Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2742673_0001.png
Folketinget
Kulturudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2023
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Maise Biørn Jørgensen
2023-0032/14-0063
2912657
Besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Kulturud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 112 (Alm. del), som Folketin-
gets Kulturudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvor mange foreninger, der er blevet henholdsvis sigtet og dømt for henholdsvis hvidvask og terrorfinansiering, siden hvidvaskloven trådte i kraft
Spørgsmål nr. 112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange foreninger, der er blevet
henholdsvis sigtet og dømt for henholdsvis hvidvask og terror-
finansiering, siden hvidvaskloven trådte i kraft?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Med henblik på at styrke den strafferetlige indsats mod hvid-
vask blev § 290 a indsat i straffeloven ved lov nr. 711 af 8. juni
2018. Herved blev en del af hæleribestemmelsen udskilt til en
selvstændig bestemmelse om hvidvask, der trådte i kraft den 1.
juli 2018. Det lægges til grund, at der spørges til perioden siden
straffelovens § 290 a trådte i kraft.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen trukket oplysninger
fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af sager,
hvor en juridisk person er blevet henholdsvis sigtet og dømt for
overtrædelse af straffelovens § 290 a (hvidvask) i perioden 1.
juli 2018 til 1. juli 2023. Rigsadvokaten har herefter manuelt
slået de juridiske personer op i Det Centrale Virksomhedsregi-
ster og kan på den baggrund oplyse, at der blandt de juridiske
personer, som er blevet henholdsvis sigtet og dømt for overtræ-
delse af straffelovens § 290 a i perioden 1. juli 2018 til 1. juli
2023, ikke er nogen foreninger.
Rigsadvokaten har derudover trukket oplysninger fra politiets
sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af sager, hvor en
juridisk person er blevet henholdsvis sigtet og dømt for overtræ-
delse af henholdsvis straffelovens §§ 114 b og 114 i (terrorfi-
nansiering) i perioden 1. juli 2018 til 1. juli 2023. Rigsadvokaten
kan herefter oplyse, at ingen juridiske personer – og dermed hel-
ler ingen foreninger – er blevet sigtet og dømt for overtrædelse
af straffelovens §§ 114 b og 114 i, i perioden 1. juli 2018 til 1.
juli 2023.
Det skal endelig bemærkes, at opgørelserne til brug for denne
besvarelse er baseret på tal fra politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikker-
hed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og
ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørel-
sen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen
ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt
af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet
der f.eks. kan forekomme efterregistreringer. De juridiske per-
Side 2/3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om, hvor mange foreninger, der er blevet henholdsvis sigtet og dømt for henholdsvis hvidvask og terrorfinansiering, siden hvidvaskloven trådte i kraft
soner er manuelt slået op i Det Centrale Virksomhedsregister,
og ingen af dem var umiddelbart registreret som foreninger eller
frivillige foreninger. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, at
der ikke har været personer, der har modtaget en dom for deres
rolle i en forening, hvor dommen er registreret på pågældendes
CPR-nummer. Data er opdateret den 1. juli 2023.”
Side 3/3