Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2742804_0001.png
Ministeren
Kulturudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Kulturudvalget har den 29. juni 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (alm. del)
efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 110:
Vil ministeren kommentere artiklen "Politiker revser kønsopdelt svømmeundervis-
ning: - Det er grotesk, og det skal vi ikke bukke under for”, bragt på amagerliv.dk,
28. juni 2023, herunder sætningerne: "Søren Tegen Pedersen, der er administre-
rende direktør i forvaltningen, bekræfter, at Amager Healthy Girls er en godkendt
folkeoplysende forening, der har fået tildelt foreningstid i både Sundby Bad og
Frankrigsgade Svømmehal, og at foreningen afholder kønsopdelt svømmeundervis-
ning for piger og kvinder hver søndag mellem klokken 15.30-18.30” og "Der findes
desuden kønsopdelt svømning i to andre folkeoplysende foreninger, der har fået
tildelt tider i kommunale svømmehaller. Det drejer sig om Hovedstadens Svømme-
klub og She Zone, skriver Søren Tegen Pedersen i besvarelsen”? Vil ministeren på
baggrund heraf redegøre for, om det er muligt ved lov at forbyde kønsopdelt svøm-
meundervisning i kommunale svømmehaller, og i bekræftende fald tilkendegive,
om regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti vil fremsætte et lovforslag herom?
29. august 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 10795
2401479
Svar:
Kønsopdelt svømmeundervisning, som beskrevet i den nævnte artikel, er efter min
overbevisning et udansk fænomen. Jeg er principielt imod, at vores fælles offentlige
rum skal reguleres efter visse kulturers forældede normer, der i mine øjne modvir-
ker integrationen og trækker selvvalgte parallelsamfund ind i vores svømmehaller.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bi-
drag fra Justitsministeriet, der har oplyst:
”Det er den umiddelbare vurdering, at det vil være muligt inden for
rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser at
indføre et forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning i kommu-
nale svømmehaller. Den endelige vurdering vil dog afhænge af, hvor-
dan et forbud konkret udformes.”
Side
1/2
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om kommentar til artiklen "Politiker revser kønsopdelt svømmeundervisning: - Det er grotesk, og det skal vi ikke bukke under for, bragt på amagerliv.dk, 28. juni 2023
Jeg mener dog, at vi skal gøre os flere overvejelser end de rent juridiske, før det
politisk kan besluttes, hvad der er den mest hensigtsmæssige måde at adressere
kønsopdelt svømmeundervisning på.
Derfor har mit ministerium igangsat et arbejde med inddragelse af relevante aktø-
rer for at blive klogere på problemstillingen. Jeg finder det mest hensigtsmæssigt
at afvente arbejdets afslutning, før regeringen forholder sig til, hvilke konklusioner
arbejdet måtte give anledning til.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
2/2