Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
20. april 2023
Folketingets Kulturudvalg har 11. april 2023, efter ønske fra Charlotte Broman Møl-
bæk (SF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 39 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler der forventes at være i udlodningsmid-
lernes gruppe 3 i hvert af de kommende 5 år, da udskydelsen af den aftalte evaluering
af den nye udlodningsmodel efter sigende skaber bekymring hos modtagere af udlod-
ningsmidlernes gruppe 3 for det fremtidige støtteniveau?
Svar:
Det følger af udlodningsloven, at udlodningsmodtagerne i gruppe 3 modtager den andel
af det årlige udlodningsbeløb, som er i overskud, når udlodningsmodtagerne i gruppe 1
og gruppe 2 har modtaget deres andel af det årlige udlodningsbeløb. Andel af udlod-
ningsbeløbet for udlodningsmodtagerne i gruppe 1 og gruppe 2 er fastsat nominelt i ud-
lodningsloven.
Hvor mange udlodningsmidler, der årligt tilfalder udlodningsmodtagerne i gruppe 3, af-
hænger derfor af, hvor stort det årlige udlodningsbeløb er. Størrelsen på det årlige ud-
lodningsbeløb afhænger af størrelsen på Danske Spil A/S’ overskud det forudgående år.
Som følge heraf er det ikke muligt at forudsige udlodningsbeløbet, eller hvor mange ud-
lodningsmidler der forventes at tilfalde gruppe 3 de næste 5 år, da Danske Spil A/S’
fremtidige overskud ikke er kendt på nuværende tidspunkt.
Jeg er opmærksom på, at udlodningsmodtagerne har behov for en afklaring om evalue-
ringen af udlodningsmodellen, og jeg vil indkalde aftalekredsen bag udlodningsmodel-
len til en drøftelse om den videre proces for evalueringen her i 2023.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 97848