LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del
Offentligt

Når mænd

udsættes for

vold i nære

relationer

- en undersøgelse af voldsudsathed blandt

mænd på herberger og mandekrisecentre

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Udgivet af:

Lev Uden Vold

H.C. Andersens Boulevard 47, 1. tv.

1553 København V

ISBN: 978-87-971496-5-2

Illustrationer:

Karoline Gabel

Udarbejdet af:

Marie Nymand Frederiksen, Mathilde Lykkemark Leth, Rasmus Hjorth og Louise Glerup Aner

Følgegruppe:

Lars Benjaminsen, VIVE

Marie Winther, Mandecentret

Signe Hoffman, Danner

Christina Andersen, Egmontgården

Anita Johnson, RED Center mod æresrelaterede konflikter

Mads Edwards, Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark og Center Bøgely

Jakob May, Lederforening for offentlige ledere i hjemløseindsatser og Sociale Forhold og Beskæftigelse,

Aarhus Kommune

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Når mænd udsættes for vold

i nære relationer

en undersøgelse af voldsudsathed blandt mænd på herberger og mandekrisecentre

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Forord

I Danmark har mænd ikke de samme rettigheder som kvinder til at

modtage hjælp, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Der har dog

de seneste 10 år været et stigende politisk og forskningsmæssigt fokus

på mænd, der udsættes for vold i nære relationer. I den sammenhæng er

det politisk besluttet, at Lev Uden Vold, som en toårig forsøgsordning,

skal tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager ophold på et herberg eller

et mandekrisecenter som følge af vold i nære relationer. Tilbuddet skal

også gælde for børn, der ledsager deres far under ophold. Nærværende

undersøgelse danner baggrund for denne forsøgsordning, og den har til

formål at bidrage med viden om mænd, der udsættes for vold i nære rela-

tioner, og som har taget ophold på et herberg eller et mandekrisecenter.

Undersøgelsen er rekvireret af Social- og Ældreministeriet på baggrund

af aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-

heds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024.

Undersøgelsen hviler på data indhentet gennem spørgeskemaer og inter-

view blandt mænd, som er bosat på et herberg eller mandekrisecenter.

Vi vil gerne rette en stor tak til alle de mænd, som har taget sig tid til

at besvare vores spørgeskema, og til mænd, der har deltaget i interview

og dermed delt deres personlige erfaringer med vold i nære relationer

de med os. I har bidraget med nye og vigtige indsigter i omfanget og

karakteren af den vold i nære relationer, som mænd på herberger og

mandekrisecentre har været udsat for. Vi vil desuden rette en stor tak til

ledere og medarbejdere på de pågældende botilbud for jeres uundværlige

bidrag til dataindsamlingen.

Rapporten hviler også på data indhentet gennem spørgeskemaer og

interview med fagpersoner, som arbejder med målgruppen. Til jer vil vi

også rette en stor tak for at tage jer tid til at besvare vores spørgeskema

eller stille op til interview.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Undersøgelsen er tilrettelagt, gennemført og ledet af videnskonsulent

Marie Nymand Frederiksen i samarbejde med videnskonsulent Mathilde

Lykkemark Leth og praktikant/studentermedhjælper Rasmus Hjorth.

Videnscenterchef Louise Glerup Aner er overordnet ansvarlig for under-

søgelsen.

Til projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af senior-

forsker Lars Benjaminsen (VIVE), vidensmedarbejder Marie Winther

(Mandecenteret), psykolog Signe Hoffman (Danner), socialrådgiver

Christina Andersen (Egmontgården), direktør Anita Johnson (RED

Safehouse) Mads Edwards (Sammenslutning af boformer for hjemløse

i Danmark) og Jakob May (Lederforening for offentlige ledere i hjem-

løseindsatser). Tak til følgegruppen for vigtig sparring i udviklingen af

spørgeskemaerne samt feedback til analysen. En særlig tak til Lars Ben-

jaminsen for yderligere kvalificering af analyser og udregning af estimat.

Også en stor tak til Jette Sølvhøj og Søren Romer (Sammenslutning af

Boformer for Hjemløse i Danmark) og Hans Graunbøl (Mandecente-

ret) for indledende sparring til undersøgelsens udformning. Til sidst

en tak til Herbergscentret Sundholm for at invitere projektgruppen på

besøg og give et nærmere indblik i livet på hjemløseboformer og deres

målgruppe. Tak til Center Bøgely og CROS for at teste spørgeskemaet

forud for undersøgelsen.

Lev Uden Vold er alene ansvarlig for undersøgelsens konklusioner.

God læselyst.

Louise Glerup Aner,

videnscenterchef i Lev Uden Vold

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Indhold

101

108

115

119

121

125

127

130

135

139

144

145

153

Forord

Indhold

Ordforklaring

Resume

Læsevejledning

Kapitel 1 Undersøgelsens baggrund og formål

Den danske lovgivning

Lovgivningen i Norge og Sverige

Opsummering

Kapitel 2 Metodisk fremgangsmåde

Spørgeskemaundersøgelsen

Repræsentativitet og frafald

Interviewundersøgelsen

Etiske refleksioner

Opsummering

Kapitel 3 Omfanget af mænd med ophold som følge af vold

Voldsudsathed blandt mændene generelt

Opsummering

Kapitel 4 Karakteren af den vold, mændene har været udsat for

Voldsformer

Psykisk vold

Fysisk vold

Seksualiseret vold

Vold gennem tredjepart

Opsummering

Kapitel 5 Variationer i mændenes voldserfaringer

Frygt for alvorlig skade eller drab

Andre former for frygt

Udfordringer i afgrænsning af vold

Opsummering

Kapitel 6 Mændenes livsomstændigheder

Baggrundsinformationer

Flere svære livsomstændigheder

Opsummering

Kapitel 7 Voldserfaringer i barndommen

Voldsformer

Opsummering

Kapitel 8 Barrierer og drivkræfter for at opsøge og modtage hjælp

Manglende erkendelse og skam

Omverdenens betydning for erkendelse og hjælp

Opsummering

Litteratur

Bilag

Bilag 1: Papirversion af spørgeskema til beboere

Bilag 2: Papirversion af spørgeskema til botilbud

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Ordforklaring

Botilbud

Undersøgelsen afdækker voldsudsathed blandt mænd på her-

berger og mandekrisecentre efter servicelovens § 110 og på to mandekri-

secentre, der ikke hører under servicelovens § 110. For læsevenlighedens

skyld vil vi igennem rapporten referere til disse herberger, forsorgshjem

og mandekrisecentre som botilbud.

Vold

Undersøgelsen omhandler udelukkende vold i nære relationer og

ikke andre typer vold. En nær relation er i undersøgelsen afgrænset til

en partner, ekspartner eller et familiemedlem. Steder i rapporten, hvor

der refereres til ’vold’ eller ’voldsudsat’, vil derfor udelukkende omhandle

vold i nære relationer.

Mænd

Undersøgelsen afdækker voldsudsathed blandt mænd. Når vi

omtaler mænd, er det mænd i en juridisk forstand, da serviceloven i dens

nuværende form stiller mænd og kvinder, der er udsat for vold i en nær

relation, forskelligt. Transpersoner eller beboere med en anden kønsi-

dentitet er inkluderet, såfremt de har et mandligt personnummer, dvs. et

cpr-nummer, der slutter på et ulige tal.

Krisecenterlignende botilbud

Igennem rapporten refererer vi til

’krisecenterlignende botilbud’. Denne betegnelse bruges udelukkende

i nærværende rapport og dækker over 16 botilbud, som indgår på den

Pladsoversigt, som Lev Uden Vold driver over krisecenterpladser til

kvinder og mænd i hele landet. De 16 botilbud er tilbud, som vi ved, ar-

bejder systematisk med vold i nære relationer, og som indskriver mænd.

De tæller RED Safehouses afdelinger, Mandecenterets afdelinger, Krise-

center Guldborgsund (afdeling for mænd), Mandekrisecenter Lolland,

Horsens Krisecenter for mænd og Krisecenter for mænd i Fredericia.

Derudover indgår Egmontgården, Garvergården og Svendebjerggård,

der tillige indskriver voldsramte kvinder under § 109. Nogle af disse bo-

tilbud indskriver udelukkende mænd, der har været udsat for vold i nære

relationer, mens andre indskriver en bredere målgruppe. Det er ikke alle

disse tilbud, der omtaler sig selv som krisecentre, og vi refererer derfor til

disse 16 tilbud som ’krisecenterlignende botilbud’.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Resume

Baggrund og formål

I Danmark har mænd ikke de samme lovfæstede rettigheder som kvin-

der til at modtage hjælp, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Den

danske lovgivning adskiller sig herved fra den norske og svenske. Der har

dog de seneste 10 år i Danmark været et stigende fokus på mænd, der

udsættes for vold i nære relationer, og det drøftes, om der er behov for, at

mænd også sikres støtte, når de er udsat for vold i nære relationer. I den

sammenhæng er det politisk besluttet, at Lev Uden Vold som en toårig

forsøgsordning fra 2022 skal tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager

ophold på herberger og mandekrisecentre, fordi de har været udsat for

vold i nære relationer. Tilbuddet skal også gælde for børn, der ledsager

deres far under ophold.

Nærværende undersøgelse er rekvireret af Social- og Ældreministeriet

på baggrund af aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024. Undersøgel-

sen danner baggrund for forsøgsordningen med psykologhjælp til volds-

udsatte mænd. Den har til formål at bidrage med viden om mænd, der

tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af vold i nære

relationer, herunder hvad der kendetegner den vold, mændene har været

udsat for, samt hvilke behov for hjælp og støtte de har.

Overordnet afdækker undersøgelsen:

• Omfanget af mænd, der tager ophold på herberger og mande-

krisecentre som følge af vold i nære relationer.

• Karakteren af den vold, som mændene har været udsat for.

• Hvad der karakteriserer mændenes livsomstændigheder, og hvor

mange af dem der har børn.

• Omfanget af mænd, der har været udsat for vold i barndommen.

• Mændenes behov for hjælp og støtte fra omverdenen, og barrierer

for at opsøge og modtage hjælp.

Lev Uden Vold har tidligere (i 2021) udgivet to rapporter om mænd,

der udsættes for partnervold. De to rapporter er henholdsvis et littera-

turstudie, der undersøger nordisk viden om partnervold mod mænd, og

en kvalitativ undersøgelse baseret på interview med både praktikere og

forskere med viden på området. Nærværende undersøgelse bygger videre

på viden fra disse to rapporter.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Rapportens datakilder

Undersøgelsen er baseret på både kvantitative og kvalitative data. Undersøgelsen består således af:

1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til 116 herberger og mandekrisecentre,

som tilsammen har 2.813 pladser. Spørgeskemaundersøgelsen består af:

• Et spørgeskema målrettet en leder eller medarbejder på botilbuddet. I alt har 84 botilbud besvaret

spørgeskemaet.

• Et spørgeskema målrettet mænd, der havde ophold på et herberg eller et mandekrisecenter i uge 35 i

2021. I alt har 305 mænd bosat på 53 botilbud besvaret spørgeskemaet. De tilbud, der har deltaget,

har en gennemsnitlig svarprocent på 42 %.

2. En kvalitativ interviewundersøgelse, som består af:

• Interview med ni mænd, der har været udsat for vold i nære relationer, og som har taget ophold på er

herberg eller et mandekrisecenter, samt interview med to mænd, hvis erfaringer vi ikke på baggrund

af interviewene har kunnet kategorisere som vold. Otte af de ni mænd har været udsat for vold af en

kvindelig partner, mens den sidste mand har været udsat for vold af sin far. Da vi kun interviewer man-

den (og ikke den voldsudøvende part), har vi kun adgang til hans oplevelser og erfaringer.

• Interview med fire psykologer, der har erfaring med at tilbyde psykologhjælp til mænd på herberger og

mandekrisecentre, der har været udsat for vold i nære relationer.

Omfanget af mænd med ophold som følge af vold

Undersøgelsen estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på

herberger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold

i nære relationer. Estimatet er udregnet på baggrund af besvarelser fra de

305 mænd, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Undersøgelsen er forbundet med forskellige frafald og bias. For ek-

sempel har vi i forbindelse med dataindsamlingen fået indikationer på,

at mænd, der har været udsat for vold, har været mere tilbøjelige til at

besvare spørgeskemaet. Estimatet er derfor forbundet med en vis usik-

kerhed. Derudover er der en overrepræsentation af tilbud, der har fokus

på vold i nære relationer blandt deres beboere, der har deltaget i under-

søgelsen. Denne overrepræsentation har vi taget højde for i udregningen

af estimatet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Estimatet bygger på 39 mænd, der angiver 1) at have været udsat for

mindst én voldelig handling i nære relationer i året op til deres ophold

på botilbuddet, og 2) at vold i nære relationer er en årsag til deres op-

hold på botilbuddet.

Interviewmaterialet viser, at manglende kendskab til krisecenterlignen-

de botilbud er en barriere for, at mændene opsøger hjælp. I Norge steg

antallet af mænd, der tog ophold på et krisecenter, da mænd i 2010 fik

ret hertil. Efter et par år blev antallet igen forholdsvist stabilt, og det er

forblevet på dette højere niveau. Udviklingen i Norge kan indikere, at

der er mænd i Danmark, som på nuværende tidspunkt ikke tager ophold

på et herberg eller et mandekrisecenter, men som har behov for et krise-

centerophold. Dette indikerer, at omfanget af mænd, der tager ophold

på et botilbud, kan stige, såfremt lovgivningen ændres. Estimatet på

400 mænd er hermed ikke et estimat for, hvor mange mænd der årligt

har behov for at tage ophold på et krisecenter som følge af vold i en nær

relation. Tallet bygger alene på mænd, der i forvejen tager ophold på et

herberg eller mandekrisecenter, og estimatet giver herved en indikation

på, hvor mange mænd der aktuelt tager ophold på et botilbud som følge

af at have været udsat for vold i nære relationer.

Foruden de 39 mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold, er

der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlin-

ger, der kan defineres som vold i nære relationer. Tager vi højde for over-

repræsentationen af tilbud, der har fokus på vold i nære relationer, svarer

dette til, at 46 % af mænd, indskrevet på herberger eller mandekrisecen-

tre har været udsat for vold i nære relationer det seneste år. For at være

inkluderet i denne gruppe skal mændene blot have svaret ja til, at de har

været udsat for mindst en psykisk, fysisk eller seksualiseret voldshand-

ling i nære relationer. Der kan derfor være mænd i denne gruppe, som vi

ikke ville betegne som voldsudsatte, hvis vi fik uddybet konteksten for

selve handlingen.

Karakteren af den vold, mændene har været udsat for

Undersøgelsen afdækker mændenes voldserfaringer i de seneste 12 må-

neder op til, at de tager ophold på et herberg eller et mandekrisecenter.

Både spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview afdækker

mændenes oplevelser med at blive udsat for hhv. psykisk, fysisk og sek-

sualiseret vold af en nær relation, herunder hvem der udøver volden.

Derudover er der i det kvalitative materiale eksempler på erfaringer med

at være udsat for stalking.

