KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

Kommenteret høringsnotat

Høring over udkast til bekendtgørelse om støtte til ugeaviser

(ugeavispuljen)

Af Medieaftale 2023-2026 af juni 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Mo-

deraterne og Venstre) samt Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, og Dansk Folkeparti følger, at der etableres en pulje til ugeaviser. Det frem-

går ligeledes af Finansloven 2023, at der er afsat 43,1 mio. kr. i 2023 til en pulje til

ugeaviser med henblik på at fremme lokaljournalistik til borgerne.

I forbindelse med udmøntning af bevillingen på finansloven blev bekendtgørelse

om pulje til støtte af ugeaviser sendt i høring d. 1. april 2023 med frist d. 1. maj

2023.

Bekendtgørelse om støtte til ugeaviser har til formål at udmønte pulje til trykte og

digitale ugeaviser. Med bekendtgørelsen foreslås det bl.a.

•

at puljen udmåles efter redaktionelle omkostninger, ligesom det er tilfældet for

den redaktionelle produktionsstøtte,

•

at tilskuddet maksimalt kan udgøre 35 pct. af mediets redaktionelle omkostnin-

ger og maksimalt 300.000 kr. årligt pr. titel.

•

at medier skal opfylde følgende krav for at kunne modtage støtte fra puljen:

•

at mediet udkommer på regelmæssig basis

•

at mediet har et indhold, hvor mindst 15 pct. af det samlede indhold er re-

daktionelt stof i form af artikler m.v., og har et indhold, hvor mindst 33 pct.

af det redaktionelle stof er selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik

på offentliggørelse i det pågældende medie.

•

at mediet udkommer på regelmæssig basis.

Høringsfristen var den 1. maj 2023. Ved fristens udløb, var der indkommet [22] hø-

ringssvar. Der henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.

I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og

Kulturministeriets kommentarer hertil.

Der henvises herudover til vedlagte høringssvar.

*****

19. juni 2023

Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:

Høring over udkast til bekendtgørelse om støtte til ugeaviser

(ugeavispuljen)

Puljens formål og størrelse

1.1. Støtte til trykte og digitale ugeaviser

Jour. nr. 102078

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

5.1.

5.2.

5.3.

6.1.

7.1.

10.

11.

Afgrænsning af støttemodtagere

Definition af ”trykt ugeavis” og ”digital ugeavis”

Betingelser for at modtage støtte fra puljen

Krav om antal redaktionelle årsværk

Krav om andel af redaktionelt stof

Krav om andel af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof

Krav om udgivelsesfrekvens

Krav om, at mediet er anmeldt hos pressenævnet

Foreslåede nye krav

Krav til udbredelse

Krav vedr. automatisk genereret indhold

Forslag om at ensrettede medier udelukkes fra puljen

Støtteudmåling

Redaktionelle omkostninger

Administration af ordningen

Krav om revisorpåtegnet opgørelse

Tilsyn

Klageadgang

Øvrigt

Puljens fremtid

Bilag 1 – Oversigt over modtagne høringssvar

1. Puljens formål og størrelse

Branchens overordnede tilbagemelding på bekendtgørelsen er positiv, og der er en-

stemmigt positive meldinger på, at der afsættes midler til styrkelse af lokaljourna-

listikken.

Danske Medier har indsendt høringssvar, og i separate høringssvar meddeler JFM,

Danske Lokalaviser, Mediehusene Midtjylland og Sjællandske Medier, at de bak-

ker op om Danske Mediers høringssvar.

Danske Medier og Sjællandske Medier bifalder regeringens ønske om at give en

håndsrækning til ugeaviserne og Brancheforeningen af Danske Distributionsvirk-

somheder og Salling Bogtrykkeri er positive over for, at regeringen ønsker at give

flere penge til lokaljournalistikken. Foreningen af lokale fritstående journalistiske

internetmedier (herefter Lokale Internetmedier), der repræsenterer 20 rent digi-

tale lokale medier, som ikke er medlem af Danske Medier, glæder sig over, at rege-

ringen vil understøtte de lokale medier og derved den demokratiske samtale og

nærdemokratiet. Sjællandske Medier bemærker, at puljen bidrager til, at Sjæl-

landske Medier kan lave mere uafhængig lokaljournalistik end tilfældet ville være,

hvis ugeavispuljen ikke blev oprettet.

Bydelsaviserne fremhæver, at bekendtgørelsen har gode kriterier og sikrer en bred

støtte til små og større lokalmedier.

Side 2

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Farsø Avis påpeger, at en pulje på 43,1 mio. kr. kan synes af meget, men bemærker

at det ikke er tilfældet set i forhold til, hvad dagbladene får i mediestøtte. Farsø

Avis fremhæver, at lokale trykte ugeaviser er presset økonomisk pga. faldende an-

nonceomsætning, større udgifter til distribution og stigning i trykudgifterne. Farsø

Avis tilkendegiver i princippet at være imod mediestøtte, men finder det nødven-

digt at yde støtte til ugeaviserne, så længe dagbladene får mediestøtte.

Flere medier fremhæver med forskellige dækningstal, hvor udbredte ugeaviserne

er i Danmark og argumenterer for, hvor afgørende en betydning disse har for den

lokale nyhedsformidling og for demokratiet. Danske Medier og Danske Lokalaviser

fremhæver, hvordan læsertal fra Index Danmark/Gallup viser, at 2.322.000 dan-

skere ugentligt læser ugeaviser, mens Brancheforeningen af Danske Distributions-

virksomheder henviser til en analyse af Norstat for Dansk Erhverv, der viser, at 56

pct. af danskerne foretrækker den lokale ugeavis, når de skal have informationer

om deres lokalområde, og at 2.309.000 danskere fra 12 år og opefter i 2019 ugent-

ligt læste en lokalavis. Sjællandske Medier påpeger, at Sjællandske Mediers trykte

ugeaviser ugentligt er i kontakt med 855.000 læsere.

Danske Lokalaviser bemærker, at der er 170 trykte ugeaviser, og at langt største-

delen af disse er knyttet op på landets store dagbladshuse, som i forvejen får re-

daktionel produktionsstøtte. Danske Lokalaviser påpeger derefter, at puljen er af-

gørende for de resterende ca. 50 trykte ugeaviser, der er økonomisk trængte på

grund af bl.a. øgede omkostninger til papir og distribution.

Lokale Internetmedier bemærker, at foreningen specifikt glæder sig over, at min-

dre og fuldt ud digitale medier får mulighed for at få andel i puljen.

SBO Grafisk gør opmærksom på, at puljen bør prioriteres til selvstændige og pri-

vatejede ugeaviser, og at puljen i sin nuværende form giver de største ugeaviser de

bedste forudsætninger for at få mediestøtte, eftersom kravene der stilles hovedsag-

ligt er redaktionelle.

Brande Bladet er generelt imod mediestøtte men finder, at det er konkurrencefor-

vridende, hvis de små ugeaviser ikke også får støtte, da de store dagblade hvert år

får mange millioner i mediestøtte, som de også kan bruge på deres ugeaviser.

Vadehavets Mediecenter foreslår, at støtteordningens navn ændres fra ugeavispul-

jen til lokalmediepuljen, da ordningen ikke alene er forbeholdt ugeaviser. Vadeha-

vets Mediecenter fremhæver, at aviser på papir fortsat er populære, men at det er

dyrt at udkomme og omdele aviser. Vadehavets Mediecenter bemærker, at det bed-

ste ville være, hvis medier kan klare sig selv, men at det i dag er en uholdbar situa-

tion, hvor nogle lokalmedier ejes og understøttes af de mediestøttede dagblade,

hvilket kan give en skæv konkurrence.

Magasinet KBH finder det glædeligt, at mindre lokalmedier med ordningen vil

blive styrket, da de små medier gerne udfører et feltarbejde, som flere lidt større

lokalmedier, ofte med et kommercielt fokus, ikke gør.

Side 3

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbruger-

ombudsmanden, og Rigsrevisionen har tilkendegivet, at de ikke bemærkninger til

bekendtgørelsen.

Kulturministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

1.1. Støtte til trykte og digitale ugeaviser

JFM bemærker, at puljen udelukkende bør tildeles trykte ugeaviser, idet denne

gruppe af medier, ifølge JFM, har større udfordringer end de digitale som følge af

de markant øgede omkostninger til papir og distribution. JFM påpeger, at såfremt

udkastet til bekendtgørelsen ikke ændres, vil flere ugeaviser være nødsaget til at

lukke. Mediehusene Midtjylland og SBO Grafisk påpeger også i deres høringssvar,

at puljen i videst muligt omfang bør tilgodese landets trykte ugeaviser, da de

trykte ugeaviser spiller en vigtig rolle i den demokratiske lokale samtale, og dertil

oplever stigende omkostninger til papir og distribution.

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder bemærker, at den digi-

tale avis er et ”pull-medie”, hvor læseren selv er aktivt opsøgende ved at klikke sig

ind på den pågældende hjemmeside, mens den trykte ugeavis er et ”push-medie”,

som lokale borgere finder i postkassen uden aktivt at opsøge den. Brancheforenin-

gen af Danske Distributionsvirksomheders vurderer, at flere borgere får informa-

tion om lokalsamfundet gennem den trykte ugeavis, eftersom den uddeles bredt.

Danske Lokalaviser lægger vægt på, at puljen bør stille specifikke krav til digitale

ugeaviser for at undgå, at digitale ikke-redigerede udgivelser af politiets døgnrap-

porter, tinglysningsrapporter etc. tager støttekroner fra de trykte lokale ugeaviser.

Salling Bogtrykkeri påpeger ligeledes, at kravene til digitale ugeaviser bør specifi-

ceres, så støttemidlerne ikke misbruges.

Salling Bogtrykkeri bemærker, at der bør tages højde for, at et medie ikke både

kan opnå tilskud gennem en trykt og en digital udgave af samme avis.

Bydelsaviserne påpeger, at det er vigtigt, at mulige støttemodtagere ikke begræn-

ses til ugentlige printaviser, men også bør omfatte helt små medier med måneds-

aviser og digitale udgaver.

Farsø Avis foreslår, at mediestøtten primært går til de trykte medier, da de har de

store udgifter til trykning og distribution, og at støtten i særdeleshed gives til me-

dier, der ikke i forvejen får støtte, da de dagsbladsejede ugeaviser i dag allerede får

indirekte støtte via mediestøtteordningen.

Danske Medier foreslår, at der stilles forskellige krav til trykte og digitale ugeavi-

ser.

Kulturministeriets bemærkninger:

Side 4

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at reglerne for støtte til ugeaviser er

så teknologi- og platformsneutrale som muligt, herunder for at sikre at støttevilkå-

rene ikke er diskriminerende på baggrund mediernes valg af platform, og for at ord-

ningen kan godkendes som forenelig med EU-statsstøttereglerne.

Kulturministeriet henviser til, at det fremgår af Medieaftale 2023-2026 fra juni

2023, at støtten gives til trykte og digitale ugeaviser med en redaktionel produktion,

samt at det af Finanslov 2023 af maj 2023 fremgår, at der med henblik på at

fremme lokaljournalistik til borgerne afsat 43,1 mio. kr. i 2023 til en pulje til trykte

og digitale ugeaviser og distriktsblade med en redaktionel produktion.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

2. Afgrænsning af støttemodtagere

Magasinet KBH finder det glædeligt, at puljen er begrænset til medier, der ikke

samtidig modtager redaktionel produktionsstøtte, da puljen dermed koncentreres

om de små medier, der i dag ifølge Magasinet KBH er i et skævt konkurrencefor-

hold med de større medier og mediehuse, der allerede modtager mediestøtte. Maga-

sinet KBH finder det centralt, at puljen ikke udmøntes til lokalmedier domineret af

”sponsoreret indhold”, som på overfladen kan ligne journalistik, men som reelt er

reklame. Magasinet KBH opfordrer derfor til, at bekendtgørelsens § 3, stk. 2, præ-

ciseres, så det er lettere for Medienævnet at vurdere, hvornår et medies ”hovedfor-

mål er reklame”.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at der i bekendtgørelsen stilles krav om, at 15 pct. af

mediets samlede indhold er redaktionelt stof i form af artikler mv., og at der ved re-

daktionelt stof forstås indhold, der ikke er annoncer. Det fremgår endvidere af be-

kendtgørelsen, at der ikke ydes støtte til medier, hvis hovedformål er reklame, me-

dier hvor der er en direkte tilknytning mellem det redaktionelle stof og annoncerne

og medier med en anden interessefremmende karakter såsom lokale turisme- og er-

hvervsblade eller publikationer fra foreninger og organisationer.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

3. Definition af ”trykt ugeavis” og ”digital ugeavis”

Danske Medier foreslår en præcisering af definitionerne af ”trykt ugeavis” og ”digi-

tal ugeavis”, da en hyppig og regulær udgivelsesfrekvens ifølge Danske Medier er

afgørende for mediets publicistiske rolle i lokalsamfundet. Brancheforeningen af

Danske Distributionsvirksomheder og Danske Lokalaviser efterspørger ligeledes

en nærmere definition af lokale, digitale medier. SBO Grafisk stiller spørgsmåls-

tegn ved, om et digitalt medier kan kategoriseres som en ugeavis.

Kulturministeriets bemærkninger:

Side 5

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturministeriet henviser til Kulturministeriets bemærkninger under punkt. 4.4.

vedr. krav om udgivelsesfrekvens.

Bemærkningerne giver herudover ikke anledning til at foretage ændringer i bekendt-

gørelsesudkastet.

