Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2723288_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
13. juni 2023
Folketingets Kulturudvalg har 24. maj 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 86 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren undersøge mulighederne for at styrke hørehæmmedes adgang til
kulturlivet i Danmark
eventuel igennem en kreativ brug af kunstig intelligens til
at generere undertekster til live-TV, noget som har været muligt i henved et årti
på det engelske sprog?
Svar:
Den teknologiske udvikling og udviklingen inden for kunstig intelligens bringer nye ud-
fordringer, men også potentialer for kulturlivet. Det er nærliggende at tænke sig, at
kunstig intelligens kan komme til at spille en betydningsfuld rolle i forhold til at gene-
rere live-undertekster. Det er bestemt noget, vi som samfund bør dyrke og understøtte.
Det forudsætter naturligvis teknologiske fremskridt, der kan understøtte, at live-tekst-
ning
f.eks. generet ved brug af kunstig intelligens
kan ske så kvaliteten heraf er til-
fredsstillende. Jeg vil i den forbindelse henholde mig til mit svar på SOU-spørgsmål 202
af 24. april 2023, hvor jeg indhentede bidrag fra DR og TV 2.
DR oplyste i den forbindelse følgende:
”DR tekster liveprogrammer enten som skrivetolkning eller ved brug af et talegenken-
delsessystem. Talegenkendelsessystemet fungerer ved, at en tekster taler underteksten,
som derefter bliver skrevet på skærmen.
Fejlraten på DR's liveundertekster er generelt lav, men systemet kan desværre gene-
rere forståelsesfejl af betydelig karakter. Det er utilfredsstillende både for DR og bru-
gerne. Talegenkendelsesteknologien har dog udviklet sig meget og er blevet forbedret de
seneste år. DR er derfor i øjeblikket ved at udskifte det nuværende gamle system med
et nyt, der skal give mere korrekte undertekster til brugerne. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at DR løbende inddrager DR's brugerråd bestående af repræsentanter fra
forskellige handicaporganisationer og Ældre Sagen i forbedringen af tilgængeligheden
af DR's indhold, herunder tekstning.
Dok. nr. 107167
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om at undersøge mulighederne for at styrke hørehæmmedes adgang til kulturlivet i Danmark
DR benytter sig ikke af automatiserede systemer til oversættelse. DR følger den tekno-
logiske udvikling inden for området, herunder udviklingen af IT-værktøjer baseret på
kunstig intelligens og andre broadcasteres erfaringer hermed. Det er dog endnu for tid-
ligt at vurdere, om disse værktøjer vil kunne hæve kvaliteten af liveundertekster.”
TV2 oplyste følgende:
”TV 2s
live-tekstning produceres af live-tekstere via et såkaldt Tale-Til-Tekst-system,
hvor en talegenkendelsessoftware genkender teksterens stemme, idet enkelte sports-
transmissioner og live-udsendte underholdningsprogrammer dog i stedet live-tekstes af
skrivetolke. TV 2s live-tekstere er vagtsat det meste af døgnet, og det er således også
muligt at live-tekste med kort varsel i forbindelse med breaking news.
TV 2s brugerråd for tilgængelighed med repræsentation af paraplyorganisationen Dan-
ske Handicaporganisationer og en række medlemsorganisationer er forum for løbende
dialog om videreudvikling af TV 2s tilgængelighedstilbud, ligesom TV 2 besvarer bru-
gerhenvendelser herom. Blandt andet med afsæt i denne dialog arbejder TV 2 løbende
på at forbedre live-tekstningen og imødekomme brugernes ønsker og behov.
TV 2 følger tæt den teknologiske udvikling og brancheerfaringer med anvendelse af ny
tilgængelighedsteknologi, herunder udviklingen inden for kunstig intelligens, med det
mål at styrke tilgængeligheden af TV 2s indhold.
TV 2s tilgængelighedsindsats beskrives i de årlige public service-redegørelser til Radio-
og tv-nævnet.”
Jeg kan endvidere oplyse, at de regionale TV 2-virksomheder, jf. gældende public ser-
vice kontrakter, er forpligtet til at tekste mindst fire timer dagligt ud over hovedny-
hedsudsendelsen, når automatiseret tekstning af de regionale tv-kanaler bliver mulig.
Øvrige tv-udbydere indsender efter
bekendtgørelse om tilgængelighed af programvirk-
somhed på grundlag af tilladelse og registrering for personer med handicap
handlings-
planer til Radio- og tv-nævnet, hvori udbyderne redegør for, hvordan de vil søge at op-
fylde kravet om ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger løbende og gradvis gøre
programvirksomheden mere tilgængelig for personer med handicap.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2