Voldserfaringer afdækket gennem spørgeskemaundersøgelsen opgøres

for alle de mænd, der har været udsat for vold af en nær relation, og for

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

den delmængde, som derudover angiver vold som en årsag til deres op-

hold på botilbuddet.

Psykisk vold er den af de tre voldsformer, som flest af mændene har væ-

ret udsat for, efterfulgt af fysisk og dernæst seksualiseret vold. I gruppen

af mænd, der angiver, at vold er en årsag til opholdet, har en større andel

været udsat for flere former for vold, end i den samlede gruppe af mænd

udsat for vold.

Volden er hyppigst udøvet af en partner eller ekspartner og næsthyppigst

af mandens forældre. Når volden udøves af en partner eller ekspartner,

er vedkommende typisk en kvinde, mens der er flere mænd blandt de

voldsudøvende forældre og andre familiemedlemmer.

Psykisk vold

Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som forekommer

i et mønster, der samlet udgør en kontrollerende adfærd. Enkeltstående

handlinger defineres dermed ikke som psykisk vold.

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker, om mændene har været udsat for

psykisk vold, ved at belyse tre aspekter af psykisk vold: 1) Nedgørelse,

fx ved at partneren eller en anden nær relation gentagne gange kritiserer

mandens udseende eller væremåde, 2) Kontrol, fx ved at partneren eller

en anden nær relation gentagne gange forsøger at bestemme, hvem man-

den ser, eller hvad han foretager sig, og 3) Trusler, fx ved at partneren

eller en anden nær relation gentagne gange truer med at skade manden

eller truer med at skade andre, der står manden nær. I forhold til trusler

spørges mænd med børn også, om de har oplevet trusler om isolation fra

barnet.

Hovedparten (73 %) af de mænd, der har været udsat for vold, har været

udsat for psykisk vold i form af kontrol, over halvdelen (63 %) har ople-

vet nedgørelse, og en tredjedel (32 %) har oplevet trusler. Lidt over 70

% af de voldsudsatte mænd med børn angiver, at de har oplevet, at deres

partner har truet med at isolere dem fra deres børn. Zoomer vi ind på de

mænd, hvor volden er en årsag til opholdet, er det ligeledes kontrol, der

er den hyppigste form for psykisk vold, efterfulgt af nedgørelse og trus-

ler. Alle tre former for psykisk vold er mere udbredte hos denne gruppe

end blandt de voldsudsatte mænd generelt. Særligt er der flere, der angi-

ver, at de har været udsat for trusler.

I det kvalitative materiale er der også mænd, der giver udtryk for at have

oplevet disse tre aspekter af psykisk vold. Således er der eksempler på

mænd, der har oplevet nedgørelse fra partneren eller en anden nær rela-

tion. Det er fx mænd, som oplever, at partneren bruger nedgørende

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

betegnelser om dem eller forsøger at manipulere dem ved at pålægge dem

ansvaret for voldsudøvelsen, samt en mand, hvis far kalder ham for ’dum’

og ’værdiløs’. Der er ligeledes eksempler på mænd, der har oplevet at blive

kontrolleret af deres partner, fx ved at deres partner gentagne gange har

forsøgt at bestemme eller krævet at vide, hvor de befinder sig, og hvem

de ser. Endelig er der eksempler på enkelte mænd, der har oplevet at blive

truet af partneren, hvor partneren fx har truet med at kaste ting efter dem

eller truet med selvmord. Der er også enkelte mænd, der oplever, at deres

partner har truet dem med ikke at få lov at se deres børn.

Stalking er ikke afdækket i spørgeskemaundersøgelsen, men i interview-

materialet er der enkelte eksempler på mænd, der har været udsat for stal-

king af deres ekspartner. Stalkingen kommer til udtryk som overvågning,

uønskede telefonopkald, sms’er og e-mails, trusler, fysisk opsøgning, hær-

værk og modtagelse af uønskede gaver.

Fysisk vold

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker karakteren af den fysiske vold,

mændene har oplevet, ved at spørge til konkrete handlinger, der belyser

forskellige grovheder af volden. Disse er kategoriseret som: 1) Moderat

fysisk vold, fx at blive skubbet, bidt eller blive holdt fast mod sin vilje, 2)

Grov fysisk vold, fx at blive slået med knytnæve eller med en genstand

eller at blive sparket, og 3) Livstruende vold, fx at blive forsøgt kvalt eller

truet eller angrebet med våben.

Blandt de voldsudsatte mænd er det den moderate fysiske vold, som flest

har været udsat for. Således har 38 % oplevet moderate fysiske voldshand-

linger, 26 % har oplevet grove fysiske voldshandlinger, mens 17 % har

været udsat for livstruende vold. Alle tre former for fysisk vold forekom-

mer blandt en højere andel af de mænd, der angiver, at vold er en årsag til

opholdet.

Blandt de voldsudsatte mænd har 13 % været udsat for enkeltstående

fysiske voldshandlinger, mens 30 % har været udsat for gentagne fysiske

voldshandlinger. For de mænd, der angiver vold som en årsag til ophol-

det, har en noget højere andel været udsat for gentagne fysiske volds-

handlinger.

I det kvalitative materiale er der også mænd, der har oplevet disse tre for-

mer for fysisk vold. Her er der eksempler på mænd, der har været udsat

for fx skub, krads, bid, lussinger og at blive rusket i. Der er også eksempler

på mænd, der er blevet slået med knytnæve og med genstande, er blevet

skubbet ned ad trapper samt er blevet sparket på kroppen og i hovedet.

Endelig er der enkelte eksempler på livstruende vold i form af overfald

med kniv og saks.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Seksualiseret vold

Spørgeskemaundersøgelsen afdækker to aspekter af den seksualiserede

vold: 1)

Verbal seksualiseret vold,

som fx kan komme til udtryk ved, at

manden bliver kritiseret for sin manglende seksuelle lyst eller seksuelle

præstationer, og 2)

Uønsket seksualiseret kontakt,

som fx kan komme til

udtryk ved, at manden bliver tvunget eller presset til seksuelle handlin-

ger, som han ikke har lyst til.

Seksualiseret vold er den af de tre voldsformer, som færrest af mændene

har oplevet. Blandt mænd, der har været udsat for vold, har 18 % været

udsat for verbal seksualiseret vold, mens 13 % har været udsat for uøn-

sket seksualiseret kontakt. En højere andel af de mænd, der angiver vold

som en årsag til opholdet, har været udsat for disse to seksualiserede

voldelige handlinger.

I det kvalitative materiale er der ligeledes eksempler på mænd, der be-

skriver, at deres partner har nedgjort dem, fx ved at kritisere mandens

manglende seksuelle lyst eller hans manglende evne til seksuel præstati-

on. Ligeledes er der eksempler på mænd, der har oplevet at blive presset

verbalt til seksuel konkakt, som de ikke havde lyst til, og et enkelt eksem-

pel på, at presset har haft fysisk karakter.

Vold gennem tredjepart

Vold gennem tredjepart er vold, som udøves gennem andre. Spørgeske-

maundersøgelsen afdækker, om mændene har oplevet, at en nær relation

har fået en anden person til at skade dem fysisk eller har truet dem med

dette. Besvarelserne vedrørende denne voldsform kan være behæftet

med en ekstra usikkerhed, idet der kan være tilfælde, hvor mændene

antager, at det er deres partner, der har tilskyndet en tredjepart til vold,

men ikke ved det med sikkerhed.

I spørgeskemaundersøgelsen angiver 24 % af de mænd, der har været

udsat for vold, at en nær relation har fået andre til at udøve fysisk vold

for sig eller har truet med dette. Andelen er højere blandt de mænd, der

angiver vold som en årsag til deres ophold. I det kvalitative materiale har

én af de interviewede mænd oplevet, at partneren har fået en ven til at

hjælpe hende med at opsøge manden og udøve fysisk vold i en sådan

grad, at han har været i livsfare.

Variationer i mændenes voldserfaringer

For at få indblik i konteksten for voldshandlingerne og for de samlivsdy-

namikker og magtforhold, der har været på spil i relationen mellem

manden og den person, der har udøvet volden, sætter undersøgelsen

fokus på dels mændenes oplevelse af frygt, dels hvordan mændene har

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

reageret på den vold, de har været udsat for. Mændenes voldserfaringer

er forskellige, og der er store variationer i, om mændene har oplevet

frygt for deres partners handlinger, og om de har haft et behov for be-

skyttelse. Frygt kan have betydning for, om man tilpasser sin adfærd, og

for, hvilke følgevirkninger man oplever af volden. Tidligere undersøgel-

ser peger på, at mænd i mindre grad end kvinder oplever frygt for alvor-

lig fysisk skade eller drab, når de udsættes for partnervold.

Både i spørgeskemaundersøgelsen og i de kvalitative interview spørger

vi, om mændene har oplevet frygt for den nære relations handlinger. I

spørgeskemaundersøgelsen spørger vi specifikt til frygt for alvorlig fysisk

skade eller drab, mens vi i interviewene mere generelt spørger til, om

mændene har oplevet frygt.

Undersøgelsen finder, at omkring hver fjerde (24 %) af de mænd, der har

været udsat for vold, har oplevet, at en nær relation i året op til opholdet

har givet dem grund til at frygte for alvorlig skade eller drab. Det samme

gælder for over halvdelen (56 %) af de mænd, der angiver vold som en

årsag til opholdet.

Zoomer vi ind på den gruppe af mænd, der har oplevet frygt (37 mænd),

har over halvdelen (54 %) været udsat for vold gennem tredjepart. Det

tyder på, at vold gennem tredjepart har betydning for, at mændene ople-

ver frygt. Blandt de interviewede mænd er der også én, der har været ud-

sat for vold gennem tredjepart, og her har frygten for eget liv og behovet

for beskyttelse været udtalt. Blandt de mænd, der har oplevet frygt, har

38 % angivet at have været udsat for livstruende vold. Interviewmateri-

alet viser også eksempler på, hvordan partnerens brug af knive og andre

genstande kan skabe frygt hos manden.

For den samlede gruppe af voldsudsatte mænd er der således 76 %, der

ikke har oplevet frygt for alvorlig skade eller drab. I interviewmaterialet

er der ligeledes eksempler på mænd, der ikke har oplevet frygt, og som

italesætter den fysiske styrkeulighed mellem dem selv og den kvindeli-

ge partner som årsag til, at de ikke har frygtet for alvorlig skade – også

selvom nogle af disse mænd har været udsat for grov fysisk vold. Flere af

de interviewede mænd fortæller, at de har anvendt fysisk modstand som

reaktion på fysisk voldsudsættelse, og at de på denne måde har været i

stand til at stoppe partneres fysiske voldshandlinger. Det har fx været

ved at bruge slag med flad hånd, fysisk fastholdelse og skub.

Af interviewene fremgår det desuden, at mændenes voldelige modstand

kan opfattes forskelligt af dem selv og af deres partner. Flere af mændene

er blevet anklaget for vold af deres kvindelige partner, hvor mændene

selv har oplevet handlingerne som selvforsvar eller som et forsøg på at

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

nedskalere partnerens vold. Flere af mændene oplever desuden partne-

rens anklager som en strategisk handling, der har til formål at stille part-

neren bedre, fx i forhold til en igangværende samværssag.

Undersøgelsen viser derudover, at mændene oplever andre former

for frygt end frygt for fysisk skade eller drab. Flere af de interviewe-

de mænd, der har fælles børn med den partner, der har udøvet vold

imod dem, har frygtet at miste kontakten til børnene ved et eventuelt

parbrud. Mændenes beskrivelser af en sådan frygt knytter sig til en for-

ventning om, at den kvindelige partner har mulighed for at forhindre

eller mindske mændenes kontakt til deres fælles børn. Flere af mændene

beskriver, at de på interviewtidspunktet ikke har den kontakt til deres

børn, som de ønsker. Et par af mændene beskriver desuden, at de har

frygtet, at partneren ville gøre skade på deres børn, ligesom en mand,

der har været udsat for vold af sin far, har oplevet frygt for morens og

sine søskendes voldsudsættelse.

Samlet peger det empiriske materiale på, at der er variationer i mænde-

nes voldserfaringer. Mændenes erfaringer befinder sig på et kontinuum,

hvor nogle bærer præg af dysfunktion, mens frygten og behovet for

beskyttelse har været udtalt i andre af mændenes fortællinger. Mændene

har derfor behov for differentierede indsatser, der kan understøtte deres

forskellige behov for hjælp og støtte.

Mændenes livsomstændigheder

En række forskellige forhold i mændenes livsomstændigheder kan have

betydning både for deres vej til et herberg eller mandekrisecenter og for

den hjælp og støtte, de har behov for. Gennem spørgeskemadata afdæk-

kes, hvordan de mænd, der har været udsat for vold, adskiller sig fra de

øvrige mænd på botilbuddene. Derudover belyser undersøgelsen andre

svære livsomstændigheder i mændenes liv, og hvordan disse har været

medvirkende til, at mændene har taget ophold på et herberg eller man-

dekrisecenter.

Gennemsnitsalderen for de voldsudsatte mænd er signifikant lavere

end for de øvrige mænd på botilbuddene. For mænd, som angiver vold

som en årsag til opholdet, er gennemsnitsalderen 36 år, og for den sam-

lede gruppe af voldsudsatte mænd er gennemsnitsalderen 40 år. For de

mænd, der ikke har været udsat for vold, er gennemsnitsalderen 44 år.

Blandt de voldsudsatte mænd er der signifikant flere, der har børn (lidt

under halvdelen), end blandt de mænd, der ikke har været udsat for vold

(lidt under en tredjedel). Det gælder både de voldsudsatte mænd gene-

relt og de mænd, som angiver vold som en årsag til opholdet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Hovedparten af mændene på botilbuddene er på offentlig forsørgelse.

Blandt de voldsudsatte mænd er der dog en signifikant større andel,

der er i arbejde eller uddannelse. Det gælder for 29 % af de mænd, som

angiver vold som en årsag til opholdet, og for 23 % af de voldsudsatte

mænd generelt. For de mænd, der ikke har været udsat for vold, er 12 %

i arbejde eller uddannelse. En større andel af de mænd, der angiver vold

som en årsag til ophold, har en videregående uddannelse, men forskellen

er ikke signifikant.

For at afdække omfanget af andre sociale problemstillinger end vold i

nære relationer spørges beboerne, om de har misbrugsproblemer, der på-

virker deres liv. Lidt over halvdelen af alle mændene har et misbrug, som,

de vurderer, i et vist omfang påvirker deres liv. Både blandt de voldsud-

satte mænd generelt og blandt de mænd, som derudover angiver vold

som en årsag til opholdet, er der lidt flere, der har misbrugsproblemer,

end blandt de mænd, der ikke har været udsat for vold. Disse forskelle er

dog ikke signifikante.

Udfordringer med misbrug og manglende tilknytning til arbejdsmar-

kedet gør sig dermed gældende for en del af de mænd, der angiver vold

som en årsag til opholdet, og både interviewmaterialet og spørgeske-

maundersøgelsen viser, at det for en del af mændene er flere svære om-

stændigheder i deres liv, der har ført til opholdet på botilbuddet.

