Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2751261_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
18. september 2023
Folketingets Kulturudvalg har 24. august 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 120 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere på, at man tilsyneladende kan blive blokeret fra Danmarks
Radios officielle platforme for blot at påpege den biologiske kendsgerning, at der kun
findes to køn? Hvordan kan det forsvares, at en offentligt finansieret institution som DR
potentielt undertrykker en så fundamental videnskabelig kendsgerning? Er det mini-
sterens opfattelse, at det er passende, at skattefinansierede medier kan blokere borgere
for at ytre holdninger, som er i tråd med virkeligheden og almindelig menneskelig bio-
logi? Hvordan sikrer ministeren, at DR ikke bliver en politiseret platform, der dikterer,
hvilke biologiske fakta, der er acceptable at diskutere?
Svar:
Af § 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. fremgår, at der i det samlede public
service-udbud skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, og af § 12, at DR
skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter disse principper.
Af den gældende public service-kontrakt slås det endvidere fast, at DR er uafhængig af
økonomiske, kommercielle og politiske interesser.
Det følger af §17 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at det er
DR’s bestyrelse,
der er DR’s øverste ledelse,
og at bestyrelsen har det overordnede programansvar og an-
svaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og
bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Af § 18 fremgår, at
DR’s generaldi-
rektør varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR.
Det er netop i kraft af den lovbestemte armslængde mellem DR og det politiske niveau,
at man fra lovgivers side har villet tilsikre DR’s uafhængighed og dermed undgå,
at DR
”bliver en politisk platform”.
Det er derfor også
op til DR’s ledelse at fastsætte
og admi-
nistrere DR's debatregler på sociale medier.
Idet jeg kan forstå, at spørgsmålet udspringer af en konkret sag, har jeg forelagt spørgs-
målet for DR, som oplyser følgende:
Dok. nr. 121000
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om man tilsyneladende kan blive blokeret fra Danmarks Radios officielle platforme for blot at påpege den biologiske kendsgerning, at der kun findes to køn
”Det
er helt essentielt
for DR’s debat på sociale medier, at debatten står tilbage nuance-
ret og at alle holdninger i debatten er repræsenteret i en nogenlunde konstruktiv tone,
hvad end man er for eller imod. Ifølge DR’s retningslinjer for debatten på sociale medier
www.dr.dk/talpænt,
så accepterer DR ikke en tone, der hverken “er nedladende, har ka-
rakter af chikane (f.eks. mod navngivne personer) eller er personlige angreb (mod andre
brugere, medvirkende eller
ansatte i DR)”. Herudover har DR en skærpet moderation i
debatten af indhold, som omhandler børn og hvor børn medvirker og læser med, hvor
DR’s moderation tager et skærpet ansvar for, at børn i debatten på sociale medier ikke
skal føle sig forkerte, chikanerede og udskammede.
I den konkrete sag har DR modereret et kommentarspor på X under en nyhedshistorie
omhandlende danske børn, der kan gå til drag i en drag-skole. DR vurderede i den for-
bindelse, at tonen og kommentarerne i debatten i sit samlede hele fremstod hadfyldt og
diskriminerende overfor minoriteter og samtidig blev stifteren af skolen og forældrene
til børnene på skolen personligt angrebet. Derfor skjulte DR enkelte kommentarer, her-
under kommentaren der henvises til i spørgsmålet: ”der
findes kun to køn”.
Kommentaren er ikke blevet vurderet isoleret set, men i en samlet kontekst af en ophe-
det debat, hvor andre brugere skrev i en unødig hård og hadefuld tone. Det er en bekla-
gelig fejl, at DR i moderationen af debatten kom til at blokere vedkommende, der skrev
kommentaren. Det skulle selvfølgelig ikke være sket. DR sendte derfor en undskyldning
til vedkommende den 22. august 2023 og ophævede samtidig blokeringen.”
Jeg henholder mig til DR’s
svar.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Side 2