Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
2690147_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2023 - 1213
Doknr.
12669
Dato
14-04-2023
Svar på spørgsmål fra Astrid Carøe (SF) stillet den 22. marts 2023.
Spørgsmål nr. 3:
”Hvad er ministerens holdning til, at der ifølge KVINFO’s analysenotat om ligestillingsvurde-
ring af lovforslag fra februar 2023 kun var 11 % af alle lovforslag i folketingsåret 2021-2022,
der opnåede en reel ligestillingsvurdering?
Der henvises til KVINFO’s analysenotat om ligestillingsvurdering af lovforslag fra februar 2023,
jf. LIU alm. del
– bilag 29.”
Svar:
Ligestillingsvurdering af et lovforslag skal foretages i alle tilfælde, hvor det er relevant, og
hvor eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser vurderes at være væsentlige. Formålet
med at ligestillingsvurdere lovforslag er at give Folketinget et oplyst grundlag at behandle lov-
forslag ud fra.
Ligestillingsvurdering af et konkret lovforslag skal ske, når det er relevant i forhold til lov-
forslagets indhold, og hvor eventuelle konsekvenser vurderes at være væsentlige. Processen
starter derfor med en såkaldt relevanstest, hvor målgruppen for forslaget identificeres, her-
under om det ene køn er overrepræsenteret, eller om der er væsentlige forskelle mellem køn-
nene inden for målgruppen. På den baggrund går ministerierne eventuelt videre med de næ-
ste skridt, herunder den egentlige ligestillingsvurdering. Jeg hæfter mig ved, at 91 pct. af lov-
forslagene i folketingssamlingen 2021/2022 er blevet relevanstestet. Det, synes jeg, er posi-
tivt.
Generelt har andelen af lovforslag, der er blevet ligestillingsvurderet, ligget på mellem 7 og 12
pct. siden folketingssamlingen 2016/2017. Andelen af ligestillingsvurderede lovforslag i 2021-
2022 ligger således på niveau med tidligere år. For mig er det centralt, at vi bruger ligestil-
lingsvurderinger, hvor det er relevant, og hvor vi får væsentlige ligestillingsmæssige konse-
kvenser af et lovforslag frem, så det kan indgå i udarbejdelsen og behandlingen af et lov-
forslag.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre