utilfredsstillende.

Miljøministeriet har ikke anvendt de muligheder, som loven giver, til at sikre en til-

strækkelig overvågning af PFAS i drikkevand, overfladevand og spildevand. Miljømini-

steriet fastsatte i 2015 en grænseværdi for 12 PFAS-stoffer i drikkevand, men gjorde det

først obligatorisk for vandværkerne at overvåge grænseværdierne i 2017. Ministeriet

har herudover ikke sikret en tilstrækkelig overvågning af PFOS i overfladevand. Mini-

steriet har overvåget ca. 200 km ud af 18.900 km vandløb i Danmark. Herudover har

Miljøministeriet ikke reageret på, at kommunerne ikke har stillet krav til renseanlægs

udledninger af PFOS indtil 2021.

Rigsrevisionens analyse af data viser, at 7 ud af 3.038 vandværker på et tidspunkt i 2022

overskred grænseværdien for 4 PFAS-stoffer, og at 772 vandværker ikke har testet for

PFAS i perioden 2015-2021. Desuden viser analysen, at der i 2022 er PFAS-forurening

på 524 lokaliteter i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Forsvarsministeriet har siden 2012 kortlagt 28 ud af 82 brandøvelsespladser, hvor der

er risiko for PFAS-forurening. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Forsvarsministe-

riet ikke har orienteret kommunale miljømyndigheder om forurening med PFAS på

Forsvarsministeriets arealer, straks forureningerne blev konstateret. I gennemsnit er

der gået ca. 11 måneder, fra en undersøgelsesrapport om en konstateret forurening blev

udarbejdet, til den blev sendt til den relevante kommune. Forsvarsministeriet har ori-

enteret forpagtere af ministeriets arealer om risikoen for forurening med PFAS op til

flere år efter, PFAS-forurening kunne konstateres i nærheden af de forpagtede områ-

der. I gennemsnit er der gået ca. 4 år, fra en undersøgelsesrapport om en konstateret

forurening blev udarbejdet, til forpagterne blev orienteret.

Rigsrevisionens analyse af data viser, at 20 af Forsvarsministeriets 29 brandøvelses-

pladser med konstateret PFAS-forurening ligger i områder med særlige drikkevandsin-

teresser, og 18 ligger inden for 250 meter fra et landbrug.

Overvågning og håndtering af forurening med PFAS |

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har prioriteret at foretage frivillige foru-

reningsundersøgelser på de brandøvelsespladser, hvor ministeriet har vurderet, at

der var størst risiko for forurening med PFAS. Det drejer sig indtil videre om 46 af de

indrapporterede 82 brandøvelsespladser.

37. Dette kapitel handler om Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsmi-

nisteriets indsats for at håndtere forureninger med PFAS i perioden 2007-2021.

3.1. Miljøministeriets overvågning af forureninger

38. Vi har undersøgt, om Miljøministeriets indsats for at overvåge forureninger med

PFAS har været tilfredsstillende.

Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 14, at Miljøministeriet kan angive grænse-

værdier for stoffer i miljøet. Herudover er der fastsat en række grænseværdier til fx

PFOS i EU-lovgivningen, som Miljøministeriet skal implementere. Miljøministeriet skal

sikre, at miljøet overvåges, jf. miljøbeskyttelseslovens § 66 og lov om vandplanlægning,

§ 31, og en række EU-regler.

Dette omfatter bl.a. overvågning af drikkevand og overfladevand. Drikkevandsdirek-

tivet fastsætter først krav til PFAS med virkning fra 2026.

39. Vores undersøgelse viser, at Miljøministeriets indsats for at overvåge forureninger

med PFAS har været meget utilfredsstillende.

40. Vi har gennemgået Miljøministeriets overvågningsrapporter, fastsættelse af græn-

seværdier og krav til overvågning af drikkevand, overfladevand og spildevand for pe-

rioden 2007-2021.

Grænseværdier og overvågning af PFAS i drikkevand

Direktiver og love

De europæiske direktiver er:

•

grundvandsdirektivet

•

vandrammedirektivet

•

havstrategidirektivet

•

direktiv om miljøkvalitets-

krav.

De danske love er:

•

miljøbeskyttelsesloven

•

lov om vandplanlægning

•

lov om vandforsyning.

41. Gennemgangen viser, at Miljøministeriet i 2015 fastsatte en grænseværdi på 100

nanogram pr. liter for summen af 12 PFAS-stoffer i drikkevand. De 12 PFAS-stoffer

blev udvalgt af Miljøstyrelsen ud fra viden om forekomster ved forurenede grunde i

Danmark samt på baggrund af internationale vurderinger af faren ved PFAS. De 12

PFAS-stoffer fremgår af bilag 1.

I 2019 indførte Miljøstyrelsen på baggrund af en foreløbig risikovurdering

fra EU’s fø-

devaresikkerhedsautoritet EFSA midlertidige grænseværdier for PFOS og PFOA på

henholdsvis 6 nanogram pr. liter og 3 nanogram pr. liter.

I 2021 fastsatte Miljøstyrelsen en grænseværdi for summen af 4 PFAS-stoffer på 2

nanogram pr. liter. Grænseværdien blev fastsat på baggrund af en risikovurdering fra

EFSA. Grænseværdierne for nogle PFAS-stoffer er derfor blevet skærpet markant si-

den 2015.

De 4 PFAS-stoffer

Grænseværdien for summen

af disse 4 PFAS-stoffer PFOS,

PFOA, PFNA og PFHxS er 2

nanogram pr. liter.

| Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

Miljøministeriet har i drikkevandsbekendtgørelsen fastsat krav til, at alle vandværker,

der leverer drikkevand til mere end én husstand, og til husstande, der anvender vand

som led i offentlig eller kommerciel aktivitet, skal overholde de i drikkevandsbekendt-

gørelsen fastsatte bestemmelser for drikkevandets kvalitet. Det fremgik dog af drikke-

vandsbekendtgørelsen, at det først fra 2017 var obligatorisk for kommunerne at over-

våge indholdet af PFAS i drikkevand.

Miljøministeriet har oplyst, at kommunerne ved indførelsen af en grænseværdi i 2015

havde viden nok til at vurdere, om de skulle teste for PFAS, fordi Miljøstyrelsen i okto-

ber 2014 sendte et brev til kommunerne om fund af PFAS, bl.a. ved brandøvelsesplad-

ser.

Miljøstyrelsen har oplyst, at styrelsen i juni 2019 sendte et brev til kommuner med op-

lysning om nye midlertidige grænseværdier for PFOS og PFOA, og hvor kommunerne

blev opfordret til i deres tilsyn med drikkevandet at tage udgangspunkt i de foreløbige

vejledende grænseværdier for drikkevand. I juni 2021 udsendte styrelsen et brev til

kommunerne om, at der ved næste revision af drikkevandsbekendtgørelsen ville bli-

ve indført en skærpet grænseværdi for summen af 4 PFAS-stoffer, men kommuner-

ne blev i brevet opfordret til at administrere efter den skærpede grænseværdi med

det samme.

Vores analyse af data viser, at 75 % af de danske vandværker har testet for PFAS i

perioden 2015-2021. Det betyder, at 772 vandværker ikke har testet for PFAS i sam-

me periode.

Følgende 7 vandværker har på

et tidspunkt i 2022 målt vær-

dier for summen af 4 PFAS-

stoffer, som overskrider græn-

seværdien på 2 nanogram/li-

ter i drikkevandet:

•

Fanø Vand, Fanø Kommune

•

Hanstholm Vandværk,

•

Vores analyse af data fra 3.038 vandværker viser, at 7 vandværker på et tidspunkt i

2022 målte værdier for summen af 4 PFAS-stoffer, som overskrider grænseværdien

på 2 nanogram/liter i drikkevandet.

42. Miljøministeriet har i 2022 stillet et krav om, at vandværker skal have testet deres

drikkevand for 4 PFAS-stoffer senest den 1. marts 2023.

43. Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at det ikke ville have været me-

ningsfuldt at stille et tidsmæssigt krav om overvågning af drikkevand før 2022, fordi

det først er med de skærpede grænseværdier fra 2019, at ministeriet forventer, at

der findes overskridelser. Miljøministeriet har videre oplyst, at det er vandværkernes

ansvar at sikre, at grænseværdierne overholdes, og at kommunerne fører tilsyn her-

med.

44. Miljøministeriet har oplyst, at Danmark har været og stadig er førende med hen-

syn til at beskytte borgerne mod PFAS i drikkevand. Ministeriet har samtidig oplyst,

at det særligt efter 2019, som følge af de skærpede vejledende grænseværdier, har

været vigtigt at have en generel overvågning af PFAS i drikkevandet.

45. Vores analyser af data viser, at der er fundet PFAS-forureninger, der ligger over

de nuværende grænseværdier, i områder med særlige drikkevandsinteresser. Områ-

der med særlige drikkevandsinteresser er de steder i Danmark, som Miljøstyrelsen

har udpeget som grundlaget for vores aktuelle og fremtidige drikkevandsresurser.

Figur 5 viser PFAS-forureninger over de

nuværende grænseværdier

i områder med

særlige drikkevandsinteresser opgjort pr. 1. november 2022.

•

Thisted Kommune

Torsted Vandværk,

Horsens Kommune

Kyndeløse Strand Vand-

værk, Lejre Kommune

Vestre Vandværk Hede-

husene, Høje-Taastrup

Kommune

Espevang Vandværk, Rød-

ovre Kommune

Bylderup-Bov Vandværk,

Aabenraa Kommune.

Overvågning og håndtering af forurening med PFAS |

Figur 5

PFAS-forurening over de

nuværende grænseværdier

i områder med særlige drikkevands-

interesser opgjort den 1. november 2022

Note: De blå områder på kortet er områder med særlige drikkevandsinteresser. Nogle lokaliteter ligger så tæt placeret, at de ikke kan identificeres

individuelt på kortet. Kortet gengiver PFAS-forureninger, uanset om de er konstateret i grundvand, overfladevand, jord eller drikkevandsborin-

ger. Der gælder flere forskellige grænseværdier for jord, overfladevand og drikkevand. Grænseværdierne er løbende blevet skærpet i undersø-

gelsesperioden. Det betyder, at flere af de aktuelle forureninger ikke tidligere blev anset for at være forureninger, fordi forekomsterne af PFAS

lå under de daværende grænseværdier.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Miljøministeriet, regionerne og Bornholms Regionskommune.

| Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

Det fremgår af figur 6, at der er fundet forureninger med PFAS over nuværende græn-

seværdier på 524 lokaliteter i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Grænseværdier og overvågning af PFOS i overfladevand

46. EU fastsatte i 2013 grænseværdier for PFOS i overfladevand, der omfatter vand-

løb, søer, overgangsvande og kystvande. Grænseværdierne for PFOS i overfladevand

er implementeret i bekendtgørelse 1625/2017 om fastlæggelse af miljømål for vand-

løb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Grænseværdierne er gældende

fra den 22. december 2018.

Ikke god kemisk tilstand

Ikke god kemisk tilstand er en

betegnelse for et vandområde,

hvor grænseværdierne for for-

urenende stoffer er overskred-

ne.

NOVANA

47. Det fremgår af vandrammedirektivet, at Miljøministeriet skal sikre, at overflade-

vandet er i god kemisk tilstand i 2027. Dette er implementeret i lov om vandplanlæg-

ning. I den forbindelse skal Miljømisteriet forud for 2027 overvåge overfladevandet,

så vandmiljøets tilstand kan vurderes og opgøres i forhold til målsætningerne.