Botilbud efter servicelovens § 110 er målrettet borgere i hjemløshed,

og det er da også hjemløshed, som flest af mændene angiver som årsag

til opholdet. Økonomiske vanskeligheder er også en udbredt årsag til

ophold både for de mænd, der angiver vold som en årsag til opholdet, og

for den samlede gruppe af voldsudsatte mænd. En tilsvarende høj andel

af voldsudsatte mænd angiver misbrugsproblemer som en årsag til deres

ophold, mens det gælder en lavere andel af de mænd, der angiver vold

som årsag til deres ophold. Forskellen er dog ikke signifikant.

Blandt de mænd, der har været udsat for vold, og i særdeleshed de

mænd, der angiver vold som en årsag til opholdet, er der signifikant

flere, som angiver skilsmisse og parbrud, samt at de er bange for at bo

alene, som årsager til opholdet. Yderligere er der signifikant flere af de

mænd, der har været udsat for vold, som angiver, at de ikke længere kan

bo hos deres familie eller venner.

Blandt de interviewede er der mænd, der er taget direkte fra den volds-

udøvende partner til botilbuddet, og for hvem det har haft en afgørende

betydning, at de har kunnet opnå beskyttelse på botilbuddet. For andre

af de interviewede mænd er årsagerne mere sammensatte, og her har

flere forskellige svære livsomstændigheder spillet sammen og ledt til

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

opholdet. Det kan fx være mistet arbejde, dårlig økonomi, og at de ikke

længere kan opholde sig hos venner og familie.

Samlet peger undersøgelsen derfor på, at mændene i varierende grad

oplever forskellige sociale problemstillinger, som har betydning for deres

ophold på botilbuddet. For nogle er det primært voldsudsathed og be-

skyttelse, de har behov for hjælp til, mens andre også har behov for hjælp

til andre sociale problemstillinger. Hermed befinder mændene sig på et

kontinuum mellem ingen sociale problemstillinger ud over vold og flere

komplekse sociale problemstillinger. Der er derfor behov for differentie-

rede indsatser, der kan imødekomme deres forskellige behov for hjælp

og støtte.

Voldserfaringer i barndommen

Tidligere undersøgelser indikerer, at det at vokse op i en familie med vold

kan øge risikoen for sociale problemer og vold i voksenlivet. Derfor er

et af undersøgelsens delformål at afdække, hvorvidt mændene har været

udsat for vold i barndommen, og hvilken form for vold de har været udsat

for. Mændene spørges alene til vold udøvet af forældre, værger eller andre

familiemedlemmer, herunder om de har overværet fysisk vold mellem

forældrene.

Blandt alle beboere, der har besvaret spørgeskemaet, er der generelt en re-

lativt høj andel, der har været udsat for vold i barndommen, set i forhold

til den danske befolkning. Undersøgelsen indikerer hermed, at der kan

være en sammenhæng mellem hjemløshed og vold i barndommen, hvilket

er i tråd med andre undersøgelser, der finder, at vold i barndommen gene-

relt øger risikoen for en række sociale problemer i voksenlivet.

Blandt de voldsudsatte mænd har 72 % været udsat for vold i barndom-

men. Zoomer vi ind på de mænd, der også angiver vold som en årsag til

opholdet, gælder det 77 %. Begge andele er signifikant større end blandt

de øvrige mænd, hvor 39 % har været udsat for vold i barndommen. I tråd

med tidligere undersøgelser indikerer undersøgelsen herved, at der kan

være en sammenhæng mellem at blive udsat for vold i barndommen og at

blive udsat for vold i voksenlivet. Størstedelen af de mænd, der har været

udsat for vold i barndommen, har været udsat for psykisk vold, mens lidt

færre har været udsat for fysisk vold eller overværet vold mellem deres

forældre. Færrest har været udsat for seksualiseret vold i barndommen.

I interviewmaterialet er der både eksempler på mænd, der har været udsat

for vold i barndommen, og mænd, som beskriver, at de har haft en tryg

barndom. De interviewede psykologer peger på, at voldserfaringer i barn-

dommen kan betyde, at volden bliver normaliseret, og at mændene derfor

har vanskeligere ved at erkende, at de er udsat for vold i voksenlivet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Drivkræfter og barrierer for at opsøge hjælp

Mændene beskriver forskellige drivkræfter og barrierer i processen mod at

erkende volden og modtage hjælp, fx i forhold til den betydning, reaktio-

ner fra omverdenen har haft for dem. Denne del af undersøgelsen er alene

baseret på interviewmaterialet.

Interviewene viser, at mændenes vej til hjælp kan være barrierefyldt. Først

og fremmest kan det tage tid for mændene at erkende, at de er udsat for

vold i nære relationer. Det kan hænge sammen med, at volden er blevet

normaliseret for mændene, måske allerede i barndommen. Det kan

også handle om mændenes manglende kendskab til, hvordan forskellige

former for vold kan komme til udtryk. Når mændene erkender, at de er

udsat for partnervold, så kan ønsket om en kernefamilie være en barriere

for at bryde relationen til den voldelige partner. En forståelse for svære

forhold i partnerens liv kan ligeledes være en barriere for at bryde med

partneren. Flere af de interviewede mænd oplever desuden, at det er

skamfuldt for mænd at vise sårbarhed og være udsat for partnervold. Det-

te kan udfordre mændene i at tale med andre om volden.

Derudover kan et begrænset netværk i sig selv være en barriere for, at

mændene deler deres erfaringer med andre, ligesom det kan medvirke til,

at mændene oplever at stå alene med at løse deres udfordringer. Blandt

de interviewede mænd er der flere, der har manglet kendskab til de hjæl-

petilbud, der findes til mænd, der er udsat for vold. Dette kan ligeledes

forstærke mændenes oplevelse af at stå alene. Flere af mændene vurderer,

at de ville have søgt hjælp tidligere, hvis de havde kendt til relevante hjæl-

petilbud.

Erfaringer med at blive mødt med uforståenhed eller manglende aner-

kendelse af omgangskredsen eller fagpersoner kan også føre til, at mæn-

dene bliver mindre tilbøjelige til at fortælle andre om volden. Reaktioner

fra omverdenen kan derfor have betydning for mændenes tiltro til, at det

er muligt at få hjælp. Blandt de interviewede mænd er der både eksempler

på, at mændene er blevet anerkendt og har fået tilbudt den rette hjælp, fx

af fagpersoner i kommunen, og eksempler på det modsatte. Flere af mæn-

dene beretter om reaktioner fra fagpersoner, når de har fortalt om volden,

som indikerer, at fagpersonerne har begrænset viden om partnervold.

Dette kan medvirke til, at mændene ikke bliver mødt med forståelse, og

at mændene som konsekvens heraf ikke får den rette hjælp i tide. Det

gælder fx fagpersoner hos politiet og kommunale sagsbehandlere.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Læsevejledning

Undersøgelsen består af 8 kapitler.

Kapitel 1

beskriver undersøgelsens baggrund og formål. Den danske

lovgivning på området præsenteres, ligesom vi også giver et indblik i,

hvordan lovgivningen ser ud i Sverige og Norge.

Kapitel 2

beskriver undersøgelsens metodiske grundlag, der bygger på

data fra en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse.

Kapitel 3

giver et estimat for antallet af mænd, der årligt tager ophold

på et botilbud som følge af vold i en nær relation.

Kapitel 4

beskriver mændenes nylige erfaringer med vold i nære relati-

oner. Der gives et overblik over, hvilke voldsformer mændene har været

udsat for, og hvilken karakter voldshandlingerne har haft. De kvantitati-

ve opgørelser nuanceres og uddybes med eksempler fra interviewunder-

søgelsen.

Kapitel 5

giver et indblik i variationerne i mændenes voldserfaringer.

Kapitlet giver tilmed indblik i den kontekst, hvori voldshandlingerne

er forekommet, med fokus på mændenes oplevelse af frygt i relation til

den, der udøver volden.

Kapitel 6

sætter fokus på mændenes generelle livsomstændigheder

og giver en karakteristik af mændene i forhold til alder, børn, opholds-

grundlag, uddannelse, forsørgelsesgrundlag og misbrug. Kapitlet af-

sluttes med en analyse af årsagerne til, at mændene har taget ophold på

botilbuddet. De kvantitative opgørelser suppleres med uddrag fra de

kvalitative interview og uddyber, hvordan flere forskellige sociale proble-

mer i mændenes liv tilsammen får indflydelse på, at de tager ophold på

botilbuddet.

Kapitel 7

giver et indblik i mændenes erfaringer med vold i barndom-

men. Uddrag fra interview med psykologer nuancerer, hvordan vold i

barndommen kan hænge sammen med vold i voksenlivet.

Kapitel 8

beskriver de barrierer, mændene møder både i forhold til at

erkende, at de er udsat for vold, og i forhold til at opsøge støtte og hjælp.

Kapitlet giver også et indblik i, hvordan mændene oplever, at de er ble-

vet mødt af deres eget netværk og af fagpersoner.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Kapitel 1

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Undersøgelsens

baggrund og formål

I Danmark har mænd ikke de samme lovfæstede rettigheder som kvin-

der til at modtage hjælp, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Den

danske lovgivning adskiller sig herved fra den norske og svenske. Der

har dog de seneste 10 år i Danmark været et stigende politisk fokus på

mænd, der udsættes for vold i nære relationer. Dette kommer blandt

andet til udtryk i Danmarks nationale handlingsplaner til bekæmpelse

af vold i nære relationer. Der er udgivet 5 handlingsplaner siden 2002,

og i 2010 ændredes handlingsplanens fokus fra bekæmpelse af vold mod

kvinder til bekæmpelse af vold i nære relationer. Siden har der været en

stigende politisk bevågenhed omkring mænd, som udsættes for vold i

nære relationer, og det drøftes, om der er behov for, at mænd også sikres

støtte, når de er udsat for vold i nære relationer.

Som et led i et øget politisk fokus på at forbedre mulighederne for, at

mænd, som er udsat for vold i nære relationer, kan få hjælp, er det poli-

tisk besluttet, at Lev Uden Vold fra 2022 som en toårig forsøgsordning

skal tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager ophold på herberger un-

der servicelovens § 110 og på mandekrisecentre, og som har været udsat

for vold i nære relationer. Tilbuddet skal også gælde for børn, der ledsa-

ger deres far under ophold.

For at sikre, at tilrettelæggelsen af denne psykologhjælp hviler på et

vidensbaseret grundlag, har Lev Uden Vold på opdrag af Social- og

Ældreministeriet gennemført nærværende undersøgelse, der forud for

forsøgsordningen skal undersøge målgruppens omfang og karakteristika

samt deres vej til et herberg eller mandekrisecenter. Nærværende under-

søgelse har derfor til formål at bidrage til viden om voldsudsatte mænd

og er den første undersøgelse i Danmark, der giver et estimat for, hvor

mange mænd der årligt tager ophold på herberger og mandekrisecentre

som følge af at have været udsat for vold i en nær relation.

Lev Uden Vold har i 2021 udgivet to rapporter om mænds partner-

voldserfaringer, som nærværende undersøgelse bygger ovenpå. Den ene

rapport er et litteraturstudie baseret på 69 nordiske publikationer (Bin-

desbøl Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021b),

mens den anden rapport er baseret på ni enkeltinterview med forskere

og praktikere i Norge og Sverige samt fem online fokusgrupper med 17

praktikere i Danmark (Bindesbøl Holm Johansen, Nymand Frederiksen,

and Simonsen 2021a). Rapporterne har afdækket den eksisterende vi-

den om partnervold mod mænd i Norden og herigennem hævet vores

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

vidensniveau om partnervold mod mænd og givet os et kendskab til

særlige problematikker, der knytter sig til mænds voldsudsathed.

Overordnet afdækker nærværende undersøgelse:

• Omfanget af mænd, der tager ophold på herberger og mandekrise-

centre som følge af vold i nære relationer.

• Karakteren af den vold, som mændene har været udsat for.

• Hvad der karakteriserer mændenes livsomstændigheder, og hvor

mange af dem der har børn.

• Omfanget af mænd, der har været udsat for vold i barndommen.

• Mændenes behov for hjælp og støtte fra omverdenen, og barrierer

for at opsøge og modtage hjælp.

Den danske lovgivning

I den nuværende lovgivning kan kvinder og medfølgende børn tage op-

hold på et kvindekrisecenter efter servicelovens § 109, hvis de har været

udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Mænd har ikke ret til ophold på krisecenter, men

kan indskrives på botilbud efter servicelovens § 110, som er målrettet

mænd og kvinder med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke

kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for til-

bud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Kvinder, der er indskrevet på et kvindekrisecenter efter § 109, samt med-

følgende børn, har ret til psykologhjælp. Den samme ret gælder ikke for

mænd, som er indskrevet på et botilbud efter § 110. Med den kommen-

de forsøgsordning med psykologhjælp til mænd, der har været udsat for

vold i nære relationer, tages et skridt i retningen af at sikre mænd bedre

mulighed for voldsfaglig hjælp.

Følgende underkapitel giver et kort indblik i servicelovens § 109 og §

110 og forskellene mellem disse.

Servicelovens § 109

Servicelovens § 109 pålægger landets kommuner at have midlertidige

botilbud (kvindekrisecentre) til kvinder og deres eventuelle børn, der

har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende kriser i fami-

lien eller parforholdet. Kvindekrisecentre udbyder et midlertidigt op-

hold, eventuelt med sikkerhedsforanstaltninger, samt støtte, omsorg og

rådgivning til kvinder udsat for vold. Kvinder udsat for vold har ret til

at medbringe børn på kvindekrisecentrene, og børnene gives omsorg og

støtte under opholdet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Kvinder på kvindekrisecentre tilbydes koordinerende rådgivning hos

kommunen i forhold til bolig, økonomi, børnenes skole og daginstitu-

tioner, sundhedsvæsen mv. Jævnfør servicelovens § 141 skal kommunen

altid vurdere, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde en generel handleplan

for kommunens hjælp til kvinder på kvindekrisecentre under pensi-

onsalderen, herunder støtte til at kunne opholde sig i egen bolig igen.

Har kvinden betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller

har kvinden alvorlige sociale problemer, og kan hun ikke eller kun med

betydelig støtte opholde sig i egen bolig, er kommunen forpligtet til at

tilbyde en handleplan.

Servicelovens § 109, stk. 9 påbyder kommunen at tilbyde 10 timers psy-

kologbehandling til kvinder, der tager ophold på et kvindekrisecenter.

Ifølge lovens stk. 8 skal ledsagende børn tilbydes 4-10 timers psykolog-

behandling. Behandlingen skal tilbydes uanset opholdets varighed og

skal foretages af autoriserede psykologer. Det er et tilbud til kvinden, der

kan afslås, eller der kan aftales et lavere antal timer.

