Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har den 11. september 2023 stillet mig følgende spørgsmål
nr. 157 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS
om lokalavisers overlevelse, jf. KUU alm. del
bilag 134?
Svar:
Bekendtgørelse om støtte til ugeaviser var i offentlig høring fra den 1. april til den 1.
maj 2023. I bekendtgørelsen, der blev sendt i høring, var det foreslået, at modtagere af
støtte fra ugeavispuljen skulle udkomme ”på regelmæssig basis”. Dette
blev på bag-
grund af de indkomne høringssvar ændret til at ugeaviserne skal udkomme
minimum
44 gange årligt” for at være støtteberettigede.
Jeg henviser til punkt 4.4
”Krav om udgivelsesfrekvens” i
vedlagte kommenterede hø-
ringsnotat om høring over udkast til bekendtgørelse om støtte til ugeaviser af 19. juni
2023, hvoraf det bl.a. fremgår:
”Kulturministeriet
bemærker, at høringssvarene har givet Kulturministeriet anledning
til at genoverveje, om krav om udgivelsesfrekvens for trykte og digitale ugeaviser bør defi-
neres som et mere objektivt kriterie. De indkomne forslag angående udgivelsesfrekvens
varierer fra 44 til 48 udgivelser om året. Kulturministeriet lægger vægt på, at støttekrite-
rierne er så platforms- og teknologineutrale som muligt.
Kulturministeriet foreslår for at imødekomme, at enkelte medier fungerer som enkelt-
mandsvirksomheder uden mulighed for at udkomme alle årets uger, at krav til udgivel-
sesfrekvens præciseres, så der stilles krav om en udgivelsesfrekvens på minimum 44 ud-
givelser årligt for trykte og digitale ugeaviser. Kulturministeriet foreslår, at det præcise-
res, at der ved en ny udgivelse forstås enten en ny trykt udgivelse eller at der stilles en ny
digital version af nyhedsmediet til rådighed for brugerne, der adskiller sig fra tidligere
versioner. Kulturministeriet foreslår, at en trykt udgivelse eller digital version skal inde-
holde mindst 10 nye artikler i form af redaktionelt stof i forhold til tidligere udgivelser
Dok. nr. 128590
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/8-23 fra Vadehavets Mediecenter ApS om lokalavisers overlevelse
og versioner for at kunne medregnes som en ny udgivelse eller ny version. Kulturministe-
riet foreslår, at kravet om 10 nye artikler udregnes som et gennemsnit over tre trykte ud-
givelser eller digitale versioner. Kravet foreslås således at være ens for trykte og digitale
ugeaviser. Krav om udgivelsesfrekvens foreslås tilrettet definitionsafsnittet i bekendtgø-
relsens § 2 og i støttekriterieafsnittet i § 4.”
Kravet er således ændret blandt andet på baggrund af høringssvar fra Danske Medier,
Danske Lokalaviser, SBO Grafisk og Salling Bogtrykkeri.
Hensynet bag ændringen er, at en hyppig udgivelsesfrekvens har betydning for den
publicistiske rolle mediet spiller i lokalsamfundet. Med ændringen er støtten målrettet
trykte og digitale ugeaviser og ugeavislignende publikationer og ikke andre mindre ak-
tuelle udgivelser.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2