Gennemgangen af Miljøministeriets vandområdeplaner 2015-2021 viser, at Miljømini-

steriet overvåger PFOS i overfladevand gennem den nationale overvågning af vand

og natur (NOVANA-programmet). Gennemgangen af data fra NOVANA viser, at den

kemiske tilstand er ukendt for 99 % af de danske vandløb. I alt er der ca. 18.900 km

vandløb i Danmark, hvor der er fastsat miljømål. Miljøministeriet kender den kemiske

tilstand for ca. 200 km. Dette betyder, at ministeriet ikke kender til omfanget af foru-

rening med PFOS i ca. 99 % af vandløbene. Af de vandløb, hvor den kemiske tilstand

er kendt, er ca. 81 % i ikke god kemisk tilstand.

48. Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder på at øge antallet af vandløb med

kendt kemisk tilstand. Ministeriet har oplyst, at ministeriet til brug for de kommende

vandområdeplaner 2021-2027 vil overvåge ca. 1.000 km vandløb.

49. Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet i 2021 med offentliggørelsen af

”Strategi

for miljøfarlige stoffer” gjorde opmærksom på, at det for en stor andel af overflade-

vandområderne ikke er muligt at sige noget om forekomsten af miljøfarlige stoffer, og

at dette særligt er et problem for vandløb, hvor forekomsten af miljøfarlige stoffer kun

overvåges i en lille andel af vandløbene. Af strategien fremgår det, at det af både prak-

tiske og resursemæssige årsager ikke er muligt at overvåge forekomsten af miljøfar-

lige stoffer i alle målsatte vandområder gennem prøvetagning og kemiske analyser.

For at finde en løsning på denne udfordring har Miljøstyrelsen siden 2020 undersøgt

mulighederne for at udvikle og anvende modeller til brug for tilstandsvurderingerne

for miljøfarlige stoffer.

Grænseværdier og overvågning af PFOS i spildevand

NOVANA består af flere del-

programmer, der tilsammen

skal overvåge Danmarks vand

og natur.

50. Miljøministeriet har i bekendtgørelse 1433/2017 stillet krav til de kommunale mil-

jømyndigheder om, at de skal fastsætte vilkår i tilladelser til renseanlæg, der sikrer, at

udledningen af PFOS ikke overskrider grænseværdien for PFOS i overfladevand. Be-

kendtgørelsen er gældende fra den 21. november 2017.

Miljøministeriet har oplyst, at kommunerne som miljømyndighed skal stille krav til ren-

seanlæg inden for de rammer, som ministeriet har fastsat.

Overvågning og håndtering af forurening med PFAS |

Vores gennemgang af Miljøministeriets 1.436 kontrolrapporter fra renseanlæg i perio-

den 2007-2021 viser, at Miljøstyrelsen ikke har ført tilsyn med udledninger af PFOS til

miljøet fra renseanlæg.

Miljøministeriet har oplyst, at ministeriet kun kan føre tilsyn med renseanlæggenes ud-

ledninger af PFOS, hvis kommunen har fastsat krav til renseanlæg om dette.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøministeriet ikke har reageret på, at kommunerne

ikke har stillet krav til renseanlægs udledninger af PFOS indtil 2021.

Miljøministeriet har oplyst, at Miljøstyrelsen afholder årlige dialogmøder med kommu-

nerne med fokus på spildevandsfaglige emner. I 2018 og 2019 blev emnet PFOS/PFAS

berørt. I 2020 var der flere oplæg om PFOS/PFAS-problematikken.

Miljøministeriet har oplyst, at 3 kommuner i efteråret 2021 og i 2022 har stillet vilkår

om kontrol med PFOS til enkelte renseanlæg.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøministeriets dialog med kommunerne ikke har re-

sultatet i, at kommunerne har stillet krav om kontrol med PFOS.

3.2. Forsvarsministeriets håndtering af forureninger

51. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriets indsats for at håndtere forureninger med

PFAS har været tilfredsstillende. Forsvarsministeriet skal, jf. jordforureningsloven,

kortlægge mulige jordforureninger på ministeriets områder. Herudover skal Forsvars-

ministeriet orientere kommuner og forpagtere om forureningerne. Vi har derfor under-

søgt, om:

Forsvarsministeriet har kortlagt brandøvelsespladser med risiko for forurening

med PFAS

•

Forsvarsministeriet har orienteret kommuner og forpagtere om forureninger og

risikoen for forureninger med PFAS.

•

Vores undersøgelse viser, at Forsvarsministeriets indsats for at håndtere forurenin-

ger med PFAS har været meget utilfredsstillende.

Kortlægning af brandøvelsespladser med forurening

52. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har kortlagt brandøvelsespladser med

risiko for forurening PFAS.

Det fremgår af jordforureningslovens § 3, stk. 2, at Forsvarsministeriet skal kortlægge

mulige jordforureninger på ministeriets områder. Forsvarsministeriet skal foretage

kortlægninger til niveau 1 af ministeriets arealer med mulige forureninger med PFAS.

Dette omfatter udarbejdelse af en miljøhistorisk redegørelse for historiske aktiviteter,

tilladelser til udledning og den potentielle udledning af kemiske stoffer mv.

| Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

Vores undersøgelse viser, at Forsvarsministeriet endnu ikke har kortlagt alle brand-

øvelsespladser med risiko for forurening til niveau 1. I januar 2023 havde ministeriet

identificeret 82 brandøvelsespladser. På dette tidspunkt havde ministeriet kortlagt

28 brandøvelsespladser til niveau 1.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er juridisk forpligtet af jordforure-

ningsloven til at foretage kortlægningerne af PFAS-forureninger til niveau 1 inden for

en bestemt tidsramme.