Servicelovens § 110

Servicelovens § 110 pålægger landets kommuner at tilbyde midlertidigt

ophold i boformer til borgere ramt af hjemløshed og andre sociale pro-

blematikker, hvor vold i en nær relation kan være en af dem. Optagelse

på botilbud efter servicelovens § 110 kan både ske ved henvendelse fra

en borger og ved, at der henvises fra en offentlig myndighed. Jævnfør

servicelovens § 110 er kriterierne for optagelse: 1) Der skal være tale om

borgere med særlige sociale problemer; 2) borgeren har ikke en bolig

eller kan ikke opholde sig i egen bolig; 3) borgeren har et behov for om-

sorg, aktiverende støtte og efterfølgende hjælp.

Boformerne er målrettet borgere i en situation, hvor alle andre mulig-

heder for støtte er udtømte. De kan have en kombination af manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi, misbrug, psykiske lidel-

ser m.m. Borgeren skal enten stå uden bolig eller stå i en situation, der

gør det umuligt at opholde sig i egen bolig (Socialstyrelsen 2019).

Vold i en nær relation er således ikke i sig selv et kriterium for at blive

indskrevet på et § 110-tilbud. Da vold i en nær relation kan indebære

en kombination af sociale problematikker og medføre hjemløshed, kan

voldsudsatte mænd tage ophold på et § 110-tilbud. På de fleste § 110-til-

bud bor der altså mænd og kvinder med andre problematikker end vold

i en nær relation, eller hvor vold kun udgør en mindre del af deres udsat-

hed. Medarbejderne på tilbuddene er ikke nødvendigvis specialiserede i

at arbejde med personer udsat for vold i en nær relation.

Formålet med § 110-tilbuddet er dels i sig selv at tilbyde et trygt ophold

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

til hjemløse, dels at udrede årsagen til borgerens sociale situation og be-

hovet for støtte. Det er ikke hensigten med § 110-tilbud, at der skal gi-

ves behandling. Der gives aktiverende støtte til at udrede, hvad der skal

til for at kunne leve i egen bolig. Udredningen på tilbuddet skal gøre det

muligt for kommunen at vurdere, hvilken støtte borgeren skal tilbydes

efter udflytning (Socialstyrelsen 2019).

Den lovbestemte ret til koordinerende rådgivning for beboerne på kvin-

dekrisecentre, findes ikke i servicelovens § 110. Kommunen har dog en

generel vejledningsforpligtigelse for beboere på § 110-tilbud, hvis de

henvender sig med et ønske om vejledning eller anmodning om tilskud,

boliganvisning mv. Kommunen skal desuden skønne, om det er hensigts-

mæssigt at tilbyde borgeren en generel handleplan for kommunens hjælp

til vedkommende, jf. Servicelovens § 141. Hvis en borger under pensions-

alderen har ophold på § 110-tilbud er kommunen forpligtet til at tilbyde

en handleplan, hvis borgeren har betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, eller hvis borgeren har alvorlige sociale problemer og ikke

kan eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig.

Boformerne har pligt til at orientere kommunen efter henholdsvis

optagelse og udskrivning af en borger, jf. servicelovens § 110 stk. 4 og

5. Orienteringen skal som minimum oplyse om borgerens navn og

cpr-nummer samt dato og begrundelse for henholdsvis optagelsen og

udskrivningen, jf. servicelovens § 110 stk. 6. Det er ikke muligt at blive

indskrevet anonymt på § 110-tilbud. Danmarks Statistik laver årligt

opgørelser på baggrund af disse oplysninger.

De fleste § 110-tilbud er herberger og forsorgshjem, men der findes også

enkelte tilbud med pladser, der helt eller delvist er målrettet mænd, der

har været udsat for vold af en nær relation. Derudover findes der andre §

110-tilbud med pladser reserveret til særlige målgrupper eller fokusom-

råder, der dækker over: misbrug, veteraner, udslusning samt pladser kun

for familier, kvinder eller for unge.

Der er ikke krav til kommunerne om at tilbyde psykologbehandling

til mænd udsat for vold og eventuelle ledsagende børn indskrevet på

§ 110-tilbud. Eventuel psykologbehandling tildeles ud fra en konkret

individuel vurdering jævnfør kommunernes generelle forvaltningsretlige

forpligtelser

Mænd indskrevet under servicelovens § 110

Ifølge opgørelsen for 2020 udgjorde mænd 5.030 ud af de 6.640 bebo-

ere, der tog ophold på et § 110-tilbud (Danmarks Statistik BOF11A

2021; Danmarks Statistik BOF11B 2021). Heraf var ca. 70 % indskre-

vet én gang i løbet af året, mens 30 % af mændene havde mere end ét

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 1. Mænd på boformer fordelt på antallet af overnatninger i 2020 (Danmarks Statistik BOF11A 2021)

1 dag

Antal

Andel

189

2-5 dage

240

6-30 dage

881

18%

31-119

dage

1.504

30%

120-364

dage

1.806

36%

Hele året

410

I alt

5.030

100%

ophold i løbet af året. Af de mænd, der har haft ophold på et § 110-til-

bud i løbet af året, har 74 % overnattet på et § 110-tilbud i en måned

eller længere, 18 % af mændene har overnattet 6-30 dage, og en mindre

andel på 9 % har overnattet fem dage eller mindre på et § 110-tilbud.

Lovgivningen i Norge og Sverige

Den danske lovgivning adskiller sig fra den svenske og norske, idet

kommunerne både i Sverige og Norge skal tilbyde hjælp til mænd, som

er udsat for vold i nære relationer. Dette underkapitel opsummerer den

svenske og norske lovgivning på området.

Sverige

I Sverige hører indsatsen mod vold i nære relationer ind under ligestil-

lingspolitikken og behandles med udgangspunkt i mænds vold mod

kvinder. Der er vedtaget en national strategi til forebyggelse og bekæm-

pelse af vold mod kvinder, der gælder for en tiårig periode fra 2017 til

2026 (Regeringen 2016). Strategien indeholder indsatser vedrørende

voldsudsatte kvinder og vold i samkønnede forhold, men ikke indsatser

målrettet voldsudsatte mænd. På trods af dette har de svenske kommu-

ner pligt til at hjælpe borgere, uanset køn, som er udsat for vold i nære

relationer. Socialstyrelsens retningslinjer for kommunerne foreskriver, at

forpligtigelsen til at hjælpe voldsudsatte gælder alle uanset køn (Social-

styrelsens författningssamling 2014).

Der findes tilbud til voldsudsatte mænd i Sverige. Der er først og frem-

mest ambulante tilbud med samtale og rådgivning, men også forskel-

lige former for botilbud. Rikskriscentrum er en interesseorganisation

for 27 tilbud, herunder krisecentre, der arbejder med voldsudsatte

mænd (Rikskriscentrum 2022). Den omfatter både offentlige og pri-

vate tilbud, der alle opfylder Rikskriscentrums krav til fagprofessionelle

medarbejdere. Der findes derudover private og almennyttige tilbud

målrettet mænd udsat for vold i nære relationer, som ikke er organiseret

under Rikskriscentrum.

Norge

Norge har igennem en årrække haft handlingsplaner mod vold i nære

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

relationer. Handlingsplanen fra 2004-2007 var den første, der var mål-

rettet vold i nære relationer og ikke alene vold mod kvinder. Den aktuelle

handlingsplan for 2021-2024 lægger op til en helhedsorienteret indsats

med samordning af indsatsen i otte ministerier.

I 2010 fik Norge en krisecenterlov, der har til hensigt at sikre et omfatten-

de og helhedsorienteret krisecentertilbud til alle, som udsættes for vold

eller modtager trusler om vold i en nær relation (Grøvdal and Jonassen

2015). Loven slår fast, at det er et offentligt ansvar at sørge for, at der

findes et krisecentertilbud til alle borgere, der har behov for det. Dermed

indfører den norske krisecenterlov en kønsneutralisering af tidligere tilbud

om krisecenterophold, som i mere end 30 år har været målrettet kvin-

der, hvor mænd nu også er omfattet af tilbuddet (Grøvdal and Jonassen

2015a; Bakketeig et al. 2014). Ansvaret for tilbuddet påhviler kommuner-

ne i landet. Efter at loven blev indført i 2010, steg antallet af mænd, der

bor på krisecenter, men de seneste år har det ligget stabilt på det højere

niveau. I 2020 havde 137 mænd ophold på et krisecenter, mens 180 mænd

gjorde brug af ambulante tilbud på krisecentre (Bufdir 2021).

Ud over krisecentrene har Norge offentlige familieværnskontorer over

hele landet, som blandt andet tilbyder hjælp til par, der oplever vold i nære

relationer. På kontorerne er der mulighed for gratis rådgivning, mægling

og forebyggende foranstaltninger. Der er etableret en koordinerende spe-

cialiseret enhed for vold i nære relationer, der hjælper de lokale kontorer

med at arbejde med vold (Rosten, Øverli, and Gundersen 2020).

Opsummering

I Danmark har mænd ikke de samme lovfæstede rettigheder som kvinder

til at modtage hjælp, hvis de er udsat for vold i nære relationer. Den danske

lovgivning adskiller sig herved fra den norske og svenske. Der har dog de

seneste 10 år i Danmark været et stigende politisk fokus på mænd, der

udsættes for vold i nære relationer, og det drøftes, om der er behov for, at

mænd også sikres støtte, når de er udsat for vold i nære relationer. I den

sammenhæng skal Lev Uden Vold fra 2022, som en toårig forsøgsordning,

tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager ophold på et herberg eller er

mandekrisecenter, fordi de har været udsat for vold i nære relationer. Til-

buddet skal også gælde for børn, der ledsager deres far under ophold.

Nærværende rapport danner baggrund for denne forsøgsordning, og den

har til formål at bidrage med viden om mænd, der tager ophold på et

herberg eller et mandekrisecenter som følge af vold i nære relationer, her-

under hvad der kendetegner den vold, mændene har været udsat for, samt

deres behov for hjælp og støtte.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Kapitel 2

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Metodisk fremgangs-

måde

I dette kapitel beskriver vi undersøgelsens metodiske fremgangsmåde,

baggrunden for metodevalg samt begrænsninger i datagrundlaget.

Undersøgelsen skal skabe et overblik over målgruppens omfang og

karakteristika. Samtidig ønsker vi at opnå en dybere forståelse for mæn-

denes voldserfaringer, deres støttebehov og de processer, der kan lede

til ophold på et botilbud. Derfor bygger undersøgelsen på empiri fra to

forskellige datakilder:

1. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse på alle herberger og man-

dekrisecentre, der har til formål at undersøge omfang og karakter af

voldsudsathed blandt mandlige beboere og herigennem bl.a. give et

estimat for antallet af mænd, der årligt befinder sig på et botilbud

som følge af vold i en nær relation.

2. En kvalitativ interviewundersøgelse, der har til formål at undersøge

erfaringer med vold i nære relationer blandt mænd, som har ophold

på et herberg eller et mandekrisecenter, herunder deres vej til botil-

buddet og deres behov for hjælp og støtte.

Metoden for hver af de to typer data beskrives særskilt i nedenstående

underkapitler, hvor vi først gennemgår den kvantitative spørgeskemaun-

dersøgelse og herefter den kvalitative interviewundersøgelse.

Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er todelt. Den består for det første af et

spørgeskema til mænd på de 116 inkluderede botilbud og for det andet

af et spørgeskema målrettet en leder eller medarbejder på botilbuddene.

Spørgeskemabesvarelserne blandt mændene er indsamlet som en stik-

prøve i en tilfældigt udvalgt uge, uge 35 2021. De mandlige beboere

spørges blandt andet til deres erfaringer med vold i nære relationer og

deres vurdering af årsagen eller årsagerne til deres ophold på botilbud-

det. Besvarelserne anvender vi i udregningen af et estimat for antallet af

mænd, der årligt tager ophold på et botilbud som følge af vold i en nær

relation, og til en bredere afdækning af voldserfaringer blandt mænd på

botilbud.

Spørgeskemaet målrettet en leder eller medarbejder på botilbuddene

bidrager med viden om forhold ved botilbuddene, som kan være årsag

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Inkluderede botilbud

Oversigten over botilbud efter servicelovens § 110 har vi modtaget fra Social- og Ældreministeriet, og over-

sigten tager udgangspunkt i Tilbudsportalen pr. 31. marts 2021. Tilbud, der er åbnet efter denne dato, er

derfor ikke blevet kontaktet. Enkelte tilbud er blevet frasorteret. Det gælder tilbud, der udelukkende ind-

skriver kvinder, og tilbud, der udelukkende drives som natcaféer. Opholdene på sidstnævnte er kortvarige

og indsatsen over for beboerne er mindre omfattende og derfor ikke sammenlignelig med ophold på kvin-

dekrisecentre. Foruden godkendte § 110-tilbud er to mandekrisecentre inkluderet i undersøgelsen. Begge

centre henvender sig til kriseramte mænd, herunder gruppen af mænd udsat for vold i en nær relation, og vil

være en del af den kommende ordning for psykologhjælp til voldsudsatte mænd, selvom de ikke hører under

servicelovens § 110.

Vi har opdelt alle tilbud efter deres adresse. Det betyder, at tilbud, der befinder sig på to forskellige adresser,

indgår i undersøgelsen som to forskellige botilbud. Spørgeskemaerne har været til sendt til 116 botilbud.

til frafald blandt beboerne. Dermed giver det indblik i respondenternes

repræsentativitet.

I dette underkapitel redegør vi for udformningen af spørgeskemaet til

beboere og giver et indblik i besvarelsernes repræsentativitet.

Udarbejdelse af spørgeskemaet

Det har derfor været et vilkår for udarbejdelsen af skemaet, at spørgeske-

maet skulle være letforståeligt og relativt kort, da nogle beboere kan have

vanskeligheder ved at besvare et spørgeskema. Undersøgelsens følgegrup-

pe har kvalificeret spørgeskemaet og spørgsmålsformuleringerne. Derud-

over er et udkast til spørgeskemaet blev sendt ud til enkelte botilbud, der

har pilottestet spørgeskemaet på to-tre beboere. Det fulde spørgeskema til

beboere kan ses i bilag 1.

Hovedformålet med spørgeskemaet til beboere er at afdække mændenes

erfaringer med vold i nære relationer. I udarbejdelsen af spørgsmål, der

har til formål at afdække voldserfaringer, har vi søgt inspiration i en række

eksisterende spørgeskemaer fra Norden, der har til formål at afdække psy-

kisk, fysisk og seksuel vold (Ottosen and Østergaard 2018; Thoresen and

Hjemdal 2014; Deen et al. 2018; Heimer, Andersson, and Lucas 2014;

Swahnberg and Wijma 2003) Vi har desuden ladet os inspirere af Social-

styrelsens igangværende undersøgelse

Undersøgelse om vold i nære relatio-

ner.

