Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Partnerskab for børneforskning opslår
MIDLER TIL BØRNEFORSKNING (0-6-årsområdet)
1. Om Partnerskabet for børneforskning
Partnerskab for børneforskning blev nedsat med aftalen om fordeling af forskningsreserven 2021, hvor der
blev der afsat 50 mio. kr. årligt i en fireårig periode til at opbygge og styrke den danske børneforskning
rettet mod de mindste børn (0-6 år). Formålet med Partnerskabet er at understøtte forskning, der bidrager
til at styrke kvalitet i dagtilbud, således alle børn får et godt børneliv og de bedst mulige betingelser for at
klare sig videre frem i livet, bl.a. ved at alle børn i dagtilbud trives, lærer, udvikler sig og dannes.
Partnerskab for børneforskning støtter forskningsprojekter inden for børneforskningsområdet, som er til
gavn for de børn, det pædagogiske praksisfelt retter sig mod. Forskningen skal derfor være praksisnær, på
et videnskabeligt højt niveau og foregå i et samarbejde mellem minimum én professionshøjskole, ét
universitet/forskningsinstitut og én praksisorganisation/institution eller kommunalforvaltning.
Partnerskabet lægger vægt på, at der i projektet sker en reel prioritering af praksisrelevans og -nærhed.
Ligeledes ønsker Partnerskabet i sit overordnede virke at dække hele aldersspændet inden for
børneforskning (0-6 år).
Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter med budgetter i størrelsesordenen 5-12 mio. kr.
inkl. OH. Forskningsprogrammerne kan bestå af flere delprojekter, som tilsammen bidrager til en fælles
problemstilling. Forskningsprojektet kan indeholde ph.d.-projekter, således der sker en
kapacitetsopbygning af børneforskningsfeltet og i pædagoguddannelsen i tilknytning til forskningsprojektet.
2. Temaer for projekter som støttes i 2023
Partnerskab for børneforskning indkalder i 2023 projekter inden for følgende tre temaer:
•
•
•
Børneliv i dagtilbud: Trivsel, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder
Strukturer, organisering og pædagogisk ledelse i dagtilbud
Det nutidige børneliv
Ansøgninger på tværs af temaerne vil også være velkomne.
1
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvad status er på det partnerskab for børneforskning, der skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år)
Tema 1: Børneliv i dagtilbud: Trivsel, børnefællesskaber og
deltagelsesmuligheder
Temaet sætter fokus på, hvad der har betydning for det gode børneliv med udgangspunkt i, at børn i dag
tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i et dagtilbud (vuggestue, dagpleje eller børnehave).
Projekter, der søger under tema 1, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke
udtømmende):
•
At belyse forskellige aspekter af samspil i daginstitutioner og relationerne mellem det gode børneliv
og det pædagogiske arbejde eksempelvis via fokus på fællesskaber, deltagelsesmuligheder,
udsathed eller trivsel.
Nye forståelser af hvad fællesskaber og deltagelsesmuligheder betyder for børns trivsel i dagtilbud,
herunder for børn i udsatte positioner.
Nye forståelser og nuanceringer af pædagogiske praksisser i forhold til fællesskab,
deltagelsesmuligheder, udsathed og trivsel i dagtilbud.
•
•
Tema 2: Strukturer, organisering og pædagogisk ledelse i dagtilbud
Dette tema har fokus på, hvordan strukturer, der møder børn, forældre og personale i dagtilbud, påvirker
børnelivet og kvalitet i dagtilbuddet, herunder rammevilkår og arbejdsbetingelser.
Projekter, der søger under tema 2, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke
udtømmende):
•
•
•
•
•
•
•
Hvordan rammesætning, organisering og ledelse forstås, forvaltes og får betydning for, hvad der
opleves eller forstås som kvalitet i dagtilbud.
Hvordan strukturelle forhold, organisering og ledelse har betydning for det pædagogiske arbejde og
rammerne for det gode børneliv.
Hvordan de forskellige led i styringskæden ”politik, forvaltning, ledelse og organisation” sammen
med den pædagogiske praksis skaber rammerne for det gode børneliv i dagtilbuddene. Fokus kan
også afgrænses til betydningen af et eller flere led i styringskæden.
Betydningen af forskellige ejerformer (kommunal, selvejende og private institutioner) for
rammerne om og organisering af børnenes hverdagsliv, samt hvordan dette påvirker børnenes
hverdag.
Betydningen af normering af pædagoger, pædagogers baggrund og pædagogers og lederes
arbejdsbetingelser for det gode børneliv.
Hvordan faglighed forstås, udvikles og understøttes, herunder uddannelse og efteruddannelse af
pædagogisk personale, den faglige kvalitets indflydelse på de professionelle, faglige fællesskaber i
dagtilbuddene samt udvikling af pædagogers professionsidentitet.
Udvikling og nye forståelser af den pædagogfaglige evalueringskultur, herunder at udforske og evt.
afprøve forskellige måder at organisere og skabe rammer for det gode børneliv.
2
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvad status er på det partnerskab for børneforskning, der skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år)
Tema 3: Det nutidige børneliv
Dette tema sætter fokus på hele barnets liv og hverdag. Projekter under dette tema fokuserer på de
forskellige arenaer, der præger børns hverdag, herunder familie, dagtilbud, fritid, venner, myndigheder og
analoge og digitale arenaer i et fællesskabsperspektiv.
Projekter, der søger under tema 3, kan eksempelvis fokusere på et af nedenstående emner (listen er ikke
udtømmende):
•
•
At udvikle og gennemføre en repræsentativ levekårsundersøgelse blandt 0-6-årige børn og de
omsorgspersoner, der omgiver dem.
Indsamling af ny viden om de mangfoldige måder børneliv aktuelt leves og organiseres på.
3. Virkemidler og starttidspunkt
Virkemidler
Der støttes som udgangspunkt større forskningsprojekter. Disse kan bestå af flere delprojekter, som
tilsammen bidrager til en fælles problemstilling, og hvor de enkelte dele er med til at besvare et overordnet
forskningsspørgsmål. Et eller flere af disse delprojekter kan med fordel være designet som et ph.d.-projekt.
Partnerskabets fokus på større projekter og uddannelse af ph.d.er skal bl.a. sikre sammenhæng i
udmøntningen af midler til børneforskning samt en langsigtet kapacitetsopbygning inden for feltet.
Der kan i mindre omfang også ydes støtte til etablering af fælles forskningsinfrastruktur og andre
understøttende initiativer. Et eksempel på infrastruktur er etablering af data, som har en generel værdi for
forskning, der opfylder Partnerskabets formål.
Starttidspunkt
Projekter, der er indsendt med ansøgningsfrist den 22. juni 2023, forventes at starte op i foråret 2024.
4. Hvem kan søge
Partnerskabet betragter forskellighed som en ressource, og alle kan søge om midler uanset alder, køn,
religion, nationalitet, etnisk baggrund eller politisk overbevisning.
Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i et samarbejde mellem minimum én
professionshøjskole, ét universitet/forskningsinstitut og én praksisorganisation/institution.
Hovedansøger er projektleder og bevillingsansvarlig. Hovedansøger er på internationalt, anerkendt
forskerniveau og har dokumenterede videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau. Det er en fordel, hvis
hovedansøger har erfaring med ledelse af forskningsprojekter og forskerteams.
Medansøgere er de primære samarbejdspartnere fra samarbejdsinstitutionerne. Medansøger skal have
dokumenteret videnskabelige kvalifikationer i et omfang, som tilsammen sandsynliggør kompetencer til at
3
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvad status er på det partnerskab for børneforskning, der skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år)
gennemføre det samlede projektet. Medansøgere skal ligeledes dokumentere en videnskabelig produktion
på et niveau svarende til deres karriereforløb og anciennitet.
Organisering
Det skal fremgå klart af ansøgningen, hvordan samarbejdet internt i forskerteamet og mellem
forskningsinstitutioner, kommuner, pædagogisk praksis og/eller pædagoguddannelser er organiseret,
herunder hvad de deltagende institutioner forventer at få ud af samarbejdet. Indgår der en eller flere
postdocs eller ph.d.-studerende i projektet, skal det organisatoriske ophæng fremgå, ligesom der skal
vedlægges et tilsagn om indskrivning fra en ph.d.-skole, såfremt ph.d.-stipendiaten er navngivet i
ansøgningen.
Ved rekruttering af nye medarbejdere til projektet skal en plan for rekruttering fremgå.
5. Budget
Der kan søges om midler til at dække de udgifter, der direkte kan henføres til det søgte projekt, og som er
relevante og nødvendige for at gennemføre projektet. Hertil skal lægges et overhead/administrationsbidrag
(OH) til at dække de indirekte omkostninger, der er forbundet med at gennemføre et forskningsprojekt.
Indirekte udgifter er udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, f.eks. fællesudgifter til
husleje, almindelig arbejdscomputer, generel software, administration mv.
Budgettet opstilles som et overordnet budget på maksimalt 10 budgetlinjer, der tydeligt viser projektets
hovedaktiviteterne, f.eks. løn, ph.d.-uddannelse, frikøb af pædagogisk personale mm.
OH udgør for offentlige forskningsinstitutioner 44% af de direkte omkostninger. Der ydes som
udgangspunkt ikke OH til udgifter som f.eks. frikøb af pædagogisk personale eller andet, som dækker
udgifter hos partnere fra ikke forskningsaktive institutioner.
Bevillingssummen for hvert projekt ligger i størrelsesordenen 5-12 mio.kr. (inkl. OH).
Den administrerende institution er den institution, der afholder og bogfører projektets udgifter. Den
administrerende institution skal være den samme som hovedansøgeres ansættelsesinstitution. Det er en
forudsætning for bevilling, at projektets budgetoplysninger er godkendt og underskrevet af den
administrerende institutions ledelse.
6. Ansøgning og projektbeskrivelse
Projektbeskrivelsen skal gøre rede for forskningsprojektets problemstilling, forskningsspørgsmål og
målsætning samt synergien mellem delprojekterne. Ligeledes skal projektbeskrivelsen indeholde en
beskrivelse af projektets ledelses- og organisationsstruktur samt plan for publicering og implementering af
resultaterne i praksis. Alle delprojekter, herunder ph.d.- og postdocprojekter, skal kort beskrives
indholdsmæssigt.
4
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvad status er på det partnerskab for børneforskning, der skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år)
2687996_0005.png
Ansøgningen skal indeholde:
•
•
•
•
•
•
Projektbeskrivelse inkl. beskrivelse af projektets organisering (max. 6 normalsider á 2400 anslag
inkl. mellemrum)
Projektresumé på dansk og på engelsk (maks. 500 anslag)
CV for hoved- og medansøger
Publikationsliste for hoved- og evt. medansøger
Budget (samt budgettilsagn underskrevet af ledelsen på hovedansøgers institution)
Samt følgende bilag:
o
Rekrutteringsplan, hvis der skal rekrutteres til projektet
o
Tilsagn om indskrivning på ph.d.-skolen (hvis relevant)
o
Tilsagn fra hovedansøgers ansættelsesinstitution (værtsorganisationen).
Ansøgningen skal indsendes online via ansøgningssystemet. Se mere på
børneforsk.dk
Der foretages automatisk validering af ansøgningen, inden den sendes til bedømmelse. Ansøgninger, der
ikke overholder de formelle krav, vil modtage administrativt afslag.
For at ansøgningen kan sendes til bedømmelse i vurderingspanelerne, skal følgende krav være opfyldt:
•
•
•
•
•
•
•
•
Ansøgningen skal være modtaget inden ansøgningsfristens udløb
Ansøgningen skal være skrevet på dansk eller engelsk
Ansøgningen skal overholde krav til maximalt antal tegn, som angivet i ansøgningsvejledningen
(max. 6 normalsider á 2400 anslag inkl. mellemrum)
CV for hovedansøger skal overholde krav til maximal omfang (CV’s omfang er max. to A4-sider, eks.
publikationsliste)
CV for medansøger skal overholde krav til maximal omfang (CV’s omfang er max. tre A4-sider, inkl.
publikationsliste)
Budget. Det samlede beløb må ikke overskride bevillingsgrænsen, som angivet i opslaget
Er der navngivne ph.d.-studerende i projektet, skal der vedlægges et tilsagn fra en ph.d.-skole om,
at kandidaten kan indskrives på ph.d.-uddannelsen
Ansøgningen imødekommer de mål, der er beskrevet i opslaget.
7. Vurderingskriterier
Til bedømmelsen af ansøgningen har Partnerskabet udarbejdet nedenstående kriterier. I bedømmelsen
foretages en konkret helhedsvurdering, hvor kriterierne kan være opfyldt i større eller mindre grad. Således
vil ikke alle kriterier være relevante for alle ansøgninger. På grund af konkurrencen mellem ansøgninger er
det ikke givet, at en opfyldelse af kriterierne vil føre til en bevilling.
Partnerskabet vil i alle tilfælde vurdere din ansøgning ud fra, om det ansøgte projekt gavner dansk
børneforskning på 0-6-årsområdet.
•
•
•
•
•
Projektets relevans og videnskabelige kvalitet
Projektets organisatoriske forankring og gennemførlighed
Deltagernes kvalifikationer og sammensætning
Publicering og formidling af forskningsresultater
Praksisorienteret formidling og forankring
5
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvad status er på det partnerskab for børneforskning, der skal forestå en langsigtet, strukturel styrkelse af den pædagogiske forskning rettet mod de mindste børn (0-6 år)
2687996_0006.png
•
•
•
•
•
Projektets bidrag til at skabe bedre børneliv for alle børn
Kapacitetsopbygning af de pædagogiske uddannelser og i den pædagogiske praksis
Inddragelse af praksis
Praksisrelevans og kvalificering af vidensgrundlaget for pædagogisk praksis og
pædagoguddannelsen
Praksisorienteret formidling og forankring.
Du kan finde kriterierne på
børneforsk.dk
8. Bedømmelse af ansøgninger
Ansøgninger til Partnerskab for børneforskning vurderes af to vurderingspaneler, inden de forelægges
bestyrelsen til endelig beslutning om hvorvidt, ansøgningen imødekommes. De to vurderingspaneler er
nedsat af bestyrelsen og har hver sit mål: Det videnskabelige panel skal bidrage til at sikre at den forskning,
der tildeles støtte, er af høj videnskabelig kvalitet. Praksispanelet skal sikre, at der sker en prioritering af
praksisrelevans og praksisnærhed.
Vurderingspanelernes bedømmelse sendes i partshøring hos ansøger, inden bestyrelsen træffer endelig
beslutning om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes. Læs mere om bedømmelsesprocessen på
børneforsk.dk
Tidsplan for bedømmelsesproces
Ansøgningsfrist: 22. juni 2023
Bedømmelse i vurderingspanelerne: juni-oktober 2023
Partshøring: november 2023
Forventet udsendelse af bevillingsbreve og afslag: inden udgangen af 2023
6