KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om, hvordan ministeren agter at imødekomme bekymringer vedrørende sagsbehandlingstiden i kirkeministeriet og manglende kommunikation om status i sagsbehandlingen, til kirkeministeren

Kirkeudvalget 2022-23 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt

Notat

Notat om opgavetyper, sagsbehandlingstider og information

af berørte parter i Kirkeministeriet

I foråret 2022 havde Kristeligt Dagblad fokus på Kirkeministeriets sagsbehand-

lingstider. Der var særligt fokus på sagsbehandlingstiderne i sager om godken-

delse af samarbejdsaftaler mellem menighedsråd og sager om anerkendelse af

trossamfund uden for folkekirken. På et

samråd i Kirkeudvalget den 14. april

2022

redegjorde den daværende minister for, at hovedårsagerne til sagsbe-

handlingstiden i disse sagstyper dels var, at sagerne var kendetegnet ved stor

kompleksitet, dels at de to foregående års prioritering af sagsbehandlerres-

sourcer til håndtering af corona-retningslinjer for folkekirken og andre tros-

samfund i kombination med stillingsvakancer havde betydet et aktuelt sagsef-

terslæb på daværende tidspunkt.

Kristeligt Dagblad har siden da jævnligt haft fokus på Kirkeministeriets sagsbe-

handlingstider. Avisens dækning har dog i det forløbne år særligt drejet sig om

tre profilerede sagskomplekser, som involverer navngivne biskopper, provster

og fremtrædende præster, herunder klager over chikane, krænkelser eller kri-

tisabel forvaltning af ledelses- og/eller tilsynsbeføjelser. Kristeligt Dagblad har

i den forbindelse stillet spørgsmål ved, om Kirkeministeriet følger Ombuds-

mandens retningslinjer for god forvaltningsskik i forhold til at informere be-

rørte parter om den forventede sagsbehandlingstid.

Det bemærkes, at de sidstnævnte sager typisk omfatter personalesager, der in-

volverer tjenestemænd. Kirkeministeriet følger i disse sager tjenestemandslo-

ven, som hører under Finansministeriet, såvel i forhold til proceskrav i forhold

til de involverede tjenestemænd som i forhold til fortrolighed om såvel indhold

som processkridt. Det betyder også, at der er meget snævre grænser for, hvil-

ken information ministeriet kan give til klagere og andre, som

–

uanset deres

interesse i sagen

–

ikke i henhold til lovgivningen er parter og dermed omfattet

af partsindsigt.

I lyset af henvendelser fra flere kirkeordførere giver dette notat 1) et overblik

over Kirkeministeriets opgavetyper i forhold til folkekirken og andre trossam-

fund; 2) afviklingen af sagsefterslæbet på de sagstyper, som var genstand for

Kristeligt Dagblads dækning i foråret 2022; samt 3) en gennemgang af nogle af

de forhold, som gør sig gældende for flere af de profilerede sagskomplekser,

som Kristeligt Dagblad har dækket siden sommeren 2022.

Kirkeministeren har, jf. svar af 7. september 2023 på

KIU alm. del

–

spm. 40,

bedt ministeriet om at sikre et stort fokus på, at alle henvendelser til ministe-

riet besvares og behandles inden for rimelig tid, og at de berørte parter i rele-

vant omfang bliver informeret om, hvornår der kan forventes svar. Notatet be-

skriver på den baggrund afslutningsvist ministeriets aktuelle initiativer hertil.

Generelt om Kirkeministeriets opgaver og sagsbehandlingstider

Kirkeministeriets opgaver i forhold til folkekirken og andre trossamfund kan

overordnet set inddeles i tre hovedopgaver:

Dato: 21. september 2023

Akt nr. 324992

Sagsbehandler

Katrine Gunnersø Søndergaard

KIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om, hvordan ministeren agter at imødekomme bekymringer vedrørende sagsbehandlingstiden i kirkeministeriet og manglende kommunikation om status i sagsbehandlingen, til kirkeministeren

Notat

For det første skal Kirkeministeriet rådgive regeringen og Folketinget om for-

hold, der har med folkekirken og andre trossamfund at gøre. Dette indebærer

bl.a. udarbejdelse af lovforslag og administrative forskrifter, mødesager, rege-

ringssager, besvarelser af spørgsmål fra Folketinget m.v.