I de ovennævnte undersøgelser og i nærværende undersøgelse spørges

respondenterne til, om de har været udsat for konkrete handlinger, som

kan defineres som vold. Der findes forskellige opfattelser af, hvad vold er,

og ved at spørge til konkrete handlinger levnes mindre rum for forskellige

fortolkninger, og det giver samtidig et indblik i voldens karakter.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Spørgsmål til voldsudsathed

Vold kan tage forskellige former. Af hensyn til spørgeskemaets længde

spørges udelukkende til voldsformerne psykisk, fysisk og seksualiseret

vold. For at afdække erfaringer med vold, der kan være en medvirkende

årsag til mændenes ophold på et botilbud, spørges der til voldshandlinger

de seneste 12 måneder inden mandens ophold på botilbuddet. Spørgs-

målene til de forskellige voldsformer er gradueret i forhold til voldens

karakter. De tre voldsformer har vi operationaliseret gennem spørgsmål,

der kan ses i tabel 2.

For den fysiske vold spørges til enkeltstående handlinger, der kan define-

res som vold. Den fysiske vold er her opdelt i tre alvorsgrader: moderat,

grov og livstruende fysisk vold. Selvom fysisk vold kan defineres ud fra

en enkeltstående handling, vil en enkeltstående fysisk handling sjældent

have samme effekt som gentagne voldelige handlinger. Hvis respondenten

svarer, at han har været udsat for fysisk vold, spørges han derfor også, om

det er sket en eller flere gange.

Psykisk vold i nære relationer defineres som gentagne handlinger, som

forekommer i et mønster, der samlet udgør en kontrollerende adfærd.

Enkeltstående handlinger defineres dermed ikke som psykisk vold. Det

gælder både i en socialfaglig definition (Lev Uden Vold 2018) og i den

strafretlige definition jf. straffelovens § 243. I spørgsmålene til psykisk

vold har vi derfor taget udgangspunkt i, at handlingerne skal være sket

’gentagne gange’. Spørgsmålene afdækker centrale aspekter af psykisk

vold: nedgørelse, kontrol og trusler (Lev Uden Vold 2018).

Forud for undersøgelsen har vi afdækket viden om mænd udsat for part-

nervold gennem interview med skandinaviske praktikere og forskere (Bin-

desbøl Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021a). I un-

dersøgelsen fortalte flere praktikere, at de oplever, at mænd kan blive truet

med ikke at få lov til at se deres børn, hvis de ikke gør som partneren siger,

ligesom kvinder også udsættes for denne voldsform (Bindesbøl Holm Jo-

hansen et al. 2020). Efter anbefaling fra undersøgelsens følgegruppe, der

har fremhævet vigtigheden af dette perspektiv, har vi derfor indarbejdet et

spørgsmål under psykisk vold for at afdække sådanne trusler.

I den tidligere undersøgelse har vi desuden set eksempler på mænd, der

er blevet isoleret fra deres børn, og hvor myndighederne har vurderet

deres sag og frataget faderen muligheden for at se sit barn (Bindesbøl

Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021a). Der kan

være flere årsager til, at myndighederne træffer en sådan beslutning. Vi

vil ikke gennem en spørgeskemaundersøgelse kunne afdække årsagerne

til isolationen, og vi vil derfor heller ikke kunne vurdere, om isolationen

kan betegnes som vold. Derfor spørges ikke til denne form for isolation

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 2. Oversigt over spørgsmål til psykisk, fysisk og seksualiseret vold

Voldsform

Karakter

Spørgsmål

Har du inden for de seneste 12 måneder op til dit nuværende ophold

oplevet, at en partner, ekspartner eller et familiemedlem:

Nedgørelse

Gentagne gange har kritiseret dit

udseende, din krop eller din være-

måde, eller har kaldt dig øgenav-

ne?

Gentagne gange har forsøgt at

bestemme, hvem du er sammen

med, og hvad du laver?

Gentagne gange har truet med at

skade dig, dine børn, dit kæledyr

eller med at gøre skade på sig

selv?

(Spørgsmålet skal kun besvares,

hvis manden har børn)

Gentagne gange har truet med

ikke at lade dig se dine børn?

Moderat

Skubbet eller rusket dig, givet dig

en lussing, revet eller bidt dig eller

holdt dig fast mod din vilje?

Slået dig med knytnæve eller med

en hård genstand, sparket dig, ka-

stet dig ind i en væg, møbler eller

ned ad en trappe?

Forsøgt at kvæle dig, eller truet/

angrebet dig med skydevåben,

kniv eller lignende?

Gentagne gange har nedgjort dig

ved at kritisere din manglende

seksuelle lyst eller dine seksuelle

præstationer?

Har tvunget eller presset dig til

seksuelle handlinger, selvom du

ikke ville?

Kontrol

Psykisk vold

Trusler

Trusler om isolation fra barn

Grov

Fysisk vold

Livstruende

Verbal

Seksualiseret vold

Uønsket seksualiseret

kontakt

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

i spørgeskemaet. Derimod er gentagne trusler om isolation en måde,

hvorpå partneren kan opnå en kontrol over manden, og vi har derfor

inkluderet dette som et spørgsmål, der er relevant i forhold til at afdæk-

ke karakteren af den psykiske vold.

Den seksualiserede vold afdækker vi gennem to spørgsmål om verbal

seksualiseret vold og uønsket seksualiseret kontakt. I den tidligere un-

dersøgelse oplevede de interviewede fagpersoner, at mænd i højere grad

udsættes for seksualiseret vold i form af verbal vold og oplevelser med

at føle sig presset til sex, men i mindre grad for seksualiseret vold i form

af fastholdelse eller fysisk tvang (Bindesbøl Holm Johansen, Nymand

Frederiksen, and Simonsen 2021a). Det er derfor disse dele af den sek-

sualiserede vold, der indgår i spørgeskemaet. I de spørgsmål, der blev

præsenteret for undersøgelsens følgegruppe, var selve de seksualiserede

overgreb udspecificeret, men flere af følgegruppens deltagere fandt de

eksplicitte eksempler på overgreb for både grænseoverskridende og

komplicerede. Spørgsmålene vedrørende seksualiseret vold har derfor en

mere overordnet karakter. Spørgsmålene kan ses tabel 2.

Igennem undersøgelsen blev vi opmærksomme på en form for vold, som

det efter vores kendskab primært er mænd, der udsættes for. Undersøgel-

sen havde fokus på partnervold og fandt, at mænd i heteroseksuelle par-

forhold kan udsættes for, at den kvindelige partner får andre til at udøve

volden for hende eller truer med dette (Bindesbøl Holm Johansen,

Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021a). Dette kategoriserer vi som

vold gennem tredjepart. Vi har derfor også inkluderet et spørgsmål, der

har til formål at afdække denne form for vold (se tabel 3). Besvarelserne

vedrørende denne voldsform kan dog være behæftet med en yderligere

usikkerhed, idet mændene ikke altid har forudsætninger for at vide, om

partneren har tilskyndet eller initieret volden gennem en tredjepart.

Det er udfordrende at afdække den kontekst, som volden er foregået

igennem et spørgeskema. En ulempe ved spørgsmålene er, at vi fx ikke

får indblik i, om de voldshandlinger, manden er udsat for, udelukkende

er udøvet mod manden, om de er udøvet gensidigt, eller om de har ka-

rakter af modvold. I et forsøg på at få et indblik i dette spørges mænde-

ne, hvor partneren opholder sig i dag, herunder om partneren befinder

sig på et krisecenter. Derudover anvendes de kvalitative interview til at

give et dybere indblik i voldens kontekst og mændenes reaktioner.

Et andet forhold, der kan give indblik i den kontekst, som volden er

blevet udøvet i, er hvorvidt mændene har følt frygt (Bindesbøl Holm

Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021a; Bjørnholt and

Hjemdal 2018). Her viser nogle undersøgelser en forskel på, hvorvidt

mænd hhv. kvinder, der er udsat for vold, oplever frygt for alvorlig skade

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 3. Oversigt over supplerende spørgsmål til at forstå voldens karakter

Karakter

Spørgsmål

Har du inden for de seneste 12 måneder op til dit nuværende ophold oplevet, at

en partner, ekspartner eller et familiemedlem:

Vold gennem

tredjepart

Frygt

Har fået en anden person til at skade dig fysisk, eller truet med det?

Har givet dig grund til at frygte at blive alvorlig skadet eller dræbt?

eller drab (Bindesbøl Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Si-

monsen 2021a; Bjørnholt and Hjemdal 2018). Frygt for skadevirkning

eller drab kan desuden give en indikation på, om mændene har behov

for beskyttelse. Mændene spørges derfor til, om de har oplevet frygt for

alvorlig skade eller drab (se tabel 3).

Nære relationer

I undersøgelsen fokuserer vi på nære relationer i familie- eller samlivs-

forhold, jf. servicelovens § 109. Vi har derfor afgrænset nære relationer

til en partner, en ekspartner eller et familiemedlem. Hvis beboeren har

svaret, at han har været udsat for mindst én af de voldshandlinger, der

spørges til under hver voldsform, spørges han om, hvem der har udøvet

volden, med svarmulighederne:

• Nuværende partner

• Tidligere partner, mens jeg var i forholdet

• Tidligere partner, efter at vi var gået fra hinanden

• Forældre eller stedforældre

• Barn/børn eller stedbarn/stedbørn

• Søskende eller stedsøskende

• Andet familiemedlem

For hver kategori er han desuden blevet bedt om at angive kønnet på

den nære relation. Hvis der har været flere udøvere, har der været mulig-

hed for at sætte flere kryds, ligesom det også har været muligt at sætte

kryds ved, at volden både er forekommet, mens han var i parforholdet,

og efter at parforholdet var brudt.

Årsag til ophold

Spørgeskemaundersøgelsen har bl.a. som formål at afdække, hvor mange

mænd der har ophold på et herberg eller et mandekrisecenter som følge

af at have været udsat for vold i nære relationer. Dette er dog udfordren-

de at afdække, bl.a. fordi dette ikke er indskrivningskriterium, og denne

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 4. Oversigt over spørgsmål til psykisk, fysisk og seksualiseret vold i barndommen

Karakter

Spørgsmål

Har du som barn (dvs. før du fyldte 18) oplevet, at dine forældre, værger eller

andre familiemedlemmer:

Psykisk vold

Fysisk vold

Seksualiseret

vold

Gentagne gange gjorde nar af dig, ydmygede dig, ignorerede dig eller fortalte

dig, at du ikke var god nok?

Slog, skubbede eller sparkede dig?

Tvang eller pressede dig til seksualiserede handlinger eller rørte din krop mod din

vilje?

Overværet

fysisk vold i

barndommen

Har du som barn hørt eller set, at en eller begge dine forældre slog, skubbede

eller sparkede den anden?

vurdering derfor ikke foretages systematisk ved indskrivning. Desuden

viser de kvalitative interview en ofte kompleks og ikke-lineær vej fra

voldsudsathed til ophold på botilbuddet, hvor flere årsager kan føre til

opholdet. For at få en indikation af, om vold er en årsag til opholdet,

spørges mændene til deres egen vurdering af, hvad der er årsag/årsagerne

til, at de opholder sig på botilbuddet. Her indgår vold i nære relationer

som én svarmulighed blandt flere.

Vold i barndommen

Undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem at blive ud-

sat for vold i barndommen og i voksenlivet (Flood and Frugård 2019;

Nybergh et al. 2013)og for andre former for negativ utvikling hos per-

soner som har vært utsatt for vold i barndommen. Vi har desuden en

forventning om, at vold i barndommen kan have betydning for andre

sociale problemer i voksenlivet og dermed for opholdet på botilbuddet.

Derfor indgår der i spørgeskemaet enkelte spørgsmål om, om mændene

har været udsat for psykisk, fysisk eller seksualiseret vold fra forældre,

værger eller andre familiemedlemmer i barndommen. Derudover spør-

ger vi, om de har overværet fysisk vold mellem deres forældre som barn.

Spørgsmålsformuleringer kan ses i tabel 4. Af hensyn til spørgeskemaet

længde spørger vi ikke efterfølgende til, hvem der har udøvet volden.

Baggrundsoplysninger omkring beboeren

Foruden spørgsmålene til voldsudsættelse spørges mændene om enkelte

baggrundsoplysninger. En tidligere undersøgelse viser, at mænd kan

være mere sårbare overfor partnervold, hvis deres opholdsgrundlag er

midlertidigt, fordi de kan være bange for at miste deres opholdstilladelse

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

ved et eventuelt parbrud (Bindesbøl Holm Johansen, Nymand Frederik-

sen, and Simonsen 2021a; 2021b). Derfor spørger vi til, om mændene

har dansk statsborgerskab, permanent opholdstilladelse eller midlertidig

opholdstilladelse. Derudover spørger vi til mændenes alder, uddannelse,

forsørgelsesgrundlag, og i hvor høj grad, de oplever at have misbrugspro-

blemer, der påvirker deres liv. Desuden spørger vi dem, om de har børn

under 18 år, og i så fald hvor ofte de ser deres børn.

Spørgeskema til botilbuddene

Formålet med skemaet til botilbuddene er at bidrage til en vurdering af

repræsentativitet og frafald i besvarelsen fra beboere. Spørgeskemaet er

sendt ud til alle inkluderede botilbud, og en medarbejder eller leder er

blevet bedt om at besvare skemaet på vegne af botilbuddet. Spørgeske-

maet til botilbuddene fungerer dermed som et supplement til spørge-

skemaerne til beboere, som er den kvantitative undersøgelses primære

datakilde. Spørgeskemaet til botilbuddene kan ses i bilag 2.

I spørgeskemaet til botilbuddet spørges til, om mænd med aktivt

misbrug og mænd med ubehandlede psykiske sygdomme kan være

indskrevet på botilbuddet. Der spørges desuden til, om botilbuddet er

tilgængeligt for mennesker med bevægelseshandicap, og om beboerne

kan have børn med sig under opholdet. Derudover spørges der til, om

botilbuddet i det daglige arbejde har fokus på, om beboerne har været

udsat for vold i nære relationer.

Botilbuddet bedes også angive, hvor mange mænd der har været indskre-

vet i løbet af uge 35, og hvorvidt de vurderer, at beboersammensætnin-

gen i uge 35 ligner beboersammensætningen resten af året. Hvis ikke alle

de indskrevne mænd har besvaret spørgeskemaet, er botilbuddet blevet

bedt om at angive, hvad de vurderer, er årsagen til dette.

Repræsentativitet og frafald

For at motivere tilbuddene til at deltage og herigennem øge svarprocen-

ten, har Lev Uden Vold samarbejdet med Sammenslutning af Boformer

for Hjemløse i Danmark, Lederforening for offentlige ledere og chefer

i hjemløshedsindsatser og Mandecentret om at udarbejde en realistisk

indsamlingsstrategi og om at motivere tilbuddene til at deltage. I juni

deltog Lev Uden Vold derfor bl.a. på et internt møde i Lederforening

for offentlige ledere og chefer i hjemløshedsindsatser for at introducere

botilbudsledere for undersøgelsen. I uge 35 og 36 er der rykket for be-

svarelser telefonisk for at afsøge årsagerne til, at nogle tilbud endnu ikke

havde indsamlet besvarelser, og for yderligere at motivere indsamlingen

af besvarelser fra beboerne på botilbuddene.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

I alt har 53 ud af de 116 botilbud indsamlet mindst én besvarelse fra

deres mandlige beboere. Det svarer til 46 % af tilbuddene. Vi har des-

uden fået tilbagemeldinger fra flere tilbud, der har præsenteret under-

søgelsen for deres beboere, men ikke er lykkedes med at få beboerne til

at besvare spørgeskemaet.

