Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
23. maj 2023
Folketingets Kulturudvalg har 25. april 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 54 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Er ministeren bekendt med lovgivning, national såvel som international, som står i vejen
for, at kulturbidraget indføres som en ordning, hvor den enkelte streamingtjeneste kan
vælge mellem enten at betale en skat eller et investeringsbidrag, hvis investeringsbidra-
get når et vist niveau og vurderer ministeren, at der er nogen hindringer i forhold til
princippet om ikke-diskrimination på EU-niveau for at udforme en hybridmodel, der in-
kluderer en skat og en investeringsforpligtelse overfor streamingtjenester på en sådan
måde, at streamingtjenesters investeringer fuldt ud udlignes, hvis de når et bestemt ni-
veau, så de ikke skal betale ekstra skat?
Svar:
EU-direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet) giver i artikel 13, stk.
2, mulighed for, at EU-landene kan pålægge medietjenesteudbydere, der er juridisk etab-
leret i et andet medlemsland, at bidrage økonomisk til fremstillingen af europæiske pro-
grammer, herunder via direkte investeringer i indhold og bidrag til nationale fonde, hvis
tjenesten retter sig mod publikum inden for deres område, og hvis medlemsstaterne på-
lægger nationale medietjenesteudbydere samme forpligtelse.
Det indebærer, at Danmark kan pålægge streamingtjenester, både de nationale og dem,
der er etableret i et andet medlemsland, at bidrage til fremstillingen af europæiske pro-
grammer, hvis tjenesten retter sig mod publikum inden for deres område. Bidragsforplig-
telsen kan bestå af f.eks. et direkte bidrag til fremstilling af og erhvervelse af rettigheder
til europæiske programmer, jf. præambelbetragtning 36 i AVMS-direktivet. Det er desu-
den muligt at pålægge afgifter, der betales til en fond og beregnes på basis af indtægterne,
der generes hos publikum i den medlemsstat, streamingtjenesten retter sig mod, jf. præ-
ambelbetragtning 36 i AVMS-direktivet. Det følger ydermere af AVMS-direktivets artikel
13, stk. 2, at det er en forudsætning for at indføre en bidragsordning, at det bidrag, med-
lemsstaterne pålægger, er forholdsmæssigt og ikkediskriminerende.
AVMS-direktivet giver således mulighed for at indføre en kulturbidragsordning, der in-
debærer både en pligt til at investere direkte i indhold og en pligt til at betale en afgift til
Dok. nr. 100711