4. Betingelser for at modtage støtte fra puljen

4.1. Krav om antal redaktionelle årsværk

Ifølge bekendtgørelsens § 4 stk. 4, indgår lønnede praktikanter i opgørelsen af re-

daktionelle årsværk. Danske Medier anbefaler, at det præciseres, at det udeluk-

kende gælder for praktikanter fra anerkendte journalistuddannelser. Lokale Inter-

netmedier kvitterer i deres høringssvar for kravet om 0,5 lønnet redaktionelt års-

værk og foreslår, at skrivende reportere, skrivende journalister, producerende pod-

cast tilrettelæggere/værter eller producerende web-tv tilrettelæggere/værter indgår

i opgørelsen af redaktionelle årsværk.

Brande Bladet bemærker, at mange ugeaviser bliver lavet af meget få hænder, her-

under ejere, ansatte og meddelere, og at mange ugeaviser kan have svært ved at

fremvise en lønseddel til en journalist, da de selv, deres ansatte og meddelere i fæl-

lesskab bidrager til dækningen af det lokale område. Dette til forskel fra de store

dagblade, der altid kan finde lønsedler på journalister.

SBO Grafisk gør opmærksom på, at lokal-meddelere og freelancere bør være omfat-

tet af mediestøtten.

Bydelsaviserne finder ikke kravet om redaktionelle årsværk problematisk, da

mange af disse selvstændige ugeaviser har flere løntimer, end hvad der svarer til

et årsværk.

Farsø Avis ønsker, at freelancemedarbejdere og såkaldte ”meddelere” skal kunne

regnes med i opgørelsen af redaktionelle årsværk.

Magasinet KBH bifalder, at kravet om antal redaktionelle medarbejdere er nedsat

markant i forhold til kravet om tre redaktionelle årsværk i den redaktionelle pro-

duktionsstøtte. Magasinet KBH mener dog, at kravet er for lavt, da der er en rela-

tivt stor risiko for, at puljen kan blive udvandet af et stort antal mikro-medier, der

reelt vil have en begrænset læserkreds, og som har karakter af ”sideprojekter” for

individer med anden beskæftigelse. Magasinet KBH foreslår, at kravet fastsættes

til 1,0 redaktionelt årsværk, så denne risiko nedsættes, og puljen koncentreres om

regulære medieudgivelser.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt at bi-

beholde den foreslåede opgørelse af redaktionelle årsværk, så den stemmer overens

med kravene til redaktionelle årsværk i den redaktionelle produktionsstøtte. Dette

Side 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

skaber gennemsigtighed og ensartethed for kriterierne på tværs af mediestøttens for-

skellige ordninger.

Der lægges således op til, at freelancemedarbejdere ikke indgår i opgørelsen af re-

daktionelle årsværk. På nuværende tidpunkt er det dog Medienævnets praksis at

lade hovedparten af et medies omkostninger til freelancemedarbejdere indgå i opgø-

relsen af redaktionelle omkostninger, der foreslås at ligge til grund for støtteudmå-

lingen, såfremt der er tale om redaktionel slutproduktion. Det forventes således at

være muligt for ugeaviserne at modtage støtte på baggrund af freelancehonorar, når

blot mediet opfylder de resterende kriterier for at modtage støtte fra puljen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

4.2. Krav om andel af redaktionelt stof

Danske Medier foreslår, at kravet om at minimum 15 pct. af mediets samlede ind-

hold er redaktionelt stof skal hæves til ”minimum 25 pct. eller minimum seks sider

tabloid redaktionelt stof målt i gennemsnit over fire fortløbende omdelinger” med

argumentet om, at dette vil sikre et publicistisk fundament blandt de støtteberetti-

gede medier. Danske Medier bemærker, at forslaget om, at tilføje et sideantal er for

at sikre, at medier kan modtage støtte på trods af at have en stor andel annoncer i

enkelte udgivelsesuger, eksempelvis op til jul eller Black Friday.

Dette forslag bifaldes af Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder,

der påpeger, at 15 pct. journalistisk bearbejdet stof sandsynligvis er for lavt til at

fastholde læseren og derfor anbefaler at stille større krav til de lokale medier. For-

eningen påpeger, at det gennemsnitlige antal sider for en lokalavis er 28 sider, og

at kravet om andelen af redaktionelt stof i dette tilfælde dermed reelt vil være på

mindre end 4,5 sider.

Sjællandske Medier bakker op om Danske Mediers forslag og understreger vigtig-

heden af, at der enten stilles krav om, at det selvstændige stof udgør 25 pct. af det

samlede indhold eller seks sider (tabloid) målt i gennemsnit over fire fortløbende

omdelinger for at sikre, at ordningen vil bidrage til både store og små udgivelser.

SBO Grafisk bemærker i sit høringssvar, at læserbreve og indlæg bør indgå i opgø-

relsen af selvstændigt redaktionelt stof, eftersom dette bidrager til at lade borgere i

lokalsamfundet komme til orde.

Brande Bladet er ikke bekymret for kravet til tekstmængden.

Magasinet KBH finder, at krav om en andel redaktionelt indhold på 15 pct. er for

lavt. Hvis formålet er at støtte den lokale journalistik foreslår Magasinet KBH, at

andelen sættes til 70 pct. Begrundelsen herfor er, at der eksisterer flere danske lo-

kalmedier, hvor journalistikken reelt er et sideprojekt til en reklameudgivelse med

både eksplicit reklame og såkaldte sponsorerede artikler, hvor der skrives reklame-

tekster for lokale virksomheder udformet som journalistisk indhold. Disse medier

Side 7

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

har ifølge Magasinet KBH ofte blot en minimumsproduktion af journalistik, som

typisk enten er gengivelser af pressemeddelelser eller citathistorier fra andre me-

dier. Ved kun at kræve en andel på 15 pct. åbnes der op for, at disse medier også

får del i puljen, som er tiltænkt de lokalmedier, der gør et reelt arbejde for at op-

lyse lokalområdet og skabe demokratisk debat.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje, om kravet til andelen af redaktionelt stof bør øges. Kulturmi-

nisteriet finder det hensigtsmæssigt at kravet fastsættes på et niveau, der forudsæt-

ter en redaktionel produktion. Kulturministeriet henviser til, at det af Medieaftale

2023-2026 af juni 2023 fremgår, at støtten gives til ugeaviser med en redaktionel

produktion, samt at det af Finanslov 2023 af maj 2023 fremgår, at der er med hen-

blik på at fremme lokaljournalistik til borgerne afsat 43,1 mio. kr. i 2023 til en pulje

til trykte og digitale ugeaviser og distriktsblade med en redaktionel produktion.

Kulturministeriet bemærker, at forslaget om, at kriteriet om andelen af redaktionelt

stof ændres fra 15 pct. til ”enten 25 pct. af det samlede indhold eller mindst 6 sider”,

ikke nødvendigvis bidrager til det publicistiske fundament. Et alternativt numerisk

krav baseret på de angivne sidetal vil de facto udvande kravet om 25 pct. for ugeavi-

ser, der har en længde på mere end 24 sider.

