Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
2. oktober 2023
Folketingets Kulturudvalg har den 4. september 2023, stillet mig følgende spørgsmål
nr. 132 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på materialet fra Museum Sønderjylland angående en ud-
huling af statsstøtten, jf. KUU alm. del
–
bilag 123 og 138?
Svar:
Museum Sønderjylland er et statsanerkendt museum, der årligt modtager et statsligt
driftstilskud fra Kulturministeriet i henhold til museumsloven.
Driftstilskud til statsanerkendte museer ydes af bevillinger på finansloven. Bevillinger
på finansloven pris- og lønopregnes årligt med afsæt i skøn for pris- og lønudviklingen
fra
Økonomisk Redegørelse,
maj. Mange drifts- og tilskudsbevillinger på finansloven op-
regnes med det generelle pris- og lønindeks, der beregnes som et vægtet gennemsnit af
det statslige lønindeks (60 pct.) og forbrugerprisindekset (40 pct.).
I perioden 2007-12 modtog mange statsanerkendte museer tilskud efter forskellige til-
skudsordninger ydet af forskellige bevillinger på finansloven med forskellige indeks,
herunder særligt den almindelige tilskudsordning (daværende museumslovs såkaldte §
15-tilskud), den særlige tilskudsordning (daværende såkaldte § 16-tilskud), tidligere
amtslige tilskud og kompensation for gratis adgang for børn og unge m.v. Siden 2013
(som følge af revision af museumsloven i 2012) er driftstilskud til statsanerkendte mu-
seer ydet af én bevilling på finansloven.
De statslige tilskud er over tid tillige omfattet af korrektioner og omdisponeringer. Be-
villingen til statsanerkendte museer har ligesom andre statslige bevillinger i perioden
siden 2007 i nogle år været pålagt forskellige bevillingsreduktioner, herunder ompriori-
teringsbidraget i perioden 2016-19. Alene sidstnævnte har således reduceret bevillingen
til tilskud til statsanerkendte museer med 2 pct. årligt i perioden 2016-19.
Dok. nr. 123051