Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2771846_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
27. oktober 2023
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Kenneth
Schmidt
Rasmussen
2023-0032/14-0066
2968232
Besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets
Kulturudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 138 (Alm. del), som
Folketingets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september
2023.
Peter Hummelgaard
/
Christian Fuglsang
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm., om der i dag er en udvidet mulighed for at udøve aktiviteter såsom afbrænding af flag, provokerende eller racistiske udsagn, satire og lignende, hvis det sker som en åbenlys kunstnerisk aktivitet
Spørgsmål nr. 138 (Alm. del) fra Folketingets Kulturudvalg:
”Af lovforslaget ”Forbud mod utilbørlig behandling af
genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund”
fremgår det, at ”bestemmelsen vil finde anvendelse, selv om den
utilbørlige behandling af genstanden finder sted i f.eks.
kunstnerisk eller politisk øjemed.” Vil ministeren på den
baggrund redegøre for, om der i dag er en udvidet mulighed for
at udøve aktiviteter såsom afbrænding af flag, provokerende
eller racistiske udsagn, satire og lignende, hvis det sker som en
åbenlys kunstnerisk aktivitet?”
Svar:
Efter artikel 10, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har enhver ret til ytringsfrihed. Artikel 10 omfatter frihed til at
fremkomme med kunstneriske udtryk, navnlig når det drejer sig om retten
til at modtage og videregive informationer og ideer, der giver mulighed for
at tage del i en offentlig udveksling af kulturelle, politiske og sociale
informationer og ideer af enhver art, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere, 6. udgave
(2023), side 1189.
Beskyttelsen af ytringsfriheden efter artikel 10 er ikke absolut. Der kan
foretages indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og
er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale
sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge
uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for
at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre
udspredelse af fortrolige oplysninger eller for at sikre domsmagtens
autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2.
Fremsættelse af kunstneriske udtryk kan være udtryk for deltagelse i en
debat om emner af offentlig interesse, f.eks. samfundskritiske
tilkendegivelser om emner af almen interesse, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st.,
side
1189,
med
henvisning
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols (Domstolens) dom af 2. februar 2020 i sagen
Dickinson mod Tyrkiet, præmis 50.
Det bemærkes, at Domstolen i sin praksis har slået fast, at staten har en
bredere skønsmargin, hvis ytringer kan karakteriseres som blasfemiske og
unødigt krænkende over for andres religiøse overbevisning. Medlemsstater
Side 2/3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm., om der i dag er en udvidet mulighed for at udøve aktiviteter såsom afbrænding af flag, provokerende eller racistiske udsagn, satire og lignende, hvis det sker som en åbenlys kunstnerisk aktivitet
kan således efter Domstolens praksis foretage indgreb i retten til
ytringsfrihed, hvis religiøse emner behandles på en måde, der kan
karakteriseres som blasfemisk, jf. Jon Fridrik Kjølbro, a.st., side 1202.
Side 3/3