Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2712467_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
23. maj 2023
Folketingets Kulturudvalg har 25. april 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 58 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Hvordan har udviklingen været i hhv. antallet af nationale filmproduktioner, antallet
af nationale tv-serieproduktioner, antallet af seere for henholdsvis film og tv samt antal
biografgængere i de lande, der allerede har indført en skat, en investeringsforpligtelse
eller begge dele for udenlandske streamingtjenester?
Svar:
Kulturministeriet er ikke bekendt med sådanne tværeuropæiske undersøgelser for de
seneste år. Jeg har desuden forelagt spørgsmålet for Det Danske Filminstitut, der lige-
ledes oplyser, at instituttet ikke ligger inde med de efterspurgte oplysninger for andre
EU-lande.
Det skal hertil bemærkes, at udviklingen i film- og tv-serieproduktionen generelt set
hviler mange faktorer, herunder den generelle markedssituation og ikke mindst kultur-
støttepolitikken på området. Det samme gør sig gældende for udviklingen i seertal og
biografgængerantal.
EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) artikel 13, stk. 2, der
hjemler indførelsen af en kulturbidragsordning for udenlandske streamingtjenesteudby-
dere blev indført ved ændringen af AVMS-direktivet i 2018. Medlemsstaterne havde
frist for implementering af ændringsdirektivet d. 19. september 2020.
I betragtning af den korte årrække, det har været muligt at have en kulturbidragsord-
ning for udenlandske streamingtjenesteudbydere, og i betragtning af omfanget af andre
faktorer, det vil være relevant at tage højde for, er det Kulturministeriets vurdering, at
det vil være vanskeligt at finde data, der vil kunne underbygge statistisk valide konklu-
sioner vedrørende kulturbidragsordningernes effekt på udviklingen i den audiovisuelle
sektor i andre lande.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 100711