For det andet skal Kirkeministeriet understøtte folkekirken bl.a. ved at udvikle

effektive rammer og løsninger på de administrative opgaver, som en stor orga-

nisation som folkekirken er nødt til at have styr på. Det drejer sig fx om løn, it-

systemer, økonomistyring, personalejura, overenskomster, personregistrering,

begravelsesvæsenet, valghandlinger, rettigheder og pligter for ansatte og myn-

digheder etc.

Og for det tredje skal Kirkeministeriet sikre åbenhed om de anerkendte tros-

samfunds forhold ved at føre tilsyn med deres overholdelse af pligten til at of-

fentliggøre en række oplysninger om organisation, trosgrundlag og økonomi.

Til opgaven hører også kontrol af, at trossamfund lever op til kravene, når de

søger om anerkendelse og vielsesbemyndigelse mv.

Som øverste administrative myndighed for folkekirken og den øverste klagein-

stans i forhold til afgørelser truffet af kirkelige myndigheder varetager ministe-

riet også en række tilsynsopgaver samt en række drifts- og udviklingsopgaver

som fx forvaltning af fællesfonden, ansættelse og afsked af præster og provster,

forhandling af overenskomster for kirkefunktionærer, gennemførelse af di-

verse arbejdsmiljøundersøgelser og uddannelsesaktiviteter, deltagelse i besty-

relser, udvalg og kommissioner, IT-understøttelse m.v.

Kun en mindre del af Kirkeministeriets opgaver er afgørelsessager i forvalt-

ningslovens forstand. Af disse er nogle sager relativt enkle at gå til, mens andre

er meget komplekse og kræver grundig sagsbehandling. Det er sjældent, at to

sager er ens, og sagsbehandlingstiden afhænger derfor også i meget stor grad

af den enkelte sag.

Ofte kræver sagsbehandlingen endvidere ikke kun behandling i Kirkeministe-

riet, men også at der indhentes yderligere oplysninger fra menighedsråd, prov-

stier og stifter

–

eller udtalelser fra fx Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossam-

fund og andre instanser. Den effektive sagsbehandlingstid i Kirkeministeriet er

derfor ofte kun en del af en konkret afgørelsessags samlede forløb.

Afvikling af sagsefterslæb siden foråret 2022

De sagstyper, som Kristeligt Dagblad havde fokus på i foråret 2022, vedrørte

godkendelse af samarbejdsaftaler mellem menighedsråd i folkekirken og an-

søgninger om anerkendelse af trossamfund uden for folkekirken. Disse sagsty-

per omfattede i alt cirka 150 sager over fem år, hvoraf ca. to tredjedele i foråret

2022 var afsluttede sager, mens omkring 50 sager fortsat var verserende. Det

skal ses i forhold til, at der årligt oprettes ca. 6-7.000 nye sager på kirkeområ-

det i Kirkeministeriet, svarende til ca. 30.000 sager over fem år.

Den daværende kirkeminister besvarede i opfølgning på Kristeligt Dagblads

dækning flere spørgsmål om sagsbehandlingstiderne i de verserende samar-

bejds- og anerkendelsessager. Se

Svar på KIU alm. del

–

spm. 48

Svar på KIU

alm. del

–

spm. 56

af hhv. 4. april og 6. maj 2022. Den nuværende kirkeminister

besvarede den 24. februar 2023

KIU alm. del

–

spm. 7,

hvor der til spørgsmålet

Side 2

Akt nr. 324992

Notat

om status for sagsbehandlingstiderne var vedlagt en opdateret oversigt over

status for afviklingen af sagsefterslæbet fsva. de to sagstyper.