Kulturministeriet bemærker, at forslaget om at stille krav om, at andelen af det re-

daktionelle indhold kan opfyldes med seks siders redaktionelt indhold tillige strider

mod at gøre reglerne for støtte til ugeaviser så platforms- og teknologineutrale som

muligt, idet kravet alene vil kunne opgøres for trykte udgivelser og forudsætter et

særskilte bestemmelser for trykte og digitale ugeaviser.

Kulturministeriet foreslår, at opgørelsen af andelen af redaktionelt indhold udreg-

nes over tre udgivelser eller digitale versioner, hvilket følger Medienævnets praksis

for kontrol og stikprøver og kan bidrage til at lette den administrative byrde for Me-

dienævnet.

Kulturministeriet vurderer derfor, at det numeriske minimumskrav til andelen af

redaktionelt indhold baseret på sidetal ikke bidrager til formålet om at støtte uge-

aviser med en redaktionel produktion, men foreslår, at forslaget om at øge kravet om

andelen af redaktionelt indhold til 25 pct. imødekommes.

Kulturministeriet foreslår dermed, at kravet om redaktionelt indhold ændres til at

være minimum 25 pct. af mediets samlede indhold beregnet som et gennemsnit af

tre udgaver.

Kulturministeriet bemærker, at det øgede krav kan afskære visse medier fra at mod-

tage støtte fra puljen, men at det øgede krav vurderes formålstjenesteligt henset for-

målet om at støtte ugeaviser med en redaktionel produktion.

Side 8

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

4.3. Krav om andel af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof

Lokale Internetmedier kvitterer i deres høringssvar for, at indholdet skal være lo-

kalt, dækkende flere forskellige emner i udgiverområder, og at indholdet skal være

selvstændigt bearbejdet indhold, som udgives eksklusivt på det lokale medie. Lo-

kale Internetmedier foreslår, at der stilles krav om, at der minimum skal være 50

pct. eget produceret indhold og publicistisk lokal journalistisk indhold, som alene

publiceres i det pågældende medie. Dertil foreslås, at det er tilladt for medierne at

bringe uddrag af indhold på sociale medier, hvor der henvises til indholdet i sit

fulde omfang.

Medienævnet kvitterer i deres høringssvar for, at det foreslås, at ”Klummer, kom-

mentarer, blogindlæg m.v. som leveres uden betaling kan tælles med som selv-

stændigt journalistisk bearbejdet stof, såfremt den pågældende bidragsyder er fast

tilknyttet mediet.”. Medienævnet nævner, at vurderingen ellers kan blive vanske-

lig for Medienævnet at efterprøve.

Brande Bladet påpeger, at de store dagblade i stor stil gør brug af genbrug af artik-

ler i deres ugeaviser, og at de små privatejede ugeaviser ikke har den mulighed.

Farsø Avis foreslår, at kravet til selvstændigt journalistisk bearbejdet stof hæves

til 15 pct., så ”genbrugsartikler” ikke kan tælles med.

Magasinet KBH fremhæver, at kravet om, at 33 pct. af det redaktionelle stof skal

være ”selvstændigt bearbejdet”, betyder, at blot 5 pct. af et lokalmedies indhold

skal indeholde reel journalistik for at være støtteberettiget, da det redaktionelle

indhold alene skal udgøre 15 pct. af udgivelsen. Magasinet KBH finder dette pro-

blematisk, og påpeger, at det vil udvande puljen markant, så den ikke kommer de

rette lokalmedier til nær som meget gavn, som den vil gøre med et højere krav. Ma-

gasinet KBH opfordrer til, at dette krav til den journalistiske produktion skærpes

markant.

Kulturministeriets bemærkninger:

Af Kulturministeriets bemærkninger til punkt 4.3. fremgår, at Kulturministeriet fo-

reslår at øge kravet til andelen af redaktionelt indhold fra 15 pct. til 25 pct. Af ud-

kast til bekendtgørelse fremgår, at mindst 33 pct. af det redaktionelle stof skal være

selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i det pågæl-

dende medie. Kulturministeriet foreslår, at kravet på 33 pct. til andelen af selvstæn-

digt journalistisk bearbejdet indhold fastholdes. Hermed stilles de facto et højere

krav til andelen af selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold. Ved et krav om en

andel af redaktionelt indhold på 15 pct. svarer kravet om at mindst 33 pct. af det re-

daktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet til, at 5 pct. af medi-

ets samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet indhold. Ved et

krav om en andel af redaktionelt indhold på 25 pct. svarer kravet om at mindst 33

pct. af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet til, at

8,3 pct. af mediets samlede indhold skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet

indhold.

Side 9

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

4.4. Krav om udgivelsesfrekvens

Danske Medier, Danske Lokalaviser, og SBO Grafisk ønsker, at kravet om at me-

diet skal udkomme på ”regelmæssig basis” specificeres.

Danske Medier påpeger, at en hyppig og regulær udgivelsesfrekvens er afgørende

for mediets publicistiske rolle i lokalsamfundet og foreslår, at kravet om, at mediet

skal udkomme ”på regelmæssig basis” skal ændres til ”ugentlig basis i mindst 44

uger pr. kalenderår” for trykte medier for at sikre, at midlerne går til ugentlige ny-

hedsmedier og ikke andre mindre aktuelle udgivelser. Danske Lokalaviser og Sal-

ling Bogtrykkeri foreslår, at der stilles krav om mindst 48 udgivelser pr. år, da

dette vil sikre, at udgivelserne lever op til at være lokale ugeaviser. SBO Grafisk

foreslår med samme begrundelse en udgivelsesfrekvens for de trykte aviser på 47-

48 udgivelser årligt.

Ud over kravet til trykte aviser, foreslår Danske Medier, at kravet til digitale me-

dier skal lyde på mindst 10 artikler om ugen i gennemsnit pr. år. Danske Medier

vurderer dette til at være minimum for at kunne spille en publicistisk rolle som be-

rettiger til støtte og for at sikre puljen mod, at virksomheder uden publicistiske

ambitioner udvander puljen. Lokale Internetmedier foreslår, at der stilles krav om,

at den digitale avis opdateres med nyt, unikt og eget produceret indhold tre dage

om ugen i gennemsnit over 12 måneder.

Farsø Avis foreslår krav om, at avisen skal omdeles mindst 48 gange årligt (kalen-

derår).

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje, om krav om udgivelsesfrekvens for trykte og digitale ugeavi-

ser bør defineres som et mere objektivt kriterie. De indkomne forslag angående udgi-

velsesfrekvens varierer fra 44 til 48 udgivelser om året. Kulturministeriet lægger

vægt på, at støttekriterierne er så platforms- og teknologineutrale som muligt.

