Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
2741627_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
25. august 2023
Folketingets Kulturudvalg har 26. juni 2023, efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF), stillet
mig følgende spørgsmål nr. 107 (alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Kulturministeriet har igangsat en ekstern undersøgelse af arbejdsmiljøet på museet
Ordrupgaard, jf. artiklen ”Efter afsløringer: Kulturministeriet igangsætter ekstern
un-
dersøgelse af arbejdsmiljøet på Ordrupgaard, bragt på frihedsbrevet.dk den 25. maj
2023, og vil ministeren i lyset af Frihedsbrevet og Politikens afdækning af arbejdsmil-
jøet på museet, hvor tidligere ansatte har kritiseret ledelsen, oplyse hvorfor undersøgel-
sen ikke udvides, så den også undersøger arbejdsmiljøet gennem de seneste 28 år? Vil
ministeren endvidere oplyse, hvorfor undersøgelsen ikke omfatter Kulturministeriet og
departementets håndtering og ansvar, da Ordrupgaard er et statsligt museum uden en
bestyrelse? Vil ministeren tilkendegive om Ordrupgaard bør have en bestyrelse i lyset
af den omfattende kritik af arbejdsmiljøet og ledelsesstilen?
Svar:
Jeg tager sager om dårligt psykisk arbejdsmiljø meget alvorligt. Kulturministeriet har
derfor iværksat en kortlægning, som skal afdække, hvordan de nuværende medarbej-
dere på Ordrupgaard oplever arbejdsmiljøet og samarbejdskulturen mellem medarbej-
dere og ledelse på Ordrupgaard. Kortlægningen forestås af en ekstern part og skal
sikre, at medarbejderne på Ordrupgaard bliver hørt på en måde, hvor de trygt og ano-
nymt kan redegøre for deres oplevelser. Jeg vil i første omgang afvente resultaterne af
kortlægningen før der tages stilling til, om der er behov for yderligere tiltag.
Jeg er indstillet på at undersøge mulighederne for at indføre bestyrelser på de statslige
museer og rammerne herfor. Det kræver dog grundige overvejelser, inden der kan kon-
kluderes herpå, og jeg har derfor bedt mit ministerium om at undersøge mulighederne
nærmere.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 113210