Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2725444_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
19. juni 2023
Folketingets Kulturudvalg har 22. maj 2023 stillet mig følgende spørgsmål nr. 84 (alm.
del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren give sin vurdering af, hvorvidt det er juridisk muligt at undtage TV-pak-
ker i et kulturbidrag, som foreslået af Danske Mediedistributører og Forenede Danske
Antenneanlæg, jf. KUU alm. del - bilag 86?
Svar:
Som jeg forstår forslaget fra Danske Mediedistributører og Forenede Danske Antennean-
læg som udtrykt i KUU alm. del - bilag 86, så ønsker de, at streamingtjenesteudbydernes
omsætning fra salg af abonnementsadgang til tjenesterne via distributører (dvs. som del
af en tv-pakke) ikke bør indgå i beregningsgrundlaget for kulturbidraget. Det vil med
andre ord sige, at beregningsgrundlaget kun skulle omfatte streamingtjenesternes om-
sætning fra direkte abonnementssalg til forbrugerne (business-to-consumer omsætning)
og ikke omsætning fra salg gennem en distributør (business-to-business omsætning) -
som fx hvis Yousee sælger Netflix-adgang i en tv-pakke.
EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) giver i artikel 13, stk.
2, mulighed for, at EU-landene kan pålægge on demand-audiovisuelle medietjenesteud-
bydere, der er juridisk etableret i et andet medlemsland, at bidrage økonomisk til frem-
stillingen af europæiske programmer, hvis tjenesten retter sig mod publikum inden for
deres område. Det følger af AVMS-direktivets præambelbetragtning 36, at det økonomi-
ske bidrag kan være i form af afgifter, der betales til en fond og beregnes på basis af
indtægterne fra de audiovisuelle medietjenester, der leveres i og målrettes mod deres
område. I så fald bør det økonomiske bidrag pålægges i forhold til de indtægter, der ge-
nereres hos publikum i målmedlemsstaten.
Ud fra direktivets artikel 13, stk. 2, og præambelbetragtning 36 er det Kulturministeriets
vurdering, at medlemsstaterne er overladt et råderum til at fastlægge de nærmere ram-
mer for, hvilke dele af streamingtjenesteudbydernes omsætning, der skal omfattes af den
økonomiske bidragspligt, så længe det er på basis af streamingtjenesteudbydernes ind-
tægter genereret hos publikum i målmedlemsstaten. Det vurderes således juridisk muligt
at afgrænse, hvilke dele af omsætningen i målmedlemsstaten, der ønskes omfattet af ord-
Dok. nr. 105843
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 84: Spm. om, hvorvidt det er juridisk muligt at undtage TV-pakker i et kulturbidrag, som foreslået af Danske Mediedistributører og Forenede Danske Antenneanlæg, jf. KUU alm. del - bilag 86
ningen, herunder om det skal omfatte indtægter, som streamingtjenesteudbyderne gene-
rerer hos brugerne af deres tjenester både gennem direkte salg (business-to-consumer
omsætning) og gennem salg via en distributør (business-to-business omsætning).
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at en sådan afgrænsning af den omfattede om-
sætning i forhold til streamingtjenesteudbydernes forskellige forretningsmodeller for
salg umiddelbart vil påvirke provenuet for kulturbidragsordningen i nedadgående ret-
ning. Det fremgår af KUU alm. del - bilag 86, at Danske Mediedistributører og Forenede
Danske Antenneanlæg angiver det potentielle provenutab til 15-20 pct. ift. fuld markeds-
omsætning. Det skal desuden bemærkes, at en sådan afgrænsning i øvrigt indebærer en
risiko for, at det økonomiske grundlag for ordningen helt kan undergraves ved, at stre-
amingtjenesteudbyderne skifter forretningsmodel til salg gennem distributører mhp. at
minimere deres omfattede omsætning.
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti d. 14. juni 2023 indgået
Medieaftale for 2023-2026: Samling om frie
medier og stærkt dansk indhold.
Det fremgår af medieaftalen, at der skal
”indføres en
kulturbidragsordning, som forpligter udbydere af on demand-streamingtjenester til at bi-
drage til dansk indholdsproduktion, og som samtidig tilgodeser de tjenesteudbydere, der
investerer i dansk indhold.”
Ordningen indebærer, at alle on demand-streamingtjenester
rettet mod et dansk publikum betaler et fast finansielt bundbidrag på 2 pct. af deres
omsætning i Danmark. Derudover skal on demand-streamingtjenester, der investerer
under 5 pct. af deres omsætning i Danmark i dansk indhold, betale et tillægsbidrag på 3
pct., så disse tjenester i alt betaler et finansielt kulturbidrag på 5 pct. De finansielle bi-
drag vil generere et provenu, der skal gå til fremme af dansk indhold, herunder til pro-
duktion af nye danske film, fiktionsserier og dokumentarer.
Den nærmere udmøntning af aftalen, herunder de rammer for det omsætningsgrundlag,
som kulturbidraget skal opgøres på baggrund af, vil blive fastlagt i samarbejde med for-
ligskredsen bag medieaftalen.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2