Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2761800_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
6. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har 8. september 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 140 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for den nuværende status på de fem fynske storstensgrave, der
blev lukket i 2019 på grund af fare for sammenstyrtning og oplyse, hvilke konkrete
skridt regeringen har taget siden 2019 for at sikre bevaringen og eventuel restaurering
af disse storstensgrave? Hvordan forholder regeringen sig til, at disse monumenter, der
har været en del af Danmarks kulturlandskab i adskillige århundreder, nu risikerer at
forfalde?
Svar:
Jeg er som kulturminister naturligvis optaget af, at vores fælles kulturarv bevares og
formidles til glæde for kommende generationer.
For så vidt angår den generelle vedligeholdelsesindsats og de fem konkrete fynske stor-
stensgrave, har jeg forelagt spørgsmålet for Slots- og Kulturstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Indledningsvist kan det oplyses, at Slots- og Kulturstyrelsen af sikkerhedsmæssige år-
sager prioriterer istandsættelse af offentligt tilgængelige gravmonumenter først. Der-
næst prioriteres fortidsmindernes bevaring og sikringen af det arkæologiske kildemate-
riale. Men også kriterier som lokal og national betydning samt istandsættelsens kom-
pleksitet og varighed i relation til de økonomiske ressourcer indgår i prioriteringen.
Prioritering på ovenstående baggrund har betydet, at fire af de fem fynske storstens-
grave er blevet istandsat i perioden 2019-2023 og nu er genåbnet for offentligheden. Det
drejer sig om Kinderballe-Jættestuen på Langeland, to storstensgrave på Ærø og Skjer-
ninghøj-Jættestuen ved Fåborg. Da den femte storstensgrav – en stendysse på Lange-
land – ikke er offentlig tilgængelig, afventer den pt., at der kan prioriteres midler til
dens istandsættelse fra den afsatte bevilling på finansloven på
§ 21.33.37.35. Restaure-
ring af fortidsminder.”
Dok. nr. 123638
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om ministeren vil kommentere på daværende forskningschef Steffen Heiberg fra Det Nationalhistoriske Museums udsagn i 2008 om, at der er behov for en langsigtet strategi for bevaring af fortidsminder mv.
Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2