305 mandlige beboere har i alt besvaret spørgeskemaet. Samlet har de

botilbud, der har fået tilsendt vores spørgeskema, 2.813 pladser. Plad-

serne har ikke nødvendigvis været fuldt belagte, og flere af pladserne

kan desuden være optaget af kvinder. Vi kender derfor ikke omfanget

af den samlede population, og vi kan derfor ikke beregne en svarpro-

cent for hele populationen af mandlige beboere. I stedet kan vi beregne

en svarprocent for de tilbud, der har deltaget i undersøgelsen.

I nedenstående afsnit ser vi først på frafald af botilbud, og herefter ser

vi på årsager til frafald blandt beboere på tilbud, der har indsamlet

besvarelser fra deres beboere.

Repræsentativitet blandt botilbud

53 af botilbuddene har indsamlet besvarelser fra mindst én beboer,

mens 84 af botilbuddene har besvaret spørgeskemaet omkring deres

botilbud. Hermed har 72 % af de 116 botilbud besvaret spørgeskemaet

til botilbuddet. For at vurdere repræsentativiteten af de botilbud, der

har indsamlet besvarelser fra deres beboere, ser vi i dette afsnit nærme-

re på de forskelle, der er på de 53 tilbud, hvor mindst én beboer har

besvaret spørgeskemaet, sammenlignet med de 31 tilbud, hvor ingen

beboere har besvaret spørgeskemaet, men hvor en medarbejder eller

leder har besvaret spørgeskemaet til botilbuddet.

Ser vi på andelen af tilbud, der er tilgængelig for mennesker med be-

vægelseshandicap, er der ikke den store forskel på de tilbud, der har

indsamlet besvarelser i forhold til de tilbud, der ikke har indsamlet

besvarelser. 36 % af de tilbud, hvor mindst én beboer har besvaret

spørgeskemaet, er tilgængelig for mennesker med bevægelseshandicap,

mens det gælder for 32 % af de tilbud, hvor ingen beboere har besvaret

spørgeskemaet. Vi har derfor ikke en formodning om, at der er en væ-

sentlig skævvridning på dette parameter.

Ser vi herimod på tilbuddenes tilgængelighed for mennesker med ube-

handlede psykiske sygdomme og aktivt misbrug, kan vi se, at der er en

mindre andel af de tilbud, hvor mindst én beboer har besvaret spørge-

skemaet, der indskriver mennesker med ubehandlede psykiske sygdom-

me (figur 1). Ligesådan er der også en mindre andel af disse tilbud, der

indskriver mennesker med et aktivt misbrug (figur 2).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Figur 1. Må man være indskrevet, hvis man har ubehandlede psykiske sygdomme?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det afhænger af en vurdering

af den enkelte borger

Nej

65%

45%

34%

26%

21%

10%

Botilbud, hvor mindst en beboer har besvaret spørgeskemaet (n=53)

Botilbud, hvor ingen en beboer har besvaret spørgeskemaet (n=31)

Figur 2. Kan man være indskrevet, hvis man har et aktivt misbrug?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Det afhænger af en vurdering

af den enkelte borger

Nej

61%

45%

36%

19%

26%

13%

Botilbud, hvor mindst en beboer har besvaret spørgeskemaet (n=53)

Botilbud, hvor ingen en beboer har besvaret spørgeskemaet (n=31)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Der er derfor færre af de tilbud, der indskriver mennesker med ube-

handlede psykiske sygdomme eller aktivt misbrug, der er lykkes med at

indsamle besvarelser fra deres beboere. For en del af botilbuddene kan

det skyldes, at lederen eller medarbejdere på de pågældende tilbud har

vurderet, at beboerne ikke er i stand til at besvare spørgeskemaet. Dette

bekræftes i et interview med lederen af Herbergscentret Sundholm, som

indskriver udsatte hjemløse med misbrug og psykiske lidelser.

Lederen beskriver i interviewet flere årsager til, at Herbergscentret

Sundholm ikke har medvirket i undersøgelsen. For det første vurde-

res det, at beboerne er for påvirkede af deres misbrug eller ikke har et

tilstrækkeligt kognitivt funktionsniveau til at besvare spørgeskemaet.

Lederen beskriver desuden, at beboerne ofte har været i systemet længe

og derfor kan de have en generel modstand mod at deltage i spørge-

skemaundersøgelser, ligesom medarbejderne også kan være mindre

motiverede for at varetage opgaver, som ligger uden for deres primære

opgave, som de i forvejen har få ressourcer til at løse. Herigennem giver

interviewet en mulig forklaring på, hvorfor nogle botilbud med særligt

belastede beboere ikke har deltaget.

Et andet parameter, hvor der er en skævhed, er ift. besvarelser fra botil-

bud, der har voldsudsatte mænd som en af deres primære målgrupper.

Der er 16 botilbud, som indgår på den Pladsoversigt, som Lev Uden

Vold driver over krisecenterpladser til kvinder og mænd i hele landet,

og som vi ved, arbejder systematisk med vold i nære relationer. Nogle

af disse botilbud indskriver udelukkende mænd, der har været udsat for

vold i nære relationer, mens andre indskriver en bredere målgruppe. Det

er ikke alle disse tilbud, der refererer til sig selv som krisecentre, og vi vil

i det følgende derfor referere til disse 16 tilbud som ’krisecenterlignende

botilbud’. Der er flere, nemlig 33 af botilbuddene, der i spørgeskemaet

angiver, at de er systematisk opmærksomme på at afdække, om manden

har været udsat for vold, enten ved indskrivning eller i løbet af opholdet.

Der kan derfor være flere end de 16 krisecenterlignende botilbud, som

også arbejder systematisk med vold i nære relationer.

13 af de krisecenterlignende botilbud har deltaget i undersøgelsen, og

tilbuddene har en gennemsnitlig svarprocent på 66 %. Samlet set er der

77 besvarelser fra mænd på disse tilbud. De udgør derfor en fjerdedel af

alle besvarelserne fra beboere, men de udgør en mindre del af de sam-

lede pladser på botilbud efter servicelovens § 110. Ifølge en udregning

baseret på en oversigt fra Social- og Ældreministeriet over botilbud efter

servicelovens § 110 pr. 31. marts 2021-er der 172 pladser på de krise-

centerlignende botilbud (det adskiller sig dog fra det nuværende antal

på Lev Uden Volds egen Pladsoversigt, da der er sket ændringer siden

31. marts). Ifølge disse tal står de krisecenterlignende botilbud derfor

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Figur 3. Årsager til, at ikke alle mænd har besvaret spørgeskemaet for de botilbud,

hvor mindst én beboer har besvaret spørgeskemaet (n=53)

Nogle mænd har ikke ønsket at besvare

spørgeskemaet

Nogle mænd har ikke haft overskud til at

besvare spørgeskemaet

Nogle mænd har ikke haft de fornødne

sproglige færdigheder til at besvare

spørgeskemaet

Andet

Nogle mænd har ikke haft de fornødne

kognitive færdigheder til at besvare

spørgeskemaet

Pga. travlhed har vi ikke kunne

spørge alle mænd

Alle mænd har besvaret spørgeskemaet

68%

58%

34%

30%

17%

13%

11%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

for 6,11 % af de samlede pladser. Der er derfor en overrepræsentation af

beboere på de krisecenterlignende botilbud.

Frafald blandt beboere

Ser vi på svarprocenten for de tilbud, hvor mindst en beboer har be-

svaret spørgeskemaet, har de en gennemsnitlig svarprocent på 42 %.

Der er store forskelle på, hvor mange pladser, hvert tilbud har, og vi ser

en tendens til, at de mindre tilbud (med under 20 mandlige beboere)

har en højere svarprocent end de større tilbud, hvilket kan indikere, at

de mindre tilbud i højere grad har haft mulighed for at bruge tid på at

hjælpe mændene med at besvare spørgeskemaet. Vi har fået tilbagemel-

dinger om, at det har krævet meget støtte fra medarbejdernes side at få

mændene til at besvare spørgeskemaet, da botilbuddene rummer borgere

med psykiske og sociale vanskeligheder mv., der gør det svært at besvare

et spørgeskema. Ser vi på det samlede antal besvarelser i forhold til det

samlede antal mænd, der har været indskrevet, er svarprocenten blandt

beboerne på de deltagende tilbud 30 %.

Foruden de tilbagemeldinger vi generelt har fået i vores dialog med bo-

tilbuddene, spørger vi i spørgeskemaet til tilbuddene om årsagerne til, at

ikke alle mænd har besvaret spørgeskemaet. Opgørelsen af disse kan ses

i figur 3.

11 % procent af tilbuddene angiver, at alle mænd har besvaret spørge-

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

skemaet. 13 % af tilbuddene angiver travlhed som en årsag til, at ikke alle

mændene er blevet spurgt. Den hyppigst angivne årsag er, at mændene

ikke har ønsket at besvare spørgeskemaet (63 %). Tilbagemeldingen har

både været, at mændene ikke har fundet, at det var relevant, fordi de ikke

oplevet, at de har været udsat for vold, mens andre har fortalt, at det net-

op er dem, der har været udsat for vold, der ikke har haft lyst til at svare

på spørgeskemaet. Vi har dog fået flest tilbagemeldinger i den første

kategori, hvilket kan tyde på, at mændene har været mere tilbøjelige til

at besvare spørgeskemaet, hvis de har været udsat for vold. Vi har yder-

ligere en antagelse om, at medarbejdere i nogle tilfælde har været særligt

motiverede til at hjælpe mænd, som de ved, er i målgruppen, med at be-

svare skemaet. Begge faktorer kan betyde, at der er en større andel af de

mænd, der har været udsat for vold, der har besvaret spørgeskemaet, end

generelt for mænd indskrevet på et herberg eller et mandekrisecenter.

Flere botilbud har givet udtryk for, at det har været udfordrende at få

mændene til at besvare spørgeskemaet, og at spørgeskemaet har været for

langt for flere af deres mandlige beboere, der ikke kan holde koncentra-

tion længe nok til at besvare et spørgeskema af denne længde. Det kan

fx være pga. misbrug eller andre komplekse sociale problemer. 58 % af

tilbuddene angiver, at der er mænd, der ikke har haft overskud til at be-

svare spørgeskemaet, mens 17 % af tilbuddene angiver, at der har været

mænd, der ikke har haft de fornødne kognitive færdigheder.

34 % af tilbuddene angiver, at nogle mænd ikke har haft de fornødne

sproglige færdigheder. Dette kan både være i forhold til at være i stand

til at læse og forstå spørgeskemaet, eller det kan være, fordi de ikke taler

tilstrækkeligt dansk. Flere af de kontaktede organisationer har udtrykt,

at det ville være brugbart med en oversættelse af spørgeskemaet, da de

oplever en relativt høj andel af mænd på botilbuddene, der er født uden

for Danmark, og som derfor har et begrænset dansk ordforråd. Vi har

dog vurderet, at der ikke inden for undersøgelsens tidsramme kunne

sikres en optimal og valid oversættelse til flere sprog. Derudover ville

det også være vanskeligt at sikre, at medarbejderne ville kunne støtte

mændene i udfyldelsen af spørgeskemaer på andre sprog. Et enkelt bo-

tilbud har selv hjulpet mænd, der taler dårligt dansk, til at få besvaret

spørgeskemaet. Det er dog en begrænsning ved undersøgelsesdesignet,

at vi ikke får besvarelser fra mennesker, der ikke taler dansk. Vi har i

tidligere undersøgelser erfaret, at mænd, der ikke taler nationalsproget,

kan have ekstra udfordringer med at opsøge og få hjælp, og derfor også

kan være mere sårbare, når de udsættes for partnervold (Bindesbøl

Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen 2021a; 2021b).

Disse mænd får vi desværre ikke indfanget i nærværende spørgeske-

maundersøgelse. En enkelt mand i denne målgruppe har dog deltaget i

interviewundersøgelsen.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Figur 4. Aldersfordeling for mænd på botilbud i 2020 og for stikprøven

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

23%

12% 11%

13%

10%

20%

26%

22%

27%

20%

10%

Mænd på boformer i 2020 (N=5030)

Stikprøven (n=301)

Kilde: Danmarks Statistik BOF11B 2021

Figur 5. Botilbuddenes vurdering af deres beboersammensætnings repræsentativitet, op-

gjort som andelen af botilbud, der har indsamlet mindst én besvarelse fra deres beboere

Ja, vi har oplevelse af , at andelen af man-

delige beboere, der har været udsat for

vold i en nær relation, ligner andelen resten

af året

Vi arbejder normalt ikke med vold i nære

relationer, og vi har derfor ikke viden nok

til at kunne fortage denne vurdering

Nej, vi har en oplevelse af, at vi normalt

har færre mandelige beboere, der har

været udsat for vold i en nær relation

Nej, vi har en oplevelse af, at vi normalt

har flere mandelige beboere, der har

været udsat for vold i en nær relation

60%

17%

11%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

30 % af tilbuddene angiver en anden årsag til, at ikke alle mænd har

besvaret spørgeskemaet. Der er fx en angivelse af, at det ikke er alle

mænd, der har været på tilbuddet i dataindsamlingsperioden, eller at

spørgeskemaet har været for omfattende. Andre tilbud beskriver, at de

blot har fortalt om undersøgelsen, og at det herefter har været mændene

selv, der har skullet henvende sig til personalet, hvis de ville deltage. Et

tilbud har også skrevet, at mændene ikke forventer, at der kommer noget

ud af at svare på spørgeskemaet, hvilket kan påvirke deres motivation for

at deltage. Derudover har Københavns Kommune i samme periode lavet

en brugerundersøgelse, hvilket også har gjort det svært for nogle tilbud i

denne kommune at prioritere undersøgelsen. Andre tilbud har ligeledes

fortalt, at de selv for nylig har foretaget en intern spørgeskemaundersø-

gelse blandt deres beboere, hvorfor de ikke har ønsket at bebyrde bebo-

erne med endnu et spørgeskema inden for kort tid.

Repræsentativitet blandt beboere

Der kan være forskel på, hvilke voldserfaringer mænd i forskellige al-

dersgrupper har. Vi har derfor sammenlignet aldersfordelingen hos de

mænd, der har besvaret skemaet, med den samlede population af mænd

indskrevet på et botilbud efter servicelovens § 110 (se figur 4). Her

ligner aldersfordelingen for mændene, der har besvaret spørgeskemaet,

aldersfordelingen i den samlede population. Der er dog lidt flere i al-

dersgruppen 40-59 år, mens der er lidt færre i de yngre aldersgrupper,

samt i gruppen 60 år og derover.

Botilbuddene spørges derudover til, hvorvidt de oplever, at deres be-

boersammensætning på tidspunktet for dataindsamlingen ligner den

beboersammensætning, de normalt har. Deres besvarelser kan ses i figur

5. Størstedelen (60 %) af tilbuddene vurderer, at deres beboersammen-

sætning ligner beboersammensætning resten af året. 17 % af tilbuddene

oplever ikke, at de har viden nok til at foretage denne vurdering, da de

ikke normalt arbejder med vold i nære relationer. Et lige så stort antal

tilbud (11 %) oplever, at de normalt har færre mandlige beboere, der

har været udsat for vold i en nær relation, som oplever, at de normalt har

flere mandlige beboere, der har været udsat for vold i nære relationer.