Rigsrevisionen konstaterer, at Forsvarsministeriet i løbet af 11 år ikke har fået kortlagt

alle brandøvelsespladser til niveau 1.

Forsvarsministeriet har ud over kortlægningen af brandøvelsespladser til niveau 1 si-

den 2012 iværksat frivillige undersøgelser af 46 ud af 82 brandøvelsespladser for at

undersøge, om brandøvelsespladserne var forurenede med PFAS. Forsvarsministeriet

har konstateret forurening med PFAS på 29 ud af de 46 undersøgte brandøvelsesplad-

ser.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de frivillige undersøgelser har et større og dybere

indhold end den administrative kortlægning til niveau 1. Forsvarsministeriet har oplyst,

at ministeriet har prioriteret at lave frivillige undersøgelser på de brandøvelsespladser,

hvor der er eller har været den største aktivitet og dermed også den største risiko for

forurening. Det er derfor Forsvarsministeriets opfattelse, at der er blevet foretaget un-

dersøgelser ved de brandøvelsespladser med størst risiko. Der er udarbejdet en plan

for undersøgelse af de resterende brandøvelsespladser, og undersøgelserne pågår.

53. Vi har gennemgået placeringen af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser i for-

hold til områder med særlige drikkevandsinteresser og placeringen i forhold til land-

brug.

Vores analyse af data viser, at 20 af Forsvarsministeriets 29 brandøvelsespladser

med en konstateret forurening over de nuværende grænseværdier ligger i områder

med særlige drikkevandsinteresser, jf. bilag 3, og 18 brandøvelsespladser ligger inden

for 250 meter fra et landbrug, jf. bilag 4.

Orientering af kommuner og forpagtere

54. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har orienteret kommuner og forpagtere

om forureninger og risikoen for forureninger med PFAS.

Vores undersøgelse viser, at Forsvarsministeriet ikke har orienteret kommunale til-

synsmyndigheder om forurening med PFAS på ministeriets arealer, straks forurenin-

gen er konstateret. Forsvarsministeriet har orienteret forpagtere af ministeriets are-

aler om risikoen for forurening med PFAS op til flere år efter, PFAS-forurening kunne

konstateres i nærheden af de forpagtede områder. I gennemsnit gik der ca. 4 år, fra

en undersøgelsesrapport om en konstateret forurening blev udarbejdet, til forpagter-

ne blev orienteret

Overvågning og håndtering af forurening med PFAS |

Forsvarsministeriets orientering af kommuner

55. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 21 og § 71, stk. 1, at den, som er ansvarlig

for forhold eller indretninger, som kan give anledning til forurening, i tilfælde af væsent-

lig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening, straks skal underret-

te tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen.

Kammeradvokaten har tillige i et notat, der er udarbejdet for Forsvarsministeriet i for-

bindelse med denne undersøgelse, oplyst, at

”uanset

bestemmelsen i § 21, omfatter

alle forureninger og ikke kun væsentlige forureninger, jf. § 71, må det i lyset af forarbej-

dernes bemærkning om, at underretning skal ske

”så

hurtigt som muligt”

–

samt bru-

gen af ordet

”straks”

i bestemmelsens ordlyd

–

antages, at der skal være tungtvejen-

de grunde for at undlade underretning inden for en kort periode efter, at forureningen

er konstateret.”

Vores gennemgang af korrespondance fra Forsvarsministeriet til kommunerne viser,

at der i gennemsnit gik ca. 11 måneder, fra en undersøgelsesrapport om en konstate-

ret forurening blev udarbejdet, til den blev sendt til den relevante kommune.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at sagsbehandlingstiden for

fremsendelse af undersøgelsesrapporter ikke har medført en væsentlig begrænsning

i kommunernes virke som miljømyndighed. Ministeriet har efter fremsendelse af under-

søgelsesrapporterne ikke modtaget krav fra kommunerne om at iværksætte undersø-

gelses- eller afværgeforanstaltninger før 2021.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Forsvarsministeriet er forpligtet til at orientere

kommunerne, straks forureningen er konstateret, og at orienteringspligten ikke er af-

hængig af tidligere erfaringer med kommunernes efterfølgende reaktion.

Forsvarsministeriets orientering af forpagtere

56. Det fremgår også af Kammeradvokatens notat, at Forsvarsministeriet har pligt til

at orientere forpagtere om risikoen for forurening på forpagtede arealer. Dette følger

af den almindelige loyalitetsforpligtelse. Vi har undersøgt, om Forsvarsministeriet har

levet op til denne forpligtelse.

Vores gennemgang viser, at Forsvarsministeriet i 2021 har undersøgt, om bortforpag-

tede arealer er berørt af PFAS-forurening. Forsvarsministeriet oplyste i december 2021

forpagterne om, at ministeriet var ved at sammenholde de steder, hvor der var kon-

stateret en PFAS-forurening, eller hvor der var begrundet mistanke om PFAS-forure-

ning, med de bortforpagtede arealer. Efterhånden som ministeriet havde gennemgå-

et arealerne, ville ministeriet kontakte forpagterne med information om status.

Gennemgangen viser, at Forsvarsministeriet medio 2022 orienterede 2 forpagtere af

arealer på Flyvestation Skrydstrup og Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn om, at der var

fundet PFAS på de forpagtede arealer. Forsvarsministeriet har kendt til forureningen

med PFAS på Flyvestation Skrydstrup siden 2015 og på Oksbøl Skyde- og Øvelses-

terræn siden 2018. Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet dengang vurderede,

at forureningen i 2015 og i 2018 ikke udgjorde en risiko for forpagterne, idet ministe-

riet først i 2021 fik viden om, at PFAS kunne optages i græs og husdyr.