Kulturministeriet foreslår for at imødekomme, at enkelte medier fungerer som en-

keltmandsvirksomheder uden mulighed for at udkomme alle årets uger, at krav til

udgivelsesfrekvens præciseres, så der stilles krav om en udgivelsesfrekvens på mini-

mum 44 udgivelser årligt for trykte og digitale ugeaviser. Kulturministeriet foreslår,

at det præciseres, at der ved en ny udgivelse forstås enten en ny trykt udgivelse eller

at der stilles en ny digital version af nyhedsmediet til rådighed for brugerne, der ad-

skiller sig fra tidligere versioner. Kulturministeriet foreslår, at en trykt udgivelse el-

ler digital version skal indeholde mindst 10 nye artikler i form af redaktionelt stof i

forhold til tidligere udgivelser og versioner for at kunne medregnes som en ny udgi-

velse eller ny version. Kulturministeriet foreslår, at kravet om 10 nye artikler udreg-

nes som et gennemsnit over tre trykte udgivelser eller digitale versioner. Kravet fore-

slås således at være ens for trykte og digitale ugeaviser. Krav om udgivelsesfrekvens

Side 10

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

foreslås tilrettet definitionsafsnittet i bekendtgørelsens § 2 og i støttekriterieafsnittet

i § 4.

Pressenævnet gør opmærksom på, at kun elektroniske medier har mulighed for

selv at anmelde sig til pressenævnet. Pressenævnet foreslår derfor, at ordlyden af

bekendtgørelsen ændres, idet nævnet gør opmærksom på, at kravet, som det er be-

skrevet i bekendtgørelsen, kan give indtryk af, at der er tale om et kumulativt krav

for medier generelt.

Pressenævnet oplyser desuden, at nævnet ikke foretager prøvelse af, hvorvidt

nævnet har kompetence ved mediets anmeldelse, men at dette først sker ved en

eventuel klage over pågældende medie. Pressenævnet henviser derefter til, at

der er taget højde for dette i bekendtgørelsen.

Pressenævnet påpeger, at ordningen kan føre til, at antallet af klager

til nævnet forøges, hvilket dermed kan føre til et større ressourceforbrug for

nævnet. Pressenævnet vurderer dog ikke, at dette vil være tilfældet.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje, om ordlyden vedr. Pressenævnet i bekendtgørelsen ændres.

Kulturministeriet foreslår, at ordlydens tydeliggøres, så kravet om at mediet skal

være tilmeldt pressenævnet på ansøgningstidspunktet alene er gældende for de elek-

troniske medier, eftersom det alene er denne kategori af medier, der har mulighed

for selv at anmelde sig til pressenævnet.

4.5. Krav om, at mediet er anmeldt hos pressenævnet

5. Foreslåede nye krav

Danske Medier foreslår, at der stilles krav til ugeavisernes udbredelse. For de

trykte aviser foreslås et krav på et kontrolleret oplag på minimum 4000 med mu-

lighed for dispensation for aviser i særligt små områder. For de digitale ugeaviser

foreslås et krav om, at medierne tilmeldes den officielle danske internetmåling for

at mediernes udbredelse og derved deres publicistiske rolle kan vurderes. Branche-

foreningen af Danske Distributionsvirksomheder efterspørger ligeledes, at man sti-

ler krav til udbredelsen af digitale ugeaviser for at godtgøre, at avisen bliver læst

af de lokale borgere. Lokale Internetmedier foreslår, at der stilles krav om, at digi-

tale ugeaviser have 10.000 unikke brugere pr. kalendermåned i gennemsnit over

12 måneder målt gennem Google Analytics’ definitioner eller andet anerkendt

værktøj. Der lægges vægt på vigtigheden af ikke at stille krav om, at medierne be-

nytter et måleværktøj, der kræver betaling, herunder Dansk Online Index.

Flere medier foreslår desuden, at der stilles krav om, at medierne skal husstands-

omdeles. Dette krav foreslås af Danske Medier, da dette er kendetegnende for uge-

aviserne. Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder påpeger ligele-

des, at puljen bør tildeles husstandsomdelte ugeaviser, da husstandsomdelingen vil

5.1. Krav til udbredelse

Side 11

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

sikre, at støtten ikke går til eksempelvis trafikaviser, der opstilles i standere ved

offentlige transportknuder, da disse ikke tilgår lokale borgere, men udelukkende

pendlere. Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder efterspørger en

definition af, hvad der menes med distribution i bekendtgørelsen.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at anvende oplagstal eller læser-

tal og/eller brugertal som et afgørende adgangskriterie for, om en ansøger kan opnå

øget støtte som lokalt eller regionalt medie. Dette henset til, at ikke alle potentielle

støttemodtagere er omfattet af de eksisterende branchemålinger (fx Index Danmark,

Dansk Online Index mv.), og der kan ved målinger af digitalt mediebrug på forskel-

lige platforme benyttes forskellige opgørelsesmetoder, hvilket gør det vanskeligt at

stille enslydende krav til alle medier.

Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at stille krav om at medie, der

modtager støtte fra puljen husstandsomdeles af samme årsag som Kulturministeriet

ikke finder det hensigtsmæssigt at stille krav om, at ugeaviserne udkommer på tryk.

Der henvises til Kulturministeriets bemærkninger til forslag, beskrevet i punkt 1.1.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet

5.2. Krav vedr. automatisk genereret indhold

Både Danske Medier, SBO Grafisk og Salling Bogtrykkeri foreslår, at puljen sikres

mod rent AI-genererede udgivelser, og Danske Lokalaviser nævner i deres hørings-

svar en bekymring for ikke-redigerede robotgenererede nyheder. Lokale Internet-

medier foreslår, at indhold genereret via AI chatrobotter samt tekstrobotter og an-

den form for indeksering og efterfølgende publicering af andre mediers indhold

ikke kan tælle med i opgørelsen af redaktionelt stof.

Danske Medier foreslår konkret, at følgende afgrænsning skal tilføjes til medier,

der ikke kan modtage støtte fra puljen:

”Medier, hvis indhold efter Medienævnets vurdering i overvejende grad er automa-

tisk genereret (via internetdatabaser, chatrobotter el. lign) uden egentlig selvstæn-

digt redaktionel behandling”.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje, om der skal indsættes bestemmelser om AI-genereret indhold

i bekendtgørelsen. Kulturministeriet foreslår, at det præciseres i bekendtgørelsen, at

der ikke ydes støtte til medier, hvis indhold efter Medienævnets vurdering i overve-

jende grad er automatisk genereret (via internetdatabaser, chatrobotter el. lign)

uden egentlig selvstændigt redaktionel behandling). Kulturministeriet finder det af

hensyn til medieudviklingen afgørende, at bekendtgørelsen rummer medier, der an-

vender AI som led i den redaktionelle proces, men at rent AI-genererede artikler ikke

er støtteberettigede.