Samlet set er der derfor ikke noget i botilbuddenes besvarelser, der in-

dikerer, at tidspunktet på året ser væsentlige anderledes ud, end det gør

resten af året.

Interviewundersøgelsen

Til at supplere spørgeskemaundersøgelsen har vi foretaget kvalitative

interview med mænd, som har taget ophold på et krisecenterlignende

botilbud som følge af vold i nære relationer, samt kvalitative inter-

view med psykologer, der har erfaring med at tilbyde psykologhjælp

til målgruppen.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Vi har gennemført 11 individuelle interview med mænd, som har taget

ophold på et krisecenterlignende botilbud, og som medarbejdere på

tilbuddet har vurderet, har været udsat for vold i en nær relation. På

baggrund af interviewmaterialet har vi vurderet, at to af mændene ikke

er faldet inden for undersøgelsens målgruppe. Derfor er de kvalitative

interviewuddrag i analysen baseret på i alt 9 interview. De to resterende

interview bruges alene perspektiverende.

Derudover har vi gennemført ekspertinterview med fire psykologer, der

er tilknyttet krisecenterlignende botilbud for voldsudsatte kvinder og

mænd, og som har erfaring med at visitere til og/eller tilbyde psykologbe-

handling til mænd, der har været udsat for vold i en nær relation. Inter-

viewene med psykologerne har til formål at supplere fundene fra intervie-

wene med mændene i forhold til at beskrive mændenes støttebehov.

Interviewene med både mændene og psykologerne er gennemført i peri-

oden fra maj til juli 2021.

I dette underkapitel beskriver vi interviewtilgangen, rekrutteringspro-

cessen, de interviewede mænd og psykologer samt interviewmetoden.

Den kvalitative interviewtilgang

Den kvalitative interviewtilgang er valgt for at opnå erfaringsnære be-

skrivelser af mændenes voldserfaringer og deres støttebehov. Formålet

med at interviewe mænd, der har været udsat for vold i nære relationer,

er at opnå en dybere forståelse for dels karakteren af den vold, mændene

har været udsat for, dels hvordan volden er relateret til andre omstændig-

heder i mændenes liv. Yderligere har interviewene haft til formål at skabe

øget viden om mændenes behov for støtte og hjælp til at håndtere og/

eller bearbejde volden, herunder deres erfaringer med at modtage hjælp,

samt eventuelle barrierer i denne forbindelse.

I analysen af mændenes erfaringer har vi derfor udelukkende adgang til

mændenes oplevelser og beskrivelser, når vi skal forstå de handlinger, de

har været udsat for, og den kontekst, handlingerne er foregået i. Vi har

derfor ikke mulighed for at vurdere, hvordan handlingerne opleves af

den, der har udøvet dem, ligesom vi ikke har kendskab til, hvorfor pårø-

rende eller fagpersoner har reageret, som de har gjort. For at tydeliggøre,

at vi udelukkende har adgang til mandens perspektiv, angiver vi igennem

analysen, at der er tale om mandens oplevelse eller fortælling. Nogle af

de interviewede mænd er anklaget af partneren for at udøve vold, og der

er mænd, der fortæller, at de har udøvet vold i forsøg på at forsvare sig

over for partnerens fysiske vold. Vi har ikke mulighed for at bekræfte

eller afvise, at det er foregået, som manden har oplevet eller fremlagt det,

og tager derfor alene udgangspunkt i manden oplevelser.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Rekruttering

Samtlige botilbud, som er inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen, er

indledningsvist i rekrutteringsfasen blevet informeret om intervie-

wundersøgelsen via e-mail og opfordret til at henvise til beboere eller

fagpersoner tilknyttet botilbuddet, som er inden for undersøgelsens

målgruppe, og som vil deltage i et interview.

De krisecenterlignende botilbud er blevet kontaktet via telefon. Da

det ikke har været muligt at rekruttere beboere fra ordinære herberger,

har alle interviewede mænd været indskrevet på et krisecenterlignende

botilbud.

Beboerne på botilbuddene er rekrutteret på baggrund af lederen eller

medarbejderne på botilbuddets vurdering af, om mændene har taget

ophold på botilbuddet bl.a. som følge af at have været udsat for vold i

en nær relation. Her har vi opfordret botilbuddet til at vurdere bebo-

erens tilstand, og hvorvidt manden har været i stand til at tale om sine

voldserfaringer, uden at dette vil ligge beboeren til last. Vi har ikke haft

indgående kendskab til, hvad der har ligget til grund for botilbuddenes

henvisning af beboere til undersøgelsen.

Psykologerne er rekrutteret på baggrund af deres erfaring med at tilbyde

psykologhjælp til mænd, der har været udsat for vold i en nær relation.

Dette skyldes, at den kommende psykologordning til voldsatte mænd,

som Lev Uden Vold skal stå for, skal faciliteres og udføres af psykologer.

Vi har både interviewet psykologer ansat på botilbud og psykologer

ansat i eksterne psykologkorps, som samarbejder med et eller flere botil-

bud.

I rekrutteringen af psykologerne har vi henvendt os til udvalgte botilbud

via telefon. Rekrutteringen har også her hvilet på en forhåndsviden om,

at der er enkelte botilbud, der tilbyder psykologbehandling til voldsud-

satte mænd. Vi har dog skrevet til alle herberger og mandekrisecentre

for at være sikre på, om der kunne være andre steder, hvor der tilbydes

psykologbehandling, som vi ikke har haft kendskab til.

De interviewede mænd

Det kvalitative materiale baserer sig på interview med ni mænd, som

har været udsat for vold i nære relationer. Størstedelen (syv) har været

udsat for vold fra en kvindelig partner, mens de var i forholdet, én fra sin

far og én fra sin ekspartner. I sidstnævnte tilfælde omtaler manden selv

ekspartneren som en kvindelig bekendt, som han tidligere har haft en

seksuel relation til. Det er en afvejning, hvor lang tid deres parrelation

har skullet vare, før vi kan tale om det som en egentlig ekspartner. Selv-

om relationen befinder sig i et grænseområde for det, vi sædvanligvis vil

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

betegne som en nær relation, har vi inkluderet mandens fortælling i ana-

lysen. Ingen af mændene er på interviewtidspunktet stadig i et forhold

med den partner, der har udøvet vold mod dem.

Otte af mændene er indskrevet på botilbuddet på tidspunktet for inter-

viewet, mens én mand er fraflyttet botilbuddet et år forinden. Mændene

har været indskrevet på botilbuddet imellem halvanden måned og et

halvt år. For syv af mændene er det første gang, at de har taget ophold på

et herberg eller et mandekrisecenter. En af mændene har tidligere været

indskrevet på et botilbud pga. andre sociale problemer, mens en anden

mand tidligere har været indskrevet på et mandekrisecenter i forbindelse

med den samme konkrete sag om vold i en nær relation, som er årsagen

til opholdet på botilbuddet på tidspunktet for interviewet.

Mændene er mellem 18 og 64 år, dog er hovedparten (seks) mellem 35

og 45 år. Der indgår én mand på 18 år i det kvalitative interviewmateri-

ale, mens den næstyngste er 35 år. Fem af mændene har børn med den

partner, som har udøvet vold mod dem, mens tre af mændene har børn

med en tidligere partner. For de syv mænd, som har været udsat for vold

af en tidligere partner, har deres parforhold varet i mellem tre og 12 år.

To af mændene er i beskæftigelse på tidspunktet for interviewet, mens

syv af mændene er uden for arbejdsmarkedet og ikke i uddannelses-

forløb, enten fordi de er sygemeldte eller modtager en offentlig ydelse

som kontanthjælp eller revalideringsydelse. Alle på nær én har dansk

oprindelse. Flere af mændene beretter desuden om tidligere misbrug af

stoffer eller alkohol. Et par af mændene har haft et hashmisbrug, siden

de var teenagere, mens en tredje mand beretter om et langvarigt misbrug

af både alkohol og stoffer. To af mændene fortæller desuden, at de har

udviklet et alkoholmisbrug i den periode, de var sammen med deres

partner.

Der kan være forskellige sårbarhedsforhold blandt mænd, der udsættes

for vold i nære relationer. Et litteraturstudie af mænd udsat for partner-

vold peger på, at mænds voldserfaringer kan være påvirket af et usikkert

opholdsgrundlag, funktionsnedsættelser og af at tilhøre en seksuel mi-

noritet (Bindesbøl Holm Johansen, Nymand Frederiksen, and Simonsen

2021b). Disse sårbarhedsforhold er i mindre grad repræsenteret blandt

de interviewede mænd, og vi vil derfor ikke gennem nærværende under-

søgelse få et yderligere kendskab til, hvordan det opleves for disse mænd

at blive udsat for vold i nære relationer.

De interviewede psykologer

Psykologerne har mellem tre og 20 års erfaring med målgruppen. To af

psykologerne er tilknyttet botilbud, der primært arbejder med volds-

udsatte kvinder og børn, men hvor de sporadisk er stødt på gruppen af

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

voldsudsatte mænd. Begge psykologer har erfaring med at arbejde psy-

kologfagligt med børn, der ledsager deres mor eller far på botilbuddet.

De to resterende psykologer er tilknyttet botilbud, hvor det ikke er mu-

ligt at have børn med. To af psykologerne varetager i deres nuværende

stilling samtaleforløb med voldsudsatte mænd, mens de to resterende

psykologer har en visiterende funktion på botilbuddet. For den ene

indebærer dette, at psykologen er ansvarlig for at screene beboerne for

deres psykiske tilstand og i den forlængelse vurdere beboernes støttebe-

hov. For den anden psykolog indebærer dette at matche beboerne med

en relevant psykologbehandling. Begge disse psykologer har derudover

også erfaring med at tilbyde samtaleforløb med voldsudsatte mænd og

kvinder.

Interviewmetode

Interviewene med mændene er gennemført som semistrukturerede in-

terview, da vi har ønsket at skabe plads til mændenes personlige fortæl-

ling om deres voldsfaringer. I interviewene har vi haft fokus på, hvordan

den sociale kontekst påvirker mændene livssituation, herunder nuvæ-

rende og tidligere forhold og hændelser i mændenes liv. Overordnet set

har interviewene afdækket 1) mændenes vej til botilbuddet, dvs. hvilke

forhold eller begivenheder i mændenes liv, der har ført til, at de mid-

lertidigt har taget ophold på botilbuddet, 2) mændenes erfaringer med

vold i nære relationer, herunder en forståelse for karakteren af den vold,

mændene har været udsat for, og 3) mændenes behov for støtte og hjælp

for at kunne håndtere og/eller bearbejde volden. Interviewene med

psykologerne er ligeledes udført som semistrukturerede interview. Her

har fokus særligt været på, hvilken form for hjælp og støtte mændene har

brug for i relation til deres voldsudsættelse.

I udarbejdelsen af spørgeguiden har vi sparret med en psykolog fra Lev

Uden Vold, der har rådgivning- og behandlingserfaring med både volds-

udsatte og voldsudøvende personer, samt et medlem af undersøgelsens

følgegruppe. Når vi i interviewene afdækker mændenes voldserfaringer,

spørger vi som udgangspunkt åbent ind til, hvad der er sket i de situati-

oner, hvor der har været uoverensstemmelser mellem mændene og deres

nære relation, og hvor stemningen har været presset. Hvis ikke mændene

af sig selv er kommet ind på situationer, hvor de er blevet udsat for vold,

spørger vi, om de har oplevet forskellige former for handlinger, som vi

i undersøgelsen definerer som vold, og som vi har givet eksempler på. I

den forbindelse har vi forsøgt at afdække konteksten for voldshandlin-

gerne, ligesom vi spørger til, hvordan mændene har reageret i de situatio-

ner, hvor de er blevet udsat for vold, og om de selv har udøvet vold.

Ved gennemførelsen af interviewene har vi forsøgt at visualisere mæn-

denes fortælling ved at skrive centrale begivenheder og forhold i deres

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

liv på et papir og notere, hvornår disse har fundet sted. Vi har i den

forbindelse fundet inspiration i Anna Bagnolis (2009) ’tidslinjen ’ som

metode, der har til formål at fremme refleksionen hos informanter i kva-

litative interview over forskellige dimensioner af deres liv ud fra et forti-

digt, nutidigt og fremtidigt perspektiv (Bagnoli 2009). En visualisering

af mændenes fortælling ved brug af en tidslinje har dels betydet, at vi

undervejs i interviewet er blevet bedre til at få spurgt uddybende ind til

væsentlige forhold eller begivenheder i mændenes liv, netop for at kunne

tegne en sammenhængende og meningsfuld tidslinje over begivenheder

i deres liv, dels at vi senere i behandlingen af interviewmaterialet lettere

har kunnet danne overblik over mændenes fortællinger.

Alle ni interview med mændene er foretaget på botilbuddene. Intervie-

wene varede mellem 48 minutter og 1 time og 27 minutter. Alle på nær

ét interview blev gennemført med to interviewere fra Lev Uden Volds

vidensafdeling.

Tre af de fire ekspertinterview med psykologer foregik online, mens

ét af interviewene foregik på det botilbud, hvor psykologen var ansat.

Interviewene varede mellem 51 minutter og 1 time og 24 minutter. Alle

på nær ét interview blev gennemført med én interviewer fra Lev Uden

Vold, mens der var to interviewere til stede ved ét interview.

Samtlige interview med mændene og psykologerne er lydoptaget, trans-

skriberet og herefter kodet.

Etiske refleksioner

Når man spørger mennesker om sårbare og personlige forhold som vold

i nære relationer, stiller det særlige krav til dem, som gennemfører under-

søgelsen. I interviewene med mændene stiller vi spørgsmål til voldsom-

me og personlige erfaringer, og det kan medføre negative tanker og følel-

ser hos den interviewede. Vi har arbejdet med at sikre en etisk forsvarlig

gennemførsel af interviewundersøgelsen gennemsparring fra vores psy-

kolog-kollegaer og ved at benytte en empatisk interviewerteknik.

Alle mændene har forud for interviewet fået oplyst undersøgelsens for-

mål, deres rettigheder i forhold til GDPR og muligheden for at trække

deres samtykke tilbage. Inden selve interviewet har mændene og under-

søgerne underskrevet en informeret samtykkeerklæring. Efter intervie-

wet har mændene fået udlevet en liste med relevante rådgivningssteder,

og vi har opfordret alle til at kontakte en psykolog i Lev Uden Vold, hvis

de efter interviewet fik brug for en opfølgende samtale i tilfælde af, at

interviewet har fremkaldt reaktioner. Derudover har vi i transskribe-

rings- og analysefasen været særligt opmærksomme på at anonymisere

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

empirien og kun anvende uddrag i rapporten i en form så mændenes

fortællinger ikke er genkendelige. Vi refererer derfor ikke til intervie-

wuddrag med mændenes navne, ligesom dele af mændenes fortællinger

er ændret, så de er mindre genkendelige.