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Overvågning og håndtering af forurening med PFAS

Rigsrevisionen bemærker, at det fremgår af et referat fra et koordinationsmøde mel-

lem Forsvarets Materieltjeneste og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste i

2010, at PFOS og øvrige PFAS-stoffer udgjorde en risiko for miljø og mennesker og op-

hobes i miljøet.

Forsvarsministeriet har orienteret 2 andre forpagtere af ministeriets arealer om risi-

koen for forurening med PFAS henholdsvis ca. 1 år og ca. 6 år efter, forureningen blev

konstateret. I gennemsnit gik der for de 4 forpagtere ca. 4 år, fra en undersøgelsesrap-

port om en konstateret forurening blev udarbejdet, til forpagterne blev orienteret.

Rigsrevisionen, den 13. april 2023

Birgitte Hansen

/Claus Vejlø Thomsen

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljøministeriet og Forsvarsministeri-

et har haft en tilfredsstillende indsats mod PFAS i perioden 2007-2021. Derfor har vi

undersøgt følgende:

Har Miljøministeriets indsats for at kontrollere og Forsvarsministeriets indsats for

at begrænse anvendelse og udledning med PFAS været tilfredsstillende?

•

Har Miljøministeriets indsats for at overvåge og Forsvarsministeriets indsats for at

håndtere forureninger med PFAS været tilfredsstillende?

•

Revisionskriterierne er hovedsageligt baseret på EU-lovgivning, direktiver, national

lovgivning samt en række bekendtgørelser, jf. boks A.

Boks A

Regelhierarki

Forordninger:

•

forordning 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald

•

forordning 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte

•

forordning 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for

kemikalier.

Direktiver:

•

direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening)

•

direktiv 2006/122/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestem mel-

ser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (perfluoroktansulfonater)

•

direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

•

direktiv 2008/105/EF om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken

•

direktiv 2008/98/EF om affald og om ophævelse af visse direktiver

•

direktiv 2020/2184 om kvaliteten af drikkevand.

Love:

•

lov om forurenet jord (lovbek. nr. 282 af 27. marts 2017)

•

lov om miljøbeskyttelse (lovbek. nr. 1218 af 25. november 2019)

•

lov om vandplanlægning (lovbek. nr. 126 af 26. januar 2017)

•

lov om kemikalier (lovbek. nr. 244 af 17. februar 2022)

•

lov om vandforsyning (lovbek. nr. 1450 af 05. oktober 2020).

Bekendtgørelser:

•

bekendtgørelse nr. 1433 af 21. november 2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer,

overgangsvande, kystvande og havområder

•

bekendtgørelse nr. 1031 af 27. maj 2021 om overførsel af affald og overførsel af brugt elektrisk og elektronisk udstyr

(import-/eksportbekendtgørelsen)

•

bekendtgørelse nr. 1433 af 11. december 2007 om begrænsning af import, salg og anvendelse af perfluoroktansulfonater

(PFOS)

•

bekendtgørelse nr. 2080 af 15. november 2021 om godkendelse af listevirksomhed

•

bekendtgørelse nr. 2361 af 26. november 2021 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

•

bekendtgørelse nr. 2292 af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4

•

bekendtgørelse nr. 2079 af 15. november 2021 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Kilde:

Rigsrevisionen.

| Metodisk tilgang

I undersøgelsen indgår Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen, og Forsvarsministe-

riet, herunder Forsvarets Ejendomsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse. Undersøgelsen omhandler perioden 2007-2021.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter fra Miljøministeriet og For-

svarsministeriet samt på geografiske analyser af data fra Miljøministeriet, Forsvars-

ministeriet, regionerne, Bornholms Regionskommune og offentligt tilgængeligt data

fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Vi har desuden holdt møder med Miljøministeriet, Forsvarsministeriet og regionerne

for at få indsigt i området. Vi har også holdt møder med relevante interessenter på om-

rådet. Vi har således holdt møder med:

•

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Danmarks Naturfredningsforening

HOFOR

BIOFOS

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Københavns Lufthavn

Slagelse Kommune

Danske Regioner.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået dokumenter, herunder bl.a.:

•

lovgivning, jf. boks A om regelhierarki

korrespondance mellem Miljøministeriet, Forsvarsministeriet, EU-Kommissionen,

regioner og kommuner

analyser af PFOS- og PFAS-forurening udarbejdet for eller af Miljøministeriet,

Forsvarsministeriet og regionerne

tilsynssager af renseanlæg fra Miljøstyrelsen

sager om import af affald til bortskaffelse fra Miljøstyrelsen

lagring og anvendelse af brandskum i Forsvarsministeriet

miljøgodkendelser udstedt af miljømyndighederne.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at besvare undersøgelsens

revisionskriterier.

Miljøtilsyns- og miljøgodkendelsesdokumenter

I undersøgelsen har vi gennemgået 1.436 tilsynsrapporter for de kommunale rense-

anlæg fra perioden 2007-2021 og 617 godkendelser af import af affald fra 2020-2021

for at belyse Miljøstyrelsens tilsyn med de kommunale renseanlæg og importgodken-

delser. I forbindelse med en konkret case har vi desuden gennemgået 115 importgod-

kendelsessager tilbage fra perioden 2014-2021.

Derudover har vi undersøgt Miljøstyrelsens tilsyn med affaldsdepoter fra 2006 til

2022 ved at gennemgå miljøgodkendelser og tilsynsrapporter for 126 affaldsdepoter,

som vi har hentet fra den offentligt

tilgængelige database ”digital miljøadministration”.

Metodisk tilgang |

Vi har foretaget en automatiseret gennemgang af importgodkendelser, tilsynsrap-

porter med renseanlæg og Miljøstyrelsens tilsyn med listevirksomheder i det kvalita-

tive analyseprogram NVivo. Vi har analyseret dokumenterne ved at søge efter, om

ordene PFOS, PFAS, pop-stoffer og persistente stoffer er fremgået af dokumenter-

ne.

