Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
6. september 2023
Folketingets Kulturudvalg har 9. august 2023, efter ønske fra Søren Søndergaard (EL),
stillet mig følgende spørgsmål nr. 114 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren indhente oplysninger om ejerskab, servitutter og vedligeholdelsesstand
af ”Lille Amalienborg” på Dag Hammarskjölds Allé på Østerbro i København, som af
Slots- og Kulturstyrelsen er klassificeret som en bygning af høj bevaringsværdighed af
arkitektoniske og kulturhistoriske årsager, og oplyse om den manglende vedligeholdelse
af palæet giver ministeren anledning til overvejelser?
Svar:
Jeg skal indledningsvist henvise til mit svar på spørgsmål nr. 98 (alm. del).
Den pågældende bygning er udpeget som bevaringsværdig af Københavns Kommune.
Det er Københavns Kommune, der har tilsynsforpligtelsen med bygningen, og jeg vil
derfor opfordre spørgeren til at rette henvendelse til Københavns Kommune i forhold til
oplysninger om bygningen vedligeholdelsestilstand. Oplysninger vedrørende ejerskab og
servitutter på en konkret ejendom kan indhentes gennem tinglysningsretten.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 119210