Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2879259_0001.png
6. juni 2024
J.nr. 2023 - 3762
Til Folketinget
Kulturudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 50 af 24. april 2023 (alm. del).
Jeppe Bruus/ Jakob Engel-Schmidt
Jeanette Rose Hansen
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. omat kommentere henvendelsen fra Danmarks Bridgeforbund, jf. KUU alm. del – bilag 47, herunder uddybe Skattestyrelsens vurdering af, at bridge og tankesport ikke er kulturelle ydelser i momslovens forstand
2879259_0002.png
Spørgsmål
Vil ministrene kommentere henvendelsen fra Danmarks Bridgeforbund, jf. KUU alm. del
bilag 47, herunder uddybe Skattestyrelsens vurdering af, at bridge og tankesport ikke er
kulturelle ydelser i momslovens forstand?
Svar
Henvendelsen fra Danmarks Bridgeforbund relaterer sig til et udkast til styresignal fra
Skattestyrelsen, som omhandler den gældende administrative praksis vedrørende moms-
fritagelsen for undervisning.
Danmarks Bridgeforbund er af den opfattelse, at bridge er kultur, som bør medføre
momsfritagelse efter momslovens fritagelse af kulturelle aktiviteter, og henviser bl.a. til, at
Kulturministeriet støtter bridge og anden tankesport økonomisk. Forbundet udtrykker
bekymring for, at en indførelse af moms på aktiviteterne knyttet til bridge vil indebære
langt mere administration for klubberne og enkeltforbundene, som i vidt omfang drives
på frivillig basis og på sigt medføre, at færre spiller bridge.
Hertil bemærkes
Hverken den forrige eller nuværende regering har et ønske om at momsbelægge aktivite-
ter som bridge og anden tankesport. Samtidig er Danmark forpligtet til at følge EU-ret-
ten, herunder den seneste retspraksis fra EU-Domstolen.
I den pågældende EU-dom, der vedrørte Det Britiske Bridgeforbund, slår EU-Domstolen
fast, at bridge ikke kan momsfritages som sport.
EU-Domstolen udtaler videre, at udelukkelsen af momsfritagelsen for sport ikke forhin-
drer, at lignende aktiviteter vil kunne henhøre under momsfritagelsen for kulturelle ydel-
ser,
”når
aktiviteten henset til sin udøvelse, historie og de traditioner, den indgår i i en bestemt medlems-
stat optager en plads såvel i denne medlemsstats sociale og kulturelle arv, at den kan betragtes som en del
af medlemsstatens kultur.”
Netop fordi regeringen anerkender, at dommen har stor betydning for tankesportsfor-
eninger, pågår der stadig undersøgelser af rækkevidden af den afsagte EU-dom, og alter-
native muligheder undersøges fortsat.
Side 2 af 2