NVivo kan analysere mange dokumentformater, herunder indscannede dokumenter.

Det kan ikke garanteres, at alle indscannede dokumenter, eller at håndskrift, som er

journaliseret på sagerne, fanges af programmet. Den automatiske gennemgang kan

dog give en indikation på, om især de mere nutidige dokumenter har de søgte ord in-

kluderet. Metoden kan imidlertid ikke benyttes til at vurdere, om der har været tilsyn

med PFOS og PFAS, hvis ikke der er vedhæftet en tilsynsrapport digitalt i miljøadmi-

nistrationen. Det gør sig fx gældende for den tilsynskampagne, som Miljøstyrelsen før-

te over for listevirksomheder med brandøvelsespladser i efteråret 2021. Derudover

kan analysen heller ikke belyse, om PFOS og PFAS har været nævnt mundtligt ved fy-

siske tilsyn, hvor det ikke også er blevet afrapporteret på skrift.

Data til de geografiske analyser (GIS)

I undersøgelsen har vi foretaget en række geografiske analyser, hvor vi har sammen-

holdt data fra resultater af undersøgelser af PFAS, Forsvarsministeriets brandøvelses-

pladser, forpagtninger samt en række miljø- og jordbrugsdata.

Data for PFAS-forureninger

Data for PFAS-forureninger i perioden 2015 - november 2022 har vi fået fra regioner-

ne, Bornholms Regionskommune og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-

mark og Grønland (GEUS). Data vedrørende Forsvarsministeriets brandøvelsesplad-

ser er opdateret den 1. januar 2023.

Data for lokaliteter med risiko for forurening med PFAS, lokaliteter analyseret for

PFAS-forurening og lokaliteter med konstateret forurening med PFAS har vi fået fra

regionerne og Bornholms Regionskommune. Data består af lokaliteternes geografiske

placering, det analyserede miljø (vand eller jord) samt niveauerne af eventuelle fund af

PFAS. Data om konstaterede PFAS-forureninger på vandværker og kildepladser, samt

hvilke vandværker der har testet for PFAS, er indhentet fra jupiterdatabasen af GEUS.

Således har vi fået data om forureningens geografiske placering, navnet på det tilhø-

rende vandværk/kildeplads, niveauerne ved eventuelle fund af PFAS, og hvor analysen

er foretaget, fx ude hos forbrugerne, på en kildeplads eller på anden vis.

I 2015 fastsatte Miljøministeriet en grænseværdi for summen af følgende 12 PFAS-

stoffer på 100 nanogram/liter: PFBS, PFHxS, PFOS, PFOSA, 6:2 FTS, PFBA, PFPeA,

PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA og PFDA.

I 2020 fastsatte EU en grænseværdi for summen af 20 PFAS-stoffer i drikkevandsdi-

rektivet på 100 nanogram/liter, der, jf. artikel 25, gælder fra den 12. januar 2026. Disse

omfatter PFBS, PFPeS, PFHxS, PFHpS, PFOS, PFNS, PFDS, PFUnS, PFDoS, PFTrS,

PFBA, PFPeA, PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA, PFDA, PFUnDA, PFDoDA og PFTrDA.

Drikkevandsdirektivets krav bliver implementeret i drikkevandsbekendtgørelsen i for-

året 2023.

| Metodisk tilgang

I 2021 fastsatte Miljøministeriet en særskilt grænseværdi for summen af PFOS, PFOA,

PFNA, og PFHxS på 2 nanogram/liter. Grænseværdien var med i bek. nr. 2361 af

26/11/2021, som trådte i kraft den 1. januar 2022.

Data for Forsvarsministeriets matrikler

Data for Forsvarsministeriets brandøvelsespladser og forpagtere er indhentet fra For-

svarsministeriet.

Vi har undersøgt, hvor lang tid der er gået, fra Forsvarsministeriet har konstateret en

forurening i en undersøgelsesrapport, til kommunen og forpagtere er blevet oriente-

ret. Vi har sat datoen for undersøgelsesrapporten til den sidste dag i måneden, sådan

at estimatet er konservativt.

Resultatet af beregningen for orienteringen af kommunerne er 334 dage i gennemsnit.

Vi har omregnet dette til ca. 11 måneder. Resultatet af beregningen for orienteringen

af 4 forpagtere er 1.615 dage eller 4,4 år. Afrundet til ca. 4 år.

Data for placeringen af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser er fremsendt af For-

svarsministeriet i geografisk informationssystem format (GIS). Ud over brandøvelses-

pladsens lokalitet indeholder data også etablissementets navn, en beskrivelse af

brandøvelsespladsens placering og dens formål. Data om Forsvarsministeriets forpag-

tere er indhentet fra Forsvarsministeriet og er derefter sammenkørt med matrikelre-

gisteret for at kunne placere forpagterne geografisk. For 59 af de 158 fremsendte for-

pagtningsaftaler har Forsvarsministeriet ikke kunnet identificere de forpagtede ma-

trikler, mens der for 11 af forpagtningsaftalerne er registeret én eller flere matrikler,

som ikke findes i matrikelregisteret. De 70 forpagtninger indgår derfor ikke i de gen-

nemførte analyser.

Data for miljø og jordbrug

Data for miljø og jordbrug er indhentet fra Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri og GEUS.

Fra Miljøministeriet har vi indhentet følgende offentligt tilgængelige data:

•

placering af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (MiljøGIS

–

Stats-

lig grundvandskortlægning).

Fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har vi indhentet følgende offentligt

tilgængelige data:

•

placering og typen af marker i Danmark i 2021 (MiljøGIS

–

Jordbrugsanalyser)

placeringen og typen af husdyrhold i Danmark i 2021 fra Det centrale husdyrbrugs-

–

Jordbrugsanalyser).

Analysen af vandværkers kontrol af drikkevand for PFAS er baseret på de indrappor-

terede data til jupiterdatabasen. Der kan være en tidsforskydning, fra analysen er fo-

retaget af vandværkerne, til de fremgår af jupiterdatabasen. Der kan derfor være fle-

re vandværker end de opgjorte, der har testet for PFAS, men som endnu ikke er ind-

rapporteret til jupiterdatabasen.

Metodisk tilgang |

Datakvalitet for miljø- og jordbrugsdata

De anvendte data for landbrug er alle i mere eller mindre grad baseret på selvangivel-

ser fra ejerne af arealerne. Der er derfor risiko for, at der vil være en række marker og

husdyrhold, som ikke fremgår af data. Der er desuden risiko for, at nogle af de angiv-

ne marker og husdyrhold ikke har været aktive i perioden 2015-2022. Der er dermed

usikkerhed om det præcise antal af landbrug, som ligger i nærheden af konstaterede

PFAS-forureninger.

Vi har ikke haft mulighed for at kvalitetssikre data fra Landbrugsstyrelsens registre

over marker og husdyrhold og må derfor henvise til Landbrugsstyrelsens egen kvali-

tetssikring af disse.

Analysemodel for de geografiske analyser

Analyserne baserer sig på en række geografiske analyser, hvor overlap og afstande

mellem konstaterede PFAS-forureninger, Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

og en række miljø- og jordbrugsarealer undersøges. Alle analyser er foretaget i analy-

seprogrammet ArcGIS.

Intersect i ArcGIS

I analyserne af overlap mellem konstaterede PFAS-forureninger, Forsvarsministeri-

ets brandøvelsespladser og miljø- og jordbrugsarealer har vi anvendt en intersect-

analyse i ArcGIS. En intersect-analyse viser, hvilke enheder i 2 forskellige lag af geo-

grafiske enheder, der overlapper hinanden. Det kan fx være, hvor en konstateret

PFAS-forurening overlapper med et område med særlige drikkevandsinteresser.

Spatial join i ArcGIS

I analyserne af afstande mellem konstaterede PFAS-forureninger, Forsvarsministeri-

ets brandøvelsespladser og miljø- og jordbrugsarealer har vi anvendt en spatial join-

analyse i ArcGIS. En spatial join-analyse viser, hvilke enheder i 2 forskellige lag af geo-

grafiske enheder, som overlapper inden for en bestemt radius af hinanden.

Denne analyse kan foretages, hvor de 2 forskellige geografiske lokaliteter sammen-

holdes én-til-én, dvs. at én konstateret PFAS-forurening matches med én nærliggen-

de markblok inden for den valgte radius, eller hvor der sammenholdes én-til-mange,

dvs. at én konstateret PFAS-forurening matches med alle nærliggende markblokke

inden for den valgte radius. I de gennemførte analyser sammenholdes én-til-mange.

Vi har anvendt en spredningszone for PFAS-forurening til de nærliggende arealer på

250 meter i de gennemførte spatial join-analyser.

Vi har valgt at følge Miljøministeriets vejledning på deres hjemmeside til, hvornår en

forurening kan siges at være kritisk. Det fremgår af hjemmesiden, at den kritiske af-

stand er 250 meter. Vi har valgt at tage udgangspunkt i et konservativt estimat af for-

ureningernes omfang. Forureningsfaner med PFAS kan være op til 1,5 kilometer lange.

| Metodisk tilgang

Konstaterede PFAS-forureninger

Der er i november 2022 konstateret PFAS-forurening på 1.244 kendte lokaliteter i

Danmark. Vi har sammenholdt disse forureninger med en række miljø- og jordbrugs-

data ved geografiske analyser af, om der er konstateret PFAS-forurening på eller nær

arealerne. Det er ikke alle målingerne, der har overskredet grænseværdien, da målin-

gen blev foretaget, fordi målingerne går tilbage til 2015, og grænseværdien blev skær-

pet i 2019 og 2021. I 2019 sendte Miljøstyrelsen midlertidige grænseværdier ud for

PFOS og PFOA. I 2021 sendte Miljøstyrelsen ligeledes en opfordring til kommunerne

om at anvende den midlertidige grænseværdi for summen af 4 PFAS-stoffer. Græn-

seværdien for summen af 4 PFAS-stoffer er, jf. drikkevandsbekendtgørelsen, gælden-

de fra den 1. januar 2022.

I kapitel 3 har vi ved en intersect-analyse undersøgt, om der findes konstaterede

PFAS-forureninger på arealer med særlige drikkevandsinteresser.

Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

Forsvarsministeriet har den 1. januar 2023 identificeret 82 brandøvelsespladser på

ministeriets arealer.

I kapitel 3 har vi foretaget 3 geografiske analyser, hvor vi sammenholder placeringen

af de forurenede brandøvelsespladser med områder med særlige drikkevandsinteres-

ser, med jordbrugsarealer og med Forsvarsministeriets bortforpagtede arealer.

I den første analyse har vi ved en intersect-analyse undersøgt, om der findes forure-

nede brandøvelsespladser på arealer med særlige drikkevandsinteresser. I den an-

den analyse har vi ved spatial join-analyse undersøgt, hvor mange marker og husdyr-

hold der findes inden for 250 meter fra en forurenet brandøvelsesplads. I den tredje

analyse har vi ved en spatial join-analyse undersøgt, hvor mange af Forsvarsministe-

riets bortforpagtede arealer, som befinder sig inden for 250 meter fra en forurenet

brandøvelsesplads.

Spredning af PFAS-forureninger

Spredningen af PFAS-forureninger til nærliggende arealer afhænger i høj grad af geo-

logiske og grundvandsmæssige forhold. Det er derfor ikke sikkert, hvordan og hvor

langt forureningen vil sprede sig, og dermed om forureningen spreder sig på hele are-

alet med en radius af 250 meter fra den oprindelige/konstaterede forurening. Det vil

derfor ikke nødvendigvis være alle landbrug eller forpagtede arealer inden for en ra-

dius af 250 meter, som reelt udsættes for forurening med PFAS.

