Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
2766032_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 28. september 2023 (KIU alm. del
–
spørgsmål
49) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Hvordan
vurderer ministeren, at en enkelt nabos klage kan føre til ændringer i
en mange hundrede år gammel tradition i Ballerup Kirke? Der henvises til ar-
tiklen "Kirkeklokker sat på lydløs" på Sjællandske Nyheder fra den 25. septem-
ber? Og er ministeren bekendt med, om der er lignende tilfælde i andre dele af
landet, hvor kirker har ændret ringetider på baggrund af klager fra naboer?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis generelt oplyse, at ringning og kimning med kirkeklok-
ker som udgangspunkt kun finder sted i kirkeligt øjemed.
Retsgrundlaget for den kirkelige ringning og kimning er Danske Lov 2-15-5 fra
1683, kirkeritualet fra 1685, kgl. resolutioner og i et vist omfang retssædvane.
Der skal i overensstemmelse hermed foretages morgen- og aftenringning, men
der er ingen generelle bestemmelser om, hvornår denne skal finde sted. Tids-
punktet kan variere fra sted til sted i overensstemmelse med lokal sædvane. I
byer med flere kirker foretages morgen- og aftenringningen som oftest på
samme tidspunkt. Det fremgår af Kirkeministeriets vejledning til menighedsrå-
dene m.fl. om klokkeringning, at:
”Ringningen
bør såvel morgen som aften ske
med 100-150 slag, svarende til en varighed af højest tre minutter, efterfulgt af
3 gange 3 bedeslag.”
I henhold til kirkeritualet af 1685 skal der forud for de faste gudstjenester rin-
ges 3 gange. Har kirken flere klokker, ringes der i hvert fald ved den sidste
ringning (sammenrigningen) med mere end én klokke. Der skal endvidere ki-
mes om morgenen i forbindelse med ringning til gudstjenesterne juledag, på-
skedag, pinsedag samt Kristi Himmelfartsdag.
Kirkeritualets bestemmelser om ringning ved gudstjenester gælder kun de fa-
ste gudstjenester. Ved andre gudstjenester ringes der i overensstemmelse med
lokal sædvane.
I forhold til begravelser følger det af § 14 i lov om begravelse og ligbrænding, at
hvis det er sædvane på stedet, at der foretages klokkeringning ved begravelser,
skal en anmodning herom imødekommes såvel ved kirkelig som borgerlig be-
gravelse.
Det er menighedsrådene, der fastsætter reglementet for klokkeringning i det
lokale sogn ud fra de gældende regler, herunder Kirkeministeriets vejledning
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post
[email protected]
Akt nr.: 327598
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 16. oktober 2023
 KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, hvordan ministeren vurderer, at en enkelt nabos klage kan føre til ændringer i en mange hundrede år gammel tradition i Ballerup Kirke
2766032_0002.png
om klokkeringning, som kan findes her: https://www.km.dk/filead-
min/share/publikationer/klokkeringning/klokkeringning.pdf
Biskoppen kan efter forhandling med menighedsrådet tillade fravigelse af de
gældende regler om ringning og kimning med kirkeklokker. Menighedsrådene
kan således ikke på egen hånd fravige de gældende regler, ligesom biskoppen
ikke kan gennemtvinge f.eks. nye former for ringning mod menighedsrådets
ønske. Der henvises til kgl. resolution af 16. august 1991 og cirkulæreskrivelse
af 18. september 1991.
Det er det lokale menighedsråd, der behandler klager over klokkeringning,
mens biskoppen i det pågældende stift fører tilsyn med klokkeringningen.
Jeg har som kirkeminister tillid til, at de lokale menighedsråd overholder de
gældende regler om morgen- og aftenringning og foretager en konkret afvej-
ning i hver enkelt sag inden for de almindelige forvaltningsretlige regler og
rammerne i den kirkelige regulering om klokkeringning.
Jeg mener således ikke, at der er behov for at fastsætte yderligere retningslin-
jer for behandling af disse sager.
Akt nr.:
Side 2
Louise Schack Elholm
/ Trine Niss Bjørling