Alle mænd, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har forud for

besvarelsen af spørgeskemaet modtaget et oplysningsbrev, hvor de er ble-

vet oplyst om formålet med undersøgelsen, at det er frivilligt for dem at

deltage, og at de er anonyme. I oplysningsbrevet har der desuden været

information om, hvilke oplysninger vi indsamler om dem, og hvordan vi

bruger deres oplysninger i henhold til databeskyttelseslovens § 10. Der-

udover har alle botilbud modtaget en manual til dataindsamling med

en beskrivelse af, hvordan medarbejderne kan hjælpe beboerne til at

besvare spørgeskemaet, og hvori de opfordres til at være opmærksomme

på mændene efterfølgende, herunder at tilbyde at snakke med mændene

om deres oplevelser, hvis de har haft brug for det. Desuden har mænd,

der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, fået nummeret på Lev

Uden Volds nationale hotline, og de er blevet oplyst om, at de kan ringe,

hvis de har brug for at tale om den vold, de har været udsat for. Ligeledes

er medarbejderne blevet oplyst om, at de er velkomne til at kontakte os,

hvis de har behov for sparring omkring, hvordan de bedst støtter den

enkelte mand og taler om voldsudsættelse.

Opsummering

Undersøgelsen er baseret på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og

en kvalitativ interviewundersøgelse. Dermed bidrager undersøgelsen

både med viden om, hvor mange mænd på mandekrisecentre og herber-

ger, der har været udsat for vold i nære relationer, samt en dybere forståel-

se for voldens karakter.

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet sendt ud til 114 herberger under

servicelovens § 110, som har mandlige beboere, samt til to øvrige man-

dekrisecentre. Spørgeskemaundersøgelsen består af to spørgeskemaer: et

spørgeskema til botilbuddets beboere, og et spørgeskema til botilbuddet,

der er besvaret af en leder eller medarbejder på botilbuddet. I alt har vi

modtaget besvarelser fra 305 mandlige beboere, og 84 botilbud har be-

svaret spørgeskemaet til selve botilbuddet. Der er en bias i, hvilke tilbud

der har deltaget i undersøgelsen. Tilbud, der indskriver mennesker med

misbrug og psykiske sygdomme, har i mindre grad indsamlet besvarelser,

mens de krisecenterlignende botilbud i højere grad har indsamlet besva-

relser. De tilbud, der har deltaget, har en gennemsnitlig svarprocent på 42

%. Her kan der både være en bias i, at mænd, der har været udsat for vold,

i højere grad har besvaret spørgeskemaet, ligesom der har været et frafald

blandt mænd med begrænset overskud og sproglige vanskeligheder.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

I forhold til alder ser der ikke ud til at være store udfordringer i forhold

til repræsentativiteten, ligesom tidspunktet for dataindsamlingen af botil-

buddene vurderes til at være nogenlunde repræsentativ for resten af året.

I alt har vi interviewet ni mænd inden for undersøgelsens målgruppe,

hvoraf alle har været indskrevet på et krisecenterlignende botilbud,

samt fire psykologer, der har erfaring med at tilbyde psykologhjælp til

målgruppen. Interviewene med mændene er gennemført med henblik

på at opnå erfaringsnære beskrivelser af mændenes voldserfaringer og

deres støttebehov til at håndtere og/eller bearbejde den vold, de har

været udsat for af en nær relation. Psykologinterviewene har til formål at

supplere fundene fra interviewene med mændene i forhold til at afdæk-

ke mændenes støttebehov som følge af den vold, de har været udsat for.

Mænd med særlige sårbarheder som fx bevægelseshandikap og seksuel

minoritetsbaggrund er ikke repræsenteret i de kvalitative interview, lige-

som kun én af de ni mænd har etnisk minoritetsbaggrund.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Kapitel 3

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Omfanget af mænd med

ophold som følge af vold

Et af undersøgelsens primære formål er at give et estimat for antallet af

mænd, der årligt tager ophold på et botilbud som følge af vold i nære

relationer. I dette kapitel estimerer vi antallet og præsenterer fremgangs-

måden for udregning af estimatet. I forståelsen af resultaterne er det

vigtigt at have for øje, at det er en mindre del af populationen, som har

besvaret spørgeskemaet (se kapitel 2).

Målgruppen for Lev Uden Volds kommende forsøgsordning med psy-

kologhjælp er mænd, der tager ophold på botilbud som følge af, at de

har været udsat for vold i nære relationer. Hermed skal manden både

have været udsat for vold i nære relationer, og dette skal desuden være

årsagen til hans ophold på botilbuddet. Da vi ikke har mulighed for at

lave en vurdering af, hvornår der er tale om, at volden er årsag til man-

dens ophold, bygger dette alene på mandens egen vurdering af, om vold

i nære relationer er en årsag til hans ophold på botilbuddet. Det er af-

dækket gennem spørgeskemaundersøgelsen.

Estimatet er derfor defineret ud fra to kriterier, som begge skal

være opfyldt:

• Manden skal have svaret, at han har været udsat for mindst én

voldshandling.

• Manden skal selv angive, at vold i nære relationer er en årsag til,

at han befinder sig på botilbuddet.

I alt opfylder 39 mænd i stikprøven disse kriterier, og den følgende

udregning er derfor baseret på disse 39 mænd. For syv af mændene er

vold i nære relationer den eneste årsag til deres ophold på botilbuddet,

mens de resterende mænd angiver flere forskellige årsager. Voldsudsæt-

telse indgår som en årsag blandt gennemsnitligt to andre årsager. Over

halvdelen af respondenterne angiver dog én eller to årsager til deres ind-

skrivning. Enkelte respondenter, der angiver flere årsager til deres ind-

skrivning (op til otte årsager) er derfor med til at trække gennemsnittet

op. Vi ser nærmere på, hvilke andre årsager til ophold mændene angiver,

i kapitel 6.

Som beskrevet er der en bias i, hvilke botilbud der har deltaget i under-

søgelsen. En større andel af de krisecenterlignende botilbud har indsam-

let besvarelser fra deres beboere. Besvarelserne fra disse tilbud udgør en

fjerdedel af det samlede antal besvarelser, mens de kun udgør 6,11 % af

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 5. Mandlige beboere i stikprøven, der har ophold som følge af vold i nære relationer, fordelt på

typen af botilbud

Antal med ophold

som følge af vold

Andel med ophold

som følge af vold

30%

Antal besvarelser

Indskrevet på krisecenter-

lignende botilbud

Indskrevet på de

resterende botilbud

228

det samlede antal pladser på de kontaktede botilbud. Vi kan desuden

se, at der på disse tilbud er flere mænd, der har været udsat for vold, li-

gesom der er flere mænd, der angivet vold som en årsag til ophold. 23 af

de 39 mænd befinder sig på et krisecenterlignende botilbud, mens 16 af

mændene befinder sig på ordinært herberg eller forsorgshjem. Det svarer

til, at 30 % af mændene på de krisecenterlignende botilbud er på botil-

buddet som følge af vold i nære relationer, mens 7 % af mændene på de

resterende botilbud er der som følge af vold i nære relationer (tabel 5).

Der er således en bias ift. deltagelse af disse to typer af botilbud, som

vi tager højde for, når vi omregner disse andele til et estimat for, hvor

mange mænd der årligt tager ophold på et botilbud som følge af at have

været udsat for vold i en nær relation.

I 2020, hvorfra vi har den seneste opgørelse over antallet af mænd på

botilbud, var der 5.030

mænd, der tog ophold på et botilbud efter servi-

celovens § 110. Tager vi udgangspunkt i, at 6,11 % af disse mænd boede

på et krisecenterlignende botilbud, svarer det til, at omkring 308 mænd

på et år tager ophold på et krisecenterlignende botilbud, mens omkring

4.722 mænd tager ophold et af de resterende botilbud.

For de krisecenterlignende botilbud er andelen, der har ophold på et

botilbud som følge af vold i nære relationer, i vores undersøgelse 30 %.

Det svarer til et årligt antal på 92 mænd. For de resterende 4.722 mænd

viser vores undersøgelse, at 7 % har ophold som følge af vold i nære rela-

tioner. Det svarer til et årligt antal på 331 mænd (tabel 6). Samlet giver

dette et estimat på 423 mænd. Fordi der er tale om et groft estimat, ba-

seret på besvarelser fra 305 mænd, runder vi ned til nærmeste hundrede,

da et detaljeret estimat kan give en indikation om, at estimatet er mere

præcist, end hvad der er tilfældet.

1I dette er ikke medregnet antallet af mænd, der

har boet på de to mandekrisecentre, der ikke er

godkendt efter servicelovens § 110.

Samlet bliver vores estimat derfor, at omkring 400 mænd årligt

tager ophold på et botilbud, som følge af, at de har været udsat

for vold i nære relationer.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

Tabel 6. Estimat for antal mandlige beboere, der årligt tager ophold på et botilbud som følge af vold i

nære relationer

Antal mænd, som

tog ophold i 2020

Indskrevet på krisecenter-

lignende botilbud

Indskrevet på de resteren-

de botilbud

Indskrevet på et botilbud

efter servicelovens § 110

308 (estimeret)

4.722 (estimeret)

5.030

Andel med op-

hold som følge

af vold

30%

Estimeret antal med

ophold som følge

af vold

331

423

Som beskrevet i frafaldsanalysen har vi fået indikationer på, at beboere

har været mere motiverede for at svare på spørgeskemaundersøgelsen,

hvis de selv har været udsat for vold, ligesom medarbejderne på botil-

buddene også kan have gjort mere for at motivere beboere, som de på

forhånd har haft kendskab til, har været udsat for vold i nære relationer.

Vi har derfor en antagelse om, at der kan være en større andel af de be-

boere, der har været udsat for vold, der har besvaret spørgeskemaet, end

blandt de beboere, der ikke har været udsat for vold. Vi har derfor en

formodning om, at estimatet på baggrund af frafaldsanalysen skal anses

som et maksimum.

For at kvalificere estimatet kan vi se på Norge. I Norge trådte en ny

krisecenterlov i kraft i 2010, der har haft til hensigt at sikre et mere om-

fattende og helhedsorienteret krisecentertilbud til alle, som udsættes for

vold eller modtager trusler om vold i en nær relation – herunder også

mænd (Grøvdal and Jonassen 2015). I 2020 tog 137 mænd i Norge op-

hold på et krisecenter. Tager vi højde for forskelle i befolkningsstørrelse,

vil det i dansk målestok svare til 149 mænd. Norge har dog andre sup-

plerende tilbud til krisecentre. Til sammenligning kan vi se på antallet

af kvinder, der tog ophold på et krisecenter i hhv. Norge og Danmark

i 2020. I Norge tog 1.529 kvinder ophold på et krisecenter i 2020 (i

dansk målestok 1.657 kvinder), til sammenligning tog 2.294 kvinder

ophold på et krisecenter i Danmark. Således kan der være forhold i Dan-

mark, der gør, at flere generelt har brug for et krisecentertilbud. Lægger

vi den procentmæssige forskel i behovet for krisecenterpladser oven i de

149 mænd, svarer det til, at vi kunne forvente, at lidt over 200 mænd tog

ophold på et krisecenter i Danmark. Dertil kommer, at der er årlige ud-

sving i antallet af kvinder, der tager ophold på et krisecenter. Mens antal-

let i Danmark er steget fra 2019 til 2020, er antallet af kvinder og mænd

på krisecenter i Norge faldet fra 2019 til 2020. Der er derfor tale om

grove estimater, når vi skal give et kvalificeret bud på antallet af mænd

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

i Danmark, der tager ophold på et botilbud som følge af vold i nære

relationer. Ser vi på Norge, er antallet af mænd på krisecenter steget de

første par år efter ændring af lovgivningen (Bufdir 2021). I interviewma-

terialet kan vi desuden se, at manglende kendskab til krisecenterlignende

botilbud er en barriere for, at mændene opsøger hjælp. Dette indikerer,

at omfanget af mænd, der tager ophold, kan stige, såfremt lovgivningen

ændres. Estimatet på 400 mænd er hermed ikke et estimat for, hvor man-

ge mænd der årligt har behov for at tage ophold på et krisecenter som

følge af vold i en nær relation. Tallet bygger alene på mænd, der i forve-

jen tager ophold på botilbud, og estimatet giver herved en indikation på,

hvor mange mænd der aktuelt tager ophold på et botilbud som følge af

at have været udsat for vold i nære relationer.

Voldsudsathed blandt mændene generelt

Foruden de 39 mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold, er

der yderligere 113 mænd, der angiver, at de har været udsat for handlin-

ger, der kan defineres som vold i nære relationer. For at være inkluderet i

denne gruppe, skal mændene blot have svaret ja til, at de har været udsat

for mindst en psykisk, fysisk eller seksualiseret voldshandling i nære

relationer. Der kan derfor være mænd i denne gruppe, som vi ikke ville

betegne som voldsudsatte, hvis vi fik uddybet konteksten for selve hand-

lingen.

Samlet er der hhv. 65 % af mændene på de krisecenterlignende botilbud

og 45 % af mændene på de resterende botilbud, som angiver, at de har

været udsat for vold i nære relationer året op til deres indskrivning på

botilbuddet. Det svarer til et vægtet gennemsnit på 46 % af mænd, ind-

skrevet på herberger eller mandekrisecentre. Herved er der mænd, der

har været udsat for vold i nære relationer, der ikke selv ser vold som en

årsag til deres ophold. I nogle tilfælde kan volden være en indirekte årsag

til deres ophold i samspillet med andre svære livsomstændigheder, og

der kan således også være flere end de 400 mænd, hvor volden har haft

en betydning for deres ophold på botilbuddet.

En undersøgelse fra VIVE om forekomsten af vold i den danske befolk-

ning, estimerer, at 2,1 % af den mandlige befolkning har været udsat for

enten psykisk, fysisk, seksuel eller økonomiske partnervold det seneste

år (Ottosen and Østergaard 2018). De to estimater er ikke direkte

sammenlignelige, da nærværende undersøgelse også afdækker voldelige

handlinger fra andre nære relationer, og da VIVES undersøgelse des-

uden afdækker økonomisk vold. På trods af disse metodiske forskellig-

heder tyder forskellene i de to estimater på, at der er en væsentligt højere

andel af mændene på botilbuddene end blandt danske mænd generelt,

som har været udsat for vold i nære relationer. En del af overrepræsen-

tationen kan dog skyldes bias i besvarelserne, da mænd, der har været

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at sikre mænd adgang til krisecentre på lige fod med kvinder

udsat for vold i nære relationer, kan have været mere tilbøjelige til at

besvare spørgeskemaet.

Opsummering

Kapitlet estimerer, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på herber-

ger og mandekrisecentre som følge af at have været udsat for vold i nære

relationer. Estimatet er udregnet på baggrund af besvarelser fra de 305

mænd, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Estimatet er be-

hæftet med en vis usikkerhed, da spørgeskemaundersøgelsen er forbun-

det med forskellige frafald og bias.