Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
23. juni 2023
Folketingets Kulturudvalg har 31. maj 2023, efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk
(SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 90 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Energipuljerne der skal hjælpe kulturinstitutioner igennem energikrisen hjælper kun
de institutioner, der allerede modtager driftstilskud og ikke de talrige institutioner
der modtager projekttilskud. Hvilke planer har regeringen i forhold til at præsentere
en løsning på dette?
Svar:
Energipuljerne på kulturområdet følger af aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023
mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, og den konkrete udmøntning er efter-
følgende drøftet blandt aftalepartierne. Det er i den forbindelse aftalt at afgrænse pul-
jerne til kulturinstitutioner, der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.
Det bemærkes, at ikke-offentlige virksomheder, herunder institutioner, der modtager
projekttilskud fra Kulturministeriet, er omfattet af Energistyrelsens erhvervspulje til
energiforbedringer, forudsat at de i øvrigt lever op til kriterierne for puljen, jf. bekendt-
gørelse om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i
erhvervsvirksomheder.
Regeringen har ikke umiddelbart konkrete planer om yderlige energipuljer på Kultur-
ministeriets område. Regeringen vil dog også fremadrettet følge udviklingen tæt og har
i flere sammenhænge opfordret aktører i kulturlivet til løbende at indsende information
og data om, hvordan det står til ift. energi- og inflationssituationen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 107975