Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2681535_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
24. marts 2023
Folketingets Kulturudvalg har 3. marts 2023, efter ønske fra Morten Messerschmidt
(DF), stillet mig følgende spørgsmål nr. 29 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af KUU alm. del
spm. 15 bekræfte helt utve-
tydigt, at Pressenævnets kritik af DR’s ”Ellen imellem” altså ingen konsekvenser
i form
af sanktioner, advarsler eller sågar fyringer, har haft for nogen som helst ansatte?
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra DR, der har oplyst følgende:
”DR kan oplyse, at chefer i DR ikke har modtaget ansættelsesretslige
sanktioner som følge
af Pressenævnets kritik af, at medvirkende i tre af programmerne i DR's programserie
'Ellen imellem' ikke kan anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vur-
dere, hvorvidt de ville deltage i programserien. For så vidt angår involverede medarbej-
dere i programmet, er det ikke muligt for DR hverken at be- eller afkræfte oplysninger om
eventuelle personalemæssige konsekvenser, idet der er tale om fortrolige oplysninger, jf.
reglerne i offentlighedsloven om aktindsigt i enkeltpersoners ansættelsesforhold.
DR henviser i øvrigt til besvarelsen af KUU alm. del spørgsmål 15, hvoraf det blandt andet
fremgår, at DR har foretaget de nødvendige justeringer af praksis således, at proceduren
for samtykke fra de medvirkende i fremtidige indslag med forvarslede satiriske elementer
er i overensstemmelse med Pressenævnets kendelse.”
Jeg henviser endvidere til mit svar på KUU alm. del spørgsmål 15, hvoraf fremgår, at det
følger af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed §§ 17-18,
at DR’s bestyrelse er DR’s øverste
ledelse og har det overordnede programansvar, mens DR’s generaldirektør har det dag-
lige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 90846