Side 12

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

5.3. Forslag om at ensrettede medier udelukkes fra puljen

Farsø Avis fremhæver, at formålet med en lokal avis netop er, at den afspejler det

lokale område den omdeles i, både i udseende, redaktionel tekst, billeder mv. Flere

og flere aviser, især fra de større bladhuse med mange udgivelser, ensretter, ifølge

Farsø Avis, deres ugeaviser, så det er umuligt at se, hvor de hører til. Det kommer

til udtryk ved ens forside, ens layout, samme redaktionelle tekster, billeder, samme

overflytningsannoncer mv. Farsø Avis mener derfor, at der ikke bør gives støtte, el-

ler kun minimal støtte, til disse ”ensrettede” aviser, hvor det er svært at se, om det

er en lokal avis. Farsø Avis fremhæver, at i vurderingen af om et medie er lokalt,

er bekendtgørelsens formulering præcis og vigtig i forhold til, at ”mediets brand og

profil afspejler, at der er tale om et lokalt medie fra det pågældende geografiske

område”, idet formuleringen måske skal præciseres mere konkret.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at puljen har til formål at styrke lokal journalistik til

borgerne. Kulturministeriet vurderer, at dette er foreneligt med at have fælles layout

med en anden udgivelse og med en vis recirkulation af indhold, såfremt kravet om

andel af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof overholdes. Kulturministeriet

henviser i øvrigt til punkt. 4.2. og punkt 4.3., hvor Kulturministeriet foreslår, at

krav om andel af selvstændigt journalistisk bearbejdet stof de facto hæves med den

foreslåede ændring til krav om andel af redaktionelt indhold.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

6. Støtteudmåling

Danske Medier foreslår, at ugeavispuljen fordeles med et fast beløb til alle til-

skudsmodtagere og argumenterer med, at dette vil lette administration for em-

bedsværk, nævn, og tilskudsmodtagere.

Danske Medier foreslår alternativt, at der kan udbetales et fast beløb på 200.000

kr. til alle tilskudsmodtagere, før eventuelle udbetalingslofter træder i kraft. Dan-

ske Medier argumenterer med, at der ellers ikke vil være afløb for puljen. Ifølge

Danske Medier er der 170 ugeaviser, udregnet efter, hvor mange ugeaviser, der er

tilmeldt Danske Mediers oplagskontrol. Uddeles puljen ligeligt, beregner Danske

Medier, at der vil udbetales ca. 253.000 kr. til hver ugeavis. Danske Medier formo-

der, at flere ugeaviser vil ramme loftet, som de er beskrevet i bekendtgørelsen, og

at der derfor ikke vil være afløb for puljen. Danske Medier foreslår dertil, at loftet

på 300.000 kr. pr. medie bortfalder, eller at det alternativt hæves til 500.000 kr. pr.

medie.

Som en mulig 3. løsning foreslår Danske Medier, at lofterne frafalder, såfremt der

ikke er afløb for puljen. Danske Medier lægger vægt på, at dette er et afgørende

kritikpunkt og argumenterer med, at det hverken er efterspurgt af mediebran-

chens interessenter eller politiske partier.

Side 13

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Danske Lokalaviser, JFM og SBO Grafisk foreslår, at der udbetales et fast beløb til

alle tilskudsmodtagere. Danske Lokalaviser og JFM argumenterer med, at dette

forholdsvis vil støtte de mindste og mest sårbare ugeaviser mest.

Salling Bogtrykkeri foreslår, at støtteudmålingen differentieres i tre, hvor mindre

trykte ugeaviser modtager et fast beløb uanset redaktionelle omkostninger, større

ugeaviser med journalistiske medarbejdere tilknyttet får et fast beløb samt et beløb

relativt til deres redaktionelle omkostninger, og ugeaviser ejet af dagblade får

støtte svarende til større ugeaviser med journalistiske medarbejdere tilknyttet,

men således, at der ikke udbetales støtte til samme artikel fra flere puljer.

Lokale Internetmedier kvitterer i deres høringssvar for udbetalingsloftet på

300.000 kr. pr. medie pr. år med den begrundelse, at dette sikrer midler nok i pul-

jen til også de helt små, lokale og digitale medier.

SBO Grafisk bakker op om, at der er et udbetalingsloft for hvert enkelt medie, men

nævner også en bekymring for, at digitale medier kan opdele deres medie i ultralo-

kale medier for at støtteoptimere og efterspøger en sikring mod dette scenarie.

SBO Grafisk foreslår et loft på den samlede mediestøtte, så et mediehus, der gen-

bruger indhold på tværs af udgivelser, ikke modtager mediestøtte til det samme

indhold flere gange.

Salling Bogtrykkeri ytrer ønske om, at der maksimalt kan ydes støtte svarende til

35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger hæves til 60 pct.

Danske Medier påpeger desuden, at Danske Medier forstår støtteudmålingen såle-

des, at en ugeavis kan modtage støtte til en medarbejder, der bruger dele af sin ar-

bejdstid ved et medie, der modtager produktionsstøtte.

Brande Bladet foreslår, at alle ugeaviser i udgangspunktet uanset størrelse tildeles

fx 200.000 kr., og at resten af puljen fordeles efter lønudgifter.

Farsø Avis påpeger, at beregning af støtten alene ud fra de redaktionelle omkost-

ninger vil være skræddersyet til de større aviser og finder, at det er en dårlig løs-

ning. En mere retfærdig løsning vil være, at alle aviser uanset redaktionelle om-

kostninger modtager et fast grundbeløb. Ellers vil de større aviser med flere redak-

tionelle medarbejdere løbe med en stor del af puljen, og de mindre ugeaviser vil

ikke kunne opnår særligt meget støtte. Farsø Avis foreslår, at alle får et grundbe-

løb på fx mindst 150.000 kr., og at procentsatsen for det redaktionelle arbejde til

gengæld nedsættes til 20 pct. Farsø Avis finder, at loftet på 300.000 kr. er accepta-

belt, men at dette bør sættes op, såfremt der afsættes mere støtte til de lokale uge-

aviser.

Magasinet KBH foreslår, at det tydeliggøres i bekendtgørelsen, hvornår et medie

vil være berettiget til at modtage 35 pct. af mediet redaktionelle omkostninger i

støtte, og hvornår det vil være berettiget til at modtage en relativt lavere dækning

Side 14

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

af de redaktionelle omkostninger, herunder hvilke kriterier der vil blive taget i an-

vendelse i en eventuel differentiering.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anled-

ning til at genoverveje støtteudmålingen.

Kulturministeriet bemærker, at ordningen vil skulle notificeres til og godkendes af

Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales støtte efter ordningen. I den forbin-

delse vil Kommissionen foretage en vurdering af ordningens forenelighed inden for

EU-statsstøttereglerne.

Kulturministeriet bemærker, at tilskuddet i princippet kan udbetales som et ens be-

løb til alle tilskudsmodtagere som ”de minimis-støtte”, hvis støtten tilrettelægges, så

den er omfattet af Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte (”de minimis-forordningen”). Dette indbefatter

dog, at det maksimale støttebeløb er under 200.000 EUR over en periode på tre år.