Til brug for dette notat er der udarbejdet en aktuel status for afviklingen af

sagsefterslæbet med angivelse af udviklingen, jf. de tidligere statusoversigter til

Kirkeudvalget:

Samarbejder

Anerkendelse

Side 3

Akt nr. 324992

Sager vedr. godkendelse af sam- Sager vedr. ansøgning om aner-

arbejdsaftaler, jf. kap. 8 i lov om kendelse af trossamfund uden for

menighedsråd

folkekirken

Verse-

rende sa-

ger pr.

I alt

Indledt i:

- 2018

- 2019

- 2020

- 2021

- 2022

- 2023

21/2-

2022

4/5- 24/2-

2022 2023

21/9-

2023

21/2-

2022

4/5-

2022

24/2-

2023

21/9-

2023

Som det fremgår, har Kirkeministeriet reduceret antallet af verserende sager

på de to områder med ca. 70 pct. og har med en enkelt undtagelse i dag kun nye

samarbejds- og anerkendelsesaftaler til behandling, der er indkommet i 2022

og 2023. Undtagelsen udgøres af en anerkendelsessag fra 2020, som har været

forelagt Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund i oktober 2022, men hvor

det efter udvalgets udtalelse i april 2023 har været nødvendigt at indhente sup-

plerende oplysninger. Denne sag behandles på ny af udvalget i november 2023.

Udvalget mødes to gange årligt, typisk i maj og november.

Det er på den baggrund vurderingen, at Kirkeministeriet på nuværende tids-

punkt har afviklet sagsefterslæbet fsva. samarbejds- og anerkendelsessager,

som gav anledning til medieomtale i foråret 2022.

Sagsbehandling og sagsbehandlingstider i aktuelle, profilerede personsager

Siden sommeren 2022 har Kristeligt Dagblad jævnligt dækket særligt tre profi-

lerede sager på personaleområdet, herunder med fokus på Kirkeministeriets

sagsbehandling og sagsbehandlingstid. De tre sager vedrører:

1) En sag om medieforlydender om, at en medarbejder ved Vor Frue Kirke

i København for et antal år siden skulle have udvist krænkende adfærd

Notat

mod bl.a. en mindreårig. (Sagen blev rejst af Berlingske, der også har

dækket den indgående.)

2) En sag, hvor et antal menighedsrådsmedlemmer og præster i Aarhus

Stift har klaget over biskoppens håndtering af forskellige lokale konflik-

ter, og hvor stiftet har indgået aftale om fratræden af to provster fra de-

res stilling. (Bl.a. Jyllands-Posten har også dækket denne sag).

3) En sag, hvor en række kvinder har klaget over krænkende adfærd og

misbrug af præsteembedet fra en kendt præsts side. Præsten er nu ikke

længere ansat i folkekirken. (Bl.a. DR og Zetland har også dækket denne

sag.)

Der er i alle tilfælde tale om meget omfattende sagskomplekser, og to af sa-

gerne har desuden givet anledning til gennemførelse af advokatundersøgelser,

herunder etablering af en indberetningsordning, hvilket i sagens natur afspej-

les i sagsbehandlingstiden.

Der er endvidere i alle tilfælde tale om sager, der involverer personale, som

Kirkeministeriet er ansættelsesmyndighed for (præster, provster og biskop-

per), eller hvor Kirkeministeriet i den kirkelige lovgivning er tillagt ansvar for

eventuelle ansættelsesretlige skridt (tjenestemandsansatte kirkefunktionærer

med menighedsråd som ansættelsesmyndighed). Det betyder, at kirkeministe-

ren og Kirkeministeriet har meget begrænsede muligheder for at kommentere

de konkrete sager eller sagsskridt, både undervejs i forløbet og efterfølgende.

