Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2670054_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
2. marts 2023
Folketingets Kulturudvalg har 3. februar 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stil-
let mig følgende spørgsmål nr. 11 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om der er andre selvejende institutioner under ministerens
ressortområde end Statens Kunstfond, hvis budget er steget tifold siden oprettelsen? Vil
ministeren i samme ombæring tilkendegive, om dette budget skal forblive uændret i en
tid, hvor alle andre må reducere deres budget?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at Statens Kunstfond er en statslig kunstfond oprettet
ved lov med det formål at uddele statslige tilskudsmidler. Det lægges til grund for be-
svarelsen, at der spørges til udviklingen i den statslige bevilling til tilsvarende organer.
Kulturministeriet har gennemgået tilsvarende organer på ministerområdet, dvs. orga-
ner, hvis hovedformål er at uddele statslige tilskudsmidler, og som er oprettet ved lov
eller indskrevet i materiel lov, fx udlodningsloven. Kulturministeriet har ikke identifi-
ceret tilsvarende organer, der har en bevilling, der er tidoblet, siden deres oprettelse
ved lov mv.
I forhold til størrelsen på bevillingen til Statens Kunstfond kan jeg oplyse, at den bliver
fastsat årligt på den gældende finanslov med indtægtsførte midler fra det kulturelle ud-
lodningsaktstykke. Bevillingsstørrelsen er derfor politisk besluttet blandt aftalepartier
bag finansloven i det givne år.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 88129