Det følger dog af forordningens artikel 2, stk. 2, at de minimis-støtte skal opgøres på

koncernniveau. Kulturministeriet vurderer, at en anvendelse af de minimis-forord-

ningen ikke vil være hensigtsmæssig, idet flere af de støtteberettigede medier under

ordningen er koncernforbundne og derfor ville overskride tærsklen. Kulturministe-

riet vurderer, at loftet i de minimis-forordning vil begrænse udbetalingen til ugeavi-

serne, og i sidste ende at stride mod hensigten med puljen. Kulturministeriet bemær-

ker til eksempel, at JFM udgiver omkring 60 ugeaviser og Sjællandske Medier om-

kring 40 ugeaviser.

Kulturministeriet foreslår, at det fastholdes, at tilskuddet fordeles forholdsmæssigt

på baggrund af ugeavisernes redaktionelle omkostninger, hvilket er samme forde-

lingsprincip som i den redaktionelle produktionsstøtte. Det foreslåede støtteloft på

35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger medvirker til at sikre mod overkom-

pensation. Kulturministeriet lægger vægt på, at Europa-Kommissionen i sin godken-

delse af hovedordningen i den redaktionel produktionsstøtte har godkendt en støtte-

intensitet på op til 35 pct. af mediets redaktionelle omkostninger og finder det hen-

sigtsmæssigt at anvende samme grænse for maksimal støtteintensitet i denne be-

kendtgørelse.

Kulturministeriet bemærker, at støttelofterne medvirker til at sikre en omfordeling

af støtte fra større ugeaviser til mindre ugeaviser og til at sikre, at ugeaviserne har

en vis andel egenfinansiering. Formålet med lofterne er desuden, at flere ugeaviser

kan få en rimelig andel af støttemidlerne for dermed at understøtte mangfoldighe-

den. Særligt beløbsloftet i forhold til det enkelte medie medvirker til, at støtten også

fordeles til mindre og nye medier. Kulturministeriet foreslår derfor, at det foreslåede

loft på 300.000 kr. årligt pr. medie fastholdes. Kulturministeriet bemærker, at dette

potentielt kan bevirke, at der ikke er afløb for puljens midler.

Side 15

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

6.1. Redaktionelle omkostninger

Bydelsaviserne påpeger, at det bør være muligt at medregne freelancere i opgørel-

sen af redaktionelle omkostninger. Bydelsaviserne påpeger endvidere, at den kom-

mende vejledning til udredning af redaktionelle omkostninger er et afgørende do-

kument, som også burde have været i høring. Bydelsaviserne fremhæver, at det er

vigtigt, at personligt ejede enkeltmandsvirksomheder ligestilles med andre sel-

skabsformer, således at lønudgifter til ejer sidestilles med lønnede medarbejdere.

Vadehavets Mediecenter foreslår, at freelanceomkostninger tæller med, da det øger

kvaliteten af aviserne, øger antallet af artikler, giver generelt større diversitet og

kvalitet i aviserne samt muligheden for at dække flere begivenheder på samme tid.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at det er medienævnets praksis at lade omkostninger

til freelance-medarbejdere indgå i opgørelsen af redaktionelle omkostninger, såfremt

disse arbejder med redaktionel slutproduktion. Kulturministeriet henviser til Kul-

turministeriets bemærkninger til pkt. 4.1. Kulturministeriet bemærker, at Medie-

nævnets vejledning til opgørelse af redaktionelle omkostninger vedr. redaktionel

produktionsstøtte kan findes på slks.dk

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

7. Administration af ordningen

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget bekendtgø-

relsesudkastet i høring. OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være

under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Danske Medier foreslår, at der tilføres flere midler til sekretariatsbetjening ved si-

den af de midler, der er afsat i selve puljen, da ugeavispuljen medfører en betragte-

lig administrationsopgave i forbindelser med sekretariatsbetjening af medienæv-

net.

Medienævnet bemærker, at ordningen vil medføre et selvstændigt ressourcetræk i

både Medienævnets sekretariat og i Medienævnet, eftersom nævnet anslår, at der

findes omkring 230 ugeaviser, og at langt hovedparten af disse vil ansøge om til-

skud fra puljen. Medienævnet skal derfor benytte yderligere tid til forberedelse og

behandling af ansøgninger og gør opmærksom på, at det er nødvendigt at forhøje

nævnets årlige antal møder fra fire til seks. Medienævnet foreslår derfor at honora-

ret til Medienævnet forhøjes, og at Medienævnets forretningsorden opdateres.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at forhold vedr. Medienævnets honorar og forretnings-

orden ligger ud over nærværende bekendtgørelse.

Notat om opgørelse af redaktionelle omkostninger (slks.dk)

Side 16

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturministeriet bemærker, at det følger af Finanslov 2023, at der af bevilling til

pulje til ugeaviser kan anvendes op til 3 pct. af bevillingen til administration, dog

maksimalt svarende til de faktiske udgifter.”

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

7.1. Krav om revisorpåtegnet opgørelse

Vadehavets Mediecenter påpeger, at revisorpligt ved ansøgning for små medier

med en lille økonomi er et problem, og at det burde være tilstrækkeligt at indsende

seneste årsregnskab.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at en opgørelse af mediets redaktionelle omkostninger

almindeligvis ikke fremgår af mediernes årsregnskab. Kulturministeriet bemærker,

at høringssvarene har givet Kulturministeriet anledning til at genoverveje, om der

også for små medier skal stilles krav om, at opgørelsen over mediets redaktionelle

omkostninger skal vedlægges en revisorpåtegnet erklæring. Kulturministeriet fore-

slår, at kravet om en revisorpåtegnet opgørelse alene skal gælde for virksomheder

med redaktionelle omkostninger på mere end 285.000 kr., da støtteloftet på 35 pct.

af de redaktionelle omkostninger sikrer, at støttebeløbet i disse tilfælde maksimalt

kan udgøre 100.000 kr. Kulturministeriet foreslår, at der indføres krav om, at for

virksomheder med redaktionelle omkostninger på mindre end 285.000 kr. skal opgø-

relsen over mediets redaktionelle omkostninger være ledsaget af en erklæring på tro-

og love om opgørelsens rigtighed. Kulturministeriet foreslår, at Medienævnet kan

kræve, at opgørelsen over mediets redaktionelle omkostninger for virksomheder med

redaktionelle omkostninger på mindre end 285.000 kr. skal vedlægges en revisorpå-

tegnet erklæring, herunder i tilfælde, hvor den faktiske støtte udgør 100.000 kr. eller

derover. Kulturministeriet foreslår, at Medienævnet kan kræve, at opgørelsen over

mediets redaktionelle omkostninger skal vedlægges grunddokumentation. Endvi-

dere at det præciseres, at Medienævnet kan kræve de oplysninger, der er nødvendige

for at føre tilsyn og kontrol med udbetalt tilskud. Hermed præciseres det, at Medie-

nævnet ikke alene skal bygge sin kontrol på tro- og loveerklæringer og på materiale,

som ansøgerne selv har produceret, men har mulighed for at sikre sig yderligere

grunddokumentation for opgørelsen af redaktionelle omkostninger, herunder i for-

bindelse med før- og efterkontroller.