Størstedelen af de forureninger, som er konstateret og indgår i undersøgelsen, er fun-

det i forbindelse med kontrol af vandboringer. Forureningen er dermed ikke nødven-

digvis til stede præcis i jorden ved en given boring, men ligger i boringens indvindings-

opland. Afhængigt af de geologiske forhold vil forureningen dermed heller ikke nødven-

digvis påvirke forpagtninger eller landbrug i boringens umiddelbare nærhed (fx 250

meter i radius om boringen).

Forsvarsministeriets brandøvelsespladser.. Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

Metodisk tilgang |

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring,

som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på for-

skellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevi-

sionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

| Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

Bilag 2. Forsvarsministeriets brandøvelsespladser

Figur A viser de 82 brandøvelsespladser, som Forsvarsministeriet har identificeret på

sine arealer, og om brandøvelsespladsen er undersøgt for PFAS.

Figur A

Forsvarsministeriets brandøvelsespladser, og om ministeriet har

undersøgt for og konstateret PFAS-forurening over de

nuværende

grænseværdier

på pladsen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Forsvarsministeriets brandøvelsespladser |

GIS-data fra Forsvarsministeriet viser, at ministeriet har fundet PFAS-forurening, der

ligger over de nuværende grænseværdier på 29 brandøvelsespladser (røde brandøvel-

sespladser). De 17 brandøvelsespladser, som Forsvarsministeriet har undersøgt, men

hvor Forsvarsministeriet ikke har fundet PFAS-forurening, fremgår med orange. I alt

er der undersøgt 46 brandøvelsespladser De resterende brandøvelsespladser, der ik-

ke er undersøgt for PFAS, er vist med gråt. Nogle brandøvelsespladser ligger så tæt

placeret, at de ikke kan identificeres individuelt på kortet.

Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser nær landbrug.. Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser nær landbrug

| Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser i områder med særlige drikkevandsinteresser

Bilag 3. Forsvarsministeriets forurenede brandøvelses-

pladser i områder med særlige drikkevandsinteresser

Figur B viser, at 20 af Forsvarsministeriets 29 brandøvelsespladser med konstateret

PFAS-forurening over de

nuværende grænseværdier

ligger i områder med særlige

drikkevandsinteresser. Nogle brandøvelsespladser ligger så tæt placeret, at de ikke

kan identificeres individuelt på kortet.

Figur B

Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser i områder med

særlige drikkevandsinteresser over de

nuværende grænseværdier

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Forsvarsministeriet og Miljøministeriet.

Ordliste.. Ordliste

Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser nær landbrug |

Bilag 4. Forsvarsministeriets forurenede brandøvelses-

pladser nær landbrug

Figur C viser de 18 af Forsvarsministeriets brandøvelsespladser, hvor der er konsta-

teret en PFAS-forurening, der ligger over de

nuværende grænseværdier,

og som lig-

ger inden for en radius af 250 meter fra et landbrug. Nogle brandøvelsespladser lig-

ger så tæt placeret, at de ikke kan identificeres individuelt på kortet.

Figur C

Forsvarsministeriets forurenede brandøvelsespladser over de

nuvæ-

rende grænseværdier

inden for en 250 meters radius af et landbrug

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Forsvarsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri.

De 18 brandøvelsespladser ligger inden for en radius af 250 meter fra 96 markblokke

og 2 husdyrhold (hjorte).

| Ordliste

Bilag 5. Ordliste

Bortskaffelse af affald

Bortskaffelse er det laveste trin i affaldshierarkiet og omfatter først og fremmest deponering, men

også afbrænding uden energiudnyttelse. Ifølge affaldsbekendtgørelsen er bortskaffelse enhver

operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til gen-

vinding af stoffer eller til energiudnyttelse.

De mest forurenende virksomheder skal have en miljøgodkendelse. Det fremgår af godkendelses-

bekendtgørelsen, hvilke typer af virksomheder der skal miljøgodkendes. En miljøgodkendelse inde-

holder vilkår om fx udledning af forurenende stoffer, som virksomheden skal overholde.

Nyttiggørelse af affald er enhver operation, hvis hovedresultat er, enten at affald opfylder et nyttigt

formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at

opfylde en bestemt funktion, eller at affaldet bliver forberedt med henblik på at opfylde den be-

stemte funktion, i anlægget eller i samfundet generelt.

Dækker over en gruppe kemisk fremstillede stoffer med bred anvendelse i industrien. PFAS vurde-

res problematiske, da alle stofferne er svært nedbrydelige eller kan nedbrydes til svært nedbryde-

lige stoffer (med få undtagelser), mange er mobile i vandmiljøet. Nogle PFAS er også skadelige og

kan ophobes i planter, dyr og mennesker. Om de bedst undersøgte PFAS ved man, at de kan have

sundhedsskadelige effekter på fx lever og immunsystem, medføre lavere fødselsvægt og påvirke

fertiliteten og/eller det ufødte barn. Endvidere mistænkes de også for at være hormonforstyrrende

og kræftfremkaldende.

Spildevandstilladelser er et samlet begreb for de tilladelser, der meddeles efter miljøbeskyttelses-

lovens kapitel 3 og 4, nærmere beskrevet i spildevandsbekendtgørelsen. Spildevandstilladelser

omfatter tilslutningstilladelser til offentlig kloak, tilladelse til udledning direkte i miljøet eller tilladel-

se til nedsivning.

Miljøgodkendelse

Nyttiggørelse af affald

PFAS

(per- og polyfluoralkylstoffer)

Spildevandstilladelse