Kirkeministeriet har dog inden for de snævre grænser og i lyset af den betyde-

lige offentlige interesse offentliggjort anonymiserede oplysninger på ministeri-

ets hjemmeside i forbindelse med udvalgte sagsskridt. Se bl.a.

Kirkeministeriet

iværksætter undersøgelse af krænkelsessager ved Vor Frue Kirke i København,

Afrapportering om mulige krænkelser ved Vor Frue Kirke i København

Af-

sked af sognepræst.

De to førstnævnte sager er fortsat verserende. I sidstnævnte sag har der, som

det fremgår af ovennævnte hjemmesidenyhed, været gennemført tjenstligt for-

hør. De nærmere regler herom er fastsat i tjenestemandsloven, som hører un-

der finansministerens ressort. Det fremgår bl.a. af loven, at sager, der involve-

rer klager over disciplinære forhold (tjenesteforseelser) mod tjenestemænd,

skal behandles ved en såkaldt disciplinær undersøgelse. Tjenestemanden skal

herunder have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og

gives mulighed for at afgive en skriftlig udtalelse herom inden for en rimelig

frist, såfremt vedkommende ønsker det. Efter udløbet af høringsfristen skal det

vurderes, om der er grundlag for at indlede en disciplinær undersøgelse.

En disciplinær undersøgelse skal i givet fald forestås af en såkaldt forhørsleder,

der normalt udpeges af vedkommende minister. Såfremt det efter sagens ka-

rakter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode præsidenten for en af de kol-

legiale retter om at udpege forhørslederen. Det er den udpegede forhørsleder,

som træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevis-

ligheder. Efter afslutning af et tjenstligt forhør afgiver forhørslederen en skrift-

lig beretning, og først herefter kan ansættelsesmyndigheden træffe afgørelse i

sådanne sager. Sagsbehandlingstiden i en sag, der involverer tjenstligt forhør,

er således afhængig af beslutninger, procestid og koordination mellem

Side 4

Akt nr. 324992

Notat

forhørslederen, fx en dommer, og de involverede vidner, parter og deres even-

tuelle advokater.

For så vidt angår muligheden for at oplyse klagere og andre om indholdet af en

disciplinær undersøgelse af en tjenestemand, fremgår det af tjenestemandslo-

ven, at tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, som ud-

gangspunkt ikke er offentlige, og at offentlig gengivelse af, hvad der er passeret

under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, kan straffes med bøde. Det

bemærkes i den forbindelse også, at klagere og andre med interesse i sagen

ikke er egentlige parter i en sag, der vedrører forholdet mellem ansættelses-

myndigheden og den ansatte, og at de dermed som udgangspunkt ikke er om-

fattet af forvaltningslovens bestemmelser om partsindsigt.

Fremadrettet fokus på sagsbehandlingstider, herunder information om forventet

sagsbehandlingstid

Kirkeministeren har, jf. svar af 7. september 2023 på

KIU alm. del

–

spm. 40,

bedt ministeriet om at sikre et stort fokus på, at alle henvendelser til ministe-

riet besvares og behandles inden for rimelig tid, og at de berørte parter i rele-

vant omfang bliver informeret om, hvornår der kan forventes svar.

Kirkeministeriet har som opfølgning herpå blandt andet udarbejdet interne

retningslinjer om kravene til god sagsbehandling på tværs af ministeriets sag-

områder. Retningslinjerne tager udgangspunkt i ombudsmandens myndigheds-

guide og anviser bl.a., hvornår der skal kvitteres for henvendelser herunder

med oplysning om, hvornår en henvendelse forventes besvaret. Ministeriet vil i

de kommende uger sætte fokus på retningslinjerne ved orientering af medar-

bejderne på kontormøder i de enkelte kontorer og med skærpet ledelsesfokus

på sagsbehandlingstiderne i de enkelte kontorer. De udarbejdede retningslinjer

vedlægges.

Side 5

Akt nr. 324992