Bemærkningerne giver anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesudka-

stet vedr. krav om revisorpåtegnet opgørelse af mediets redaktionelle omkostninger

og vedr. bestemmelser om tilsyn.

Medienævnet henviser til det høringssvar nævnet afgav i 2022 til Forslag til lov om

ændring af radio- og fjernsynsvirksomhed. Henset til det potentielt store ansøger-

felt, der vil være til denne pulje, vil tilsynsopgaven med uddelinger til puljens mod-

tagere skulle tilrettelægges og prioriteres på en måde, så den tager hensyn til, at

8. Tilsyn

Side 17

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

der formentlig vil være tale om relativt begrænsede støttebeløb til hvert medie.

Nævnet vurderer derfor, at tilsynet primært vil blive gennemført som stikprøve-

kontrol.

Kulturministeriets bemærkninger:

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

Danske Medier læser § 17 i udkast til bekendtgørelse således, at det ikke er muligt

at klage over afgørelser truffet efter bekendtgørelsen. Danske Medier stiller sig

uforstående over for dette og påpeger, at det bryder med almindelig retspraksis så-

vel som øvrige mediestøtteordninger.

Medienævnet bemærker, at der i bekendtgørelsen lægges op til, at nævnet skal fo-

retage en række skønsmæssige vurderinger på baggrund af bl.a. ansøgers beskri-

velse af mediet og den indsendte dokumentation. Medienævnet nævner som eksem-

pel vurderinger af, om mediet er ”et selvstændigt medie”, og at mediet ”er et lokalt

medie”. Vurderinger af denne type giver ifølge Medienævnet ofte anledning til gen-

optagelsesanmodninger, når der meldes afslag på støtte. Medienævnet påpeger i

den forbindelse, at nævnet forventer, at medierne vil have mulighed for at søge

genoptagelse inden for en vis frist på trods af ikke at have mulighed for at klage til

anden administrativ myndighed. Dette begrundes med, at der er praksis for dette

for den redaktionelle produktionsstøtte, der har flere lighedspunkter med ugeavis-

puljen. Netop muligheden for genoptagelsesanmodninger er årsagen til, at Medie-

nævnet foreslår to yderligere møder om året; ét til behandling af ansøgninger og ét

til behandling af genoptagelsesanmodninger. Medienævnet vurderer, at dette vil

føre til et ikke ubetydeligt antal genoptagelsesanmodninger, om ikke andet så ind-

til der har udviklet sig en fast praksis om disse begreber.

Magasinet KBH bemærker, at der bør indføres en klagemulighed hos en instans se-

parat fra Medienævnet, så der er en ankemulighed, som der er det for visse andre

offentlige instanser.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at formuleringen i bekendtgørelsen svarer til formule-

ring vedr. klageadgang i lov om mediestøtte (§ 14 i

lov nr. 1604 af 26. december

2013).

Det er således ikke muligt at indbringe klager over afgørelser truffet af Me-

dienævnet for anden administrativ myndighed.

Det er anført i forarbejderne til § 14 i lov om mediestøtte (lovforslag nr. L 20 af 2.

oktober 2013), at ”Medienævnets afgørelser ikke vil kunne indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed. Dette gælder for nævnets skønsudøvelse og retlige spørgs-

mål. Begrundelsen herfor er hensynet til beskyttelse af pressens uafhængighed og

ordningens generelle uafhængighed af det politiske system. Nævnets afgørelser vil i

lighed med andre afgørelser truffet af fagkyndige organer kunne indbringes for Fol-

ketingets Ombudsmand eller domstolene.”

9. Klageadgang

Side 18

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturministeriet bemærker, at bekendtgørelsen fastsættes i medfør af tekstanmærk-

ning nr. 242 ad 21.11.62 til § 21 på finansloven for finansåret 2023, hvoraf det

fremgår af stk. 3, at ”Kulturministen bemyndiges til at delegere forvaltningen af

støtten til lokale ugeaviser til Medienævnet, herunder afgørelses-, tilsyns- og kontrol-

kompetencen.” og af stk. 4 fremgår, at ” Medienævnets afgørelser efter stk. 3 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.”

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring over udkast til bekendt-

gørelse om støtte til ugeaviser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurren-

cerådet udgør en samlet uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende bemærk-

ninger afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen bemærker, at det er vigtigt, når der opstilles betingelser for

modtagelse af støtte, at der er tale om ikke-diskriminerende, gennemsigtige og ob-

jektive betingelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bemærker yderligere, at

det ikke kan udelukkes, at der vil være virksomheder, der ikke opfylder betingel-

serne, der vil opleve det som konkurrenceforvridende, at de ikke kan modtage

støtte. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag

mulighed for at vurdere, om der er tale om potentielt konkurrenceforvridende be-

tingelser.

Kulturministeriets bemærkninger:

Kulturministeriet bemærker, at ordningen vil skulle notificeres til og godkendes af

Europa-Kommissionen, inden der kan udbetales støtte efter ordningen. I den forbin-

delse vil Kommissionen foretage en vurdering af ordningens forenelighed inden for

EU-statsstøttereglerne, herunder ordningens påvirkning af konkurrencen i marke-

det.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

10. Øvrigt

11. Puljens fremtid

Danske Medier stiller sig uforstående overfor, at der på finansloven for 2023 alene

er afsat midler til ugeavispuljen i indeværende år og argumenterer for, at der bør

findes finansiering til puljen for en årrække for at hjælpe medierne igennem den

akutte krise i branchen. Lokale Internetmedier foreslår, at ordningen evalueres ul-

timo 2023 med fokus på puljens støttelofter, når det vides, hvor mange medier der

er støtteberettigede. Lokale Internetmedier udtrykker håb om, at en ny medieaf-

tale også vil indeholde mulighed for, at digitale lokale medier kan søge støtte med

en længere tidsmæssig horisont.

Kulturministeriets bemærkninger:

Side 19

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Kulturministeriet bemærker, at ugeavispuljen indgår i Medieaftale 2023-2026, og at

der er afsat 43,1 mio. kr. i 2023, og 52,8 mio. kr. årligt i 2024-2026.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at foretage ændringer i bekendtgørelsesud-

kastet.

Side 20

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse

Bilag 1 – Oversigt over modtagne høringssvar

(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)

Brancheforeningen af Danske Distributionsvirksomheder

Brande Bladet

Bydelsaviserne

Danske Lokalaviser

Danske Medier

DFS (Dansk Folkeoplysnings Samråd)

Erhvervsministeriet

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Farsø Avis

Forbrugerombudsmanden

Hjertingposten

JFM (Jysk Fynske Medier)

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Lokale Internetmedier

Magasinet KBH

Mediehusene Midtjylland

Medienævnet

Pressenævnet

Rigsrevisionen

Salling Bogtrykkeri

SBO Grafisk - Støvring Bogtryk/Offset ApS

Sjællandske Medier

Side 21